Spidskål er heldigvis blevet en af danskernes yndlingskål. Jeg har her valgt den lilla type, fordi de lilla og meget mørke farver som i blåbær indeholder antioxidante flavonoider, plantenæringsstoffer, som vi ikke kan få på anden måde.
Spidskål er desuden rig på K-vitamin og indeholder, ligesom blåbær, mange C-vitaminer. Blåbær skal nydes for deres egen skyld, men også fordi de styrker hukommelsen og synet.
Du kan selvfølgelig sagtens bytte den lilla kål ud med den grønne.
salat af rød spidskål, rødbeder og blåbær med limedressing
200 g rødbeder
1/2 lilla spidskål
1 hjertesalat eller romainesalat
100 g blåbær
4 spsk flager af saltede, røgede mandler
dressing:
1 økologisk limefrugt
1/2 dl olivenolie
1-2 spsk friske timianblade eller anden krydderurt som dild eller salvie
1-2 spsk blåbærsirup
Kog rødbederne møre (eller bag dem i ovnen). Afkøl dem og skær dem i små terninger.
Snit spidskålen fint og riv den grønne salat i mindre stykker.
Bland rødbeder, spidskål, salat, blåbær og mandelflager.
Rør en dressing af 2-3 spsk limesaft og olivenolie. Riv 1-2 tsk af limeskallen og rør den i dressingen sammen med den valgte krydderurt. Smag til med blåbærsirup og salt.
tip
Hvis du spiser ost, kan du smuldre lidt gedefeta i salaten.
De franske grøntsagsret ratatouille er egentlig et tilbehør, men den kan nemt forvandles til en hovedret, hvis der tilføjes et par håndfulde (ca. 1/2 l) kogte bønner, linser eller kikærter. Du kan også vælge at servere en proteinrig salat til ratatouillen, se nedenfor.
tre eftersommer-klassikere i én gryde
Det er nu, der kan høstes masser af – endelig – solmodne tomater, squash, peberfrugter og auberginer. Alle sammen ingredienser i den franske klassiker.
herlige ingredienser på markedet i Palma de Mallorca
Auberginer, tomater og squash er uundværlige i en fransk ratatouille.
ratatouillen er bagt færdig i ovnen
Hvis det skal gå hurtigt, og du vælger at komme proteiner i retten, så snup en dåse bønner eller linser. Ellers udblød bønner eller kikærter 8 timer og kog dem møre, 20-30 minutter. Linser koges ca. 20 minutter.
Jeg er ikke vild med dåsemad, men engang imellem er det en udmærket løsning. Det er ikke sagen at anbefale dåsetomater i august måned, hvor tomaterne rødmer overalt, men faktisk er det ikke nogen dårlig idé at bruge dåsetomater i netop denne ret. Det giver nemlig tilpas væde til retten.
ratatouille (fransk auberginestuvning)
2 auberginer (ca. 600 g)
150 g løg
4 fed hvidløg
4 spsk olivenolie
300 g squash
2 store peberfrugter
1 dåse hakkede tomater eller400 g friske tomater + 2 dl tomatpuré, se ovenfor
1 spsk timian
1 spsk fintsnittet rosmarin + ekstra til pynt
citronsaft
1 klase små blommetomater (kan udelades)
evt. kogte bønner, kikærter eller linser (evt. fra dåse), se ovenfor
Skær auberginerne i terninger og læg dem i saltvand ca. 1/2 time.
Skær løgene i både og hak hvidløgene.
Svits løgene til de er let gyldne.
Afdryp auberginerne og dup dem tørre på et viskestykke. Kom dem på panden og steg dem ved rask varme. Auberginer suger meget olie, men hvis du steger ved god varme, behøver du ikke at tilsætte mere olie.
Skær også squash og peberfrugter i terninger (fjern frøstol og kerner fra peberfrugterne).
