Kirstenskaarup.dk

vegansk pålægArkiv

torsdag

16

maj 2019

2

KOMMENTARER

nye kartofler og asparges – plantespisernes juleaften! – og et folkemøde

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg

.

folk og fæ ser hinanden an ved Madens Folkemøde på Lolland

Et helt nyt initiativ på madfronten så dagens lys på Lolland den 11. og 12. maj. Her samledes stjernerne fra den danske madhimmel for at kaste lys over madens tilstand i disse for vort klima så vanskelige tider. Også producenter, forhandlere og hr. og fru Lolland kom i stort antal, så man kan vist godt erklære folkemødet for en succes. Det var kort sagt et tilløbsstykke for både hipstere og helt almindelige madinteresserede.

.

Engestofte Gods dannede de smukke rammer

Forestil dig en mellemting mellem Folkemødet på Bornholm og Roskilde Festival – måske i lidt mindre skala – så har du en idé om denne event. Her blev madens betydning, kvalitet og fremtid diskuteret, her snakkede bl.a. kok Matt Orlando fra Restaurant Amass i København om, hvor ufatteligt meget man kan spare på klimabelastningen, hvis man tager ansvar og bruger ALT af en råvare. Restauranten har nul spild, og det var smukt at høre, hvor langt man kan nå, når man tager ANSVAR.

Der blev også snakket om, hvilke fødevarer vi skal spise i fremtiden, om klimabelastning fra det, vi spiser nu, og hvordan vi kan ændre folks spisevaner, om hvordan mad kan skabe bedre liv, om mad som medicin og meget, meget mere. Her var samtalekøkken og slow food. Her var sanselige oplevelser for børn, fællesspisning – og en masse salgsboder. Selv stiftede jeg bekendtskab med mjød. Det var et godt møde!

Kort sagt: madglæde og -nysgerrighed hele horisonten rundt!

.

På Engestofte Gods kunne man også både møde og klappe en af tidens største klimasyndere: koen. Men på Engestofte er det i det mindste godt at være ko. Her er både friskt græs, en smuk udsigt – og hornene i behold i panden!

A apropos køer: forskerne har netop fastslået, at vi kan tillade os at spise 14 g rødt kød om dagen. Alt derover skader planeten. Jeg foreslår selvfølgelig, at kødet helt skrottes, og noget af det, der glædede mig mest på folkemødet var grønne udsagn fra kendte madfolk, der tidligere har taget stærk afstand fra det, jeg har arbejdet for i 50 år. Det var en god oplevelse. Nu er det IN at spise plantebaseret. Grøntsager er det nye sort.

.

sol over Lolland

Solen skinnede over folkemødet og godset. Og hvis man kunne løsrive sig fra maden, kunne man nyde andre dele af det smukke Lolland. Her er det et kig fra parken ved Aalholm Slot.

.

foråret i sin smukkeste dragt

Engestofte Gods ligger tæt ved den gamle købstad, Maribo. Byen byder både på en stor og smuk domkirke fra sidst i 1500-tallet og ligger omgivet af smukke søer. Her har foråret klædt sig i sin aller-lysegrønneste dragt ved søens bred. Når man ser et motiv som dette, er det svært at forstå, at vi med åbne øjne arbejder hårdt på at slå denne enestående natur ihjel.

.

kendis i krypten

Maribo Domkirke er en imponerende og statelig bygning – i al fald set i forhold til den lille købstad. Et overdådigt guldprydet alter er en af de få kunstværker i kirken, som kan aflede kirkegængernes tanker fra verdens tant og fjas. Kirkens indre et et nøgent, lidt strengt men meget smukt rum. For enden af buegangen blev Leonora Christina begravet. Der findes en mindesten i gulvet, men liget blev på et tidspunkt fjernet.

Kort efter de mange hårde år i Blåtårn flyttede kongedatteren i 1685 til Birgittinerordenens Kloster i Maribo. Her boede hun til sin død i 1698.

.

på det verdslige plan er kongen & dronningen landet!

Jeg var heldig at komme hjem fra Lolland med både nye asparges og nye kartofler. Aspargesene fik jeg foræret af gode bekendte fra Odsherred – og de var fra ingen ringere end den legendariske avler, Søren Wiuff. Og hvilke asparges!!! Uden at overdrive tør jeg godt sige, at jeg har nydt flere asparges end de fleste. Jeg har ofte i sæsonen taget turen til Tyskland, hvor de har store og stolte traditioner for mange aspargesretter på menukortet – eller til Samsø, som også dyrker fine asparges.

Men disse asparges fra Søren Wiuff var helt i særklasse. Det var kunst. De asparges sendte mig lige til tops i den guddommelige smags-himmel. Søren Wiuff: I love you!  Du avler stor kunst – smagskunst. Jeg tør tro på fremtiden, når der findes mennesker som dig.

De nye kartofler købte jeg på lørdagens torvedag i Maribo. Med de to kulinariske sværvægtere vel hjemme i mit køkken måtte jeg selvfølgelig først nyde nogle af Sørens asparges, blot dampet et par minutter. Smagen er så fin og delikat at det ville være synd og skam ikke at nyde stilkene solo bid for bid. Små bitte nydelsesfulde smagsoplevelser.

Men jeg gemte et par stilke for at nyde dem sammen med kartoflerne. Og de nye kartofler kalder altid på årets første kartoffelmadder. Nu med bl.a. asparges på toppen.

.

kunsten at koge nye kartofler – og asparges

Og husk lige: det er lidt af en kunst at koge de nye kartofler. Der er nærmest tale om sekunder mellem kogt og ukogt. Hold øje med kartoflerne og sluk for gryden i god tid, inden de er bløde. Så mørner de langsomt i vandet.

Smagsnuancerne i både asparges og nye kartofler udvikles bedst, hvis de koges med et drys sukker i vandet i stedet for salt.

Hvide asparges skal skrælles. Grønne skal som regel ikke skrælles, måske blot et lille stykke nederst på stilken.

Asparges må ikke død-koges. De lægges i kogende vand og koges efter tykkelse 2-4 minutter.

.

fire bud på kartoffelmadder med årets første guldklumper

En kartoffelmad med årets første nye kartofler, blot med lidt mayo, er altid en af årets store kulinariske oplevelser for mig.  Men afveksling er jo heller ikke af vejen. Så her er fire bud på gode makkere til de nye kartofler med et godt stykke rugbrød som bund.

.

en mad tilegnet Søren Wiuff

kartoffelmad med asparges, mayo og dild

(1 kartoffelmad)

2-3 små kogte kartofler

1 skive rugbrød

2-3 tsk mayo

limesaft

2 asparges

dild

salt, friskkværnet peber

.

Skær kartoflerne i skiver. Smør evt. rugbrødet med lidt mayo.

Læg kartoflerne på rugbrødet.

Skræl aspargesene og læg dem i kogende vand ca. 2 minutter. Hæld koldt vand over og lad dem afdryppe.

Smag mayoen til med limesaft + evt. lidt reven skal, salt og peber.

Læg mayoen på kartoflerne. Placér aspargesene øverst og drys med stilke af dild samt lidt salt og peber.

.

kartoffelmad med sprøde skorzonerrødder

(1 kartoffelmad)

3-4 strimler af en skorzonerrod

olivenolie

2-3 små kogte kartofler

2-3 tsk mayo smagt til med sennep og hvidløg

salt (evt. sort), friskkværnet peber

1 skive rugbrød

evt. 1 radise

.

Skær tynde strimler af en skrællet skorzonerrod. Brug en tyndskræller eller et mandolinjern. Steg strimlerne sprøde i godt varm olie. Afdryp strimlerne.

Smag mayoen til med sennep, hvidløg, salt og peber.

Smør evt. brødet med lidt mayo. Skær skiver af kartoflerne og læg dem på brødet.

Sæt mayoen på kartoflerne og slut med skorzonerrødderne på toppen.

Pynt evt. med en radise og lidt sort salt.

.

kartoffelmad med sesamcreme og sprødstegte kikærter

(1 kartoffelmad)

sesamcreme:

2 tsk lys tahin (sesampasta)

1 tsk ristet sesamolie (kan udelades)

2-3 tsk tamari (soja)

friskkværnet peber

pålæg:

2 spsk ristede, krydrede kikærter

2-3 kogte kartofler

evt. mayo

1 skive rugbrød

1 tsk sesamfrø, gerne sorte

frisk koriander

.

