Hvis du har brug for en let og lækker hovedret her mellem jul og nytår, er den vegetariske paella perfekt.
Den er hurtig at lave og en velsignelse for overspiste julemaver.
I morgen får du ideer til nytårsmiddagen.
.
reparationssuppe til trætte maver
Jeg håber, du har en dejlig jul, nyder en masse lækker mad og er sammen med de mennesker, du holder af.
Julesne blev der ikke meget af, men julemanden kom alligevel forbi hos mig. Og han kom ikke blot med gaver, han havde også en opskrift med, som han påstod var en rigtig god “reparations”-suppe til forspiste maver.
Så skulle du have belastet maven lidt for meget med de mange gode juleretter, så snup en dag eller to med suppe. Det virker aflastende og afgiftende for kroppen, og rosenkål er noget af det sundeste, du overhovedet kan spise.
Med kerner af granatæble og julekrydderier er det en rigtig julesuppe til de sidste juledage.
julemandens egen rosenkålssuppe
100 g løg
4 fed hvidløg
2 spsk kokos- eller olivenolie
400 g rosenkål
8 dl grøntsagsbouillon
1/2 tsk reven muskatnød
1 spsk hele nelliker eller 1 tsk knuste
2 økologiske appelsiner
1/2-1 spsk reven ingefær
evt. et nip chili
ahornsirup
1/2 granatæble
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.
Tag ca. 16 pæne blade af rosenkålene og sæt dem til side. Skær resten af rosenkålene i kvarte og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Tilsæt muskatnød og nelliker. Hvis du bruger hele nelliker så bind dem ind i et stykke gaze.
Kog suppen 7-8 minutter.
Riv ca. 1 spsk af appelsinskallen. Skær ca. 1 spsk strimler af skallen og gem dem til pynt. Pres saften af de to frugter. Kom reven skal og saft i suppen sammen med reven ingefær efter smag samt evt. en smule chili.
Smag godt til med salt, peber, ahornsirup, appelsinskal og ingefær. Det er vigtigt at suppen ikke er for syrlig.
Læg det halve granatæble i en plasticpose og bank kernerne ud med fx en grydeske.
Hæld kogende vand på de løse rosenkålsblade og afdryp dem efter 1 minut.
Servér suppen portionsvis pyntet med rosenkålsbladene, strimler af appelsinskal og kernerne fra granatæblet.
Hvis du er blevet træt af julens megen madlavning og overdådige retter, så slap af med en hurtig pastaret. Her er det fettuccine bagt med svampe og broccoli.
Kom godt fra start i det nye år: her er en suppe propfyldt med vitaminer – og chili, som øger forbrændingen og derfor er gode, hvis man har spist lidt for meget i julen.
På billedet ses et af verdens stærkeste våben, når det handler om dyrevelfærd, sultproblemer (og det modsatte!), sundhed for mennesker og for hele kloden og klimaet.
Med gaflen som redskab kan vi skabe en bedre verden. Det redskab har vi allerede alle sammen. Jeg håber, at vi i det nye år vil åbne vores empati for de milliarder af dyr, der lider for vores skyld. At vi vil se, hvordan produktionen af dyr kvæler kloden i affaldsprodukter, giftstoffer og udpining af jorden – samtidig med, at vi selv bliver syge.
Det er mit håb, at rigtig mange vil tage gaflen i den anden hånd i det nye år. Ved at vælge kødet fra – eller nedsætte forbruget – og købe økologiske og giftfrie produkter, kan vi tvinge industrien til at levere fødevarer, der opbygger og ikke nedbryder.
lad os skabe en grøn revolution i 2015
Det er mit håb, at mange mennesker i det nye år vil stoppe både de mord og selvmord, der er forbundet med kniv og gaffel – og vælge lækker, smuk, farverig mad direkte fra Moder Jord – mad der giver store smagsoplevelser, og mad der nærer og glæder helt ned i den mindste celle. Mad der i alle henseender giver en god smag i munden.
Det er faktisk så såre enkelt: mad der gavner dig og mig, gavner hele vores dejlige jord.
Personligt vil jeg arbejde på at servere mange nye ideer til grønne bæredygtige smagsoplevelser i 2015. Jeg håber at 2015 bliver året, hvor rigtig mange mennesker vil opdage glæden ved det grønne bord.
Hvis du i dag har brug for lidt “reparation”, så prøv en bæredygtig burger.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.
Hvis du er interesseret i at vinde en kasse skønne grøntsager fra Aarstiderne (den nye vegetarkasse), kan du medvirke i en undersøgelse, som Dansk Vegetarforening har i øjeblikket.