Hæld tomaterne med væde på panden og tilsæt krydderurterne. Kom 1-2 spsk citronsaft i sammen med et drys salt og peber. Hvis du bruger friske tomater, skæres de i små terninger.
Lad retten simre et par minutter og smag til. Måske skal der også et nip sukker i. Vurdér om der er nok væde.
Du kan lade ratatouillen simre færdig ca. 15 minutter på panden/gryden.
Jeg har lavet min ratatouille færdig i ovnen. Hvis du vælger samme løsning, så læg evt. bønner/linser i en ovnfast gryde eller fad. Hæld ratatouillen i.
Læg klasen med tomater øverst og pensl dem med lidt olie.
Læg låg på formen og lad retten stå i ovnen ca. 20 minutter.
Pynt med lidt frisk rosmarin.
Det passer fint at servere quinoa med edamamebønner og masser af krydderurter til – eller se forslaget nedenfor.
bønne- og linsesalat med radiser og valnødder
Hvis du ikke kommer bønner eller linser i selve retten, så servér fx en salattil ratatouillen med edamamebønner og linser.
I flere år tog jeg til Samsø i maj, for at nyde de første nyopgravede kartofler netop på kartoffeløen par excellence. Her var jeg ude med både kartoffel- og aspargesavlere og høste de friske grøntsager direkte fra Moder Jord. Og så skulle de nydes. Troede jeg …
Men ak, det var ikke nemt at få restauranterne til at servere dét, øen er så kendt for. For et par år siden havde man holdt en konkurrence om hvilken restaurant, der kunne lave den bedste kartoffelmad. Det lød skønt, og veninden og jeg drog straks af sted mod restauranten med førstepladsen. Men nej, det stykke smørrebrød havde man ikke på kortet! Vi drog videre til anden og tredjepladsen – med samme negative resultat. Jeg havde også drømt om mange lækre serveringer med asparges. Men nej …
Da jeg kom hjem, skrev jeg til Samsøs Turistbureau og foreslog, at de arbejder på at få øens restauranter til at sætte de fantastiske grøntsager på menuen. Er der nogen der ved, om det er sket? Jeg har ikke været på Samsø siden. Jeg opgav simpelt hen traditionen med forårsturen til grøntsagsøen.
Den grøntsagsdyrkende ø har ikke desto mindre inspireret mig til denne salat med mange af øens dejlige friske råvarer – her med dip af gedeost.
3. juni 2015
nyt, nyt, nyt – det vælter frem
Nu vælter det mildest talt op af jorden med velsmag. De nye kartofler og aspargesene er her, gulerødder og ærter er på vej. Mange af de nye grøntsager kan spises rå, men kartofler SKAL koges. Derfor er de velegnede i en suppe.
Hvis du vil forkæle dig selv med en lynhurtig ret sprængfyldt med gode næringsstoffer, så hop på her. Retten er en slags pyt-i-pande – dog ikke med rester. Det er tværtimod spritnye grøntsager som asparges og nye kartofler samt et par oldgamle ingredienser.
Med på panden er også kålens konge, broccoli, som indeholder imponerende mange vitaminer og mineraler, bl.a. C-vitaminer og meget kalk. Men allervigtigst er formentlig de plantestoffer, som kaldes glucosinolater. Der er især fokus på stoffet sulforaphan, som broccoli (og blomkål) er rigt på. Dette stof beskytter kålen mod angreb fra insekter og sygomme, der kan svække planten. Laboratorieforsøg tyder på, at det er sulforaphan, der på samme måde i kroppen beskytter mod flere former for kræft.
shiitakesvampe – medicin i Kina
Shiitakesvampen er min yndlingssvamp. Den er meget delikat og indeholder den eftertragtede umamismag (en grundsmag. På japansk betyder umami velsmag).
