Det er det smukkeste lysegrønne forår derude. Nu er det bare om også at få grønt hevet ind i køkkenet og lagt på tallerknen. Meget grønt! Meget MERE grønt! Og det haster.
Endnu en rapport om vores misbrug af kloden har set dagens lys. Seks internationale institutioner (herunder danske KR Foundation) har kigget på, hvad vores udledning af drivhusgasser betyder frem mod 2050. Det er ikke opløftende læsning.
Der er ingen tvivl om, at vi skal forberede os på at lægge hele vores livsstil om. Danmark er det syvende mest ressourceforbrugende land i verden, så vi er et af de steder, hvor der skal foretages virkelig radikalt anderledes valg. Og det er hvad enten det drejer sig om forbrug, transport – eller madvaner. Som forbruger kan vi gøre en stor forskel i vores valg af alt fra sæbe til køleskabe og biler – og ikke mindst madvarer. Men især skal vi i gang – NU – med at tænke os om hver eneste gang, vi handler. Det er helt slut med bevidstløst at hive ned fra hylderne. Hvis vi altså vil bevare vores smukke klode.
Hver eneste valg, vi foretager, har en effekt på klimaet. Hver gang du tager en bid mad i munden, kan det mærkes på den anden side af jorden.
Men vi kan som forbrugere ikke lave hele forandringen alene. Derfor er det af største vigtighed, hvilke politikere, vi vælger ved det forestående valg. Vi må kærve handling. NU! Og selv gå foran selvfølgelig. På den måde er vi et godt eksempel for børnene, vennerne, naboerne … Lad de klimakærlige valg brede sig som ringe i vandet.
.
grønt-i-grønt
Her er en salat, som kan optimeres til en frokostret eller måske ligefrem middagsret, hvis du tilføjer kogte korn, bønner etc., se under tip nedenfor. Det er gode proteinkilder. Og vi skåner klimaet kolossalt, når vi vælger planteproteiner frem for animalske proteiner.
De globale kost/klimaråd ser i dag sådan ud: der er plads til at spise 14 g okse-, lam- eller svinekød pr. dag. De danske kostråd anbefaler 70 g !!!
Når det drejer sig om kornprodukter (hele korn, gryn, ris etc.) er det klimakærligt at spise 232 g om dagen. De danske kostråd anbefaler 75 g. Mon ikke vi skulle til at vågne op i Danmark?
Bogen har fået mange fine anmeldelser, men jeg vil især gerne dele et par anmeldelser med jer, skrevet af Helle, som har bloggen Veganermor.dk. Helle har taget imod bogen i nøjagtig den ånd, den er skrevet, og jeg er meget glad og stolt over Helles anmeldelser. Har du lyst til at se, hvad Helle skriver, så kig her og her. Hjertelig tak til Helle.
.
grønt-i-grønt – forårssalat med ramsløg og solsikkedressing
(4 personer)
6 kejserhatte eller andre svampe
rapsolie til stegning
200 g broccoli
1 stor håndfuld ramsløgblade
1 stor håndfuld grønkålsblade (kan erstattes af grøn salat eller spinat)
1 stor håndfuld solsikkespirer
50 g bælgede ærter
dressing:
4 spsk solsikkekerner
3-4 spsk plantefløde
2 spsk solsikkeolie eller olivenolie
tangsennep eller dijonsennep
1-2 spsk lime- eller citronsaft
salt, peber, ahornsirup
.
.
Skær svampene i tynde skiver og steg dem sprøde i godt varm olie. Lad dem afdryppe på fedtsugende papir.
Svampene er også lækre ovenpå pålæg som postejer og frikadeller eller som fyld i burgere.
.
.
.
Du kan evt. også stege svampene på almindelig vis, så de forbliver bløde.
Del broccolien i små buketter og læg dem i kogende vand 1-2 minutter. Afdryp og afkøl dem.
Riv evt. ramsløgene i mindre stykker. Bland dem med broccoli, spirer og ærter.
Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Findel dem i food processoren og tilsæt fløde, olie, lidt sennep, citrussaft samt et drys salt og peber.
Blend dressingen og smag godt til med de forskellige ingredienser samt sirup.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys svampene på. Jeg har yderligere drysset med lidt ramsløg- og grønkålsblomster.
.
tip
Du kan undlade svampene.
Hvis du vil tilføre flere proteiner så tilsæt et par håndfulde kogte korn, quinoa, bønner, linser eller kikærter.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.
Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.
Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.
Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.
Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!
Når man laver mad, er det værd at tænke på de fem forskellige smagsnuancer: sød, sur, salt, bitter – og den femte smag, umami.
Vi er vant til at tænke på de fire første smagsnuancer, især salt og sødt, men faktisk er det umami, der kan få hele orkestret til at spille.
