Der er sket det glædelige, at der nu sælges flere æg fra fritgående og økologiske høns. Men der mangler stadig næsten 50% for at komme helt over på den gode side af burhønseburet.
Vil du helt undgå æg, fx når du bager, findes der udmærkede alternativer:
alternativer til æg
Du skal også være opmærksom på det produkt, der hedder “No egg”. Det er et glimrende alternativ til æg og fås i helsekostbutikker.
28. oktober
nu er det nemt at printe
Mange af bloggens følgere har haft problemer med at printe opskrifterne ud på bloggen. Der er kommet op til 20 ark ud af printeren med farvebilleder og det hele. Og det er både alt for dyrt og ressourcekrævende.
Klik på share/save under de enkelte indlæg. Klik her på “print friendly”, så kan du fjerne fotoene. Det vil sige, du får kun teksten printet ud.
lav din egen opskriftssamling
Hvis du har lyst til at gemme nogle af opskrifterne, måske med billeder, kan du gøre som en af bloggens trofaste læsere, Erika.
Erika fortæller, at hun gør sådan:
“Via copy/paste henter jeg hele teksten samt fotos over til et word-dokument. Under overskriften indsætter jeg en “tabel” (bare to felter ved siden af hinanden). I det ene kommer ét af dine smukke fotos og ved siden af ingredienserne. Selve teksten placeres under den lille kasse. Nogle gange formindsker jeg skriften for at få plads til hele opskriften på én A4-side, således kan jeg kigge på opskriften mens jeg laver maden uden at jeg skal bladre videre. Plastomslaget beskytter opskriften – det har vist sig at være yderst praktisk.
Desværre må jeg jo begrænse mig til 1 foto, men på bloggen nyder jeg alle dine fotos, som har inspireret mig ikke bare til madlavning men også når jeg selv tager fotos i helt andre sammenhænge.”
Tusind tak til Erika.
flere opskrifter
På den nye blog er det min plan at udsende opskrifter og kommentarer to-tre gange om ugen i stedet for to opskrifter på én gang og om torsdagen. Det betyder, at ugens menu bliver afløst af nyheder et par gange om ugen.
Skriv gerne, hvad du synes om nyheder flere gange om ugen. Tryk på “Kommentarer” tv. under datoen.
spidskålssalat m figner og hasselnødder
der er stadig friske figner
Da jeg for mange år siden for første gang satte tænderne i en figen i Grækenland, var det en åbenbaring.
Den violette, solmodne frugt var sød og blød og smagsmæssig en helt ny knasende oplevelse..
Mange har i år sikkert selv høstet solmodne figner i Danmark, men ellers er de importerede frugter ofte uden stor personlighed, fordi de er høstet alt for tidligt. Men kan du skaffe gode figner, er denne salat en herlig himmerigsmundfuld.
lilla spidskål
Lilla spidskål er et forholdsvis nyt medlem af kålfamilien. Kålen ligner rødkål men smager som spidsksål. Jeg har taget den med i salaten på grund af farven, som spiller fint med de violette figner. Du kan dog sagtens nøjes med en af de to slags spidskål.
Prikken over i’et i salaten er de ristede hasselnødder.
mit egern anbefaler nødder på salaten
Lige uden for køkkenvinduet kommer det lille egern på besøg. Og det synes, det er ekstra dejligt, når der også vanker en nød eller to. Se blot hvordan den lille fyr smiler lykkeligt og fiffigt på billedet tv.
tofarvet spidskålssalat m figner og hasselnødder
1/2 rød spidskål
1/2 grøn spidskål
4 friske figner
50 g hasselnødder
rød eller alm. basilikum
dressing:
4 spsk oliven- eller hasselnøddeolie
2-3 spsk limesaft
2 tsk dijonsennep
evt. ahornsirup
Snit de to slags spidskål fint og bland kålen.
Skær hver figen i 6 både.
Skær nødderne i flager og rist dem gyldne i 1 spsk olie.
Rør dressingen sammen og smag til med sennep, salt, peber, limesaft og evt. sirup.
Hæld dressingen over kålen og vend godt rundt.
Læg fignerne på salaten og drys med nødder og basilikumblade.
tip
Du kan evt. bruge hakkede, tørrede figner i stedet for friske.
Hvis du tilsætter 1 spsk ristede spidskommenfrø i stedet for sennep, får du en anden, interessant smag i salaten.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Flere forskellige råvarer er specielt gode for hjernen. Det drejer sig i høj grad om blåbær, som indeholder en masse antioxidanter. Men også avocado, valnødder og olivenolie er gode til at holde gang i de små grå.
Og så er det værd at bemærke, at fuldkornprodukter også er fremragende hjernemad, der forbedrer hukommelsen og kan standse nedbrydelsen af hjerneceller.
