spidskålssalat med blåbær og mango
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
.
sommertid er salattid
det bugner med blåbær
Hvis man er heldig at bo i nærheden af et blåbærsted, så kan der høstes en masse af de supersunde powerfood-bær nu. Jeg fik selv en lille blåbærbusk af gode venner sidste år, men den bærer endnu ikke frugt. Så mine blåbær i dagens salat er købt.
Blåbær hører til noget af det allersundeste, man kan spise. De små blåsorte bær er bl.a. rige på antioxidanter i form af de fytokemikalier, der giver bærrene deres mørke farve på samme måde som brombær.
Forsøg har vist, at blåbær styrker korttidshukommelsen og ser i det hele taget ud til at være gavnlig for “de små grå”. Også synet nyder godt af de mange sunde indholdsstoffer, og det samme gør immunsystemet i al almindelighed. Det er altså om at guffe masser af de vilde bær i sig, mens tid er.
På den amerikanske ORAC-liste (indhold af antioxidanter), som er udarbejdet af amerikanske forskere, ligger blåbær som nr. 3 blandt frugter, kun overgået af tørrede svesker og rosiner.
mango er også godt med
Det er også sund fornuft at spise meget mango. Og hvis du nyder denne salat, sker der endnu mere godt på øverste etage: mango er nemlig også rig på antioxidanter og indeholder bl.a. de to stoffer lutein og zeaxanthin, der er gode for synet og forebygger aldersrelaterede problemer med øjnene.
Og så er det ikke mindst vigtigt, at fibrene i mango har en præbiotisk virkning i tarmen. Efter den seneste danske forskning om den store betydning, bakteriefloraen i vores tarme spiller for vores helbred, er der god grund til at være opmærksom på produkter med præbiotisk virkning (det kan fx også være surkål eller andre syrnede produkter, jordskokker, asparges, artiskok, løg, hvidløg og mange andre grøntsager). Læs mere om præbiotika her.
For lige at give salaten en tand ekstra på sundhedsskalaen, har den fået et drys med de supersunde boghvedekerner. Når man rister kernerne eller frøene, bliver de sprøde og lækre.
Læs mere om boghvedens velsignelser her. Og så er der jo også spidskålen. Kål er slet ikke til at komme udenom, hvis man både er gourmet og sundhedsapostel. Læs om kål her.
Alt i alt må jeg sige, at her er en salatskål fuld af kærlig føde til alle celler i kroppen. En rigtig sommergave til både smagsløgene og resten af kroppen. Glædelig sommer!
spidskålssalat med blåbær og mango
1/2-1 spidskål afhængig af størrelsen
1 mangofrugt
100 g blåbær
50 g hel boghvede
1 håndfuld bredbladet persille
dressing:
4 spsk olivenolie
2-3 spsk citronsaft
2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup
Snit spidskålen fint.
Skær mangofrugten i små terninger.
Bland kål og frugt.
Rist boghveden på en tør pande, til den er gylden. Afkøl boghveden og kom den i salaten sammen med persillen.
Rør en dressing af olie, citronsaft og sirup.
Smag dressingen godt til med salt og peber samt sødt/syrligt.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt.
Juhuu Kirsten, jeg er på vej ud for at plukke blåbær👏
Jeg var ude at gå med mit lille barnebarn på knap 2 år igår, og vi fandt en blåbærbusk med de lækreste bær, han plukkede og spiste imens han sagde uhm-uhm-uhm, og mere, mere sagde han. Det var bare råhygge😀.
Kærlig hilsen Jette
Hvor ER det dog heldigt, Jette, at jeg også lige havde kastet mig over blåbærrene. Jeg håber, du prøver salaten og kan lide den. Den kunne også sagtens være noget for dit lille barnebarn. Det er skønt at høre, at han er vild med blåbær. Sundere mad fås næsten ikke.
Kærlig hilsen
Kirsten
Kære Kirsten, så er der kun tilbage at sige tusind tak for en lækker, lækker salat, den er spist her til aften med friske blåbær fra klitplantagen, så bliver det næsten ikke bedre, heller ikke at forglemme de supersprøde nye spidskål.
Du har ret, jeg tror mit barnebarn vil elske den, han er vild med bær og frugt og har ikke fået sine smagsløg “ødelagt” af vingummibamser og lakrids. Når vi kommer på besøg, har vi enten friske druer eller hindbær med som “slik”.
En virkelig vidunderlig salat du har kreeret, kærlig hilsen Jette.
