Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Årlig Arkiv: 2022

torsdag

11

august 2022

0

KOMMENTARER

salat af grønne og gule bønner med orientalsk dressing

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, salater

.

bønner når de er bedst

salat-gule-og-grønne-bønner.2

Ligesom spuash vrimler både de grønne, gule og lilla bønner frem her i august. Så nu gælder det om at få fantasien på gled, hvis man rigtig skal nyde denne farverige og nærende overflod.

Jeg synes, at friske bønner er den suverænt sværeste grøntsag at få forvandlet til en lækker ret. Bønnerne mangler simpelt hen smag og charme, synes jeg.

Men her er faktisk, hvis jeg selv må sige det, en rigtig lækker servering med bønner. Opskriften er nogle år gammel, og jeg havde egentlig glemt den, indtil jeg for nylig fik den serveret som forret hos mine gode venner, Inger og Gert. Og den var virkelig lækker. Prøv bare!

 

voksbønner-og-grønne-bønner

Som sagt kan det være svært at få både de grønne, gule og/eller lilla bønner til at smage sådan rigtig “uuuhhhmmm … mere af det!”

Jeg har derfor lavet en dressing, der rusker lidt op i de smagssvage bønner. Spidskommen og chili sammen med miso giver en dejlig orientalsk-agtig dressing, der giver liv til bønnerne (og smagsløgene!). Og mandlerne ristet i tamari tilfører ekstra fylde og knas.

Miso er en mælkesyregæret pasta af sojabønner eller korn (ris, byg eller boghvede), som er særdeles velkommen hos tarmbakterierne. Og så er miso meget vitamin- og mineralrig. Stofferne lecitin og linolsyre ser ud til at være gode for kolesterolbalancen.

Miso købes i helsekostbutikker eller i orientalske forretninger. Det sælges i en bøtte, et glas eller en plasticpose. Pastaen holder længe i køleskabet og er meget drøj og salt! Miso fås dog også i en udgave med mindre salt, se fx hos NatureSource.

.

Hvis man rører 1 tsk miso ud i en kop knap kogende vand, har man en dejlig opkvikkende bouillon (miso må IKKE koge, da vigtige enzymer så ødelægges). Eller se opskriften på misosuppe, som ofte serveres sammen med sushi.

 

grønne-og-gule-bønner-salat

salat af grønne og gule bønner med orientalsk dressing

(4 personer forret eller tilbehør)

dressing:

ca. 1 spsk miso

2 spsk olivenolie

2 spsk finthakket skalotteløg

1 fed hvidløg

1 spsk spidskommenfrø

evt. et nip chiliflager

1 spsk citronsaft

salat:

50 g mandler, evt. både smuttede og med skal

2 spsk tamari

50 g tranebær

350 g grønne, lilla og/eller gule bønner

basilikum, gerne den thailandske hellig basilikum (dild eller estragon er også gode valg)

 

misodressingMisodressingen får fint modspil af de søde tranebær i salaten

 

Lav først dressingen: rør misoen lind med et par spsk kogende vand. Tilsæt olie, løg, presset hvidløg, spidskommen og evt. lidt chili.

Kom evt. et par spsk vand i dressingen og måske lidt mere miso. Smag dressingen til med citronsaft og evt. et nip sukker.

Rist mandlerne på panden i lidt tamari. Lad dem simre i sojaen, til den er kogt væk. Læg mandlerne på et stykke køkkenrulle. Hvis du vil have dem helt sprøde, må de lige en gang i ovnen ved 200 grader i nogle minutter.

Hæld kogende vand på tranebærrene og lad dem trække et kvarters tid.

Læg bønnerne i kogende vand og kog dem 4-5 minutter.

Overhæld dem med koldt vand og afdryp dem.

Vend straks bønnerne i dressingen sammen med afdryppede tranebær og ristede mandler.

Servér salaten drysset med den foretrukne krydderurt.

.

 

.

Share

mandag

8

august 2022

0

KOMMENTARER

klimakærligt i madkassen – et nyt skoleår begynder

Skrevet af , Posted in frokostretter, klima og mad, madpakke, smørrebrød

.

klimabevidstheden starter i madkassen

I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små og store mennesker.

Når det drejer sig om de små, er madpakken et fremragende sted at starte børnenes bevidsthed om, hvad vores mad betyder for produktion af dyr og ødelæggelsen af klimaet. To ting, der hænger nøje sammen.

