50 g hasselnødder (kan erstattes af pistacienødder eller mandler)
2 fed hvidløg
2 spsk hakkede oliven eller kapers
2 spsk hakket skalotteløg
2 spsk frisk timian
2-3 spsk rasp
3-4 spsk sojafløde eller anden fløde
olivenolie
Hak nødder og hvidløg fint og bland dem med oliven eller kapers, skalotteløg, timian og rasp.
Rør fløden i. Farsen skal være sammenhængende. Lad den evt. hvile lidt og vurdér om der skal mere væde eller rasp i.
Smag til med salt og peber.
Luk blomsterne lidt op og fjern støvdragerne. Fordel nøddefarsen i blomsterne og læg dem i et smurt ovnfast fad.
Pensl blomsterne med lidt olie og bag dem i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.
Servér evt. en tomatsovs til: svits hakkede skalotteløg og hvidløg. Tilsæt ca. 4 hakkede tomater og lad sovsen simre ca. 10 minutter. Smag til med citronsaft, sukker, salt og peber.
100 g ost, fx plantebaseret “Grate me” fra Naturli’
.
.
Riv squashene i så lange strimler som muligt. Brug et såkaldt juliennejern og lav evt. lidt ekstra. Strimlerne “krymper” meget, fordi der er så megen væde i squash.
Læg strimlerne i en sigte og drys med lidt salt. Lad squashene stå en halv timestid.
.
.
Pres eller knug så meget væde som muligt ud af squashene.
Afskal mandlerne og skær dem i halve. Rist mandlerne gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.
Skær løg og hvidløg i skiver og rist dem i 2 spsk olie. Tilsæt squashstrimlerne og vend dem på panden, til de er gennemvarme.
Riv basilikumbladene i mindre stykker og bland dem i squashene sammen med de ristede mandler.
Riv osten fint.
Pres squashene godt sammen i en rund eller kvadratisk metalform. Lav fire portioner og sæt dem på fire tallerkener.
Da jeg i går fik fat i en dejligt rød og rund radicchiosalat, kom jeg til at tænke på denne dejlige salat, som jeg smagte første gang for mange år siden i Californien. Den vil jeg gerne dele med dig.
De kan altså noget med salater i USA. Det her er en dejlig mættende frokostsalat med tørrede frugter og nødder. Den er meget velegnet som “madpakke”, som jo nu igen så småt bliver aktuelt.
Servér fx salaten med kartoffelpizza bagt som små “lommepizzaer”.
.
salat med tørrede frugter og nødder
½ icebergsalat eller krølsalat
½ radicchiosalat
250 g æbler
2 dl hakkede, tørrede figner og abrikoser
50 g hakkede oliven u. sten
25 g ristede, hakkede cashewnødder
25 g ristede, hakkede valnødder
evt. 100 g emmentalerost i små terninger
dressing:
1 fed knust hvidløg
2 spsk klippet dild
2 spsk klippet purløg
4 spsk hakkede oliven
ca. ½ dl olivenolie
2-3 spsk citronsaft
Snit de to slags salat. Skær æblerne i tynde både og bland alle ingredienserne.
Rør en dressing af urter, olie og citronsaft. Smag til med salt, peber og råsukker. Tilsæt evt. 1-2 spsk vand.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt – eller medbring dressingen i en lille beholder separat, hvis du tager salaten med i skole eller på arbejde.
U n d s k y l d H r. !
m å j e g b y d e D e m e t k i r s e b æ r ?
.
det ene bær afløser det andet
Lige når jordbærrene synger på sidste vers, kommer de skønne kirsebær. Det er et af mine yndlingsbær, og heldigvis har jeg et træ med vilde kirsebær ved mit sommerhus. De er ikke så store og “fede” som de dyrkede kirsebær, men dejligt smager de alligevel.
Udenfor vinduet hænger brombærrene med tunge klaser og vil være klar til at tage over fra kirsebærrene om et par uger.
Kirsebær spises mest for “sjov”, lige fra stilken, men kirsebær er også dejlige i en salat med rødbede. Der er små nye rødbeder nu, og her i salaten har de to røde ingredienser fået selskab af lakridspulver.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
rødbedesalat med kirsebær og lakridsdressing
d a n m a r k d e j l i g s t . . .
esrom sø – mere dansk bliver det ikke
Jeg har været så heldig at blive inviteret ud i det blå af mine gode venner, Jytte og Troels. Jeg har rejst over det meste af verden, men jeg har aldrig sejlet på Esrom sø – endsige spist i Skipperhuset. Et smukt gammelt hus fra 1761. Dette lille stykke Danmark er virkelig bedårende – og bestemt en udflugt værd!
