Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

onsdag

4

marts 2015

4

KOMMENTARER

bagte kartofler med fyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

6. marts 2015

 

mælk er for kalve

Jeg blev glad, da jeg for nylig så, at man nu fraråder komælk til børn under 1 år. Tænk, hvor mange bittesmå væsener, der har skreget sig gennem hele deres første leveår, fordi de små maver ikke kan fordøje den ufordøjelige komælk. Komælk er skabt til kalve, der vokser hurtigt og er et stort dyr i forhold til en lille baby.

Men hvad med kalken? Det bliver jeg ofte spurgt om. Og her taler jeg om voksne menneskers behov. Vi behøver nemlig heller ikke komælk. Men en ubegribelig intensiv kampagne fra mælkebønder og Arla har fået folk til at tro, at det er nødvendigt at drikke komælk. Det er det absolut ikke!

Der findes udmærkede plantemælk af sojabønner, havre, ris, mandler mv. Man kan også selv lave en dejlig mandelmælk.

Mange mennesker er heller ikke klar over, at frugter og grøntsager også indeholder gode mængder kalk. Her er en liste over de vigtigste kalkleverandører.

 

kalkleverandører

Prøv fx en dejlig grønkålssuppe.

 


 

5. marts 2015

.

drab på dyr og mennesker sidestilles

Ifølge MetroXpress vil Dansk Folkeparti ændre straffeloven, så drab på mennesker og dyr sidestilles. Grov vold og drab på dyr skal sidestilles med vold og drab på mennesker.

Det er et interessant forslag, som jeg i den grad byder velkommen. Men under det hele lurer den tanke, at dyr betyder hunde og katte. Jeg er bange for, at køer og grise ikke henregnes til dyr af Dansk Folkeparti. Vores skyklapper er så store, at vi helt ser bort fra, at 30 millioner årligt svin pines og plages. Og så er der alle køerne og hønsene.

Så gad vide, hvordan begrebet DYR skal fortolkes? Dansk Folkeparti kæmper jo for retten, ja nærmest pligten, til at spise svinekød. Men så dobbeltmoralsk er partiet vel ikke?

Hvis forslaget skal tages alvorligt og bliver vedtaget, bliver der trængsel i fængslerne af svinebønder og slagteriarbejdere. Måske bliver man nødt til at inddrage svinefabrikkerne til afsoningerne. Der er lys forude!

svin

 


 

4. marts 2015

 

kartofler med merværdi

fyldte-kartofler-5

Sidst på vinteren er kartoflerne lidt trætte. Så i marts, hvor der endnu er 3 måneder til de nye guldklumper, har de gamle kartofler brug for en opgradering.

Vi spiser mest kartofler som tilbehør, men disse fyldte kartofler udgør en hovedret – med en fyldig salat til, fx en rødbedesalat med korn.

 

rødbede/æblesalat med hvedekorn og peberrodsdressing

rc3b8dbede-c3a6blesalat-2

Se opskriften her.

 

fyldt kartoffel med skalotteløg og svampe

fyldt-kartoffel-1

bagte kartofler m fyld

4 store bagekartofler

fyld 1:

1 lille skalotteløg

1 fed hvidløg

100 g svampe

olivenolie

2 tsk sennepsfrø (kan udelades)

1 limefrugt

2 spsk sesamfrø

frisk timian

fyld 2:

2 spsk tomatpuré eller sød chilisovs

evt. lidt chili

2 spsk græskarkerner

karse

 

fyldte-kartofler-4

Skrub kartoflerne helt rene og sæt dem på en bageplade.

Bag kartoflerne møre i en 200 grader varm ovn 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Stik i kartoflerne med en kniv for at mærke, om de er møre.

Skær kartoflerne igennem på langs. Udhul dem, så der kun er en tynd skal tilbage.

Mos det udtagne kartoffelkød. Du kan bruge et eller to slags fyld.

Hak skalotteløg, hvidløg og svampe.

Varm 1 spsk olivenolie på en pande og rist sennepsfrøene. Tilsæt løg og svampe og rist dem gyldne. Tilsæt 2 spsk limesaft og et drys salt og peber.

Rør løg og svampe i halvdelen af kartoffelmosen. Smag til med salt og peber og top fyldet op i fire af kartoffelskallerne.

Rør tomatpuré eller chilisovs i resten af mosen. Smag til med salt og peber og evt. mere chili. Rør græskarkernerne i mosen.

Kom fyldet i de sidste kartoffelskaller.

Sæt de fyldte kartofler i ovnen igen og bag dem yderligere ca. 15 minutter.