Lav sesamcremen: rør tahinen med olie, tamari og et drys peber. Tilsæt evt. lidt vand, hvis cremen er meget fast. Smag til med tamari.

Rist kikærterme.

Smør evt. rugbødet med lidt mayo. Skær kartoflerne i skiver og læg dem på brødet.

Læg cremen på kartoflerne. Drys med kikærter og sesamfrø og læg friske stilke af koriander på kartoflerne.

.

 kartoffelmad med caviart, grønkål og radiser

(1 kartoffelmad)

9 bittesmå, kogte kartofler

1 skive rugbrød

1 spsk mayo

evt. et nip reven peberrod eller wasabi

salt, friskkværnet peber

1 lille grønkålsblad, spinat eller andet grønt blad

2 tsk caviart (tangkaviar)

1 radise

.

Jeg har brugt bittesmå kartofler til denne mad. Hvis dine kartofler ikke er små, så skær dem i skiver. Smør evt. rugbrødet med 2 tsk mayo og læg kartoflerne på.

Smag 2-3 tsk mayo til med lidt reven peberrod eller wasabi, salt og peber.

Læg det grønne blad på kartoflerne og sæt caviarten ovenpå.

Høvl radiserne til tynde skiver med en tyndskræller og pynt smørrebrødet med skiverne.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

3

april 2019

6

KOMMENTARER

grønkålspostej til middag eller madpakke

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, pålæg

.

Hundested møder Hanoi

Hvad gør man lige, når man får en stor knasende frisk stok grønkål forærende? Det er sådan et benspænd, jeg elsker. Man kan selvfølgelig altid lave den sædvanlige grønkålssuppe, men det er også sjovt at prøve noget andet, noget helt nyt – og så også give den et ekstra nøk på smagsskalaen. Jeg håber, du er enig!

.

grønkål fra Hundested møder citrongræs og chili

Supergartneren René viser her lidt af sidste sensommers overdådighed frem – og der er stadig både masser af grønkål og rødbeder i René’s køkkenhave.

René har den skønneste køkkenhave i Hundested, som jeg før har fortalt om, og det er jeg så lykkelig at nyde godt af engang imellem. Nu fik jeg som sagt en skøn stok vitaminer, jern og kalk mm i form af alle disse smukke, krøllede blade. Og de fleste endte i en postej, der kan nydes enten som middagsret med tilbehør af sovs/dip og bagte/stegte rodfrugter. Prøv fx ovnbagte rodfrugter og misodip.

Til madpakken er den kolde postej også rigtig lækker, se nedenfor.

Har du rigeligt med grønkål, så kan jeg også anbefale en grønkålspesto, en grønkålssuppe eller måske en hovedret som grønkålslasagne.

.

Jeg tror ikke, jeg fornærmer grønkålen ved at kalde den gammel dansk bondemad. Faktisk er det et kompliment, for mange spiste meget sundere før i tiden. I al fald spiste vi meget mere kål. Men selv en gammel ven kan trænge til lidt opbakning, og jeg har derfor tilsat citrongræs og chili til postejen.

Hvis du laver en postej som denne her, kan du oven i købet undgå næsten al spild af kålen. Jeg tror, de fleste fjerner midterribben på kålbladene, men det er der ingen grund til. Her kan alt bruges. De lidt grove ribber snittes blot fint og kommer med i det kogende vand et øjeblik.

Jeg har brugt tofu som proteinkilde i postejen. Jeg købte en tofu, der var stegt og tilsat citrongræs og chili. Det er ikke sandsynligt, at du kan finde netop denne tofu, så brug en helt almindelig tofu naturel og smag selv til med citrongræs og chili. Du kan også tilsætte flere eksotiske krydderier, hvis du har lyst.

Du kan også skifte tofuen ud med 100 g tørrede, udblødte og kogte limabønner (butter beans) eller andre bønner.