Børn er optaget af at ændre på den verden, vi andre har ødelagt. Derfor er de lydhøre, og det er oplagt at snakke med børnene om, hvad deres madder i madkassen betyder, ikke blot for dem selv, men også for resten af verden, for kloden og klimaet.

Det nye madpakke-år er også en god anledning til at snakke med børnene om respekt for maden. At få børnene til at forstå, at mad ikke blot er noget man hiver ned fra supermarkedets hylder. Køerne har ikke vokset i køledisken. Produktion af mad har en enorm indvirkning på vores verden.

Respekt for og taknemmelighed over at kunne spise sig mæt kan være med til at lære børnene, at også madpakken har stor indvirkning på mennesker, der er langt mindre priviligerede end vi er i Vesten. Når vi tager en bid mad i munden i Danmark, har det effekt på den anden side af kloden.

En enkelt madpakke kan ikke redde verden, men når vi er mange nok, rykker det. Fortæl børnene, at de er små, men livsvigtige, brikker i det store klimaspil. Så vil der måske også lande færre madpakker i papirkurven.

Og fortæl også gerne ungerne, at selve Paven opfordrer børn og unge til at spise mindre kød. Paven kalder kødspisning for en selv-ødelæggende trend. Det er den desværre ikke kun.

.

hvad er mest klimabelastende?

Det er de færreste, der ved, hvilke fødevarer, der er de mest klimabelastende. På fotoet ses nogle af de mindst belastende. Hvis du vælger uforarbejdede, økologiske og plantebaserede produkter, er du næsten altid sikker på, at de forurener og belaster mindst.

Men mange ved ikke, hvilke fødevarer, det er klogest at vælge. Forbrugerrådet Tænk fik sidste år lavet en undersøgelse, der viste, at kun 2 ud af 1.144 personer kunne udpege de mest klimaskadelige fødevarer.

Kan du rangordne nedenstående fødevarer efter deres klimabelastning? (se svaret nederst i indlægget. Lav en lille gættekonkurrence med dit barn.

gulerod

tomater, danske

kyllingebryst

kartofler

leverpostej

banan

ost 45+

roastbeefpålæg

hummus færdigkøbt

avocado

røget makrel

.

lav en lækker grøn madpakke 

Leverpostej er et af danskernes absolutte yndlingspålæg.

Hvilken dansker er ikke flasket op med leverpostej? Det fede smørepålæg sidder nærmest i vores gener ­– og i al fald i vores blodårer – og har fyldt alt for meget i alt for mange madpakker i alt for mange år! Heldigvis findes der lækre og supersunde alternativer.

Denne plantebaserede opskrift er både fedtfattig, dyre- og klimavenlig – og så smager den skønt.

En anden fordel ved denne leve(r)postej er, at den er lynhurtig at tilberede, fordi den ikke skal bages.

.

leve(r)postej

100 g grønne eller brune linser

50 g solsikkekerner

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri 

olivenolie

2 spsk snittede, friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 friskkværnet peber

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Hak løg, hvidløg og bladselleri fint.

Svits de tre ting i 2 spsk olie, indtil løgene er gyldne.

Purér linser, løg, bladselleri, solsikkekerner og salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være grofthakket.

Hak valnødderne med en kniv og rør dem i postejen sammen med lidt olivenolie efter smag.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, peber, citronsaft og evt. mere salvie.

Tilsæt lidt mere olivenolie, hvis du vil have en federe postej.

.

nøddepålæg med svampe

20 g tørrede Karljohansvampe eller andre tørrede svampe

4 spsk hakkede skalotteløg

1 spsk olivenolie

50 g finthakkede hasselnødder

½ økologisk citron

150 g silketofu eller plantebaseret smøreost

 

Læg svampene i blød i vand ½ times tid. Knug vandet af og hak svampene fint.

Svits svampe og løg i olien 5 minutter. Hæld 2 spsk udblødningsvand på panden og kog det ind ved høj varme. Afkøl svampene.

Rør svampene i tofuen eller osten. Tilsæt nødderne og smag til med lidt citronsaft, reven citronskal samt salt og peber.

Hvis du vil have pålægget meget glat, kan du køre det i køkkenmaskinen.

