Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

leverpostejArkiv

fredag

10

maj 2024

6

KOMMENTARER

leve(r)postej version 2.0 med plantestykker

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, pålæg, smørrebrød

.

fremtidens proteiner findes i en pose – klar til brug

Tilskyndet af en stor artikel i Politiken den 5. maj om de proteinrige produkter fra PlantMate, vil jeg gøre opmærksom på en virkelig god postej med plantestykker fra PlantMate.

PlantMate’s produkter er meget protein- og fiberrige, og baseret på ærter og bønner. De er 100% økologiske samt gluten- og sojafri, og så er de uden tilsætningsstoffer.

PlantMate satser på råvarer, der kan dyrkes i Danmark, som ærter, hestebønner og lupiner.

De tørrede plantestykker, som produceres i mange former og faconer, har ingen smag i sig selv, så man kan selv tilsætte nøjagtig den smag, man ønsker.

Plantestykkerne har meget lang holdbarhed, og er langt billigere end kød (både hvad angår pengepung og klimabelastning). Der indgår heller ikke dyremishandling i dette fremtidens protein.

Plantestykkerne er velegnede til postejer, frikadeller og bøffer, til spaghetti bolognese og andre pastaretter, til sammenkogte retter og til pålægssalater.

PlantMate’s produkter kan købes i supermarkeder og helsekostbutikker.

.

en vinderpostej

Denne postej med plantestykker har en struktur, der minder om en kødbaseret leverpostej. Mange plantespisere vil gerne spise noget, der minder om det, de er vant til. Det er der mulighed for med denne opskrift.

Postejen fungerer lige godt som middagsret, som frokostret og som pålæg.

.

bemærk postejens overflade

Se lige postejens overflade. Den er blevet “opfundet”, fordi en følger spurgte, om jeg havde idé til, hvordan hans plantepostej kunne få en overflade som en leverpostej.

Det havde jeg ikke, så jeg måtte i gang med nogle forsøg. De resulterede i denne “topping” af plantefløde, tamari, olie og maizenamel. Den fungerer ret godt, synes jeg.

.

leve(r)postej version 2.0 med plantestykker

(4 personer)

50 g plantestykker fra PlantMate

75 g hasselnødder (eller andre nødder/mandler)

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g champignon

1 spsk citronsaft

50 g havregryn

1-1 ½ dl plantefløde + ½ dl olivenolie

2-3 spsk tamari

evt. 1 tsk flydende røg

ca. 1 spsk smuldret tørret salvie

salt, friskkværnet peber

topping:

1 spsk plantefløde

1 spsk tamari

1 spsk olivenolie

2 tsk maizenamel

salaten består af snittet rød spidskål, pærer, rosiner og hasselnødder

 

Sæt plantestykkerne i blød i vand, der dækker, 20-30 minutter.

Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter.

Hak svampene og tilsæt dem sammen med citronsaften. Svits til svampene er bløde.

Blend nødderne i en foodprocessor.

Pres al væden ud af plantestykkerne og kør dem ligeledes i foodprocessoren sammen med løg/svampe.

Tag farsen over i en skål og rør havregrynene i sammen med 1 dl fløde og ½ dl olivenolie.

Smag godt til med tamari, evt. flydende røg, salvie, salt og peber.

Lad farsen hvile en halv times tid.

Smag til igen og vurdér konsistensen. Farsen skal være tilpas fast. Tilsæt om nødvendigt mere væde eller flere havregryn og evt. salvie.

Pres farsen godt sammen i en ovnfast form.

Rør ingredienserne til toppingen sammen og smør det på postejens overflade.

Sæt postejen i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. Sluk for varmen og lad postejen stå endnu et kvarters tid i ovnen. Hold øje med at overfladen ikke bliver for mørk.

Postejen kan serveres lun eller kold med ristede svampe og “bacon”.

.

postejen er velegnet som pålæg 

Postejen kan bruges til en almindelig flad postejmad – eller den kan serveres som et flot stykke smørrebrød – måske pyntet med ristede svampe og sprød bacon.

.

plantebacon

sprød daikon”bacon”

½ kinaradise

1-2 tsk salt

1-2 spsk tamari

2 spsk ahornsirup eller anden sirup

3 spsk olivenolie

½ tsk flydende røg

rapsolie til stegning

 

Skær – på den lange led – det ønskede antal skiver af kinaradisen. Drys dem med salt og lad dem stå en halv times tid.

Skyl saltet godt af. Det er vigtigt, da ”baconen” ellers kan blive for salt.

Rør tamari, sirup, olie og røg sammen. Smag til.

Læg skiverne i marinaden og vend godt rundt.

Steg skiverne i rigeligt, godt varm rapsolie.

Læg skiverne på fedtsugende papir. Brug dem straks, da ”baconen” ellers bliver blød.

.

Share

tirsdag

1

december 2020

20

KOMMENTARER

leve(r)postej med tangbacon

Skrevet af , Posted in frokostretter, julemad, madpakke, vegansk julemad

.

også små frokoster fortjener lækker mad

Ligesom de tidligere år i december udsender jeg i år en rigtig GRØN 🌲 julekalender med 24 forskellige forslag til bæredygtig julemad: frokostretter, hovedretter, årets julemiddag, den ultimative julesovs, salater og andet tilbehør.

