Jeg har virkelig travlt i denne tid. Jeg vil gerne nyde de skønne asparges hver eneste dag og på alle mulige måder. Sæsonen er kort, så der er ingen tid at spilde. Her er to forslag til festlige serveringer.
Disse asparges er grillede, men de kan også koges 1-2 minutter.
.
vælg de tykke stængler
Hvis du vil servere asparges med topping, skal du vælge nogle tykke basser som på billedet. Aspargesene skal være så tykke, at de kan skæres igennem på langs.
Som forret skal du beregne en lang tyk asparges pr. person.
.
hele Europa elsker asparges
Indtil for nogle få år siden spiste vi i Danmark ikke særlig mange asparges. Det var faktisk svært at finde de hvide i butikkerne.
Derfor valfartede jeg hvert år i maj til Samsø eller til nogle af de store aspargesavlende lande sydpå. På billedet ovenfor bugner aspargesene på Viktualienmarkt i München.
Nedenfor er det en kæmpeplakat for asparges på markedet i Zagreb.
.
.
to lækre serveringer
Lige forude vinker flere af forårets helligdage, og mon ikke vi er mange, der vil fejre både aspargesene, foråret og det lidt mere oplukkede samfund sammen med vennerne. Her kommer de festklædte asparges ind i billedet.
.
grillede asparges med caviart, mayo og basilikum
Jeg har på den ene halvdel af en tyk grillet asparges pyntet med store basilikumblade fyldt med mayo og caviart (“kaviar” af tang – kan købes hos Føtex eller i nogle af COOPs butikker).
Når du griller aspargesene, skal de have fine brune grillstriber på hver side, men du skal ikke grille dem så længe, at de bliver for bløde. Det er vigtigt, at asparges bevarer deres sprødhed, hvadenten de er grillede eller kogte.
.
en lille blomst …
“En lille blomst må man have”, sagde H.C. Andersen. En lille blomst kan også sætte prikken over i’et i en i øvrigt smuk servering. Jeg har pyntet ekstra med et par blade af ramsløg.
.
grillede asparges med tomatsalsa
En anden mulighed for tilbehør til aspargesene er en tomatsalsa. Tomatsalsaen laves af hakkede kulørte tomater. Lækrest bliver salsaen, hvis du kan være heldig at finde nogle søde eksemplarer af de små tomater.
Vend tomaterne i en dressing af en god økologisk koldpresset olivenolie og en gammel, vellagret balsamico. Smag til med salt, peber og sukker, evt. også et halvt fed presset hvidløg.
Vend bladene af basilikum i tomaterne, gerne både grønne og røde.
Drys evt. med lidt sort salt.
.
.
supplér med marinerede squash
Du kan udvide den lille lækkerbid med tynde skiver af squash marineret en times tid i en marinade af olie/eddike smagt til med sukker, salt og peber.
Nu er aspargesfesten ved at være slut. Og jeg har råspist de seneste par måneder, så nu vil jeg bare glæde mig over, at jeg har rigtig god tid til at glæde mig til næste års aspargessæson! Jeg håber, at du også har nydt den lækre sæsonspise, men også at du lige kunne tænke dig en næst-sidste portion.
Spis de grillede asparges som forret eller som frokostret.
Asparges stikkes ikke meget senere end Sct. Hans, men jeg tror, de kan fås en uge eller to endnu. Det håber jeg, for jeg har en tærte med nye kartofler og asparges, som jeg lige vil nå at dele med jer. Så glæd dig til næste nyhedsbrev.
.
asparges med tilbehør
Hvis du allerede har nydt årets asparges letkogt med dip, i en suppe eller i en tærte, kan du lige nå at grille dem også.
Jeg anbefaler et tilbehør af den argentinske salsa, chimichurri,og friske ærter. Og så har jeg lavet nogle bittesmå blomkålsbuketter, som jeg har marineret i en gurkemejedressing. Det er et lille syrligt og knasende tilbehør, som kan spises til meget andet end disse asparges. De små gule blomkålsbuketter er fx perfekte i en salat.
.
grønne eller hvide asparges?
Hvide eller grønne? tykke eller tynde? der er mange holdninger til hvilke asparges, der er mest lækre. Selv er jeg mest vild med de hvide og helst de buttede som de midterste på billedet.
.
grillede asparges med argentinsk salsa og marineret blomkål
Bing eddiken i kog med 1 spsk sukker og gurkemejen. Smag til med sukker, salt og peber.
Sluk for varmen og tilsæt blomkålsbuketterne. Vend rundt i blomkålen så alle buketterne bliver dækket af marinaden. Lad dem stå i gryden 5 minutter. Vend rundt engang imellem. Afkøl blomkålen.
Skræl hvide asparges. Skræl det nederste af grønne asparges. Pensl en grillpande med olie og grill stænglerne, til de er gyldne. Eller grill aspargesene på en udendørs grill.
Servér aspargesene drysset med blomkålsbuketterne, evt. ærter samt krydderurter. Servér sovsen til separat.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Der er mange penge at vinde – både i direkte og overført betydning, for vi smider alle sammen mad ud for tusindvis af kroner hvert år, så selv om du ikke vinder pengene, vinder du ved ikke at smide mad ud. Og det gør klimaet i øvrigt også.
Vi tænker mest på grill i forbindelse med udendørs madlavning, men man kan sagtens lave dejlig grillet mad i ovnen i køkkenet.
Lige i disse dage frister vejret ikke til de udendørs fornøjelser, men derfor kan man sagtens lave en dejlig salat med grillede grøntsager.
Men hvorfor ikke bare spise grøntsagerne rå? Ja, det kan man også sagtens, men grillningen lokker nogle smagsnuancer frem i grøntsagerne, som vi ellers ikke får adgang til. Desuden er fx peberfrugter hundrede gange mere lækre, når de grilles og flås. Prøv salaten nedenfor.
Danish Crown har netop trukket 176 kg svinekød tilbage fra Coop-butikker på Sjælland, fordi det indeholder salmonella.
Salmonella giver en forgiftning, der kan være invaliderende eller i værste fald dødbringende.
dyr og etik
Medlem af Etisk Råd, dyreetikeren Mickey Gjerris siger:
“Jeg synes grundlæggende ikke, at vi mennesker kan tillade os at holde dyr. Det er ikke godt for dyrene, det er ikke godt for miljøet, og det er spild af ressourcer.”
Det blev en kold og regnfuld Sct. Hans. Så kold, at det faktisk kalder på en varm suppe.
Jeg fortsætter med Samsøs lyksaligheder. Denne suppe eller frikassé er inspireret af øens dejlige grøntsager. Men selve opskriften er en gammel falstersk ret, kaldet mælkeærter. Det er meget mere lækkert end det lyder!
Der er stor efterspørgsel på opskrifter på spidskålssalat. Der ligger en del her på bloggen, men i dag vil jeg gøre opmærksom på en dejlig og meget nem spidskålssalat, som jeg fik i Indien for nogle år siden. Det er ganske vist en lille smule snyd, for jeg fik salaten med hvidkål. Spidskål er nemlig ikke kendt i de egne. Men jeg garanterer: den er OGSÅ god med den nye friske danske spidskål.
Klik her, så får du opskriften på indisk spidskålssalat.
Så gik turen atter til Samsø. Jeg vil helst besøge den smukke ø med de guddommelige grøntsager hvert år i maj eller juni – i al fald inden Sct.Hans, hvor det er slut med aspargesene.
Jeg er lige kommet hjem med smukke synsindtryk på nethinden og begejstrede smagsløg – og så selvfølgelig en dejlig portion friske råvarer. På ugens opskrifter kan du se, hvad de er blevet forvandlet til.
Der er meget at glæde sig over på Samsø. Ikke mindst køer på græs – og en enkelt vædder. Jeg bliver så glad, når jeg ser køer i det fri. Jeg holder meget af de sortbrogede køer, som pletter landskabet med deres mønstrede “overtræk”.
Jeg bliver også glad, når jeg ser køer spise græs. Køer er nemlig skabt til at spise græs og ikke soya eller andet “foder”, der er importeret hertil fra fjerne egne. Køer skal leve af græs om sommeren, så simpelt er det.
Ude på kornmarkerne står valmuerne og svæver med deres papirtynde hoveder. De smukke gamle og velholdte bindingsværksgårde får næsten det hele til at ligne et frilandsmuseum. Men det er heldigvis Danmark anno 2012.
Ved de mange boder langs vejene kan man købe alle de friske lækkerier: asparges, gulerødder, løg, spinat, krydderurter – og naturligvis friskopgravede nye kartofler!
Der er intet, der overgår nye kartofler – og slet ikke dem fra Samsø.
Jeg spiste igennem om jeg så må sige, de dage jeg var på Samsø.
Men der var en ting, som undrede mig: jeg kunne ganske vist få restauranterne til at koge kartofler og asparges til mig, men INGEN havde deciderede retter med disse to signaturgrøntsager fra øen.
I Tyskland har enhver restaurant med respekt for sig selv, menukort med mindst 10 forskellige aspargesretter i sæsonen. Det samme gør sig gældende i efteråret, når det er svampesæson.
Hvorfor udnytter turistbranchen og restauranterne ikke den unikke lejlighed, der er for at servere øens fremragende produkter i sæsonen? Hvorfor laver de ikke tilbud med hotelophold og gourmetretter med de friske grøntsager?
Idyl, lupiner, gadekær, asparges og salater i snorlige rækker tegner billedet af den ærkedanske ø.
Men her midt i juni er det ved at være slut med både de hvide og de grønne asparges. Asparges stikkes ikke efter Sct. Hans, så det er absolut sidste chance i år for at give sig hen til de lækre stængler.
Skynd dig til grønthandleren eller i supermarkedet og få årets sidste aspargesoplevelse.
I den anden af ugens salater med kartofler fra Samsø er der chunky rugkerner.
Hel rug er enormt lækkert i salater eller som tilbehør. Dels smager kernerne dejligt, dels er de mættende og sunde – og så stabiliserer de blodsukkeret, så man ikke så hurtigt bliver sulten igen.
Tv. ses de tørrede rugkerner. Th. de kogte kerner.
. forårets frokoster kalder på smørrebrød Med påsken – og forhåbentlig foråret – lige om hjørnet er det tid af planlægge en af forårets traditionelle […]
. en fransk klassiker – soupe au pistou Sparetider kalder på enkel, billig mad. Og her kommer supper ind som en klar vinder. Især de […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy