Spidskål er blevet danskernes foretrukne kål. Jeg er vokset op med spidskål, som min far dyrkede til perfektion, men indtil for få år siden var der mange danskere, der slet ikke kendte denne kåltype, der går op i en spids i modsætning til den kuglerunde slægtning, hvidkålen. Og i modsætning til hvidkålen er spidskål mindre kompakt og mildere og meget delikat i smagen.
Vil man lokke den lækre smag helt ud af kålen, er det en god idé at stege den langsomt på panden, som jeg foreslår her.
Jeg finder igen og igen mig selv med et spidskål i hånden i supermarkedet. Heldigvis kan spidskål nydes på utallige måder, både rå, dampet, bagt og stegt. Her er en hurtig og velsmagende ret med spidskål og linser.
.
blomkål er også O.K.
På billedet er to af mine absolut yndlings-kål. Og er DU mere til blomkål end spidskål, kan du på samme måde stege tykke skiver af blomkål på panden.
.
kål og linser er en god kombination
Sammen med de varme, eksotiske krydderier i den cremede sovs, tilbyder retten en fin palet af smagsnuancer.
.
proteinerne kommer fra linser
Når jeg udarbejder nye opskrifter, lægger jeg vægt på, at så mange næringsbehov som muligt dækkes. Når man spiser plantebaseret, er det vigtigt at få proteinerne med ind i de fleste måltider. Her har jeg valgt de proteinrige linser, men du kan også bruge kikærter eller bønner, evt. quinoa.
Linser indeholder 26 g protein pr. 100 g linser (kød og kødpålæg indeholder 11-22 g protein pr. 100 g kød). Det giver altså rigtig god mening på alle områder at vælge linser som proteinkilde. De skal oven i købet ikke udblødes som kikærter og bønner. Så de er nemme at få indkorporeret i en ret, også selv om man har travlt – og måske glemt at lægge bønnerne i blød.
I denne ret kan du bruge brune, grønne eller sorte linser. De røde linser på billedet ovenfor er mere velegnede som “tykner” i supper eller sovse, da de koger meget ud.
.
pandestegt spidskål med flødestuvede linser
(4 personer)
150 g brune, grønne eller sorte linser
4 kardemommekapsler (evt. 1 tsk stødt)
1 spsk fennikelfrø (evt. 1/2 spsk stødt)
1 spsk spidskommenfrø (evt. 1/2 spsk stødt)
kokos- eller olivenolie
150 g løg
4 fed hvidløg
2 1/2 dl mandel-, kokos- eller havrefløde
1-2 spsk citronsaft
salt, friskkværnet peber, rørsukker
2 små spidskålshoveder
frisk koriander (evt. persille eller mynte)
.
Kog linserne møre i rigeligt vand. Kog dem ca. 20 minutter og afdryp dem.
Tag frøene ud af kardemommekapslerne og rist dem på en tør pande sammen med fennikel- og spidskommenfrø. Rist krydderierne til de dufter. Hæld dem over i en morter og stød dem.
Hak løg og hvidløg og svits dem i 2 spsk olie. Svits til løgene er let gyldne. Tilsæt krydderierne, fløden og 1 spsk citronsaft. Lad sovsen tykne lidt.
Kom de afdryppede linser i gryden sammen med et drys salt og peber.
Smag godt til med salt, peber, citronsaft og måske et lille nip sukker.
Skær spidskålene i skiver på den lange led. Vær opmærksom på at de er så tykke, at skiverne holder så godt sammen som muligt.
Læg skiverne i et par spsk godt varm olie og steg dem et øjeblik ved rask varme. Vend dem, når undersiden er gylden. Skru ned for varmen og steg kålen langsomt færdig, til den anden side er gylden.
Anret de stuvede linser i en stor pande eller et stort fad. Læg den stegte kål ovenpå og drys med frisk koriander – eller en anden krydderurt hvis du ikke bryder dig om koriander.
Du kan servere bulgur, couscous eller brune ris til – evt. ristet rugbrød.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Så er julegaven til alle, der vil leve mere fornuftigt, landet.
Bogen hedder Veggieness – guide til vegansk, vegetarisk og pestacorisk livsstil og er skrevet af Rumle Hovmand.
overbevisende indlæg
Bogen behandler alle de spørgsmål, man stiller sig selv, hvis man har lyst til at ændre sin livsstil i en retning, der er bedre for én selv, for naturen, for klimaet og for dyrene.
Den meget lange liste med kildeangivelser viser, at det er en overordentlig velresearchet bog. Og det er heldigvis sådan, at det ikke er svært at finde videnskabelige beviser for det fornuftige i denne livsstil. Det er en livsstil, der bliver tvingende nødvendig at skifte til i de kommende år. Her er denne bog en guldgrube af information.
burde være pensum i skolen
Bogen bør ikke mindst læses af alle store børn, og den bør komme på skoleskemaet. Selv om det ikke er alle mennesker, der frivilligt vil vælge denne livsform, er det et kæmpeplus at kende til bogens mange argumenter for en ren verden, for at kunne træffe sit valg.
a b c i fornuftig livsstil
Rumle Hovmand har tænkt på alle hjørner af det sunde liv.
Bogen behandler således alt fra fordommene og vanskelighederne ved det grønne liv og det diplomati, som veganeren/vegetaren nødvendigvis må lære sig til gennemgang af de forskellige fødevarer som æg, mælk etc.
Her er også oplysning om miljøkemikalier, om klima og miljø, og her er et glimrende afsnit om ernæring og sygdomsforebyggelse og meget, meget mere.
Jeg vil kalde bogen en startguide til grøn, medmenneskelig, sund og dyrevenlig livsstil.
Bogen er på 180 sider og koster kr. 300,-. Jeg håber, den kommer til at ligge under rigtig mange juletræer i år.
er den portion, du kan spise for at udlede samme mængde CO2, som hvis du spiser 500 g oksebøf.
Det er unægtelig en forskel, man kan tage og føle på. Så du kan med god samvittighed kaste dig over de glaserede gulerødder nedenfor.l
limeglaserede gulerødder
vi bruger jorden til at “dyrke” kød
I denne klima-topmøde-tid er det også værd at tænke på, at 70% af verdens landbrugsjord bliver brugt til græsning og til at dyrke foder til dyr, vi spiser.
Hvis vi ikke havde denne rovdrift, ville der være mad nok til os alle på planeten.
Fra COP15 i Durban lyder det lige nu: det varer kun nogle få år, før vor klimaforurening har nået et niveau, hvor skaderne ikke mere kan genoprettes.
Selv om det ikke ser lyst ud for fremskridtene i klimaforhandlingerne i Durban, har man jo lov at håbe.
I al fald kan man tage sagen i egen hånd og spare klimaet, hvor spares kan.
spis grønne proteiner
Når vi ved, hvor hårdt belastet vores lille jord er, burde det være en pligt for os alle at spise mere grønt.
Når man også ved, at 100 g oksemørbrad giver 20 g protein, mens 100 g linser giver 26,2 g protein og 100 g kikærter giver 20,4 g protein pr. 100 g ,så er det jo bare om at komme i gang med linser og bønner.
linseret med kokos
årets “mandelgave”
skal jeg lige nu i gang med at tilberede.
“Gaven” består af mandelfrikadeller. Mandler ligger nemlig også i toppen med hensyn til proteiner og indeholder 20,5 g protein pr. 100 g.
Opskriften på frikadellerne har jeg fået af mine gode venner i Gilleleje, Inge-Lise og Vagn, som bare spiser så super økofornuftigt, at jeg bliver helt taknemmelig.
Jeg vil lave min egen udgave af frikadellerne, og hvis de bliver, som jeg håber, kommer de på bloggen, så de kan nå at lande på julens frokostbord.
lyder det gode råd. Alle undersøgelser viser, at der er mindre gift i danske grøntsager end i importerede.
Det er én god grund til at spise dansk. Men jeg mener også, at det er vigtigt at spise dét, der gror på vores breddegrader. Og rent klimamæssigt sparer vi, når produkterne ikke skal transporteres over lange afstande.
Men der ER ting, som vi ikke kan dyrke her mod nord, og de må nødvendigvis importeres.
.
økologisk eller ej?
Det er klart, at valget bør falde på økologisk frugt og grønt. Heldigvis er forbruget stærkt stigende i Danmark.
Men hvordan får man mest for sine “økologiske” kroner?
Det giver den amerikanske madskribent Michael Pollan et bud på i New York Times.
Michael Pollan bygger sine råd på organisationen Environmental Working Groups undersøgelser (www.ewg.org).
Organisationen har undersøgt, hvad der er mest forsvarligt at spise sprøjtet, hvis man ikke har råd til at leve 100% økologisk.