.

ærter giver et fint pålæg

mad med ærtecreme

75 g mandler

200 g bælgede ærter (evt. frosne)

2-3 tsk lys miso (fermenterede sojabønner)

3 spsk olivenolie

½ dl plantefløde

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, tamari

evt. reven peberrod eller mynteblade

ærteskud

 

Findel mandlerne i en foodprocessor. Tilsæt ærterne og purér dem.

Rør cremen med miso, olie og fløde. Tilsæt kun så meget fløde, at cremen bliver tilpas lind.

Smag godt til med citronsaft, salt, peber og evt. lidt tamari.

Desuden kan du smage til med reven peberrod eller hakkede mynteblade.

Pynt smørrebrødet med ærteskud eller mynteblade.

.

mindst klimabelastende med mest smag

gulerods- og løgspread med cashewnødder

250 g gulerødder

200 g løg

1 spsk spidskommenfrø

½ dl olivenolie

50 g cashewkerner

½-1 dl indkogt appelsinsaft

citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

Skær gulerødderne i stave og løgene i kvarte. Læg dem i en bageform sammen med spidskommenfrøene.

Hæld olien over og vend rundt i grøntsagerne.

Sæt formen i en 180 grader varm ovn og bag grøntsagerne bløde, og løgene let brændte, ca. 35 minutter.

Findel cashewkernerne i en foodprocessor.

Purér også de bagte grøntsager, og rør kernerne i.

Smag godt til med appelsin- og citronsaft samt salt og peber.

.

en burger er altid super populær

En burger hører til børnenes absolutte favoritter. En burger er dog ikke så nem at transportere i skoletasken, men har du en  passende beholder, så prøv denne burger med majsbøf. Pak burgeren stramt ind i pergamentpapir, før den lægges i en madkasse, hvor den kan stå i spænd.

Burgeren er lagt sammen med en majsbøf, rødløg, agurkeskiver, mayo, spirer og ærteskud. Brødet er smurt med mayo smagt til med sennep (du kan også vælge tomatketchup).

Se opskrift på lækre burgerboller her.

.

mindst og mest klimabelastende former for pålæg:

gulerod, kartofler, banan, røget makrel, hummus, avocado, kyllingebryst, danske tomater, leverpostej, ost 45+, roastbeefpålæg

.

mere inspiration

Hvis du mangler flere ideer til lækre madpakker, har jeg udgivet tre bøger med forslag til pålæg til rugbrødsmadder og madpakkemad: “Den lille grønne for madpakkespisere”, “Grønt smørrebrød” og “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”.

“Den lille grønne for madpakkespisere” koster kr. 249,95 hos Saxo.com.

.

“Grønt smørrebrød” koster kr. 224,95 og fås i øjeblikket med 15% rabat hos Saxo.com. Opgiv rabatkoden KIRSTEN15, når du kommer frem til betaling.

.

“Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer” koster hos Saxo.com kr. 249,95.

.

Share

fredag

5

august 2022

0

KOMMENTARER

festmiddag i august – UFO-tårn med sauce verte

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

.

rødderne er klar til fest

Dette lille tårn vil gøre sig godt som gæstemad. Det er skiver af den lille glaskål og pære, lagt sammen med en valnøddefars.

De små gulerødder er egentlig mest ment som dekoration, og de kan evt. udelades. Eller du kan skære større gulerødder i tynde stave.

.

fra foderroe til sofistikeret UFO 

Da jeg var barn, var det almindeligt at spise stuvede kålrabier (eller kålroer som de også kaldes). Kålrabier blev ganske vist dengang mest brugt som dyrefoder. Det var nogle store gule roer, der vejede flere kilo. De havde en sødlig smag og var sunde. De rakte langt og var billige. Faktisk smagte de også godt.

Det er ikke så almindeligt at spise kålrabi mere,  men ofte forveksles den gamle roe med den lille glaskål, som er brugt i denne ret. Det er en meget mindre “roe” med blade, der sidder på nogle lange, lige stængler. Det får grøntsagen til at ligne en lille UFO.

Glaskål kaldes også knudekål og glaskålrabi.

Ovenfor er det lilla glaskål, men den findes også i en limegrøn udgave som nedenfor. Begge slags kan bruges i denne ret.

Du kan erstatte glaskål med en lille selleri.

.