.
rugkerner og spidskål er god hjernemad
Prøv denne ret med cremede rugkerner og grillet spidskål på toppen. Lige nu er der skønne nye spidskål, som smager af sol og sommer.
Klokken er lidt over 9, og lige nu kan du i radioens P1 høre en diskussion om dyrevelfærd. Skynd dig at lukke op.
Her er hårdtslående argumenter for at betale lidt mere for et økologisk æg og lidt mere for mælk, der kommer fra fritgående køer.
Som en person siger lige nu: det er absurd, at vi overhovedet skal diskutere om dyr skal behandles ordentligt. Mange mennesker i Danmark har råd til at købe produkter, der ikke er frembragt ved hjælp af dyremishandling.
Faktisk er det kun 7% af os, der køber økologiske varer.
.
.
slagtekyllingerne lider mest
En burhøne har et A4 ark + et postkort at leve på. Slagtekyllingerne opfedes så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem i deres sidste leveuger. De sidder simpelt hen på kroppen.
Mange af disse pinsler kan vi udrydde, hvis vi vil betale for etisk forsvarligt producerede varer.
Det er DIG, der bestemmer. Landbruget omstiller ikke frivilligt.
Politikenfortæller i dag historien om, at kun 25% af alle danske køer i dag kommer på græs. I 1975 var det tæt på 100%.
Det er stik imod dyrenes natur. Køer skal have frisk luft – og ikke mindst græs. Det er de født til.
At køerne lever hele deres liv i stalden går naturligvis ud over både deres trivsel – og dermed også over næringsindholdet i mælken.
.
omega 3 fedtsyre
Mælk fra køer, der går på græs, indeholder væsentlig mere af den livsvigtige omega 3 fedtsyre samt A-vitamin.
Og smagen må man heller ikke glemme: mælk og fløde fra økologiske køer smager langt bedre. Man kan roligt sige, at man på flere måder får en bedre smag i munden ved at vælge økologiske mælkeprodukter.
I denne salat med jordbær og mormordressing kan bruges enten sojafløde eller piskefløde. Begge dele fås økologisk.
Mon ikke mange skal ud at nyde naturen her i weekenden. Jeg sidder selv i sommerhuset og nyder en dejlig salat med de første danske jordbær. Faktisk en rigtig dansk sommersalat.
Asparges kan nydes på utallige måder. I denne uge har jeg brugt dem i en hurtig tærte.
Aspargesene skal ikke koges først. Men hvide asparges skal skrælles. Grønne behøver normalt ikke at skrælles, men jeg skræller alligevel altid det nederste stykke i stedet for at brække det af, som mange gør. På den måde undgår man spild.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
… når det handler om en kræfthæmmende grøntsag. Det har videnskaben forlængst slået fast. Nu er det så også blevet påvist, at man skal spise broccolien så rå som muligt. Det vil sige helst rå, men ellers blot blancheret i et minuts tid.
Jeg er ikke selv helt vild med rå broccoli, så jeg kommer kålen i kogende vand et lillebitte øjeblik, til den skifter farve. Derefter kommer den under den kolde hane.
broccoli – rå og potent
Den seneste forskning har også vist, at man ikke får udbytte af de sunde stoffer, hvis man får dem i pilleform. Men det er jo også meget sjovere at spise broccolien – og i øvrigt de andre kåltyper, som alle indholder stoffer, som kræftceller bestemt ikke bryder sig om. Men broccolien er den kåltype, der er mest potent.
Prøv en indisk ret med to slags kål: broccoli og blomkål. Her simrer kålen blot med til den er varm.
Det er første dag i kartoffelferien, men i dag er der nok ikke så mange børn, der er ude og tage kartofler op.
Ferien går sikkert med mere kreative ting. Og man KAN jo, som pigen her fra 1959, stadig skære figurer af kartofler eller lave trykklodser.
mad med kartofler
Mere fornuftigt er det dog at spise kartoflerne. Der findes tusindvis af opskrifter på lækre kartoffelretter, og på en kølig oktoberdag i ferien, kan det være passende at vælge en varmende kartoffelsuppe.
Mens det i årevis var 60% af danskerne, der spiste buræg, ser det nu ud til at lysne lidt for de stakkels æglæggere.
I de første 6 måneder i år, har butikkerne solgt 4,2 millioner økoæg. Det er en fremgang på 13% i forhold til året før.
Det betyder, at hvert 5. solgte æg er økologisk. Men ærlig talt: hvorfor findes der ikke KUN økoæg?
undskyldninger duer ikke
At købe andet end økoæg er dyremishandling, og selv det mest skrabede bugdet burde støtte dyrevelfærden, for prisforskellen er ikke så stor, at man kan bruge den som undskyldning.
