Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

timianArkiv

torsdag

22

august 2013

2

KOMMENTARER

ternet squashtærte med oliven

Skrevet af , Posted in hovedretter

ternet squashtærte med oliven

squashtærte

bund:

100 g smør

100 g fuldkornshvedemel

100 g hvedemel

½ dl vand

fyld:

400 g squash

250 g nye løg

4 æg

1 ½ dl sojafløde eller piskefløde

1 dl snittede mynteblade

2 spsk friske timianblade

små sorte oliven

 

Ælt hurtigt smør, mel og vand sammen. Tilsæt også et lille drys salt.

Sæt dejen i køleskabet en halv times tid.

Skær den yderste grønne skal af squashene og del skallen i tynde strimler.

Skær squash og løg i skiver.

Rul dejen ud og læg den i en smurt bageform. Prik dejen med en gaffel og forbag den i en 200 grader varm ovn ca. 8 minutter.



Pisk æggene godt sammen med fløde, 1 tsk salt og friskkværnet peber. Tilsæt krydderurterne.

Læg grøntsagerne i et pænt mønster på den forbagte bund. Hæld æggeblandingen over.

Læg et ”gitter” af de tynde squashstrimler på tærten.  Hvis du har travlt, kan du naturligvis udelade denne dekoration.

Sæt tærten i ovnen og bag den færdig, ca. 30 minutter.

Du kan også bage tærten som små portionstærter.

 


 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

peberfrugt- og squashruller med fyldte tomater

Skrevet af , Posted in hovedretter

peberfrugt- og squashruller med fyldte tomater

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

4 lange peberfrugter

1 lang, tyk squash

12 blommetomater

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

frisk basilikum

frisk mynte

frisk timian

100 g ricottaost eller vegansk smøreost

 

Grill og flå peberfrugterne – se her hvordan du gør.

Skær 12 tynde skiver på langs ad squashen. Brug gerne en mandolin.

Skær toppen af tomaterne og hak dem. Fjern kernerne.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter.

Rør løg, hakede tomater og en god håndfuld krydderurter i osten. Smag til med salt og peber. Fyld osten i de udhulede tomater.

Skær peberfrugterne i 12  fileter, så lange som muligt.

Rul squash og peberfrugt sammen om tomaterne og sæt rullerne tæt sammen i et ovnfast fad. Hæld et par spsk olivenolie i bunden.

Dryp med lidt olivenolie og bag frugterne i en 200 grader varm ovn 10-15 minutter.

Servér en salat med bønner og et kornprodukt til retten samt fx valnøddedippet muhammarah.


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

salat af perlebyg m. majs og græskarkerner

Skrevet af , Posted in salater

salat af perlebyg med majs og græskarkerner

1 1/2 dl perlebyg (eller perlespelt)

2 dl vand

1 majskolbe (eller tilsvarende mængde frosne kerner)

1/2 agurk

150 g gulerødder

1/2 dl græskarkerner

dressing:

3 spsk olivenolie

1 spsk riseddike

2 fed hvidløg

1-2 tsk chilisovs

1 spsk frisk timian

 

Kog perlebyggen (eller -spelten) i vandet ca. 15 minutter. Tyg på et par korn for at finde ud af, om de er møre. De må gerne være ”al dente”.

Hæld evt. overskydende vand fra og drys med 1 tsk salt.

Kog majskolben 2 minutter og overhæld den med koldt vand. Skær kernerne af kolben og bland dem med byggen.

Skær agurken i små terninger og skær guleroden i tynde stave. Bland begge dele i salaten.

Rør en dressing af olie, eddike, 1 spsk vand og presset hvidløg. Smag til med salt og chilisovs. Rør timianen i.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med græskarkerner og evt. lidt mere timian.

 

tip

Salaten er også fin hvis du bruger perlespelt.

Se også salat af perlebyg med pistacienødder og tranebær: http://wp.me/pHBxF-1sF og salat af perlebyg med jordnøddedressing: http://wp.me/pHBxF-Nv.

 

Share