Kære Jette,
Hvor skønt at høre, at du allerede har prøvet salaten – og kan lide den! Og så oven i købet med egne plukkede bær fra den fri natur. Bedre bliver det ikke.
Dejligt også at høre om et barn, der har fået lov at beholde sine smagsløg intakte. Det er desværre alt for få beskåret.
Kærlige hilsener fra
Kirsten
Kære Kirsten
Mange tak for inspirationen😊
Jeg kunne ikke finde danske blåbær, kun polske. Det havde jeg ikke lige lyst til. Så det blev solbær fra haven sammen med røde spidskål og mangoen. Det så vældig flot ud og smagte også godt.
Den kombination havde jeg ikke lige fundet uden dig! Så rigtig mange tak.
Kærlig hilsen
Inger
Kære Inger,
Ih, hvor lyder den kombination god. Det skal du bestemt ikke takke mig for. Det lyder som en helt ny opskrift, som jeg håber andre af bloggens læsere vil tage til sig. Jeg ser farverne for mig. Den må jeg bestemt prøve!
Kærlige hilsener fra
Kirsten
Kære Kirsten.
Tak for en skøn salat. Jeg har lige spist en portion. Den smagte bare super og mættede tilmed godt!
Kærlig hilsen Mona
Kære Mona,
Selv tak. Ja, det er en dejlig frisk salat. Og så er det dejligt at kunne blive mæt af få kalorier og så mange gode stoffer, som virkelig nærer og opbygger kroppen.
Kh Kirsten
Er ked af at rigtig mange af dine opskrifter er meget dyre at lave. Jeg kan ikke være med
Kære Rie,
Mange tak for din hilsen. Jeg er ked af at høre, at du synes råvarerne til mine opskrifter er dyre. Nu ved jeg ikke, om du er kødspiser, vegetar eller veganer. For er du kødspiser er der STORE penge at spare, hvis du spiser vegetarisk/vagansk. 1 kg oksekød koster mellem 200-300 kr. 1 kg bønner (med tilsvarede proteinindhold) koster mellem 40-50 kr. Men er du allerede grøntsagsspiser, er der ikke noget at hente dér.
Jeg er dog lidt uforstående overfor dit statement. Hvis du går ind og “bladrer” i de over 1000 opskrifter, der ligger på bloggen til fri afbenyttelse, vil du finde MANGE retter, der er virkelig billige at købe ind til.
Hvis du vil have ulejlighed med at skrive tilbage, vil jeg være taknemmelig for at høre, hvilke retter/produkter du specielt synes er dyre. Så vil jeg fremover forsøge at finde billigere alternativer til evt. dyre produkter.
De kærligste hilsener og på genhør,
Kirsten
Læst et indlæg med en der syntes at opskrifterne var dyre, og jeg vil tildels give hende ret, især når man skal lave mad til en hel fam.
svampe og asparges er da ret dyre, hvis man ikke har mulighed for at gå i skoven selv eller har mulighed for at dyrke selv
blåbær er heller ikke helt billige for slet ikke at tale om nødder og mandler.
jeg spiser selv både kød og grønt og kan ind i mellem have problemer med at få økonomien til at slå til, men sådan er det når man er på overførselsindkomst
Kære Gitte,
Mange tak for din hilsen. Jeg er vældig glad for at høre din mening netop om dette spørgsmål. Jeg mener dog, at det altid vil være billigere at leve som vegetar – og især veganer – end det er at leve som kødspiser. For et par uger siden stod jeg bag en mand i et supermarked. Han købte et stykke kød, og hold nu fast: det kostede 720,- kr. For det beløb kan jeg servere mad til 20 mennesker.
Men du har helt ret i, at asparges, blåbær svampe og mandler ikke er specielt billig mad, men jeg tror, at du skal holde det op imod, hvad du bruger på animalske produkter (kød, mælk, fløde, ost, æg etc.).
Men man kan sagtens leve sundt uden disse produkter. Her på bloggen ligger over 1000 opskrifter på sund vegetarisk/vegansk mad. Mange af disse opskrifter er på MEGET billig mad. Jeg vil dog godt tilføje, at jeg IKKE skriver bloggen ud fra, at det skal være billige fødevarer. Det JEG brænder for er at vise danskerne, hvordan man kan leve vegetarisk/vegansk og få alle kroppens behov dækket, ikke mindst behovet for lækker mad.
Kærlige hilsner fra Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy