Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

rosenpeberArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

suppe med vilde planter

Skrevet af , Posted in supper

suppe m. vilde planter

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

1 l vilde urter: skvalderkål, mælkebøtteblade, brændenælder, ramsløg etc.

100 g løg

2 fed hvidløg (hvis du ikke bruger ramsløg)

2 spsk rapsolie

8 dl grøntsagsbouillon

ca. 2 dl soja quisine eller anden fløde

1 citron

1 spsk knust rosenpeber

 

Overhæld brændenælderne med kogende vand. Så brænder de ikke mere. Snit alle urterne og fjern evt. grove stængler.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter.

Tilsæt urterne og bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 8 minutter.

Blend suppen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt fløden og smag til med salt, peber og citronsaft. Måske skal der også lidt mere bouillon i.

Servér suppen portionsvis og drys med lidt rosenpeber. Pynt med grønt og giv en citronbåd til.


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 9 2011, rigtige mænd spiser kikærter

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. marts 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r ø d b e d e r n e  h o l d e r  e n d n u

.

.

tålmodighed med de nye kartofler

Forleden, da forårssolen for alvor viste sine livgivende stråler, fik jeg en voldsom trang til smagen af nye kartofler og friske asparges.

Det er to af mine absolutte favoritter, men jeg må indse, at jeg må vente endnu et par måneder.

Som om det ville fremme sagen lidt, kiggede jeg i grøntsagsskuffen og tænkte, at det måske ville hjælpe, hvis jeg spiste op af nogle af vinterens solide rødder, der har bragt os smagsmæssigt og sundhedsmæssigt gennem vinteren.

Det blev til denne rødbedesalat:

.

rødbedesalat med bladselleri og sesamfrø

Snit et par rødbeder i papirtynde skiver – gerne på en mandolin. Skær skiverne i “pinde”.

Skær et par stilke bladselleri i skiver. Bland de to ting.

Rist et par spsk sesamfrø på panden med lidt olie, salt og presset hvidløg.

Rør en dressing af olivenolie, frugteddike, sennep, salt og peber. Smag godt til.

Vend salaten i dressingen og drys emd sesamfrøene og blade af sellerien.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. marts 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

h j æ l p  d e  f a t t i g e  –

t æ n k  f ø r  d u  s p i s e r

.

 

.

“Jorden kan opfylde alles behov,

men ikke alles grådighed.”

Mahatma Gandhi

“Der er tilstrækkelige ressourcer og velstand til alle, hvis vi omstiller vores økonomier til bæredygtige energiformer, bæredygtigt landbrug og rimelig beskatning af de rigeste. Vejen til fælles velstand går gennem forbedret teknologi, politisk retfærdighed og etisk erkendelse.

Jeffrey D. Sachs, professor ved Columbia University

.

_________________________________________________________________________________________________________________

7. marts 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r i g t i g e  m æ n d  s p i s e r  k ø d


– sådan har det lydt siden hulemandens dage. Dengang var det nødvendigt at nedlægge et dyr en gang imellem for at overleve. Men er vi virkelig ikke kommet længere?

.


Min påstand er:


r i g t i g e  m æ n d  s p i s e r  k i k æ r t e r

.

Hidtil har det været forbundet med magt, penge og status at kunne spise kød. Dette niveau har rigtig mange mennesker opnået i den vestlige verden. Derfor er det ikke længere forbundet status med at spise kød – tværtimod.

Det er ikke in at støtte dyremishandling og ødelægge naturen og klimaet bare fordi man vil have en bøf på tallerkenen.

.

rigtige mænd tager ansvar

Hvis vi ønsker os en verden, hvor de feminine værdier også spiller ind, må vi have mere af den feminine mad – frugter og bær, grøntsager, korn og bønner – på tallerkenen.

Det vi spiser påvirker os – også mentalt.

Vi har ikke mere brug for alt det, kødet bringer med sig af død og ødelæggelse.

Den store russiske forfatter Lev Tolstoj sagde:

.

“så længe der er slagtehaller, vil der være krig”

.


.

asien råber på kød

I de hurtigt voksende økonomier i Asien, i Indien og i Kina, forlanger folk nu at få kød. De har hidtil levet i en fattigdom, der er vanskelig for os at fatte. Nu vil den voksende mellemklasse også have en luns af kødet. Er vi klar til at dele?