Pynt de bagte kartofler med friske krydderurter.

fyldt-kartoffel

 

flere ideer til fyld

kartofler.fyldte

1. hakkede oliven

hakket, tørret tomat

ristede mandelsplinter

 

2. ristede cashewnødder

hakkede kapers

snittet forårsløg eller purløg

 

3. hakket frisk tomat

hakket koriander

smuldret fetaost

 

4. blåskimmelost og hakket bladselleri

 

en fyldt kartoffel er også dejlig i madpakken

kartoffel.fyldt.2

 

Share

søndag

1

marts 2015

4

KOMMENTARER

spidskålssalat m proteiner og knas på toppen

Skrevet af , Posted in salater

3. marts 2015

 

hjælp til gamle kartofler

kartoffelpandekager-2-riga

Her i marts er de gamle kartofler lidt trætte. Derfor får man mere smag for “pengene”, hvis man forvandler kartoflerne til pandekager, rösti, frikadeller eller andre retter med kartofler, der ikke bare koges eller bages.

Disse små kartoffelpandekager stammer fra Riga i Letland. Se opskriften her.

 

 


 

2. marts 2015

 

1. oplag udsolgt

grydebrød forside

Bogen om at bage fantastiske brød uden at ælte dejen, udkom for godt en måned siden. Nu er 1. oplag på 8.000 eksemplarer udsolgt.

Andet oplag er netop udkommet, og nu kan bogen også bestilles hos alle landets boghandlere. Tidligere var den kun til salg hos Arnold Busch, Bog & Idé og Dansk Supermarkeds butikker.

Læs mere om bogen her.


1. marts 2015

 

en gruelig god salat

spidskålssalat

Jeg er vokset op med spidskål, og jeg elsker spidskål. Derfor var min overraskelse stor, da jeg for nogle år siden fandt ud af, at mange danskere slet ikke kender den milde, sprøde kål.

Det har heldigvis forandret sig. Spidskål er især blevet populær i salatskålen, og det er virkelig glædeligt, for de almindelige grønne salatblade indeholder ikke megen næring. Spidskål derimod (og alle de andre kålsorter) er supersunde. Kål indeholder A-, B- og C-vitaminer og mineraler som kalk, fosfor og magnesium m.fl. Men måske allervigtigst: nyere forskning viser, at to stærke antioxidanter, glutathione og quercetin, ser ud til at være virksomme mod visse typer kræftceller.


 

spidskål: kongen af kål i godt selskab

spidskålssalat-4

Spidskålssalaten passer fint til en ret, som ikke indeholder særlig mange proteiner.

Jeg har tilsat forskellige proteinrige produkter til salaten: edamamebønner, linser eller ris, græskarkerner og gojibær (som også er meget vitamin- og mineralrige).


 

spidskålssalat m proteiner og knas på toppen

4 spsk gojibær (kan erstattes af tranebær)

50 g sorte ris eller sorte linser, evt. råris

2 fed hvidløg

1 spsk olivenolie

2 spsk sesamfrø

4 spsk græskarkerner

1/2 tsk salt

150 g edamamebønner (kan erstattes af kogte kidneybønner eller kikærter)

1 lille spidskålshoved

2 stilke bladselleri

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

2 tsk dijonsennep

 

spidskålssalat-5  spidskålssalat-3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sæt gojibærrene i blød, hvis de er tørrede.

Kog ris eller linser i dobbelt mængde vand. Kog linserne 20-25 minutter. Kog risene 25-30 minutter. Afdryp og afkøl linser eller ris.

Pres hvidløgsfeddene og svits dem let i olien på en pande. Tilsæt sesamfrø og græskarkerner og rist dem, til de er gyldne. Drys med lidt salt.

Bælg bønnerne.

Snit spidskålen fint og skær bladsellerien i skiver.

Bland alle ingredienserne med undtagelse af de ristede kerner.

Rør en dressing af olie og citrussaft. Smag til med sennep, salt og peber, måske også et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med de ristede kerner og frø.

 

Share

torsdag

26

februar 2015

2

KOMMENTARER

en dag i Bangkok

Skrevet af , Posted in rejser

28. februar 2015

 

en  vintertærte

vintertc3a6rte-2

Det er sidste udkald for denne tærte: i dag er vinterens sidste dag, men tærten kan heldigvis også nydes på andre tider af året. Jeg kalder den en vintertærte, fordi det er en fyldig ret med mange rodfrugter. Bunden er bl.a. med boghvedemel.

Se opskriften her.

 


 

27. februar 2015

 

her hjælper kun bønner

bønnefrikadeller

En frikadelle til aftensmaden eller madpakken er altid velkommen. Det er dejlig hverdagsmad, og hverdagsmad behøver bestemt ikke at være kedelig.

Frikadellerne er lavet af bønner, og de smager dejligt med en kartoffelret og en salat – eller i madpakken med syltet agurk og andet grønt.

Se opskriften her.

 

 


 

26. februar 2015

 

på besøg hos gamle munke-venner

Bangkok.Nom-og-mig

På min rejse til Østen for nylig mødtes jeg bl.a. med min gamle ven, Nom, som var munk, indtil han var omkring 30 år.

Her er vi ved kongepaladset i Bangkok på vej til Noms gamle kloster, Wat Prayoon, hvor vi mødte hinanden i 1980.

 

Kamphand var også med dengang

Bangkok.Kamphand

Munken Kamphand har modsat sin ven Nom valgt klosterlivet – hele livet. Da jeg traf ham i 1980 var han en gernert ung mand. Nu, efter 35 år, er Kamphand en af de ledende og mest efterspurgte meditationslærere i Thailand.

 

Nom nedenfor og Kamphand th. i 1980

Nom

Kamphand

Der er løbet meget vand i stranden, siden de to billeder blev taget. Kort efter Nom valgte den verdslige verden, rejste han til Indien, hvor han læste til cand.polit. Dér besøgte jeg ham flere gange, og vi rejste en del sammen i Nordindien, specielt i Kashmir og Ladakh.

I dag er Nom thailandsk leder af den australske hjælpeorganisation, Hands across the water.

 

gammelt venskab ruster ikke

Bangkok.-Nom-og-Kamphand

Her, 35 år senere, viser Nom Kamphand fotoene fra 1980 på min Ipad. Dengang kom jeg i templet dagligt, mens jeg var i Bangkok, og fik lov til at overvære forskellige af munkenes ceremonier.

 

munke og katte ligner somme tider hinanden

Bangkok-Noms-kloster-2

 

Wat Prayoon – Noms gamle tempel

Bngkok-Noms-tempel-1

Templet, hvor Nom boede, da jeg traf ham, og hvor Kamphand stadig bor, hedder Wat Prayoon. Det hører til blandt Bangkoks smukkeste.

Wat Prayoon er kommet på Unescos verdensarvliste efter restaureringen af den mere end 60 meter høje chedi eller stupa.

Den hvide, klokkeformede stupa er blevet ubegribeligt smukt restaureret. Stupaens indre er blevet ført delvis tilbage til sit oprindelige udseende, som da den blev bygget under Kong Rama III i første halvdel af 1800-tallet.

Stenene i stupaens indre er blotlagt og restaureret, og både sten og buddhafigurer er blevet belagt med bladguld. Hele stupaens indre glimter af gyldent lys, så man føler sig hensat til Nirvana.

Templet ligger på vestsiden af floden Chao Phraya og er absolut et besøg værd, hvis man er i Bangkok.

 

Bangkok-tempel-guld

Bangkok.-tempel-guld-1

Bangkok-Noms-tempel

… og så er der middag på thaisk

Bangkok.hos-Nom

Efter besøget i templet inviterer Nom og hans kone på thai-middag. Det er ikke som hos os med to eller tre netter. Nej, her er mange småretter og selvfølgelig en suppe. Det er tradition, at man på disse kanter serverer mange forskellige slags salater, ris, svitsede og dampede grøntsager…

 

… og en enkelt fremmed fugl

Bangkok.flute

De gæstfri værter havde forstået, at danskere spiser brød. Og det er ikke noget man kender på disse kanter. Men Nom havde været på markedet og fundet dette flute. Da han kom ind til bordet med fluten, sagde han: “we don’t know how to cook this!” Sådan er det i et land, hvor basiskosten er ris.

 

og så er det nat …

Bangkok.nat-på-floden

Når mørket sænker sig barmhjertigt over Bangkok, kan man næsten glemme, hvor grim og beskidt byen er.

En sejltur på floden Chao Phraya giver mulighed for smukke kig til byens belyste klostre og broer.

 

Bangkok.nat-på-floden-1

Bangkok.nat-kloster

 

vi slutter med ægte thaimad

wok-phat-thai-m-tekst

En ægte klassiker i Thailand er nudelretten pad thai. Den siges ganske vist at være mere kendt i udlandet end i Thailand, men jeg synes den er en god signaturret for landet – ikke mindst hvis man ikke er til de brændende stærke chili-curries.

Se opskriften her.

 

salat af umoden papayafrugt

papayasalat.1

Heldigvis har jeg fundet ud af, at man kan få umoden papayafrugt i Danmark. Derfor har jeg skyndt mig at lave denne thailandske salat-klassiker, som passer godt til nudelretten.

Se opskriften her.

 

Share