.
med båd til Nødebo
Fra Skipperhuset sejler Bådfarten på Esrom sø bl.a. over søen til det nyrestaurerede Fændrikhus i Nødebo. Her kan man gå i land og nyde en sandwich, en kop kaffe eller en is, inden man sejler tilbage.
.
det gode skib Viking retur mod frokosten
skipperhuset har en smuk restaurant
.
de udendørs glæder
Vi besøgte Skipperhuset på en af sommerens allersmukkeste dage, så vi spiste selvfølgelig udenfor direkte ved søens bred.
Jeg fik en skøn salat med masser af knasende salatblade, kørvel, brødcroutoner og en flødedressing. En skøn sommerfrokost!
c l i n t o n v i l d m e d v e g a n s k
.
clinton som rollemodel
En alvorlig hjertelidelse tvang for nogle år siden tidligere præsident Bill Clinton til at opgive animalske produkter. Han sagde bl.a.: “Jeg ville ikke være et fjols mere.” Læs mere i Berlingske.
Den nye diæt har udvirket mirakler for Bills helbred, og i dag er han vild med vegansk mad. Det betyder rigtig meget for mange, at en kendt person i den grad trives med den grønne mad.
Der er i den grad brug for rollemodeller, der gnasker grønt, ikke blot i overvægtige USA – også i Danmark ville helbredet generelt blive væsentligt optimeret, hvis mange flere tog gaflen i den grønne hånd.
En veninde, der er den glade ejer af et drivhus, er ved at drukne i agurker. Og nu er tomaterne ved at være klar til plukning også, fortæller hun. Det bliver sikkert dejligt søde tomater efter denne solfyldte sommer.
Hvis du mangler ideer til anvendelse af tomater, så find min lille nye bog om tomater iBog & idé butikkerne.
Man kan også bare snuppe en enkel tomatsalat. Salaten på billedet har jeg fotograferet i den smukke olivenlund Ksar Sharma langt ude på landet i Marokko.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
tomatsalat fra Marokko
n y d a g u r k e t i d e n
danskernes yndlinge
Hvis man er den lykkelige ejer af et drivhus, er det nu, agurkerne nærmest vokser, mens man kigger på.
Det er agurketid nu – også rent nyhedsmæssigt. Denne feriestemnings-atmosfære i medierne uden de store overskrifter har fået navnet agurketid, fordi manglen på nyheder indtræder samtidig med det store agurke-boom.
to populære frugter
Næsten samtidig med agurkerne komme de solmodne tomater. Begge dele er danskernes foretrukne grøntsager, skønt de egentlig ikke er grøntsager, men frugter. Ofte fortæller folk mig, hvor store mængder grøntsager, de spiser. Når jeg spørger dem, hvilke grøntsager det er, er svaret næsten altid: “salatblade, agurker og tomater”.
Ikke et ondt ord om de tre produkter, men det er ikke her den helt store næringsværdi ligger. Selv om jeg holder meget af agurker, er det sådan, at agurker hovedsagelig er og bliver vand i stænger.
Vi spiser hver især omkring 10 kg agurker om året. Desværre er langt over halvdelen importerede agurker. Det er ærgerligt, for udenlandsk frugt og grønt er langt mere giftsprøjtet end dansk – og hertil kommer miljøbelastningen ved transporten.
vi elsker også tomater
Vi spiser nogenlunde lige så mange friske tomater som agurker. Men tæller vi tomatketchup, tomater på dåse og andre tørrede eller konserverede former for tomater med, spiser vi hele 30 kg pr. år.
De fleste hjemmeavlede tomater spises sikkert rå, men i denne uge har jeg lavet en varm ret med bagte tomater og fyld af sorte ris.
u g e n s m e n u
agurkeruller med rygeost og radiser
Agurkerullerne er en elegant forret, som er nemmere at lave end det måske ser ud.
Klik på billedet, så får du opskriften.
bagte tomater med risfyld
Hvis man selv dyrker tomater, har man – ligesom med agurkerne – brug for mange gode ideer til anvendelsen her i eftersommeren.
Klik på billedet, så får du opskriften på de bagte tomater.
. grøntsagslækker suppe med masser af energi Denne bønnesuppe er inspireret af den spanske menestrasuppe, der minder om den italienske minestrone. Kort sagt: en enkel suppe […]
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy