ugens menu uge 25 – Samsøs lyksaligheder
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu
____________________________________________________________________________________________________________________
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
27. juni 2012
______________________________________________________________________________________________________________________________________________
h u s k k o n k u r r e n c e n
stop madspild
Husk at Brugsen har udskrevet en konkurrence om de bedste ideer til at stoppe madspild – både i COOPs butikker og hjemme hos os selv.
Læs om reglerne her. Og klik her, hvis du ikke er på facebook.
Der er mange penge at vinde – både i direkte og overført betydning, for vi smider alle sammen mad ud for tusindvis af kroner hvert år, så selv om du ikke vinder pengene, vinder du ved ikke at smide mad ud. Og det gør klimaet i øvrigt også.
___________________________________________________________________________________________________________________________________
26. juni 2012
________________________________________________________________________________________________________________________________
g r ø n t p å g r i l l e n
ovngrill
Vi tænker mest på grill i forbindelse med udendørs madlavning, men man kan sagtens lave dejlig grillet mad i ovnen i køkkenet.
Lige i disse dage frister vejret ikke til de udendørs fornøjelser, men derfor kan man sagtens lave en dejlig salat med grillede grøntsager.
Men hvorfor ikke bare spise grøntsagerne rå? Ja, det kan man også sagtens, men grillningen lokker nogle smagsnuancer frem i grøntsagerne, som vi ellers ikke får adgang til. Desuden er fx peberfrugter hundrede gange mere lækre, når de grilles og flås. Prøv salaten nedenfor.
Klik på billedet, så får du opskriften.
salat af grillede grøntsager med urtedressing
______________________________________________________________________________________________________________________________________
25. juni 2012
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
f r a g r i s e s t i e n
tak til Politikens Jørn Villumsen for tegningen.
salmonella og svin
Danish Crown har netop trukket 176 kg svinekød tilbage fra Coop-butikker på Sjælland, fordi det indeholder salmonella.
Salmonella giver en forgiftning, der kan være invaliderende eller i værste fald dødbringende.
dyr og etik
Medlem af Etisk Råd, dyreetikeren Mickey Gjerris siger:
“Jeg synes grundlæggende ikke, at vi mennesker kan tillade os at holde dyr. Det er ikke godt for dyrene, det er ikke godt for miljøet, og det er spild af ressourcer.”
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________
24. juni 2012
______________________________________________________________________________________________________________________________________________
v a r m s u p p e t i l k o l d m i d s o m m e r
varm midsommermad
Det blev en kold og regnfuld Sct. Hans. Så kold, at det faktisk kalder på en varm suppe.
Jeg fortsætter med Samsøs lyksaligheder. Denne suppe eller frikassé er inspireret af øens dejlige grøntsager. Men selve opskriften er en gammel falstersk ret, kaldet mælkeærter. Det er meget mere lækkert end det lyder!
Klik på billedet, så får du opskriften.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
22. juni 2012
_______________________________________________________________________________________________________________________________________
e t s m u t t i l d e v a r m e l a n d e
ny dejlig spidskål
Der er stor efterspørgsel på opskrifter på spidskålssalat. Der ligger en del her på bloggen, men i dag vil jeg gøre opmærksom på en dejlig og meget nem spidskålssalat, som jeg fik i Indien for nogle år siden. Det er ganske vist en lille smule snyd, for jeg fik salaten med hvidkål. Spidskål er nemlig ikke kendt i de egne. Men jeg garanterer: den er OGSÅ god med den nye friske danske spidskål.
Klik her, så får du opskriften på indisk spidskålssalat.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________
20. juni 2012
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
g r ø n t g u l d f r a s a m s ø
samsø – øen med de skønne grøntsager
Så gik turen atter til Samsø. Jeg vil helst besøge den smukke ø med de guddommelige grøntsager hvert år i maj eller juni – i al fald inden Sct.Hans, hvor det er slut med aspargesene.
Jeg er lige kommet hjem med smukke synsindtryk på nethinden og begejstrede smagsløg – og så selvfølgelig en dejlig portion friske råvarer. På ugens opskrifter kan du se, hvad de er blevet forvandlet til.
______________________________________________________________________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________________________________________________________________
køer på græs
Der er meget at glæde sig over på Samsø. Ikke mindst køer på græs – og en enkelt vædder. Jeg bliver så glad, når jeg ser køer i det fri. Jeg holder meget af de sortbrogede køer, som pletter landskabet med deres mønstrede “overtræk”.
Jeg bliver også glad, når jeg ser køer spise græs. Køer er nemlig skabt til at spise græs og ikke soya eller andet “foder”, der er importeret hertil fra fjerne egne. Køer skal leve af græs om sommeren, så simpelt er det.
