.

brunkål er mormormad med sund fornuft

Her er et bud på vinterens sidste udkald for hvidkålen. Det store faste hoved har klaret sig godt gennem hele vinteren, men mon ikke vi alle længes efter de nye grøntsager?

Men vi må vente lidt endnu, og hvidkålen står fint distancen i denne gamle ret, faktisk en slags fattigmandskost før i tiden. Der er stor interesse for mormormad i øjeblikket. De yngre generationer vil spise boller i karry, forloren hare, brunkål og lignende gamle retter. Det er mad, der traditionelt for forbundet med kød, men de kan sagtens laves med vegetabilske produkter.

Jeg synes, det er sjovt at modernisere de gamle retter, og her er så et bud på, hvordan man kan spise en dansk klassiker på den bæredygtige og fedtfattige måde.

Den klassiske brunkål laves med smør og sukker på samme måde, som når man laver brunede kartofler. Jeg har erstattet de to ting af lidt olie plus blåbærsirup.

 .

hvidkål har hovedet fuldt af gode stoffer

Der er meget godt at sige om hvidkålen. Den har hovedet fuldt af vitaminer og mineraler, og så er det billig mad. Der er ufattelig mange potente stoffer i hvidkål i forhold til prisen. I gamle dage kaldte man hvidkål for de fattiges medicin.

Hvad man ikke vidste dengang er, at hvidkål er spækket med fytokemikalier som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og forebygger flere forskellige former for kræft. Og så balancerer de kolesterolbalancen.

Mange forsøg har vist, at kål er virksom som kræfthæmmer. Det skyldes især det store indhold af antioxidanter, den antiinflammatoriske virkning og mængden af glukosinolater, som næsten kun findes i kål. Det svovlholdige stof, som også giver kålen dens karakteristiske smag, bruger planten til forsvar mod sygdomme og skadedyr. Og måske har disse stoffer samme virkning i kroppen.

Der er A- (beta-caroten), B- (især folat), C- og K-vitaminer i kål. K-vitamin er vigtig for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers.

Kål indeholder mange mineraler som kalk, kalium, mangan, magnesium og jern.

brunkål på den kloge måde

1 spsk spidskommen eller alm. kommen

150 g løg

3 spsk kokos- eller olivenolie

1 hvidkålshoved (godt 1 kg)

1-1 1/2 dl blåbær- eller ahornsirup

1/2 dl tamari (soja)

400 g kartofler

1 håndfuld friske timianstængler

3 laurbærblade

10 veganske pølser (200 g), evt. røget tofu eller kogte bønner

citronsaft

rugbrød

Rist kommenfrøene i en tør gryde, indtil de dufter.

Skær løgene i tynde både og kom dem i gryden sammen med olien. Svits løgene, til de er klare.

Snit hvidkålen fint og tilsæt dem sammen med sirup og tamari. Svits et par minutter.

Skær kartoflerne i skiver og kom dem i gryden sammen med timianstilkene (gem lidt til pynt), laurbærbladene og et godt drys friskkværnet peber. Sørg for at kartoflerne er dækket af kålen.

Lad kålen simre under låg 20 minutter. Vend rundt i den engang imellem.

Tilsæt pølserne (eller tofu, bønner eller hvad du har valgt) og lad retten simre endnu 10-15 minutter.

Smag til med sirup, salt, peber og citronsaft.

Servér rugbrød til brunkålen plus evt. lidt god jomfruolivenolie til at dyppe brødet i.