.

grønkål er smækfyldt med næringsstoffer

.

brug evt. også ramsløg

Da vi er lige i højsæsonen for ramsløg, er det en god idé at komme en god håndfuld snittede ramsløgblade i postejen også – hvis du altså kender et sted, hvor du kan plukke dem.

.

godt jeg var i Skanderborg …

Og apropos postejer, så havde jeg i aftes den store fornøjelse at være gæst hos Schous Bog & Idé i Skanderborg. Butikkens elev, Ida Bay Jensen, havde som afgangsprojekt på Boghandlerfagskolen valgt at invitere til et læser-arrangement med mig. Det handlede selvfølgelig om klima og sundhed og om min nye bog: “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer”.

Det blev en meget velbesøgt og hyggelig aften med nysgerrige og lyttende tilhørere. Ida havde sørget for smukke og lækre pindemadder som smagsprøver på forskellige slags postejer samt mine berømte mandelfrikadeller.

Tak til alle jer, der kom, og tak til Ida og Bog & Idé. Snart er der en MEGET dygtig boghandler derude …

.

grønkålspostej med citrongræs og chili

(4 personer)

250 g grønkålsblade

evt. en håndfuld ramsløgblade

150 g løg

4 fed hvidløg

50 g solsikkekerner eller græskarkerner

2 spsk kokos- eller olivenolie

200 g jordskokker, selleri eller kartofler

100 g tofu m chili og citrongræs (kan erstattes af tofu naturel med 1-2 stilke citrongræs og chili)

1/2 dl olivenolie

1 dl plantefløde

2-3 spsk tamari

2 spsk citronsaft

100 g havregryn

salt, friskkværnet peber

.

.

Skær det allernederste stykke uden grønt fra grønkålsbladene men bevar resten af midterribben. Du kan snitte kålen nu eller du kan lægge den i kogende vand 2-3 minutter først.

Afdryp grønkålen. Snit kål og evt. ramsløgblade.

Hak løg og hvidløg.

Rist solsikkekernerne gyldne på en pande, indtil de dufter. Fjern dem fra panden. Hak dem groft.

Svits løgene i olien, til løgene er gyldne. Tilsæt evt. ramsløg.

Riv jordskokkerne groft og smulder tofuen.

Snit det inderste bløde af 1-2 stilke citrongræs fint og hak den ønskede mængde chili.

Bland grønkål, løg, solsikkekerner, jordskokker, tofu, citrongræs og chili.

Rør farsen godt sammen med olie, plantefløde, tamari og citronsaft.

Kom først halvdelen af havregrynene i farsen og vurdér konsistensen. Tilsæt evt. resten af havregrynene. Farsen skal være temmelig fast.

Smag godt til med salt og peber. Evt. også mere citronsaft og/eller tamari.

Lad farsen hvile en halv times tid og pres den sammen i en postejform.

Bag postejen i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter. Sluk for ovnen og lad postejen stå i ovnen endnu en 10 minutters tid.

Postejen kan nydes varm eller kold.

.

en rund mad med grønkålspostej

Kold postej eller paté er altid lækket som pålæg. Jeg har bagt noget af farsen i to små kokotter. Derfor blev det til to runde “bøffer” – og derfor blev rugbrødet også rundt – bare som en afveksling!

Jeg har pyntet postejmaden med gammeldags agurkesalat, rosenpeber og frisk timian.

.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

30

april 2018

18

KOMMENTARER

smørepålæg – 3 ideer til spreads

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg

.

tre slags smørepålæg

Som dansker er pålæg en livsnødvendighed! Vi KAN ikke leve uden rugbrød og noget at lægge ovenpå – gerne i flere etager til festlige lejligheder.

Jeg kender endog mennesker, der ikke rejser sydpå uden store mængder leverpostej i kufferten!

Men nu er både dyrlægens natmad, roastbeef, flæskesteg og mange andre danske smørrebrøds-klassikere på vej til museum. Og hvad stiller man så op, når man står med sine nøgne “klemmer” og vil smøre en lækker madpakke, for pålæg det VIL vi ha’!

Leverpostej uden lever er et elsket pålæg af de fleste vegetarer og veganere. Men der er mange andre muligheder for smørepålæg. Jeg har lavet tre smørbare udgaver her. Britterne kalder disse smørbare ting for “spreads”. Og det er et godt ord, som jeg har taget til mig.

