Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mynteArkiv

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

gazpacho – spansk tomatsuppe

Skrevet af , Posted in supper

gazpacho – spansk tomatsuppe

gazpacho.a

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Den klassiske spanske gazpacho er en dejlig sommersuppe. Med solmodne tomater er den helt i top, men er det ikke sæson, går det også fint at bruge økologiske tomater i dåse.

.

 

½ kg tomater (evt. 1 dåse økologiske tomater)

1 stor rød peberfrugt

125 g salatagurk

2 spsk hakkede skalotteløg

2 fed hakkede hvidløg

2 skiver halvtørt, lyst brød

ca. 6 dl grøntsagsbouillon

2 spsk friske mynteblade

2 spsk friske basilikumblade

½ dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

salt, peber, råsukker

4 spsk olivenolie + 4 tsk

evt. grøn og gul peberfrugt til pynt

 

Skær tomaterne i mindre stykker. Skær peberfrugt (fjern kerner og frøstol) og agurk i terninger.

Kom grøntsagerne i en dyb skål sammen med skalotteløg, hvidløg og smuldret brød.

Tilsæt bouillonen og purér suppen med en stavblender. Den må gerne være lidt grov.

Riv krydderurterne i små stykker og kom dem i suppen sammen med olien.

Smag til med citronsaft, salt, peber og sukker.

Lav gerne suppen i god tid, evt. dagen før den skal serveres, og sæt den i køleskabet.

Servér suppen kold, evt. med små terninger af peberfrugt og agurk. Sæt også 1 tsk olivenolie på hver portion.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

gazpacho.1

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

taboulleh – bulgursalat fra Mellemøsten

Skrevet af , Posted in salater

bulgursalat fra Mellemøsten

taboulleh

Taboulleh er en klassisk salat fra Mellemøsten – lavet med de knuste hvedekerner, bulgur, og med en dejlig krydret dressing.

 

hak persillen fint

En af hemmelighederne ved en god taboulleh er ekstremt finthakket persille og en masse mynte.

 

taboulleh.3taboulleh.persille

 

taboulleh – bulgursalat fra Mellemøsten

250 g bulgur

100 g persille

20 g mynteblade

½ salatagurk

250 g tomater

50 g skalotteløg

dressing:

2-3 kardemommekapsler

2 tsk korianderfrø

3 tsk spidskommenfrø

2 tsk stødte nelliker

3 tsk stødt kanel

1 tsk reven muskatnød

1 tsk friskmalet peber

¾ dl olivenolie

4-5 spsk citronsaft

2 fed hvidløg

 

Sæt bulguren i blød i vand en halv times tid. Afdryp den og kog den i dobbelt mængde vand tilsat lidt salt ca. 15 minutter. Alt vandet skal være kogt væk. Afkøl kornene.

Hak persillen mega-fint. Hak mynten lidt grovere. Vend urterne grundigt i bulguren.

Skær agurken og tomaterne i bittesmå terninger (fjern kernerne fra tomaterne).

Hak ligeledes skalotteløget fint. Bland grøntsagerne i bulguren.

Tak kornene ud af kardemommekapslerne og rist dem på en tør pande sammen med koriander og spidskommen.

Stød de tre krydderier i en morter og bland dem med de fire andre krydderier.

Rør olien med citronsaft og presset hvidløg. Tilsæt krydderierne og smag til med salt, citronsaft og måske lidt flere krydderier.

taboulleh.1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

linsesalat m. urte/hvidløgsdressing

Skrevet af , Posted in salater

.

lækre proteiner 

linser med valnødder og bladselleri

Du kan bruge enten de mørke belugalinser eller sorte bønner til salaten.

Du kan se belugalinserne på fotoet nedenfor i glasset tv.

 

linser 3 glashvidløg i skål

linsesalat m. urte/hvidløgsdressing 

150 g belugalinser eller sorte bønner

2 stilke bladselleri

2 spsk finthakket jalapenopeber (købes i glas i supermarkedet)

2 spsk finthakkede skalotteløg

25 g hakkede valnødder

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk riseddike eller citronsaft

4 spsk hakket persille

2 spsk snittet mynte

1-2 fed hvidløg

Kog linserne i rigeligt vand 15-20 minutter. Hvis du bruger sorte bønner, så udblød dem natten over og kog dem i nyt vand 30-40 minutter.

Afdryp og afkøl linser eller bønner.

Snit bladsellerien fint og bland den i linserne sammen med jalapenopeber, skalotteløg og valnødder.

Rør en dressing af olie, eddike og urter. Pres hvidløget og tilsæt det sammen med et par spsk vand.

Smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

.

Share