Det bliver vi tvunget til. For kloden kan ikke bære, hvis vi alle skal have kød.

Jeg tror ikke, det bliver svært for os i Vesten at omstille os. Den grønne mad er smagsmæssigt så overbevisende, at man ikke drømmer om at spise andet, når man først har prøvet det.

Og hvem gider slæbe sig rundt med en kampesten i maven efter et kødmåltid, når man kan springe let og glad omkring efter et farverigt måltid lavet af Moders Jords livgivende produkter?

.

_________________________________________________________________________________________________________________

6. marts 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s p æ n d e n d e  n y t

o m  k o l e s t e r o l

.

.

spis efter dit hjerte

I går kunne B.T. fortælle om en spændende nyhed i forskningen i kolesterol.

Et dansk forskerhold med professor og overlæge Børge Nordestgaard i spidsen har fundet ud af, at det er blodfedtet triglycerid, der er skurken i hele kolesterol-“helvedet”.

Hvor man tidligere har talt om det gode og det onde kolesterol, tyder meget nu på, at det er triglycerid, der er synderen, og dét, der virkelig fedter vore blodårer til.

Den rigtig gode nyhed er, at netop ved forhøjet triglycerid har det vi spiser, den allerstørste betydning.

Her kan man altså virkelig selv tage affære. Spis en kost uden animalske fødevarer, og dine årer vil elske dig.

Mange af opskrifterne her på bloggen er gavnlige for folk med forhøjet kolesterol/triglycerid. Du skal blot helt undgå mejeriprodukter og æg.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m a d  f r a  n a t u r e n

.

.

foråret så sagte …

I går tittede solen frem for første gang i mange dage. I dag stråler den fra en skyfri himmel. Foråret ER lige om hjørnet!

Isen i fjorden er på hurtig tilbagetrækning, men badebroen står nærmest lodret i vejret efter den håndfaste omfavnelse af isen.

.

find vild mad

En af de allerførste vilde planter, der dukker op, er mælkebøtten. Den vokser overalt i den danske natur, så den er ikke vanskelig at finde.

Tag de første nye skud, som er fulde af C-vitamin. Planten er også udrensende for kroppen i almindelighed.

Mælkebøtten kan bruges i en livgivende forårssuppe med andre nye skud som brændenælde og skvalderkål, men de to planter skal vi nok lige vente et par uger på. Prøv i stedet en fransk mælkebøttesalat:

.

.

min egen franske mælkebøttesalat

Vend små nye skud af mælkebøtte i en dressing af olivenolie smagt til med citronsaft, sennep, salt og peber.

Smør fire små skiver letristet surdejsbrød med olivenolie og dæk skiverne med en fast gedeost (fx gederulle).

Sæt skiverne under grillen, til osten er gylden.

Fordel salaten på fire tallerkener og sæt de grillede brød i midten. Drys med lidt knust rosenpeber.

I Frankrig serveres mælkebøttesalaten ofte med smilende æg.

Du kan bruge spæde rødbedeblade eller spinatblade i stedet for mælkebøtte.

Se også opskriften på en klassisk fransk mælkebøttesalat her.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________-

4. marts 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m a n g l e r  d u  1 0. 0 0 0  k r.?

.

– så skal du bare begynde at bruge dine madrester. Hver dansk familie smider mad ud for 10.000,- kr. årligt.

Det er ikke blot belastende for pengepungen men også for miljøet. Og når man som jeg lige har stirret en del af Indiens halve milliard sultende i øjnene, så får man det ekstra dårligt.

.

.

ny kogebog med bl. a. Camilla Plum

På mandag udkommer der en ny kogebog med opskrifter på restemad (Gyldendal).

Det er foreningen “Stop madspild”, der står bag udgivelsen, og bogen har opskrifter af prominente kogebogsforfattere som Camilla Plum og Katrine Klinken.

Pengene til bogen burde hurtigt være tjent ind.

.

gensplejsning og etik

Hvis du er optaget af problematikken omkring gensplejsning, skulle du måske kigge forbi det arrangement, Etisk Råd afholder den 17. marts. Det er et debatmøde om, hvorfor økologiske produkter ikke må være gensplejsede.