Og a propos britter: kokken, den tidligere store kødæder, spradebassen Gordon Ramsay, er blevet veganer. Hvem havde nu troet det? De kødfri mirakler står nærmest i kø i disse tider.

.

tre x smørrebrød

Her er tre gedigne rugbrødsmadder med spread af splitærter, af edamamebønner og af linser. Hovedingredienserne er alle tre proteinrige produkter, så de slår kødprodukterne på alle parametre, ikke blot hvad angår mishandling af dyr og klima, men de indeholder også masser af vitaminer og fibre foruden proteinerne.

Edamame-maden i midten er pyntet med tang-“bacon” .

De tre slags smørepålæg kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.

.

smørepålæg af gule ærter og græskarkerner

spread af gule ærter

75 g tørrede gule ærer

25 g græskarkerner

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

1/2 dl havre creme fraiche eller anden creme fraiche

2 tsk tørret timian

1 økologisk citron

salt

frisk timian

.

Kog ærterne møre i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Kom græskarkerner, ærter, gurkemeje, peber, creme fraiche, timian, 2 spsk citronsaft samt 2 tsk reven citronskal i en food processor.

Kør maskinen til pålægget er jævnt.

Hvis pålægget er meget fast så tilsæt en smule vand eller lidt mere creme fraiche.

Smag godt til med salt, peber, citron og timian.

Drys smørrebrødet med frisk timian.

Hvis du vil have lidt mere pynt på toppen anbefaler jeg løgkompot.

.

smørepålæg af edamamebønner og svampe

spread af edamamebønner

150 g frosne edamamebønner

2 spsk fint smuldrede, tørrede svampe

2 fed presset hvidløg

1 spsk tørrede, smuldrede salvieblade (eller 2 spsk friske)

2 spsk chiafrø (kan evt. udelades)

1/2 dl lys tahin (fås i helsekostbutikker)

2 spsk ristet sesamolie (kan evt. udelades)

4 spsk hakkede, tørrede tomater i olie

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

evt. tang-“bacon”

.

Tø bønnerne op og kom dem i food processoren. Tilsæt svampe, hvidløg, salvie, chiafrø, tahin, olie og citronsaft.

Kør maskinen til pålægget er pureret og glat. Rør de hakkede tomater og lidt citronsaft i.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft, evt. også mere salvie.

.

frisk eller frossen

Jeg bliver ofte spurgt, om den ene eller anden ret kan fryses. Disse spreads kan godt fryses, men jeg vil ikke anbefale det. De bliver lidt vandede og mister deres friskhed.

Hvis du gerne vil lave en gang hurtigt pålæg, så kog i stedet en stor portion linser eller ærter og frys dem ned, så kan du lynhurtigt lave pålægget i food processoren. Af disse tre typer pålæg er edamame-spreaden den hurtigste. Her skal du blot tø bønnerne op.

.

smørepålæg med linser

spread af linser

75 g brune linser

4 kardemommekapsler

1 spsk fennikelfrø

1 spsk spidskommefrø

75 g løg

2 fed hvidløg

1 spsk kokos- eller olivenolie

1-2 spsk citronsaft

tamari, salt og friskkværnet peber

evt. bladselleri og gulerod til pynt

.

Kog linserne møre i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem og pres dem helt fri for væde. Kom dem i en food processor.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter sammen med fennikel- og spidskommenfrø. Rist derefter krydderierne på en tør pande, til de dufter.

Hak løg og hvidløg.

Kom olie på panden med kryddrierne og tilsæt løgene. Svits dem, til de er gyldne.

Kom blandingen i food processoren og tilsæt også citronsaft, 2 spsk tamari og lidt peber.

Blend til spreadet er pureret og ensartet.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft.

Pynt evt. pålægget med tynde strimler af bladselleri og gulerødder eller gammeldags agurkesalat.

.

en lækker madpakke

Når madpakken skal smøres, er det dejligt med et udvalg af forskellige spreads. De kan fx også laves af mandler eller nødder, se fx nødde/svampepålægget.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share