Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegetarisk forretArkiv

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 31 2013 – det er agurketid

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

 

e n  a m e r i k a n s k  s a l a t

amerikansk salat 1

lækker salat fra Californien

Da jeg i går fik fat i en dejligt rød og rund radicchiosalat, kom jeg til at tænke på denne dejlige salat, som jeg smagte første gang for mange år siden i Californien. Den vil jeg gerne dele med dig.

De kan altså noget med salater i USA.  Det her er en dejlig mættende frokostsalat med tørrede frugter og nødder. Den er meget velegnet som “madpakke”, som jo nu igen så småt bliver aktuelt.

Servér fx salaten med kartoffelpizza bagt som små “lommepizzaer”.

.

salat med tørrede frugter og nødder 

 ½ icebergsalat eller krølsalat

½ radicchiosalat

250 g æbler

2 dl hakkede, tørrede figner og abrikoser

50 g hakkede oliven u. sten

25 g ristede, hakkede cashewnødder

25 g ristede, hakkede valnødder

evt. 100 g emmentalerost i små terninger

dressing:

1 fed knust hvidløg

2 spsk klippet dild

2 spsk klippet purløg

4 spsk hakkede oliven

ca. ½ dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

 

Snit de to slags salat. Skær æblerne i tynde både og bland alle ingredienserne.

Rør en dressing af urter, olie og citronsaft. Smag til med salt, peber og råsukker. Tilsæt evt. 1-2 spsk vand.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt – eller medbring dressingen i en lille beholder separat, hvis du tager salaten med i skole eller på arbejde.

 


U n d s k y l d  H r. !

 

m å  j e g  b y d e  D e m  e t  k i r s e b æ r ?

.

det ene bær afløser det andet

Lige når jordbærrene synger på sidste vers, kommer de skønne kirsebær. Det er et af mine yndlingsbær, og heldigvis har jeg et træ med vilde kirsebær ved mit sommerhus. De er ikke så store og “fede” som de dyrkede kirsebær, men dejligt smager de alligevel.

Udenfor vinduet hænger brombærrene med tunge klaser og vil være klar til at tage over fra kirsebærrene om et par uger.

Kirsebær spises mest for “sjov”, lige fra stilken, men kirsebær er også dejlige i en salat med rødbede. Der er små nye rødbeder nu, og her i salaten har de to røde ingredienser fået selskab af lakridspulver.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

rødbedesalat med kirsebær og lakridsdressing

rødbedesalat med kirsebær

 


 

d a n m a r k  d e j l i g s t  . . . 

dannebrog

esrom sø – mere dansk bliver det ikke

Jeg har været så heldig at blive inviteret ud i det blå af mine gode venner, Jytte og Troels. Jeg har rejst over det meste af verden, men jeg har aldrig sejlet på Esrom sø – endsige spist i Skipperhuset. Et smukt gammelt hus fra 1761. Dette lille stykke Danmark er virkelig bedårende – og bestemt en udflugt værd!

.

med båd til Nødebo

Fra Skipperhuset sejler Bådfarten på Esrom sø bl.a. over søen til det nyrestaurerede Fændrikhus i Nødebo. Her kan man gå i land og nyde en sandwich, en kop kaffe eller en is, inden man sejler tilbage.

.

det gode skib Viking retur mod frokosten

esrom sø

 

skipperhuset har en smuk restaurant

restaurant skipperhuset.

de udendørs glæder

grøn salat skipperhuset

Vi besøgte Skipperhuset på en af sommerens allersmukkeste dage, så vi spiste selvfølgelig udenfor direkte ved søens bred.

Jeg fik en skøn salat med masser af knasende salatblade, kørvel, brødcroutoner og en flødedressing. En skøn sommerfrokost!


 

c l i n t o n  v i l d  m e d  v e g a n s k

.

4406013-us-campaign-clinton-new-york-state-fair

 

clinton som rollemodel

En alvorlig hjertelidelse tvang for nogle år siden tidligere præsident Bill Clinton til at opgive animalske produkter. Han sagde bl.a.: “Jeg ville ikke være et fjols mere.”  Læs mere i Berlingske.