Hvis du klikker her og svarer på en række spørgsmål om din holdning til grøn mad, dyreetik, miljø og masser af andre ting, deltager du i lodtrækningen.
Samtidig kan du tilmelde dig det månedlige elektroniske nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening. Her bliver du opdateret om det nyeste og mest spændende inden for sundhed, klima, miljø, grøn mad etc.
vegetarkasse fra aarstiderne
Har du i øvrigt bemærket, at Aarstiderne har lavet en ny vegetarkasse, så du kan få den ugentlige kasse med lige netop de råvarer, du har brug for?
De sidste par dage her jeg skrevet en del om vitaminer og sekundære plantestoffer. De er også guld værd, men selvfølgelig skal vi ikke glemme proteinerne.
I en plantebaseret kost er det vigtigt at tænke på bønner, tofu, linser og korn. En salat med korn og tofu er et fremragende proteinsupplement.
Her er forslag til en salat med spelt, men du kan også vælge perlebyg eller hele hvedekerner.
er det køkken, hvor man spiser mad, der nærer vores milliarder og atter milliarder af celler i kroppen.
sekundære plantestoffer
Nogle meget vigtige stoffer, er de såkaldte sekundære plantestoffer. Jeg skriver om metabolitterne nedenfor, men også indolerne er særdeles vigtige. De findes i stor mængde i kål, og sammen med de kraftige antioxidanter glutathione og quercetin, der også findes i kål, virker de forebyggende mod en række sygdomme, især kræft og hjerte-karsygdomme.
Derfor: spis kål hver dag. Lige nu er det højsæson for rosenkål. Så snup en rosenkålssuppe.
Klik på billedet, så får du opskriften.
rosenkålssuppe
Læs mere om de sekundære stoffer i den nye bog “Det helbredende køkken”.
I går kunne forskeren Kirsten Brandt fra Newcasstre University fortælle, at økologisk mad gør dig sundere.
For mig personligt er det giften, der er det vigtigste at undgå. Det er hovedårsagen til, at jeg vælger økologisk. Det er totalt ulogisk at proppe sig med gift dag ud og dag ind. Dertil kommer forureningen af jorden og drikkevandet, der, som jeg netop hat skrevet om, har nået nye højder med round up i grundvandet.
forlang økologi
Så derfor, sundt eller ej, vi MÅ forlange økologiske varer på hylderne – hele vejen rundt.
Men selvfølgelig er der også stor grund til at glæde sig over den nye undersøgelse. Kirsten Brandt forklarer, at det især er planternes sekundære stoffer – dem der giver farve, smag og modstandskraft til grøntsagerne – der er heltene i dette eventyr.
Hvis du vil have opskriften på de to rødbedesalater, så klik på billedet.
metabolitter
lyder lidt som små væsener fra det ydre rum, men det hedder de stoffer, som bl.a. gør planterne sunde, og de sidder lige netop i den rødbede, du har i hånden, og de vil gøre dig en masse godt. Du finder dem især også i kål, rodfrugter, svampe, krydderurter og bær.
Metabolitterne og andre sekundære plantestoffer virker forebyggende på kræft og hjerte-karsygdomme.
Jeg hører tit den påstand, at der sikkert bliver snydt med de økologiske varer. Det gør der sikkert. Der snydes overalt, hvor det er muligt. Men i går fortalte Fødevarestyrelsen, at ud af 200 kontrolbesøg hos økologer og ditto butikker, havde man kun fundet anledning til at give små advarsler til 31. Men det var kun for mindre sjuskefejl. Altså ingen gift her!
Så prop dig med alle de skønne økologiske grøntsager. Det er ikke mindst lige nu i januar kroppen skriger på dem.
Rødbeden er en vidunderlig vintergrøntsag. Den har været almindelig brugt i Danmark siden 1400tallet, og oprindelig stammer rødbeden fra den vilde strandbede.
Rigtig mange danskere kender desværre kun rødbeden syltet og puttet på glas – og spist som pynt ovenpå leverpostejmaden. Men så er der ikke meget næring tilbage. Spis rødbeden rå – eller som i ugens hovedret kogt og derefter grillet.
Rødbeden indeholder mange gode næringsstoffer. Især er den rig på jern og dermed bloddannende. Også indholdet af de såkaldte flavonoider, som virker mod det dårlige kolesterol, findes i den solide knold. Rødbeder styrker desuden cellefunktionerne og sikrer et stabilt blodsukker.
. en livgivende suppe – roden til alt godt Nu er det sæson for rodfrugter. Udnyt dem i denne enkle og mættende suppe. Du tager […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy