Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Årlig Arkiv: 2024

fredag

31

maj 2024

2

KOMMENTARER

pizza’er med asparges og pesto

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

en elsket klassiker

Hvis der er tre italienske klassikere, der har erobret danskernes – og alle mulige andres – hjerter, så er det pizza, lasagne og pasta. Ingen kan som italienerne trylle med hvedemel, tomater og smagstætte krydderurter. Det er enkelt, det er billigt, og det smager forrygende!

Rent ernæringsmæssigt ryger de italienske retter ikke ind på førstepladsen, men hvededejen kan forsynes med masser af lækre og næringsrige planter.

.

kender du en aspargespizza?

Asparges på pizzaen er lidt utraditionelt. Men for en aspargeselsker som mig, handler det om variation, og her er endnu en mulighed for at nyde de skønne stængler.

Jeg har netop hentet en portion hos aspargeskongen Søren Wiuff i Gislinge, og nogle af dem blev hovedsagen i denne pizza.

.

både smuk og lækker

Jeg har brugt både hvide, grønne og lilla asparges på pizzaerne, men jeg vil anbefale at udelade de hvide.

Det er svært at skære i hvide asparges, hvis de er varmebehandlet i mere end 3-4 minutter. I disse pizza’er betyder det, at man sidder med trevlede hvide asparges, der ikke kan skæres over og er svære at tygge, når de har været i ovnen 15-20 minutter.

Aspargesskræller kan koges til en grundbouillon til en aspargessuppe.

.

en pizza til skovturen

En pizza er virkelig praktisk mad, hvis den skal med på farten. Pizza er fingermad, der nemt kan  transporteres, uden at tage skade. Og denne pizza smager også dejligt, når den er kold.

.

glem fritagelse af  moms på grøntsager

På billedet ses nogle af fremtidens plantebaserede fødevarer. De er ikke blot sundere, de er også væsentligt billigere end animalsk baseret mad.

Nu tales der om at fritage grøntsager for moms. Jeg har selvfølgelig ikke noget imod, at plantebaserede fødevarer bliver billigere, men jeg tror ikke et sekund på, at momsfrie grøntsager vil rokke ved noget som helst, klimamæssigt eller betyde mere plantebaseret mad i de små hjem.

Jeg har endnu til gode at se den forbruger, der står i supermarkedet med en pakke kød til 50 kr. i den ene hånd og et kilo grøntsager og en pose kidneybønner til 30 kr. i den anden hånd og overvejer, om han/hun skal købe det billigste.

I næsten ethvert tilfælde vil plantemaden være det på alle parametre klogeste valg, også prismæssigt. Men sådan vælger forbrugeren jo ikke. Hvis det var tilfældet, ville vi alle være plantespisere.

Hvis vi skal ændre forbrugsvaner, skal kød og kødprodukter koste dét, som de reelt koster af fremstille. Her skal medregnes genopretning af forurenet jord, grundvand, havvand og luft. Her skal medregnes ufattelige lidelser for dyrene. Her skal medregnes udryddelsen af biodiversitet, og her skal medregnes behandlingen af en række såkaldte velfærdssygdomme. Hvis vi skal betale for de skader, dyreproduktion forvolder, beløber det sig til så store summer, at vi knapt kan fatte det.

Skal vi ændre vores spisevaner, er det nødvendigt, at vi betaler den pris, som kød vitterligt koster. Mit gæt vil være, at 1/2 kg hakket kød vil beløbe sig til mindst et par hundrede kroner. Det tror jeg vil kunne flytte forbruget.

.

pizza’er med asparges og pesto

(4 personer)

dej til 4 pizza’er:

5 g gær

2 ½ dl lunkent vand

½ dl olivenolie

1 tsk salt

1 tsk rørsukker

50 g grahamsmel

350-400 g hvedemel

fyld:

1 ½-2 dl pesto (ramsløg eller basilikum, evt. købt på glas)

4 dl hakkede tomater (evt. fra glas eller dåse)

salt, friskkværnet peber, rørsukker

½ dl hakkede kapers

1 dl hakkede løg og hvidløg

600 g grønne eller lilla asparges

2 spsk gærflager

1 dl olivenolie

tørret merian eller oregano

evt. ramsløgfrø og/eller vilde blomster

.

Rør gæren ud i vandet og tilsæt olie, salt og sukker.

Rør grahamsmelet i, og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen. Rør så meget hvedemel i, at dejen kan æltes.

Ælt dejen glat og elastisk, og lad den hæve et par timer, evt. til næste dag. Ælt den evt. en ekstra gang i løbet af hævetiden.

Lav pestoen.

Lad tomaterne afdryppe og smag dem til med salt og peber, evt. også lidt sukker. Bland kapers og løg i tomaterne.

Skær aspargesene til, så de kan ligge i et pænt mønster på pizza’erne.

Rul dejen tyndt ud og læg den i fire bageforme – eller læg bundene på en stor bageplade og fold kanterne op på dejen.

Fordel tomatsovsen på bundene og læg aspargesene ovenpå.

Dryp med pestoen og drys med lidt tørret krydderurt.

Rør 1 dl olivenolie med gærflagerne og et nip salt. Dryp olien på pizza’erne.

Sæt pizza’erne i en 220 grader varm ovn, til kanterne er gyldne, 15-20 minutter.

Pynt evt. med friske frø af ramsløg, vilde blomster og/eller basilikumblade.

.

.

Share

fredag

24

maj 2024

0

KOMMENTARER

kold rødbedesuppe med kardemomme og peberrodsfløde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, supper

.

nu åbner sæsonen for kolde supper

Nu skal de fineste dybe tallerkner, skåle og terriner findes frem. Det er sæson for kolde supper!

Med sommertemperaturer allerede i maj, er det tid at nyde en kølende suppe. Jeg har valgt rødbede til denne suppe, selv om rødbeden mest er en vintergrøntsag. Men lige nu er der faktisk små nye, supersunde rødbeder, som er lækre i denne forret.

.

små lækre violette knolde

Rødbeder er fiberrige, kalorielette og antioxidante. De indeholder C-vitaminer – og B-vitaminerne tiamin og folat. Desuden mineraler som magnesium, kalk og jern.

.

livgivende og kølende suppe

Rødbeden er supersund og styrker immunforsvaret. Men rødbeder indeholder også stoffet oxalsyre, der kan hæmme optagelsen af kalk, ligesom fx spinat og rabarber. Det vil dog være usandsynligt, at man indtager så meget oxalsyre, at det bliver skadeligt for helbredet. Denne suppe kan du i al fald roligt nyde. Du kan også bruge bladene på de nye små rødbeder. De kan anvendes som spinat, de kan indgå i salater – eller de kan koges med i en suppe som denne.

.

farvel og på gensyn til ramsløgene

Mine ramsløg får lige lov at brillere en sidste gang i denne sæson. De er i fuld blomst, og snart er det tid at høste de grønne frø, der kan syltes eller lægges i fryseren til glæde vinteren igennem.

.

suppe som hovedret

Vil du lave suppen mere mættende og proteinrig, så tilsæt en håndfuld kogte bønner, linser elle kikærter.

Du kan også udvide suppen til en hovedret ved at fordoble ingredienserne og tilsætte bælgfrugter, sprødstegte terninger af tofu eller plantestykker fra PlantMate.

.

kold rødbedesuppe med kardemomme og peberrodsfløde

(4 personer)

50 g solsikkefrø

4 kardemommekapsler eller ½-1 tsk stødt kardemomme

100 g rødløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

150 g kartofler

250 g rødbeder

ca. 7 dl grøntsagsbouillon

2 dl plantefløde

citronsaft, salt, friskkværnet peber, evt. tamari

reven peberrod efter smag

evt. spiselige blomster eller frisk timian/basilikum

.

Rist solsikkefrøene gyldne og duftende sammen med kardemommen.

Hak løg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien.

Svits løgene nogle minutter.

Skær kartofler og rødbeder i små terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen.

Kog suppen 8-10 minutter og lad den afkøle lidt i gryden.

Blend suppen og tilsæt ca. 1½ dl plantefløde.

Hvis suppen er for tyk, så tilsæt mere bouillon/fløde.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber, evt. også lidt tamari.

Sæt suppen i køleskabet indtil serveringen.

Smag den resterende fløde til med peberrod, citronsaft, salt og peber.

Servér suppen portionsvis og sæt en spsk peberrodsfløde på hver portion.

Drys med spiselige blomster og/eller krydderurter.

.

.