Ude på kornmarkerne står valmuerne og svæver med deres papirtynde hoveder. De smukke gamle og velholdte bindingsværksgårde får næsten det hele til at ligne et frilandsmuseum. Men det er heldigvis Danmark anno 2012.
_________________________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________________________________________
grøntsagseldorado
Ved de mange boder langs vejene kan man købe alle de friske lækkerier: asparges, gulerødder, løg, spinat, krydderurter – og naturligvis friskopgravede nye kartofler!
__________________________________________________________________________________________________________________________________________
kartoflerne er kongen
Der er intet, der overgår nye kartofler – og slet ikke dem fra Samsø.
Jeg spiste igennem om jeg så må sige, de dage jeg var på Samsø.
Men der var en ting, som undrede mig: jeg kunne ganske vist få restauranterne til at koge kartofler og asparges til mig, men INGEN havde deciderede retter med disse to signaturgrøntsager fra øen.
I Tyskland har enhver restaurant med respekt for sig selv, menukort med mindst 10 forskellige aspargesretter i sæsonen. Det samme gør sig gældende i efteråret, når det er svampesæson.
Hvorfor udnytter turistbranchen og restauranterne ikke den unikke lejlighed, der er for at servere øens fremragende produkter i sæsonen? Hvorfor laver de ikke tilbud med hotelophold og gourmetretter med de friske grøntsager?
________________________________________________________________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________________________________________________________
sidste udkald for asparges
Idyl, lupiner, gadekær, asparges og salater i snorlige rækker tegner billedet af den ærkedanske ø.
Men her midt i juni er det ved at være slut med både de hvide og de grønne asparges. Asparges stikkes ikke efter Sct. Hans, så det er absolut sidste chance i år for at give sig hen til de lækre stængler.
Skynd dig til grønthandleren eller i supermarkedet og få årets sidste aspargesoplevelse.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
grønt på grillen
Jeg besluttede mig for at lade nogle af de fine spæde gulerødder og slanke grønne asparges ende på grillpanden.
Smagen derimod blev marokkansk. Det kan du se mere om i opskriften.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________________________________
pasta med naturens farver
Da jeg havde købt pastaen hos bageren i Ballen, fik jeg øje på disse stedmoderblomster, der farvemæssigt er i familie med pastaen.
Pastaen er dog farvet med rødbedesaft, gurkemeje, spinat etc. Jeg har brugt de kulørte sløjfer i en kartoffelsalat.
________________________________________________________________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________________________________________
rug er power food
I den anden af ugens salater med kartofler fra Samsø er der chunky rugkerner.
Hel rug er enormt lækkert i salater eller som tilbehør. Dels smager kernerne dejligt, dels er de mættende og sunde – og så stabiliserer de blodsukkeret, så man ikke så hurtigt bliver sulten igen.
Tv. ses de tørrede rugkerner. Th. de kogte kerner.
__________________________________________________________________________________________________________________________________
u g e n s o p s k r i f t e r
_______________________________________________________________________________________________________________________________________
grillede asparges og gulerødder
Spæde gulerødder og asparges passer godt sammen.
Grøntsagerne skal blot grilles nogle minutter, så de stadig bevarer deres sprødhed.
Klik på fotoet, så får du opskriften.
______________________________________________________________________________________________________________________________
kartoffelsalat med rugkerner og asparges
Her er rugkernerne kommet i en salat med nye kartofler, gulerødder og asparges. En sennepsdressing giver karakter til salaten.
Klik på fotoet, så får du opskriften.
_______________________________________________________________________________________________________________________
salat med nye kartofler, kulørt pasta og “kaviar”dressing
Kartofler og pasta er en god kombination. Hvis du kan skaffe dig tang-“kaviaren”, er den fin i dressingen. Ellers kan du bruge balsamico.
Klik på fotoet, så får du opskriften.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________
“kaviar”-dressing asparges balsamico Brugens konkurrence COOP dyr og etik Etisk Råd falsterske mælkeærter frikassé grill grillede asparges grillede gulerødder grillede peberfrugter grillning grøntsager fra Samsø grøntsagsbod på Samsø gulerødder hvidkål indisk spidskålssalat kartoffelsalat med pasta og cavi-art kartoffelsalat med rugkerner og asparges kogte rugkerner køer på græs krydderurter løg madspild og klima mælkeæreter Mickey Gjerris midsommermad nye kartofler fra Samsø ovngrill pasta med farve rugkerner salat af grillede grøntsager salmonella i sviekød salmonellaforgiftning Samsø samsøsuppe spidskål spidskålssalat spinat stop madspild urtedressing