Det kunne sådan set godt være en fisker på Bali, men man behøver ikke at tage til den anden side af kloden for at opleve smuk natur. Mange steder i Danmark ligger den lige uden for døren. Dette billede har jeg taget ved Vejlesø i Holte.
Det er et kæmpeprivilegium at bo i et land som Danmark. Mange glemmer, at det er verdens smørhul, selv om der selvfølgelig er plads til forbedringer her og dér. Men når jeg ser billeder af et sønderbombet Syrien, bliver jeg ekstra taknemmelig.
.
en ordentlig sandwich
Hvis du alligevel har gang i ovnen og bager ciabattabollerne fra i går, er der god fornuft i at bage flere ting. Det sparer energi.
Her er et sandwichbrød bagt med lidt groft mel. Brødet er lavet efter den almindelige æltemetode. På billedet er to skiver sandwichbrød lagt sammen med rødbede, æble, gedeost og brøndkarse (du kan også bruge ærteskud eller basilikum).
Disse ciabattaboller er ren ”slik”. Bollerne er bagt udelukkende med hvidt hvedemel. Det er lige til at få dårlig samvittighed over, og hvis du synes, det er for usundt, så tilsæt ca. 25 % fuldkornsmel.
Opskriften er fra min bog om æltefri dej bagt i gryde: “Det æltefri grydebrød”, som udkom i januar. Den blev hurtigt udsolgt og er netop kommet i nyt oplag.
Ciabattabollerne er dog ikke bagt i en gryde men på en helt almindelig bageplade. Til gengæld skal heller ikke denne dej æltes, og det er så nemt at bage efter denne metode, at alle kan være med.
Bollerne har en dejlig sprød skorpe omkring det seje luftige indre.
Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.
Tilsæt melet og rør dejen sammen. Vurdér hvor meget mel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt brødet en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.
Dæk skålen med et bageklæde og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet.
Hæld dejen ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Brug en spatel. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og hvis den er for lind, tilsættes lidt mere hvedemel.
Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.
Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.
Sæt en bageplade i ovnen og tænd den på 250 grader.
Hæld den efterhævede dej ud på et godt melet bord. Fold dejen sammen nogle gange og skær den i 8-10 dele.
Form bollerne lidt trekantede og læg dem på bagepapir på en bageplade.
Tag pladen i ovnen ud, når de 250 grader er nået.
Træk bollerne med papiret over på den varme plade. Spray eller stænk med lidt koldt vand.
Bag bollerne 5 minutter ved 250 grader og skru varmen ned til 225 grader.
Bag bollerne, til de er gyldne, ca. 10 minutter.
tip
Dette er en lille portion, og du kan med fordel fordoble ingredienserne. Bollerne er velegnede til frysning.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det ligger fast, at salsa er en dans – men på spansk hedder sovs også salsa. I Danmark er ordet salsa dog mere tolket som en slags dip eller en blanding af finthakkede frugter eller grøntsager, der spises som en lille salat eller som tilbehør.
I denne agurke- og melontid, kan det være passende at nyde en dejlig lidt spicy “salsa” af agurker og melon.
Nu er der dejlige saftspændte majskolber, som kan nydes med olivenolie og krydderurter efter et par minutter i kogende vand.
Eller kolberne kan grilles og spises med forskelligt dip – eller blot olie og urter.
.
polenta
I Italien hører majsgrøden, polenta, til basismaden. Polenta er mindre kendt herhjemme, og den skal da også have en kærlig tilsmagning eller et potent tilbehør for at udfordre smagsløgene.
Men polenta kogt og grillet i passende stykker er en delikatesse med noget “topping” med smag. Det kan være en kraftig tomatsovs – eller det kan være en stuvning med kantareller, som her efter regnen stikker deres gule hoveder op af skovbunden.
Det lille frø fra Andesbjergene, primært Bolivia, quinoa, er en fin leverandør af proteiner. Man siger, at det næringsrige frø simpelt hen lagde grundstenen for inkakulturen.
Quinoa kan spises som tilbehør, laves til postejer og frikadeller – og – allernemmest – spises i en salat.
I denne dejlige sommer er det oplagt at sætte tænderne i en vandmelon. Man kan lave dejlige supper – både søde og salte – og man kan lave salsaer eller salater. Og så kan man skære melonen i tynde skiver og servere den som carpaccio, den klassiske italienske forret, der normalt laves med kød.
Blomkål adskiller sig fra de andre kålsorter ved at smage helt anderledes, hvis den rives superfint. Det udnyttes i ugens suppe, hvor en del af kålen bruges rå.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Jeg har lige set, at man kan købe et stort bundt ramsløgblade i nogle supermarkeder nu. Jeg har fx set dem i Irma.
Når ramsløgene kommer, ved vi, at det snart er forår. Men måske er de fra lidt varmere himmelstrøg? Jeg har i al fald ikke set bladene endnu i min nære natur.
Skulle du være den glade ejer af et bundt ramsløg, er det endnu så koldt, at de kan finde god anvendelse i en varmende suppe.
.
ramsløgsuppe
Klik på billedet, så får du opskriften.
Hvis du endnu ikke kan finde ramsløg og andre vilde planter, så brug i stedet spinatblade, persille og/eller basilikum i suppen.
En klog kok har sagt, at skalotteløg er madens korset. Jeg har desværre glemt, hvem det var, men jeg synes, det er meget klogt.
Skalotteløg er et helt specielt løg, der giver noget specielt til enhver ret, det kommer i. Det er som om skalotteløg “samler” smagen. Prøv selv.
Især viser løget sine evner, hvis man kommer en spsk finthakket skalotteløg i en dressing. Her får man det råt, og man kan virkelig smage de fine nuancer.
.
Nogle steder i verden fedter man ikke med skalotteløgene. Det er ikke noget med at købe 5-6 løg i en bakke. Her kender man løgets kvaliteter.
.
dressing med urter og skalotteløg
Rør 5 spsk olivenolie med et par spsk citronsaft eller frugteddike og 1 spsk vand. Smag til med salt og peber.
Tilsæt 2 spsk finthakkede urter, fx dild, persille eller basilikum. Tilsæt 1 spsk finthakket skalotteløg og smag til igen.
Det hvide brød, der sælges som toastbrød, kalder jeg tapetklister-brød. Det indeholder nemlig stort set ikke fugls føde.
Ikke desto mindre spiser vi danskere 9,4 millioner pakker af det værdiløse brød om året.
Jeg synes, det er et enormt højt tal, ikke mindst set i lyset af at der efterhånden er kommet en del fremragende bagere her i landet, som sælger lækre, grove brød med saft og kraft.
.
den lille hjemmebager
Selv bager jeg helst mit brød selv. Især hjemmebagt rugbrød er jeg blevet helt afhængig af. Men jeg bager også lyst brød og boller, sandwichbrød mm.
Mange synes, det er uoverkommeligt at bage sit eget brød. Det kan være umuligt for nogle af finde tiden, men for de fleste af os findes forhindringen mest i vores hjerne. For rent faktisk tager det ikke lang tid at lave en dej, og så passer den jo sig selv, mens den hæver. Prøv fx disse boller:
I disse fedtforskrækkede tider kan vi nemt komme i underskud med visse fedtsyrer. Det gælder især for Omega 3, som ikke findes i så mange vegetabilske produkter.
Omega 3 er en af de fedtsyrer, som kroppen skal have tilført jævnligt, og den findes især i hørfrø- og hampefrøolie, i nogle nødder og kerner, bl.a. valnødder – og i tang.
Jeg kan anbefale den smukt grønne hampefrøolie i flasken ovenfor. Jeg bruger den altid “rå”, altså i dressinger. Og så er man sikker på at få tilstrækkeligt Omega 3, hvis man også hælder en skefuld på morgengrøden eller kommer et par skvæt i en smoothie.
.
.
også til udvortes brug
Jeg kan også varmt anbefale olien til den vintertørre hud. Hæld fx halvdelen af en flaske hampefrøolie på et glas og sæt det i badeværelset. Så har du gode fedtstoffer til huden lige ved hånden.
Jeg kan garantere, at huden med glæde suger den skønne olie til sig.
Vi har i EU 27 millioner malkekøer. Desværre er det et meget lille antal af dem, der nogensinde ser en grøn græsmark.
Men det er ikke kun køerne, der bliver snydt. Det gør vi også selv, hvis vi spiser mælkeprodukter, der ikke er økologiske, for mælken får ikke det rette næringsindhold, hvis ikke køerne spiser det, de er skabt til.
.
få køerne ud af staldene
Det er dyrt og besværligt at få køerne på græs. Derfor vælger de fleste mælkeproducenter at lade køerne leve hele deres liv indendørs.
Desværre findes der ingen lov i EU, der kan forhindre denne form for dyrplageri.
Men det kan komme. Hvis du vil hjælpe med.
I øjeblikket er der en underskriftsindsamling i gang, som skal overbevise EU om, at der må regulering til for de stakkels køer.
Du kan skrive under her,hvis du også synes køerne skal på græs– og se nogle fine ko-videoer.
.
Enhver, der har set køer blive lukket ud af stalden i foråret, ved, hvad det betyder for dyrene at komme på græs.
Rodfrugterne hører ubetinget til de mest populære grøntsager i Danmark. Derfor holder vi i denne uge pause fra de stærke orientalske retter og tager en tur til den danske underverden, lige dér hvor rødderne huserer.
Den mest populære form for tilberedning af rodfrugter er ovnbagt. Men ind imellem kan det være rart at prøve noget andet, og i denne uge foreslår jeg at råstege rodfrugterne.
Jeg stegte rodfrugterne min gamle wok fra Cambodia. Den er en af mine kæreste køkkenting, fordi denne wok har været så grueligt meget igennem i Pol Pot-tiden, hvor alle wokker blev indsamlet og kun uddelt igen til de “rettroende”!
“Tag-tøjet” er lavet af kokosnød og er fra Kerala i Sydindien.
Når jeg bruger en wok til råstegningen, er det fordi, det er vigtigt at grøntsagerne steges ved høj varme, og at der kan lægges låg på wokken eller panden. Låget holder varmen i wokken, og væden er med til at blødgøre grøntsagerne.
Har du ikke en wok, går det også fint at bruge en sautergryde med låg.
. dagen før dagen … I morgen, den 17. maj, udkommer min nye bog om grønt smørrebrød. Bogen har fået en fantastisk modtagelse, allerede inden […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
