.

klimabevidstheden starter i madkassen

I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små og store mennesker.

Når det drejer sig om de små, er madpakken et fremragende sted at starte børnenes bevidsthed om, hvad vores mad betyder for produktion af dyr og ødelæggelsen af klimaet. To ting, der hænger nøje sammen.

Børn er optaget af at ændre på den verden, vi andre har ødelagt. Derfor er de lydhøre, og det er oplagt at snakke med børnene om, hvad deres madder i madkassen betyder, ikke blot for dem selv, men også for resten af verden, for kloden og klimaet.

Det nye madpakke-år er også en god anledning til at snakke med børnene om respekt for maden. At få børnene til at forstå, at mad ikke blot er noget man hiver ned fra supermarkedets hylder. Køerne har ikke vokset i køledisken. Produktion af mad har en enorm indvirkning på vores verden.

Respekt for og taknemmelighed over at kunne spise sig mæt kan være med til at lære børnene, at også madpakken har stor indvirkning på mennesker, der er langt mindre priviligerede end vi er i Vesten. Når vi tager en bid mad i munden i Danmark, har det effekt på den anden side af kloden.

En enkelt madpakke kan ikke redde verden, men når vi er mange nok, rykker det. Fortæl børnene, at de er små, men livsvigtige, brikker i det store klimaspil. Så vil der måske også lande færre madpakker i papirkurven.

Og fortæl også gerne ungerne, at selve Paven opfordrer børn og unge til at spise mindre kød. Paven kalder kødspisning for en selv-ødelæggende trend. Det er den desværre ikke kun.

.

hvad er mest klimabelastende?

Det er de færreste, der ved, hvilke fødevarer, der er de mest klimabelastende. På fotoet ses nogle af de mindst belastende. Hvis du vælger uforarbejdede, økologiske og plantebaserede produkter, er du næsten altid sikker på, at de forurener og belaster mindst.

Men mange ved ikke, hvilke fødevarer, det er klogest at vælge. Forbrugerrådet Tænk fik sidste år lavet en undersøgelse, der viste, at kun 2 ud af 1.144 personer kunne udpege de mest klimaskadelige fødevarer.

Kan du rangordne nedenstående fødevarer efter deres klimabelastning? (se svaret nederst i indlægget. Lav en lille gættekonkurrence med dit barn.

gulerod

tomater, danske

kyllingebryst

kartofler

leverpostej

banan

ost 45+

roastbeefpålæg

hummus færdigkøbt

avocado

røget makrel

.

lav en lækker grøn madpakke 

Leverpostej er et af danskernes absolutte yndlingspålæg.

Hvilken dansker er ikke flasket op med leverpostej? Det fede smørepålæg sidder nærmest i vores gener ­– og i al fald i vores blodårer – og har fyldt alt for meget i alt for mange madpakker i alt for mange år! Heldigvis findes der lækre og supersunde alternativer.

Denne plantebaserede opskrift er både fedtfattig, dyre- og klimavenlig – og så smager den skønt.

En anden fordel ved denne leve(r)postej er, at den er lynhurtig at tilberede, fordi den ikke skal bages.

.

leve(r)postej

100 g grønne eller brune linser

50 g solsikkekerner

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri 

olivenolie

2 spsk snittede, friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 friskkværnet peber

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Hak løg, hvidløg og bladselleri fint.

Svits de tre ting i 2 spsk olie, indtil løgene er gyldne.

Purér linser, løg, bladselleri, solsikkekerner og salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være grofthakket.

Hak valnødderne med en kniv og rør dem i postejen sammen med lidt olivenolie efter smag.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, peber, citronsaft og evt. mere salvie.

Tilsæt lidt mere olivenolie, hvis du vil have en federe postej.

.

nøddepålæg med svampe

20 g tørrede Karljohansvampe eller andre tørrede svampe

4 spsk hakkede skalotteløg

1 spsk olivenolie

50 g finthakkede hasselnødder

½ økologisk citron

150 g silketofu eller plantebaseret smøreost

Læg svampene i blød i vand ½ times tid. Knug vandet af og hak svampene fint.

Svits svampe og løg i olien 5 minutter. Hæld 2 spsk udblødningsvand på panden og kog det ind ved høj varme. Afkøl svampene.

Rør svampene i tofuen eller osten. Tilsæt nødderne og smag til med lidt citronsaft, reven citronskal samt salt og peber.

Hvis du vil have pålægget meget glat, kan du køre det i køkkenmaskinen.

.

ærter giver et fint pålæg

mad med ærtecreme

75 g mandler

200 g bælgede ærter (evt. frosne)

2-3 tsk lys miso (fermenterede sojabønner)

3 spsk olivenolie

½ dl plantefløde

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, tamari

evt. reven peberrod eller mynteblade

ærteskud

Findel mandlerne i en foodprocessor. Tilsæt ærterne og purér dem.

Rør cremen med miso, olie og fløde. Tilsæt kun så meget fløde, at cremen bliver tilpas lind.

Smag godt til med citronsaft, salt, peber og evt. lidt tamari.

Desuden kan du smage til med reven peberrod eller hakkede mynteblade.

Pynt smørrebrødet med ærteskud eller mynteblade.

.

mindst klimabelastende med mest smag

gulerods- og løgspread med cashewnødder

250 g gulerødder

200 g løg

1 spsk spidskommenfrø

½ dl olivenolie

50 g cashewkerner

½-1 dl indkogt appelsinsaft

citronsaft

salt, friskkværnet peber

Skær gulerødderne i stave og løgene i kvarte. Læg dem i en bageform sammen med spidskommenfrøene.

Hæld olien over og vend rundt i grøntsagerne.

Sæt formen i en 180 grader varm ovn og bag grøntsagerne bløde, og løgene let brændte, ca. 35 minutter.

Findel cashewkernerne i en foodprocessor.

Purér også de bagte grøntsager, og rør kernerne i.

Smag godt til med appelsin- og citronsaft samt salt og peber.

.

en burger er altid super populær

En burger hører til børnenes absolutte favoritter. En burger er dog ikke så nem at transportere i skoletasken, men har du en  passende beholder, så prøv denne burger med majsbøf. Pak burgeren stramt ind i pergamentpapir, før den lægges i en madkasse, hvor den kan stå i spænd.

Burgeren er lagt sammen med en majsbøf, rødløg, agurkeskiver, mayo, spirer og ærteskud. Brødet er smurt med mayo smagt til med sennep (du kan også vælge tomatketchup).

Se opskrift på lækre burgerboller her.

.

mindst og mest klimabelastende former for pålæg:

gulerod, kartofler, banan, røget makrel, hummus, avocado, kyllingebryst, danske tomater, leverpostej, ost 45+, roastbeefpålæg

.

mere inspiration

Hvis du mangler flere ideer til lækre madpakker, har jeg udgivet tre bøger med forslag til pålæg til rugbrødsmadder og madpakkemad: “Den lille grønne for madpakkespisere”, “Grønt smørrebrød” og “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”.

“Den lille grønne for madpakkespisere” koster kr. 249,95 hos Saxo.com.

.

“Grønt smørrebrød” koster kr. 224,95 og fås i øjeblikket med 15% rabat hos Saxo.com. Opgiv rabatkoden KIRSTEN15, når du kommer frem til betaling.

.

“Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer” koster hos Saxo.com kr. 249,95.

.