Jeg har altid tørrede shiitakesvampe på lager og kommer svampen i rigtig mange retter, ikke mindst i supper, som ofte er min hovedret, når det skal gå stærkt. Og jeg er ikke alene om at være vild med shiitakesvampen. I Kina har man brugt shiitake medicinsk i årtusinder. Faktisk kalder kineserne den for “Guds svamp”. I Japan regnes shiitake for ren livseleksir.
Shiitakesvampens indhold af lentinan øger produktionen af kroppens naturlige dræberceller og virker dermed kræftforebyggende. Svampene indeholder desuden mange antioxidanter i form af A-, C- og E-vitaminer og mineralet selen. Shiitakesvampe ser ud til at sænke blodtryk og kolesterol.
gammel klassiker fortjener opmærksomhed
tag fat i boghveden igen
De små “korn” eller “perler” i retten er hel boghvede. Engang var boghvede basismad i Danmark. Ikke mindst var det dagligmad på Fyn. Nu er boghvede som morgengrød blevet fortrængt af de nye smarte chiafrø. Og ikke et ondt ord om de små frø. De er meget sunde og bør bl.a. spises på grund af deres indhold af Omega 3 fedtsyren.
Men boghvede har også meget godt at byde på. Og så synes jeg, de er en dejlig afveksling til hele korn som ris, spelt, hvedekerner eller rugkerner som tilbehør. Ikke mindst hvis man ikke tåler gluten.
Boghvede indholder mange B- og E-vitaminer og mineraler og sporstoffer som kalk, magnesium, kalium, jod, mangan, fluor, kisel m.fl. De små kantede frø er også rigt forsynet med antioxidanter, herunder stoffet rutin (findes også i bl.a. æbler og løg), som har en lang række positive helsemæssige effekter. Rutin virker bl.a. betændelseshæmmende, og det forebygger blodpropper og andre hjerte-karsygdomme.
Boghvede er fiberrig og virker rensende og vanddrivende. Boghvede er rigitg detox-mad.
Proteinet, især lysin, i boghvede har en høj biologisk værdi, næsten dobbelt så meget som i hvede. Boghvede er ikke en kornsort, men tilhører pileurtfamilien. Dermed indeholder boghvede ikke gluten og er derfor velegnet for folk, der ikke tåler gluten.
Boghvede kan spises hel som tilbehør som i denne ret, eller den kan som mel bruges i de små russiske pandekager, blinis. Knækket boghvede er fint som morgengrød.
.
.
pyt-i-pande med asparges, nye kartofler og hel boghvede
100 g hel boghvede
4 store tørrede shiitakesvampe
250 g små nye kartofler
100 g løg
4 fed hvidløg
2 spsk olivenolie eller kokosolie
2 spsk citronsaft
300 g asparges
200 g broccoli
1 håndfuld frisk timian
2 spsk tamari (soja)
Skyl boghveden i kogende vand. Kog den i knap dobbelt mængde nyt vand med et lille drys salt ca. 15 minutter. Lad den afdryppe hvis der er mere væde til overs.
Læg svampene i blød i vand en times tid.
Kog kartoflerne knapt møre i vand tilsat 1 tsk sukker. Afkøl kartoflerne og skær dem i skiver.
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.
Skær svampene i strimler eller i kvarte. Tilsæt dem sammen med citronsaft og svits et par minutter mere.
Skræl aspargesene og skær broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger.
Svits aspargesene med et par minutter. Tilsæt broccoli og timian og svits endnu et par minutter.
Kom tamari på grøntsagerne sammen en friskkværnet peber. Smag til og tilsæt ca. halvdelen af den kogte boghvede.
Servér resten af boghveden til separat.
hel boghvede som tilbehør
tip
Du kan erstatte boghvede som tilbehør med quinoa, brune ris, perlespelt, perlebyg, perlerug etc.
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.
. blomkålsbøf med mild kokos og stærk karry Blomkålen konkurrerer med sellerien om at være på menuen, når animalsk baserede restauranter serverer plantemad. Det kan […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