‘.
her får du mest økologi
Undersøgelser at vist, at du får mest økologi for pengene, når du køber økologiske peberfrugter, bladselleri, vindruer, æbler, ferskner, blåbær, jordbær, kartofler, salat og spinat.
Når det er en god idé at købe disse produkter økologisk, er det fordi de traditionelt sprøjtes meget.
de reneste traditionelle produkter
Har du ikke råd til at købe alt økologisk, er der mindst gift i disse produkter:
I dag tager vi hul på julemåneden, og så gælder det om at holde tungen lige i munden – rent madmæssigt!
December rummer utallige fristelser i form af kalorier, usund mad og anden dårligdom. Men fortvivl ikke. Selv om der også vil komme opskrifter i løbet af december på sødt og syndigt her på bloggen, vil kødfrifredag som sædvanlig holde sin sti nogenlunde ren og give forslag til den lækre og GRØNNE julemad.
I løbet af måneden vil du få ideer til flere former for julemiddage, som er både grønne og gode.
Der var engang, hvor grøn mad var synonym med en tærte.
En tærte er skøn mad – også til madpakken, men der var engang i havlfjerdserne, hvor menuen altid stod på tærte. Og alt for tit var tærten dækket af et tykt lag ost, der blev gratineret. Tærterne endte ofte som seje og gummiagtige, og de tærter blev jeg godt og grundigt ked af. Så det er faktisk først for nylig, at jeg atter har kastet mig over tærterne. Og her er en helt ny idé.
værsågod! et stykke tærte med smag
tærte med kant
I denne uge har jeg lavet en lidt anderledes tærte. En tærte med kant – i dobbelt betydning.
Jeg har bagt tærten i en springform og ladet kanterne være rigtig høje. Bunden er med bl.a. boghvedemel, og det giver en dejlig sprød dej.
Fyldet er pastinakker, gulerødder og spinat, en harlekinblanding, der er god for både øje og smagsløg.
grønt er godt – anbefalet af alle danske kaniner
Som bekendt er grønt godt, og det gælder ikke mindst, når man taler om grønkål. De krøllede blade er fulde af vitaminer og er den rene balsam her i de mørke dage.
I denne uge er grønkål brugt i en salat sammen med søde pærer og de gode omega 3-rige valnødder.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Det er nok de færreste af os, der kan gå ud i drivhuset og høste store mængder basilikum. Men selv i en stor potte i haven eller på terrassen kan denne dejlige krydderurt give et stort udbytte.
Der er nu, vi skal samle til den mørke årstid. Det gælder også bær og svampe. Og naturen bugner med en masse dejlige ting lige nu.
basilikum til vinterens retter
Det er dejligt, at have et lager af pesto, som man kan bruge vinteren igennem. Pestoen kan fryses ned i små portioner. Hvis du vil fryse pestoen, er det en god idé først at tilsætte ost og hvidløg, når den er tøet op og skal bruges. Det giver den bedste smag.
Foruden basilikum kan du bruge fine blade af rucolasalat eller udelukkende persille. Det sidste nye er at bruge broccoli. Det kommer der opskrift på i ugens menu i morgen.
basilikumpesto
Kom 1 liter basilikumblade i blenderen sammen med 1 bdt persille (klip gerne basilikumblade og persille forinden). Tilsæt 1/2 spsk salt og et godt drys friskmalet peber, 4-6 fed presset hvidløg, 1 dl pinjekerner eller hakkede mandler og ca. 1 dl reven, fast ost (fx Gruyere). Tilsæt ca. 2 dl olivenolie lidt ad gangen.
Smag til med salt, peber og citronsaft. Tilsæt mere olie, hvis pestoen er for fast.
brug af pesto
Pestoen kan spises som “smør” i burgere, den kan bruges som dip til rå grøntsager eller som en opgradering på toppen af de fleste supper.
Og så er pestoen fremragende som en lynhurtig pastasovs.
Hvis du selv dyrker tomater og har en stor høst, kan de finde god anvendelse i denne sovs, hvor der er lagt vægt på proteinindholdet.
Dyrker du ikke selv tomater, er den lille røde frugt billig nu – og sovsen kan fryses ned i mindre portioner, så du senere hurtigt kan lave en pastaret eller en pizza.
Hvis sovsen spædes med grøntsagsbouillon, bliver den til en dejlig suppe.
tomatsovs med proteiner
Hak og svits 100 g løg og 6 fed hvidløg i 4 spsk olivenolie.