Se mere her: www.etiskraad.dk – på siden kan du også tilmelde dig rådets nyhedsbrev.

.



.

__________________________________________________________________________________________________________________________________

3. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s t r e e t  f o o d  i  i n d i e n


New Delhi er en vrimlende myretue. Når jeg kigger ud af mit vindue, ser gaden sådan ud. Men det er endnu tidlig morgen. Lidt senere på dagen vil gaden være helt ufremkommelig af gående, cyklende, kørende, skrigende, råbende og dyttende. Mennesker og køer og alle slags køretøjer i én stor centrifuge.

Der er 1 milliard munde at mætte i Indien. Det præger udbuddet af  street food, et tilsyneladende uendeligt udvalg af små vegetariske retter. Men omkring halvdelen af Indiens befolkning må stadig gå sultne i seng hver aften.

Lige uden for hotellets dør ligger en af de utallige gaderestauranter, der kan være større eller mindre huller i muren – eller måske blot et blus og en wok på fortovet.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Drengen i gaderestauranten hakker løg dagen lang. Der skal mange løg til i indisk madlavning …

… det bliver til små bjerge i løbet af dagen.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Kvinderne sætter kulør på bybilledet med deres farvestrålende sarier.

_________________________________________________________________________________________________________________________________

De hellige køer nyder godt af deres ophøjede status. Alle må vige for de store dyr – også byens myldrende trafik. Her er vi i ko-land!

Ofte får de mere at spise end de fattige indere.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Også de hellige mænd nyder et fredfyldt liv. Her ved bredden af Ganges får jeg en lille velsignelse, som jeg straks sender videre til bloggens læsere.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Har man brug for at forbedre lidt på sin karma, må man sejle ud på den hellige Ganges og ofre et lys til floden – helst allerede i den allertidligste morgenstund, som snart forvandler sig til gylden solopgang.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

Når solen kaster sine første stråler over Ganges, lyder messende musik fra de mange ghatter (trapper ned til floden). Her ved solopgang bader hellige mænd og pilgrimme fra hele Indien i flodens stærkt belastede vand – for dem dog rensende og helligt.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

Ved kremeringspladsen flammer ligbålene 24 timer i døgnet og indhyller alt i en sort sødlig røg.

Det er rige indere, der brændes her. I det træfattige Indien er det en bekostelig affære at ende sine dage her. Til gengæld skulle man være sikret en plads på første række i det hinsidige, når asken spredes i den hellige flod.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

Intet andet sted på jorden er kontrasterne vel så store som i Indien. Ikke langt fra ligbrændingspladsen vasker kvinderne deres sarier i Ganges og tørrer dem i solens varmende stråler i den tidlige morgen.

Her i flodens hellige vand tager man også sit morgenbad og børster sine tænder (hvis man har nogen).

___________________________________________________________________________________________________________________________________

Indien er på alle måder stærk kost. Det er ikke kun maden, der er en udfordring for sarte smagsløg.

Det kræver hård hud på sjælen at se det liv, millioner af indere lever i en fattigdom, man ikke kan begribe, hvis man ikke har oplevet den.

Har man det, er den til gengæld tatoveret på indersiden af øjenlågene livet ud.

________________________________________________________________________________________________________________________________

Men trangen til overlevelse er kolossal. Midt i slummen og fattigdommen laves den dejligste mad. Det er simpel street food – måske ikke netop velegnet for en sart dansk mave, men dejligt smager det altså. Her er bageren i gang med at forme de klassiske brød, chapatti.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Kokken på hotellet med udsigt over Ganges, snitter grøntsagerne til vores aftensmåltid. Han har hele to gasblus til din rådighed! Her fremtryller kan hurtigt 4-5 skønne retter.

Bemærk de røde gulerødder.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Curryen simrer – men hygiejnen er ikke lige høj alle steder.

____________________________________________________________________________________________________________________________

Ude på gaden laves maden over et lille bål af kul og serveres direkte fra fortovet.

______________________________________________________________________________________________________________________


Opvask er ikke noget, man tager så højtideligt. Vi spiser alle af den samme lille bliktallerken.

______________________________________________________________________________________________________________________________

Ved denne “diner transportable” kan man købe små friturestegte linseboller med dip. En rigtig delikatesse – og så med fluenet og det hele.