Den nye diæt har udvirket mirakler for Bills helbred, og i dag er han vild med vegansk mad. Det betyder rigtig meget for mange, at en kendt person i den grad trives med den grønne mad.

Der er i den grad brug for rollemodeller, der gnasker grønt, ikke blot i overvægtige USA – også i Danmark ville helbredet generelt blive væsentligt optimeret, hvis mange flere tog gaflen i den grønne hånd.

Se interview med Clinton her.

.

find lækker vegansk mad her

Det-helbredende-køkken, omslag


t o m a t e r  p å  s p r i n g

tomater 2

tomaterne modnes

En veninde, der er den glade ejer af et drivhus, er ved at drukne i agurker. Og nu er tomaterne ved at være klar til plukning også, fortæller hun. Det bliver sikkert dejligt søde tomater efter denne solfyldte sommer.

Hvis du mangler ideer til anvendelse af tomater, så find min lille nye bog om tomater i Bog & idé butikkerne.

 

tomatbog

Man kan også bare snuppe en enkel tomatsalat. Salaten på billedet har jeg fotograferet i den smukke  olivenlund Ksar Sharma langt ude på landet i Marokko.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

tomatsalat fra Marokko

tomatsalat.marokko

 

 

n y d  a g u r k e t i d e n

agurkerulle

 

danskernes yndlinge

Hvis man er den lykkelige ejer af et drivhus, er det nu, agurkerne nærmest vokser, mens man kigger på.

Det er agurketid nu – også rent nyhedsmæssigt. Denne feriestemnings-atmosfære i medierne uden de store overskrifter har fået navnet agurketid, fordi manglen på nyheder indtræder samtidig med det store agurke-boom.

 

agurkeruller.2

agurkeruller.1

 

to populære frugter

Næsten samtidig med agurkerne komme de solmodne tomater. Begge dele er danskernes foretrukne grøntsager, skønt de egentlig ikke er grøntsager, men frugter. Ofte fortæller folk mig, hvor store mængder grøntsager, de spiser. Når jeg spørger dem, hvilke grøntsager det er, er svaret næsten altid: “salatblade, agurker og tomater”.

Ikke et ondt ord om de tre produkter, men det er ikke her den helt store næringsværdi ligger. Selv om jeg holder meget af agurker, er det sådan, at agurker hovedsagelig er og bliver vand i stænger.

Vi spiser hver især omkring 10 kg agurker om året. Desværre er langt over halvdelen importerede agurker. Det er ærgerligt, for udenlandsk frugt og grønt er langt mere giftsprøjtet end dansk – og hertil kommer miljøbelastningen ved transporten.

 

agurkerruller

rygeost

 

vi elsker også tomater

tomater fyldte.2

Vi spiser nogenlunde lige så mange friske tomater som agurker. Men tæller vi tomatketchup, tomater på dåse og andre tørrede eller konserverede former for tomater med, spiser vi hele 30 kg pr. år.

De fleste hjemmeavlede tomater spises sikkert rå, men i denne uge har jeg lavet en varm ret med bagte tomater og fyld af sorte ris.

 

tomater risfyldtomater fyldte.3


 

u g e n s  m e n u

agurkeruller med rygeost og radiser

agurker m rygeost 1

Agurkerullerne er en elegant forret, som er nemmere at lave end det måske ser ud.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

bagte tomater med risfyld

tomater fyldte.1

Hvis man selv dyrker tomater, har man – ligesom med agurkerne – brug for mange gode ideer til anvendelsen her i eftersommeren.

Klik på billedet, så får du opskriften på de bagte tomater.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

agurkeruller med rygeost og radiser

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

agurker med lækkert fyld

agurker m rygeost 1

det boomer med agurker

Når agurkehøsten er på sit højeste, gælder det om at finde alle gode ideer frem.