Hak 1/2 kg tomater. Riv en mellemstor squash og 2 gulerødder. Tilsæt grøntsagerne til løgene sammen med 1 spsk koncentreret grøntsagsbouillon. Hvis du vil have et strejf af Marokko, så drys et par tsk kanel i. Du kan også komme en hakket chili i sovsen.
Læg låg på gryden og lad sovsen simre 20-30 minutter.
Smulder 150 g tofu (evt. marineret eller røget) og kom det i sovsen sammen med en håndfuld basilikumblade.
Kog sovsen op og tilsæt mere vand eller bouillon, hvis sovsen er for tyk.
I fremtiden kan vi ikke tillade os at voldtage planeten, som vi gør i øjeblikket. Vi bliver nødt til at vælge proteiner fra andre kilder end dyr. Opdræt af dyr er enormt belastende, først og fremmest for dyrene, men så sandelig også for jorden og alle dens skabninger.
spis linser og bønner
Det er, som om, det er tatoveret i vores hjerner, at vi skal have kød for at oveleve. Det er langt fra sandheden. For eksepel er der 26,2 g protein i 100 g linser, der er 20,4 g protein i 100 g kikærter, og der er 20,5 g protein i mandler.
I 100 g oksemørbrad er der 20,0 g proteiner – så der er altså ikke én eneste god grund til at spise kød.
Hvis vi kigger på grøntsagerne, er der for eksempel i 100 g broccoli 5,3 g protein, og broccoli er tilmed rig på kalk, så snup en håndfuld broccoli i stedet for et glas mælk.
Jeg kan næsten allerede høre jorden trække vejret på en lettere måde!
I går startede den stort anlagte food camp på Refshaleøen på Amager. Det blev en våd men dejlig og opløftende oplevelse.
På trods af vejrgudernes uvilje var campen heldigvis velbesøgt, men det blev med gummistøvler, regnfrakker og paraplyer.
Man kunne nemt sige til “smatten” på Roskilde Festival: gå hjem og læg dig!
fejring af fantastiske grøntsager
Det var en kolossal fornøjelse at se denne fejring af den guddommelige grøntsag. Det er fremtidens mad, det bugner med her på campen.
Det varsler godt for fremtidens tallerkener, vores egne madoplevelser og hele klodens helbred. En stor tak til initiativtagerne.
Jeg ønsker inderligt, at solen vil skinne på dem, der besøger campen i dag, søndag.
Danmarks fremmeste avlere udstiller og sælger deres produkter på campen, frisk og livgivende mad, lige hevet op af jorden.
Kål er kærlig mad, og ovenfor ses et udvalg af struttende vitale kål i mange udgaver.
Men her er også masser af krydderurter, olier, eddiker, korn, brød og alt, hvad der hører til en fantastisk madoplevelse. Men her er ingen fisk eller kød. En helt enestående manifestation af, hvad det er, vi bør leve af.
smag på store madoplevelser
Campen rundt trylles der med spændende grøntsagsretter. Landets førende kokke og mange kogebogsforfattere snitter, hakker, koger og braser og deler smagsprøver ud med rund hånd. Her er virkelig mulighed for at opleve, hvad det ER grøntsagerne kan! Her er motion for smagsløgene, så det batter.
Selv lavede jeg salater dagen lang. Den klassiske franske sellerisalat er altid populær, men en ny salat med ristet sesamolie var nok den, der fik flest point.
gulerods/spidskålssalat med sesamdressing
Du skal helst bruge de nye røde gulerødder. De er slankere og tyndere end de almindelige gule, og så er de røde udenpå og gule indeni. Men du kan også bruge de almindelige gammeldags.
Skær gulerødderne i tynde skiver. Snit en tilsvarende mængde spidskål meget fint.
Hak en god håndfuld mynte og bland de tre ting.
Rist en passende mængde sesamfrø, til de er gyldne.
Rør 2 spsk ristet sesamolie med 2 spsk almindelig sesamolie og 4 spsk appelsinsaft. Smag godt til med salt og peber (til 4 personer).
Jeg har netop haft den store glæde af besøge Letland for første gang i mit liv. Jeg har altid haft stor medfølelse med de baltiske landes grumme skæbne, og det var en stor oplevelse af træffe letterne – formentlig et af Europas venligste folk.
Byen er hyggelig og meget grøn med smukke gamle borgerhuse og gader belagt med brosten.