Share

fredag

17

maj 2024

0

KOMMENTARER

forårsterrine med nye kartofler, asparges og gulerødder

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

byd de nye kartofler velkommen

Så kom de endelig: de danske asparges, og så småt også de nye kartofler. Nu er det en sand fryd at være grøntsagsspiser.

Derfor har jeg lavet dette fad med forsommerens første friske danske grøntsager. Jeg har tilladt mig at kalde det en terrine, men det er lidt af en tilsnigelse. For terrine er fransk og indikerer en slags kold postej. Men da denne ret også serveres kold og kan skæres i skiver som en terrine, blev et helt almindeligt kartoffelfad forfremmet til en fransk terrine.

Vidste du i øvrigt, at vi i Danmark slet ikke ville spise kartofler, da de dukkede op hos os i 1700-tallet. De var tidligere kommet til Europa fra Sydamerika, og det var de såkaldte kartoffeltyskere, der tog planten med til Danmark, men den gang mente man, at kartoflen var giftig. Og noget er der om det, for kartoflen tilhører natskyggefamilien, der indeholder giftstoffet solanin.

Da man endelig begyndte at få smag for kartoflen her i landet, måtte man ikke spise den før i august. Nye kartofler blev anset for usunde. Hvis de var blevet introduceret i dag, var de måske slet ikke blevet tilladt! Hvem ved?

Og Rudolf Steiner mente, at man blev dum af at spise kartofler. Men jeg løber alligevel risikoen og glæder mig over de nye små knolde.

Glædelig pinse!

.

sammenlagt er det forsommerens bedste!

En terrine skal kunne skæres i skiver, og det kan denne “terrine” også, hvis den står i pres efter bagningen. Lad den gerne stå i pres til dagen efter, den er bagt.

Du kan også sagtens spise “terrinen” varm og direkte fra ovnen. Så er den blot ikke skærefast.

Som bekendt er asparges trevlede, og de kan være svære at skære igennem. Derfor har jeg her valgt grønne asparges, som er blødere end de hvide. Foretrækker du de hvide, så læg dem på tværs i formen i stedet for på langs. Så kan du stadig skære terrinen i skiver.

.

ramsløgfrø

Jeg har lagt terrinen sammen med ramsløgfrø som smagsgiver. Frøene kan høstes, når blomsterne er afblomstrede. Det er de ikke endnu, så jeg har brugt sidste års frø, som har overvintret i fryseren. Men du kan evt. bruge hakkede kapers i stedet.

Som pynt har jeg brugt friske skærme af ramsløg.

.

terrine af nye kartofler, asparges og gulerødder

(4 personer)

¾ kg nye kartofler

250 g grønne asparges

100 g små nye gulerødder

2 dl plantefløde

2 spsk loppefrøskaller

evt. 3 spsk gærflager (kan evt. undværes)

salt, friskkværnet peber

2 spsk citronsaft + lidt reven skal (fra økologisk citron!)

friske timianblade, basilikum eller dild

evt. skærme af ramsløgfrø (kan erstattes af skiver af hvidløg) eller dildskærme

.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver på et mandolinjern. Det er vigtigt, at skiverne er meget tynde.

Skræl evt. det nederste stykke af de grønne asparges.

Skær gulerødderne igennem på langs.

Pisk fløden grundigt med loppefrøskaller, alger og/eller gærflager (begge dele kan udelades).

Smag godt til med salt, peber og citronsaft samt lidt reven -skal.

Læg kartoffelskiverne lagvis med asparges og gulerødder. Brug en lav ovnfast form. Dryp lidt af flødemassen mellem lagene og drys med rund hånd med den valgte krydderurt.

.

.

.
Det øverste lag skal være kartofler. Gem lidt af fløden.

Læg pres på terrinen og lad den stå en halv times tid.

Bred resten af fløden ud på overfladen af terrinen og læg evt. skærme af ramsløgfrø eller dildskærme på.

Sæt formen i en 190 grader varm ovn og bag den 35-40 minutter. Hvis overfladen undervejs bliver for mørk, så dæk formen til.

Tag formen ud af ovnen, når kartoflerne er helt bløde, og sæt terrinen under pres igen, til den er afkølet, gerne til næste dag.

Skær skiver af terrinen og nyd den med en tomatsovs, det kan være den spanske nøddesovs, romesco, eller en japansk gomasovs.

Hvis du vil servere ekstra tilbehør til, kan jeg anbefale en sprød quinoafrikadelle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

et fad med dansk sommer

 

.

Share