Aarstiderne har netop udsendt en ny kogebog med opskrifter på grønt-, fiske- og kødretter, “Aarstidernes nordiske hverdagsmad”.
For nylig hørte jeg en af Aarstidernes ledere udtale, at vi burde spise mindre kød. Det fremgår desværre ikke af den i øvrigt udmærkede bog. Grøntsagsretterne er virkelig fristende, og der er mange gode ideer, men det undrer mig lidt, at det animalske fylder SÅ meget i en bog fra de gode grøntsagsformidlere.
brug fantasien
Men man kan købe bogen alene for billederne. Fotoene er optaget af en af mine egne yndlingsfotografer, Columbus Leth.
Når man er mæt af billederne, kan man spise sig igennem de lækre og nemme grøntsagsretter – og derefter kan man bruge sin egen fantasi og erstatte fisk og kød med tofu, bønner eller hvad man kan lide af proteiner.
Det er erfarne folk som Aarstidernes Søren Ejlersen og de garvede madskribenter Trine Hahnemann og Carsten Kyster, der står bag bogens opskrifter. Det borger for kvalitet. Forfatterne bruger stort set de gode, danske grøntsager, og retterne er nemme og hurtige at tilberede.
En helt anden sag er, at Aarstiderne nu er leveringsdygtig i kasser med både vegetar- og veganermad. Det er et fantastisk fint initiativ, som kan være en stor lettelse for folk, der gerne vil skære ned på kødforbruget eller leve helt grønt.
I kasserne kommer nemlig alle de produkter, som skal bruges i opskrifterne, og som somme tider kan være vanskelige at finde, hvis man bor langt fra helsekostbutikker eller store supermarkeder.
a r t i s k o k k e n – d e n l æ k r e t i d s e l
blomst med klasse
Jeg synes, artiskokken er en fornem grøntsag. Den lukker sig utilnærmelig om sit velsmagende indre. Måske er den lidt knibsk, fordi den ikke er nogen grøntsag men en tidselblomst.
Selv om artiskokker stadig ikke er særlig spist i Danmark, har vi kendt dem i mange år. De var fast bestanddel i de gamle slotshaver og andre større haver, hvor herkabet måske oven i købet havde været i Frankrig og set, at man kunne spise den mærkelige tidselblomst.
Ingen anden grøntsag eller frugt spises med så langsom nydelse som artiskokken. Blad for blad suger man frugtkødet af bladene, indtil man kommer ned til det “allerhelligste”, selve hjertet og bunden, som er den helt sublime nydelse.
leveren elsker artiskokker
Artiskokker er ikke blot lækre, de er også enormt sunde. Artiskokker indeholder bl.a. jern og zink, og de har adskillige sundhedsfremmende egenskaber. Og så indeholder de KUN 20 kalorier pr. 250 g.
Artiskokker styrker lever- og galdefunktionen samt fordøjelsen, de er kolesterolsænkende, de stabiliserer blodsukkeret, og de modvirker ødemer.
H.C. Andersen skrev om artiskokken
H.C. Andersen skrev om artiskokken i eventyret “Gartneren og Herskabet”. Her kalder digteren artiskokken for ærteskokken, og vi får historien om, hvordan den smukke blomst, “Hindostans Lotus”, begejstrer herskabet, indtil de finder ud af, at den prægtige blå blomst blot er en simpel vækst fra køkkenhaven.
Men det vi spiser, er blomsterstanden, inden artiskokken springer ud i sin blå-violette farve.
Artiskokkerne ovenfor er de små babyartiskokker, som skal bruges i ugens salat.
artiskokker på Frilandsmuseet
På Frilandsmuseet kan man i køkkenhaven med gamle sorter se gammeldags artiskokker, der er mere åbne i bladene, end de artiskokker vi spiser i dag.
Her er artiskokkerne i blomst i haven med de gamle sorter på Frilandsmuseet.
babyartiskokker trimmet til grillning
Inden artiskokkerne lægges under grillen, skal de yderste grove blade fjernes.
Her bliver artiskokkerne grillet over gløder, men de grilles også nemt og hurtigt under grillen i ovnen.
man kan også nyde de store artiskokker
Lige nu er det også oplagt at spise de store globeartiskokker, fx med en kantarelstuvning.
Denne salat kan næsten spises som en hovedret med godt, gedigent brød til. Hvis du desuden serverer en mættende, pureret suppe først, skulle du være sikker på, at alle bliver glade. Prøv fx den krydrede linsesuppe.
. ideer til alle julens og nytårets fester – nu med 50% rabat! Så er vi kommet ind i dejlige december med klokkeklang og klejner […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