De smukke huse i jugendstil er i stor stil renoveret, byen er godt på vej til at finde sin nye identitet efter åget fra Sovjet blev fjernet i 1991.
markedet – europas næststørste
Nu er Letland nok ikke det land, man først vil tage til, hvis man skal have ny kulinarisk inspiration. Og det er faktisk en fejl, for sjældent har jeg set så mange vidunderlige grøntsager. Til og med i en kvalitet, som vi kun kan drømme om i Danmark.
Glædeligt er det også, at letterne satser rigtig meget på økologisk dyrkede produkter.
Riga har Europas næststørste marked (det største skulle angiveligt være i Haag), hvilket siger en hel del om letternes forhold til det, de putter i munden.
De udendørs boder med grøntsager fortsætter kilometerlangt langs de store indendørs haller, der rummer alverdens andre fødevarer som mandler, nødder, honning, oste og alskens tingel-tangel.
sjælen i det lettiske køkken
Vi var heldige at være i Riga, netop som eftersommerens høst bugnede. Her var kassevis af svampe, sækkevis af hvidløg, stakkevis af dild, spandevis af syltede agurker og bjerge af kartofler – rygraden i det baltiske køkken.
Kantareller, hvidløg og dild har inspireret mig til en af ugens hovedretter.
Karl Johansvampe kappedes med kantareller, pærer og græskar om opmærksomheden. Kartofler i flere kvaliteter var lige parat til at blive forvandlet til kartoffelpandekager, en anden af ugens retter.
inspiration fra Rusland
I Letland spiser man enkel mad, ganske meget stammer fra det russiske køkken, især svamperetterne, kartoffelretterne og retterne med rødbeder.
På en lille kælderrestaurant stiftede vi bekendtskab med de lettiske kartoffelpandekager, som er en mellemting mellem en almindelig pandekage og rösti. De spistes med syrnet fløde, og er en rigtig delikatesse.
Samme sted fik vi en lækker kartoffelsalat, som der også er opskrift på i denne uge.
krydderurter
giver personlighed til grøntsager som kartofler, kål og rødbeder. Og der bliver ikke fedtet med urterne – især ikke dilden. På markedet lå urterne i store dynger. Et vidunderligt syn og smagsoplevelse for en dansker, der kun kan købe dild, der ikke smager af noget. Absolut ikke noget. Hvorfor er det mon gået sådan med den skønne nordiske urt, dild i Danmark?
hvidløg og syltede agurker
sætter sammen med krydderurterne smag på de enkle grøntsagsretter. Man kan næppe tænke sig en kartoffelsalat uden syltede agurker, hvidløg og dild. Såre simpelt og såre delikat!
Hvis man vil overbevise sig om, hvad det er letterne virkelig holder af at putte i munden, er det også en god idé at besøge Statens Museum for Kunst. Her finder man adskillige stilllebens med svampe og andre vidunderlige skatte fra naturen.
her er også rugbrød
Ligesom i Rusland er det almindeligt at spise rugbrød i Letland, og er der noget, som kan glæde en dansker på farten, er det rugbrød.
Og dejlig yoghurt har de også.
Begge værker er malet af den lettiske kunstner Vilis Ozols.
I Riga behøver man ikke blot at nyde duften af grøntsagerne på torvet eller synet af dem på museet. Der er også restauranter for enhver smag.
En af dem, vi syntes allerbedst om, hedder Pinot – http://www.pinot.lv. Indretningen er smart og stemningen er hjertelig. Maden fantastisk fusionsmad. Betjeningen udsøgt.
Allerede da brødet kom på bordet, fornemmede vi, at her havde vi fundet en top-restaurant i Riga. Vi blev ikke skuffede. Menuen stod på artiskokmousse med oliven og risotto med græskar og safranfløde.
Til brødet var der smør rørt med grov sennep.
Risotto med græskar, safranfløde og ærteskud.
vegetarrestauranter i Riga
Det er nemt at finde vegetarretter på de ordinære restauranter i Riga, men ønsker du at spise på en vegetar- eller veganerrestaurant er der forbavsende mange af disse i forhold til Rigas størrelse.
Kartoffelretter er basismad i Letland. Denne enkle kartoffelsalat kan spises til frikadeller eller postejer – eller serveres sammen med andre små salater.
. dagen før dagen … I morgen, den 17. maj, udkommer min nye bog om grønt smørrebrød. Bogen har fået en fantastisk modtagelse, allerede inden […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