Denne lille forret eller frokostret er en slags sommersalat – bare sådan lidt mere sofistikeret. Men enkel og velsmagende er den.

agurkerulle

rygeost

agukeruller med rygeost og radser

1 agurk

1 bdt purløg

150 g rygeost

3-5 spsk fløde

1 bdt radiser

1 dl bælgede ærter

 

Skær 12 tynde skiver af agurken på langs. Brug gerne en mandolin, så får du tynde, ensartede skiver.

Rul skiverne sammen og bind et “bånd” af purløg omkring.

agurkerruller.3

Rør osten med lidt fløde, så den bliver lind. Smag til med salt og peber.

Hak 4 spsk agurk og 4 spsk radiser. Rør det i osten.

Høvl tynde skiver på langs af resten af radiserne. Brug en mandolin. Læg radiserne i isvand en halv times tid.

Retten kan tilberedes hertil i god tid.

Fordel osten i agurkerullerne.

Servér rullerne portionsvis med tre stk pr. person.  Læg radiseskiverne på rullerne – og drys med klippet purløg og ærter.

 

agurkeruller.1

agurkeruller.2

 

agurkerruller

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 20 2013 – nye asparges med tre slags dip

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. maj 2013

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

n a t u r e n s  g r a t i s  v i t a m i n p i l l e

.

sommerhuset

grønt er godt – også for sjælen

Vi ved, at det er sundt at spise grønt. Men det er også fastslået, at det er sundt at opholde sig i naturen. Når vi suger det grønne ind gennem øjet, får hele vores krop det bedre. Vi slapper mere af, og vores velbefindene stiger.

Man behøver ikke at storke af sted over stok og sten for at nyde godt af naturens healende kræfter. Det er nok blot at opholde sig i den grønne verden. Men selvfølgelig er det ingen skade til med en god omgang sved på panden også.

Selv er jeg så heldig, at jeg kan sidde i stuen og kigge på både grønt og blåt. Det inspirer til mange af de retter, jeg opfinder eller arbejder med hver dag. Lige nu handler det om bulgursalaten taboulleh fra Mellemøsten.

Hvis du klikker på billedet, får du en opskrift. Men jeg skal i gang med at lave en opgraderet version, som dukker op på bloggen inden længe.

.

taboulleh

taboulleh.korr

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. maj 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

n ø d d e r  /  k e r n e r  m o d  o v e r v æ g t

.

nødder og kerner

.

nødder, mandler og kerner er gode for vægten og helbredet

Ny amerikansk forskning har vist en masse gode resultater for folk, der spiser mange nødder, mandler og kerner. En del er kendt i forvejen, men en af de nye resultater er, at forsøgspersoner, der spiste mange nødder og kerner i et slankeforsøg tabte sig mere end de, der ikke gjorde det.

Man mener, at det skydes nøddernes stabiliserende effekt på stofskiftet, for nødder indeholder jo rent faktisk en del fedtstof.

.

ren hjernemad

Men ikke nok med at man kan tabe sig, hvis man spiser mange nødder og kerner. De forebygger også lidelser som hjerte-karsygdomme og nogle kræftformer. Kernerne er også kolesterolsænkende og stressnedsættende. Sidst men ikke mindst styrker de hjernen og kan være med til at bremse mental ældning.

Så det er om at få sig en håndfuld af det sunde hver dag. Der er masser af opskrifter her på siden med de lækre frø og kerner.

Her er en salat med valnødder, vilde ris og radiser. Radiserne er faktisk på højdepunktet lige nu.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

salat med vilde ris, valnødder og radiser

vild rissalat.1

.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. maj 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

k u n s t i g t  k ø d  ?

.

.

stamcellebøf

Det er nu lykkedes forskerne at fremstille kunstigt kød. Men egentlig kunstigt er det ikke, for “kødet” vokser ved hjælp af stamceller fra det dyr, man vil “dyrke”.

Måske vi i fremtiden kan vælge mellem produceret og dyrket kød. Jeg synes begge dele lyder grimt.

Men det er hævet over enhver tvivl, at ufattelige lidelser for dyrene og ufattelige skader på miljøet kan nedsættes drastisk med dyrket kød. Og VIL mennesker have kød, er det nok den eneste farbare vej i fremtiden, hvor milliarderne østpå også vil have kød. Foreløbig koster en burger med kunstigt kød dog et par millioner kroner.