___________________________________________________________________________________________________________________________

Kartoffelfrikadellerne er blandt den mest populære street food. Det er virkelig fornuftig mad i et land, hvor millioner lever under sultegrænsen.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Derfor kommer kartoffelfrikadellerne på ugens menu. De er nemlig også lækre her i landet.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_______________________________________________________________________________________________________________________________

indiske kartoffelfrikadeller


Kartoffelfrikadellerne er billig, hurtig og lækker mad. De kan spises med dip og salat – og de er også gode til madpakken.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg med pistacienødder og tranebær


Salaten er ikke indisk, men den passer godt til frikadellerne. Det er altid godt at spise mildt smagende tilbehør til de stærke indiske retter.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 4, grillet rødbede

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. februar 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________

i t a l i e n s k  æ g g e k a g e

 

 

På denne tid af året er det om at finde på nye anvendelsesmuligheder for kartoflerne. En af de lækre er en italiensk, tyk æggekage, en frittata.

Frittata kan laves med mange slags grøntsager, fx auberginer, squash eller svampe. Her er det kartofler som er hovedingrediensen.

 

frittata med kartofler

 

 

Speltsalaten omtalt nedenfor passer fint til frittataen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. februar 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

v i n d  e n  k a s s e

f r a  a a r s t i d e r n e

 

 

Hvis du er interesseret i at vinde en kasse skønne grøntsager fra Aarstiderne (den nye vegetarkasse), kan du medvirke i en undersøgelse, som Dansk Vegetarforening har i øjeblikket.

Hvis du klikker her og svarer på en række spørgsmål om din holdning til grøn mad, dyreetik, miljø og masser af andre ting, deltager du i lodtrækningen.

Samtidig kan du tilmelde dig det månedlige elektroniske nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening. Her bliver du opdateret om det nyeste og mest spændende inden for sundhed, klima, miljø, grøn mad etc.

 

vegetarkasse fra aarstiderne

Har du i øvrigt bemærket, at Aarstiderne har lavet en ny vegetarkasse, så du kan få den ugentlige kasse med lige netop de råvarer, du har brug for?

Klik her.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. januar 2011

______________________________________________________________________________________________________________________

h u s k  p r o t e i n e r n e


De sidste par dage her jeg skrevet en del om vitaminer og sekundære plantestoffer. De er også guld værd, men selvfølgelig skal vi ikke glemme proteinerne.

I en plantebaseret kost er det vigtigt at tænke på bønner, tofu, linser og korn. En salat med korn og tofu er et fremragende proteinsupplement.

Her er forslag til en salat med spelt, men du kan også vælge perlebyg eller hele hvedekerner.

 

speltsalat


Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________

30. januar 2011

________________________________________________________________________________________________________________________

b e s t s e l l e r

 

 

“Det helbredende køkken” er strøget lige ind på bestseller-listerne.

den ligger nr. 1 på Jyllands-Postens bestseller-liste

den ligger nr. 1 på Saxos bestseller-liste

den ligger nr. 3 på Politikens bestseller-liste

med andre ord: skynd dig hen til boghandleren!

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. januar 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

d e t  h e l b r e d e n d e  k ø k k e n

er det køkken, hvor man spiser mad, der nærer vores milliarder og atter milliarder af celler i kroppen.


sekundære plantestoffer

Nogle meget vigtige stoffer, er de såkaldte sekundære plantestoffer. Jeg skriver om metabolitterne nedenfor, men også indolerne er særdeles vigtige. De findes i stor mængde i kål, og sammen med de kraftige antioxidanter glutathione og quercetin, der også findes i kål, virker de forebyggende mod en række sygdomme, især kræft og hjerte-karsygdomme.

Derfor: spis kål hver dag. Lige nu er det højsæson for rosenkål. Så snup en rosenkålssuppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.


rosenkålssuppe


 

Læs mere om de sekundære stoffer i den nye bog “Det helbredende køkken”.


 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. januar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________

 

g o d t  n y t  f r a  ø k o l o g i e n

 

forskning i økologi

I går kunne forskeren Kirsten Brandt fra Newcasstre University fortælle, at økologisk mad gør dig sundere.