Umami kaldes også den femte smag og findes især i produkter som tamari (soja), tang, svampe og parmesanost.
Det er meget vigtigt for mæthedsfølelsen og i det hele taget glæden ved maden – dét at føle sig mæt og tilfreds uden at forspise sig – at smagsnuancerne harmonerer. Nu skal det jo ikke være nogen større videnskab at lave mad, og jeg synes man kommer langt med salt, sukker, tamari og ikke mindst citronsaft, som næsten kan redde enhver ret.
Illustrationen er fra bogen “Umami. Gourmetaben & den femte smag” af Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæk (Nyt Nordisk Forlag). Her kan man læse meget mere om smagsnuancerne og hvordan man lokker dem frem.
hedder et nyt site, hvor du kan møde folk, der er engagerede i sundhed og optagede af, hvad det er, vi putter i munden. Her kan du møde både vegetarer, veganere og raw food-spisere, og trænger du til nye opskrifter, vil du også kunne få ideer på sitet.
Du kan også finde sammen med andre i madklubber eller melde dig til bogklubben. Der er desuden debat, musik, billeder og videoer.
Det er et flot initiativ, som jeg ønsker held og lykke. Alt hvad der kan fremme forståelsen for dejlig grøn mad, dyrevelfærd og klima har vi mere brug for end nogen sinde.
Da GMO-planter blev introduceret for 16 år siden, var argumentet, at det ville afskaffe sult i verden.
Vi er meget langt fra det ønskemål.
økologi mere effektiv
Et studie i Østafrika, foretaget af FN´s miljøprogram UNEP blandt 1,6 millioner småbønder, har vist, at 9 ud af 10 får et bedre udbytte ved at dyrke økologisk. Og her er ingen udgifter til dyre GMO-produkter og kunstgødning.
Hertil kommer naturligvis de helt åbenlyse fordele, at jorden beholder sin frugtbarhed, man udsættes ikke for den voldsomme giftsprøjtning, og jorden holder bedre på vandet, og klarer sig derfor bedre under ekstreme klimaforhold.
producenterne af GMO scorer kassen
De eneste, der får noget ud af GMO er de megastore producenter.
Bønderne er stavnsbundne til producenterne, for ganske vist er sæden ikke så dyr – det er til gengæld de enorme giftmængder, der skal sprøjtes med. Og hvor køber man så dem? Hos producenten af sæden selvfølgelig!
Ovnbagning er en god form for tilberedning, fordi man kan nøjes med et par skefulde olie til at dryppe på grøntsagerne. Det betyder, at det bliver et kalorielet måltid, hvor grøntsagerne samtidig har bevaret mange af deres næringsstoffer.
Man kan bage en eller flere rodfrugter ad gangen. Prøv fx disse pastinakker.
Er sådan en pose nyoptrukne eller nyopgravede rodfrugter ikke bare noget af det smukkeste, man kan forestille sig?
Jeg bliver helt høj, når jeg får sådan en guldskat i hænderne. Uhmmm, masser af velsmag og gode næringsstoffer på en efterårsaften. Måske med en bønnefrikadelle eller en paté til.
ovnbagte rodfrugter
er blandt danskernes foretrukne efterårsretter. Det kan jeg godt forstå. Det er en superhurtig ret at tilberede, og den smager fantastisk godt.
I denne uge har jeg lavet en variation af de ovnbagte grøntsager, hvor de tilberedes med et “låg” af mandler.
Man kan vælge alle slags rodfrugter, fx kartofler, rødbeder, pastinak, persillerod, jordskokker mv.
Når rodfrugterne serveres med et låg af mandler og den proteinrige sojafløde, er det et måltid i sig selv, men derfor kan man jo godt servere en salat til, gerne med fuldkorn.
Kog de hele korn i vand, der dækker. Tilsæt et lille drys salt og kog kornene ca. 15 minutter. Bid i et par korn efter 12-13 minutters forløb for at mærke, om de er møre. Kornene må gerne være ”al dente”. Afdryp kornene og afkøl dem.
Læg broccoli og tranebær i en skål og hæld kogende vand på, så det dækker. Afdryp broccoli og tranebær efter 2-3 minutters forløb. Afkøl dem.
Bland alle ingredienserne til salaten.
Rør dressingen sammen og smag til med citronsaft, sennep, salt og peber. Hæld dressingen over salaten og vend rundt.
. forårets frokoster kalder på smørrebrød Med påsken – og forhåbentlig foråret – lige om hjørnet er det tid af planlægge en af forårets traditionelle […]
. tærte uden smerte – lynhurtig frokost- eller middagsret En tærte er en tærte. . . Eller er det? Normalt er en tærte med dej, […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