Mit håb er, at mennesker begynder at tænke over, HVORFOR de vil spise andre væsener. Og mit håb er, at mennesker vil åbne smagsløgene for de utallige oplevelser der gemmer sig i den grønne mad.

Foreløbig snupper jeg selv en selleribøf.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

selleribøf med løg og kapers

selleribøf m.kapers.2

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. maj 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

g l æ d e l i g  p i n s e

.

DSC_1510 Kristus

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. maj 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

a s p a r g e s  t i l  f r o k o s t e n

.

.

pinsefrokost

Endelig i år ser det ud til, at de danske aspargesavlere har fået deres fantastiske produkt frem i butikkerne. Nu skal der simpelt hen rå-nydes indtil Sct. Hans, hvor det igen er slut med aspargeseventyret.

Asparges er oplagt at servere til pinsefrokosten. Det kan være i form af de små retter længere nede på siden. Men vil du hellere servere aspargesene varme, så prøv gratinerede asparges.

.

gratinerede asparges med rosenpeber og timian

asparges.gratinerede.II

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. maj 2013

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

u. s. a.  e k s p o r t e r e r  f e d m e

.

kineser.

kineserne vil have kød

Boston Consulting Group har regnet sig frem til, at en kineser født i 2009, vil indtage 38 gange så mange kalorier som hans bedsteforældre.

Kineserne vil have ting og sager – og de vil have KØD. Det kan man ikke få uden at skovle en masse plantemad i dyrene, og nu hjælper U.S.A. så med, at kineserne kan få kød på bordet og fedt på sidebenene.

U.S.A. er verdens største producent af sojabønner og majs, og en stor del af dem vil i de kommende år blive sendt til Kina. Bliver produkterne så brugt til majspandekager og fremstilling tofu? Nej!  De bliver udelukkende importeret for, at Kina kan få dækket sit behov for mad til produktionsdyrene.

.

Big Mac på sidebenene

Her lider både dyrene og miljøet – og snart også kineserne, som får Big Mac på sidebenene. Og i U.S.A. betyder den øgede produktion af majs og sojabønner en stigning af vandforbruget på 18% foruden al den anden miljøbelastning.

Nej, må jeg så bede om en tofufrikadelle!

.

tofufrikadeller med spidskålssalat, pærer og hasselnødder

tofufrikadeller m spidsk.salat

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. maj 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

f a n t a s t i s k e  a s p a r g e s

.

.

asparges med sløjfe

.

de første nye asparges

Nye asparges og nye kartofler er hovedpunkterne i mit kulinariske liv.

Nu er de danske asparges fremme, og er de ikke lige til at finde, går det også helt godt med de tyske.

I modsætning til hvad mange tror, skal asparges kun koges nogle få minutter – og gerne i vand tilsat lidt sukker.

Sådan en ny sprød asparges er simpelt hen en himmerigsmundfuld.

Jeg har lavet en tomatpesto til de kogte asparges og en myntedressing og garneret den tredje part med rød tang”kaviar”.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

asparges og ærter

asparges.grønne på bræt

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

små søde tomater til pestoen

tomater marmor

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

pesto med langtidsbagte tomater

Pestoen bliver ekstra lækker, hvis man bruger sine egne langtidsbagte tomater sammen med de friske. Hvis du ikke selv tørrer tomaterne,  så vælg et glas soltørrede tomater i olie.

.

tomater kurv

tomater.langtidsbagte.2

tomater.blomme

tomatpesto.1

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

tre forslag til at nyde de nye asparges

asparges m svampedip

asparges m myntedip

asparges med tomatpesto

dips til asparges

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

asparges med tre slags dip

asparges m svampedip

Aspargesene er tænkt som forret. Hvis du klikker på billedet, får du tre forskellige serveringsforslag.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

tomatpesto

tomatpesto.2

Tomatpesto er et lækkert dip – også til mange andre ting end asparges. 

Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share