For mig personligt er det giften, der er det vigtigste at undgå. Det er hovedårsagen til, at jeg vælger økologisk. Det er totalt ulogisk at proppe sig med gift dag ud og dag ind. Dertil kommer forureningen af jorden og drikkevandet, der, som jeg netop hat skrevet om, har nået nye højder med round up i grundvandet.

 

forlang økologi

Så derfor, sundt eller ej, vi MÅ forlange økologiske varer på hylderne – hele vejen rundt.

Men selvfølgelig er der også stor grund til at glæde sig over den nye undersøgelse. Kirsten Brandt forklarer, at det især er planternes sekundære stoffer – dem der giver farve, smag og modstandskraft til grøntsagerne – der er heltene i dette eventyr.

 

Hvis du vil have opskriften på de to rødbedesalater, så klik på billedet.

metabolitter

lyder lidt som små væsener fra det ydre rum, men det hedder de stoffer, som bl.a. gør planterne sunde, og de sidder lige netop i den rødbede, du har i hånden, og de vil gøre dig en masse godt. Du finder dem især også i kål, rodfrugter, svampe, krydderurter og bær.

Metabolitterne og andre sekundære plantestoffer virker forebyggende på kræft og hjerte-karsygdomme.

Hvis du vil læse mere om sekundære plantestoffer, så se den nye bog: “Det helbredende køkken”.

 

økologien er i orden

Jeg hører tit den påstand, at der sikkert bliver snydt med de økologiske varer. Det gør der sikkert. Der snydes overalt, hvor det er muligt. Men i går fortalte Fødevarestyrelsen, at ud af 200 kontrolbesøg hos økologer og  ditto butikker, havde man kun fundet anledning til at give små advarsler til 31. Men det var kun for mindre sjuskefejl. Altså ingen gift her!

Så prop dig med alle de skønne økologiske grøntsager. Det er ikke mindst lige nu i januar kroppen skriger på dem.

 

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. januar 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________

e n  u g e  i  r ø d t  o g  h v i d t


jeg elsker rødbeder

Rødbeden er en vidunderlig vintergrøntsag. Den har været almindelig brugt i Danmark siden 1400tallet, og oprindelig stammer rødbeden fra den vilde strandbede.

Rigtig mange danskere kender desværre kun rødbeden syltet og puttet på glas – og spist som pynt ovenpå leverpostejmaden. Men så er der ikke meget næring tilbage. Spis rødbeden rå – eller som i ugens hovedret kogt og derefter grillet.

Rødbeden indeholder mange gode næringsstoffer. Især er den rig på jern og dermed bloddannende. Også indholdet af de såkaldte flavonoider, som virker mod det dårlige kolesterol, findes i den solide knold. Rødbeder styrker desuden cellefunktionerne og sikrer et stabilt blodsukker.

så værsågod: tag godt imod rødbeden!


Allerbedst er det selvfølgelig at spise rødbeder rå. Kig fx på nogle af salaterne her på bloggen: bolsjestribet rødbedesalat eller rødbedesalat med tranebær og cashewnødder.

Læs mere i bladet Havenyt om rødbeden:

http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/1024.html



selleri – den hvide rod

Og da vi er ved rødderne, snupper vi lige en selleri som tilbehør. Her har sellerien erstattet kartoflen i den sweiziske ret rösti.

Selleri indeholder B- og C-vitaminer og forskellige mineraler. Selleri er vanddrivende og er desuden kendt for at have afrodiatiske egnskaber.



______________________________________________________________________________________________________________________

rosenpeber

er ikke så meget brugt i Danmark, men jeg holder meget af det søde, let blomsteragtige og krydrede frø. Rosenpeber kommer som oftest fra Mauritius.

Jeg synes rosenpeber passer fint til den sød-syrlige løgchutney, der hører til den grillede, rødbede.



Kornene af rosenpeber stødes let i en morter, før de anvendes.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

________________________________________________________________________________________________________________________________________

grillet rødbede med chutney af rødløg


Her er en hel ny slags rødbede”bøf ” – supernem at tilberede og lækker med den let grillede smag.

Den syrlige løgchutney balancerer fint med den sødlige rødbede.

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________

rösti af selleri


De tynde rösti af selleri er lækre men ikke helt nemme at få til at hænge sammen. Se under opskriften, hvordan du også kan gøre.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Share