Glaskål er kaloriefattig, men til gengæld med et fint indhold af C-vitaminer, magnesium og kalk. Det er rigtig “knogle”mad.

.

gulerødder med tamarind

Jeg har bagt de små gulerødder i en pasta af tamarind, som købes færdig i supermarkedet eller i orientalske butikker. Tamarind har en syrlig smag.

I Afrika og Asien bruges tamarind meget til at tilføre mad en syrlig smag. Tamarindtræet hører til bælgplanterne, og det er de bælgagtige frugter, man bruger. I troperne ser man dem på markederne, tørret og presset tæt sammen til en blok. Man udbløder så bælgene, når man skal bruge dem.

Navnet tamarind stammer fra arabisk, ”tamar-hindi”, som betyder indisk daddel. Der er dog bestemt ikke noget sødt ved tamarind, tværtimod!

Som syrlig smagsgiver kan citron erstatte tamarind.

.

køb dansk – køb økologisk

Det kan – desværre – ikke siges ofte nok: hvis vi vil undgå mindst mulig gift i vores fødevarer, skal vi købe dansk, og vi skal købe økologisk.

Fødevarestyrelsen er netop ude med helt nye fund af nervegiften chlorpyrifos i importeret hvede, ris og krydderier. Der er især tale om ris fra Bangladesh, og hvedekerner og knækket hvede fra Indien.

Stoffet er forbudt i EU.

Men det er jo i øvrigt helt galt, hvis vi i Danmark spiser importeret korn. Vi har masser af korn. Vi har så meget, at 80% af det bliver brugt som dyrefoder.

.

sauce verte som tilbehør

Sauce verte – eller grøn sovs – er et godt tilbehør til de små UFO-tårne. Se opskriften nedenfor.

.

UFO-tårn med valnøddefars og tamarindbagte baby-gulerødder

(4 personer)

100 g løg

250 g champignon

2 spsk olivenolie

1 spsk citronsaft

100 g valnødder

4 spsk rasp

tamari (eller trøffelolie eller -pasta), friskkværnet peber, salt

evt. et par spsk havrefløde

2 faste pærer

2 glaskål eller en lille selleri

evt. 4 tynde træspyd

estragon eller anden krydderurt 

bagte gulerødder:

250 g tynde nye gulerødder

1 spsk tamarindpasta

1 spsk olivenolie

1 tsk citronsaft

1-2 tsk rørsukker

Hak løg og svampe og svits dem i olien 4-5 minutter. Tilsæt citronsaften.

Blend blandingen let med en stavblender.

Hak valnødderne fint og rør dem i farsen sammen med raspen.

Smag godt til med tamari og peber. Eller vælg trøfflolie eller -pasta. I så fald smages der til med salt i stedet for tamari.

Hvis farsen er for fast, røres lidt fløde i.

Skær pærer og glaskål (skræl glaskålen) i tynde skiver på et mandolinjern. Beregn 6-7 skiver glaskål til hver portion. Der skal bruges flere skiver pære end kålrabi.

Smør lidt valnøddefars på skiverne af glaskål og læg dem sammen, skiftevis glaskål og pære.

Sæt ”tårnene” på bagepapir på en bageplade. Stik evt. et tyndt træspyd gennem lagene, så de ikke skrider under bagningen

Skrab gulerødderne og læg dem i en lav ovnfast form.

Rør tamarinden med olie, citronsaft og sukker. Smag til.

Smør gulerødderne med tamarindpastaen.

Sæt glaskål og gulerødder i en 200 grader varm ovn.

Bag gulerødderne 8-10 minutter – de små tårne ca. 30 minutter. Glaskålen vil bevare en vis sprødhed.

Drys evt. med en krydderurt.

Servér gerne en sauce verte til retten.

.

sauce verte

(4 personer)

1 dl havre cremefraiche

ca. 1 dl havrefløde

ca. 1 spsk sennep

2 spsk hakkede, syltede agurker eller squash

5 spsk finthakkede krydderurter: persille, purløg, timian, løvstikke, merian, estragon, mynte etc.

salt, friskkværnet peber

 

Rør cremefraichen med så meget fløde, at konsistensen bliver passende.

Tilsæt sennep, agurker og krydderurter.

Smag sovsen godt til med salt, peber og evt. mere sennep.

.

.

Share