Nogle af ideerne kender du måske i forvejen, andre er helt nye opskrifter udarbejdet til dette års julekalender.

I julekalenderens låge nr. 1 finder du et bud på fremtidens leverpostej: en såkaldt leve(r)postej! I år kommer vi ikke til de store julefrokoster med mange mennesker og (alt for) bugnende fade. Og faktisk kan det være meget hyggeligere at samles i små selskaber, for julehygge og lækker mad skal vi have. Men måske vi skulle fejre en “lidt men godt”-jul i år?

Når jeg tænker på, hvilket madorgie julen sædvanligvis har været, og hvor meget mad, der smides ud i december måned, er det nyttigt med en lille “tænke”pause. Et tilbud om at revidere vores madvaner, om beskaffenhed og mængder, tænke over dyrenes elendige forhold og klodens tilstand. Det betyder heldigvis ikke fravalg – men tilvalg af helt nye store smagsoplevelser.

Måske kan vi nøjes med lidt mindre i år? Og spiser vi grønt, kan vi glæde os over, at det er både dyre-, krop- og klimavenligt.

Jeg håber, du vil tage godt imod mine december-ideer og nyde dem med de mennesker, du holder af.

.

postej med svampe og “bacon”

Denne postej kan serveres som en frokostret med svitsede svampe og sprød “tang”bacon.

.

postej er yndlingspålæg

Der er utallige muligheder for lækkert pynt på en postejmad. Ovenfor er det svitsede svampe og tang-“bacon”. Du kan også vælge marinerede agurker og/eller rødløg. Se opskrifter her.

.

fremtidens kød er plantebaseret

Linser er som skabt til postej. De indeholder gode og klimakærlige proteiner. Der er ca. 25 g proteiner pr. 100 g linser. Det er det samme som i kyllingekød, mere end i roastbeef og dobbelt så meget som i æg.

Desuden er postejen kalorielet og helt fri for kolesterol.

.

leve(r)postej med svampe og tangbacon

(4 personer)

300 g linser (grønne, brune eller “du puy” linser)

100 g skalotteløg

4 fed hvidløg

4 spsk kokosolie

200 g svampe + evt. flere til topping

50 g hasselnødder eller valnødder

1 økologisk citron

2 tsk tørret timian

1 spsk tørret, smuldret salvie

4 spsk tamari

4 spsk olivenolie

.

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem og findel dem i food processoren. Du kan også bruge en stavblender, så kan du bedre styre, at postejen ikke bliver for lind.

Hak de to slags løg og svampene. Svits dem i olien ca. 5 minutter.

Rør løg og svampe i de purerede linser. Hak nødderne fint og tilsæt dem.

Smag til med citronsaft, lidt reven citronskal, krydderurter, tamari og peber.

Rør 4 spsk olivenolie i postejen – eller udelad olien hvis du tæller kalorier.

Bag postejen i en 190 grader varm ovn, til overfladen er gylden, 30-40 minutter.

Hvis du vælger svampe som topping så skær ca. 150 g svampe i kvarte eller skiver og svits dem i lidt olie, til de er gyldne. Smag til med salt, peber og citronsaft.

 .

sprød tang”bacon”

3 spsk tamari

1/2 spsk ahornsirup

2 tsk røget paprika

1 spsk ristet sesamolie (kan udelades)

1/2 tsk flydende røg (kan udelades)

6-8 stykker ”bacon”tang (savtang) eller 2-3 risplader (dem der bruges til vietnamesiske forårsruller)

.

Rør de fem første ingredienser sammen til en marinade. Smag til. Marinaden skal smage lidt røget men pas på med den flydende røg og kom den kun i marinaden dråbevis. Hvis der kommer for meget i, får marinaden en ubehagelig skarp smag.

Hvis du bruger risplader så klip dem i strimler med en saks og læg dem et øjeblik i meget varmt vand i en tallerken. Lad vandet dryppe af og vend strimlerne i dressingen.

Tangen pensles blot med marinaden.

Du kan enten stege ”baconen” på en pande i lidt olie, eller du kan bage den i en 150 grader varm ovn 15-20 minutter. Hold øje med at ”baconen” ikke bliver for mørk.

..

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

menu uge 36, 2012 – til indisk tempelfest

Skrevet af , Posted in rejser, ugens menu

12. september 2012

 

e n  r i g t i g  s t i n k e r

 

lugten af leverpostej

Jeg har altid syntes, at leverpostej lugter rigtig grimt. 

Det er jeg ikke ene om. Især de mennesker, der bor omkring Styhns leverpostejfabrik i Roskilde har tabt tålmodigheden. De vil ikke mere finde sig i stanken fra fabrikken.

Nu er det ikke alene folk på landet, der skal finde sig i de enorme luftgener fra de levende grise. Nu stinker fremstillingen af en af deres organer så meget, at naboerne til fabrikken ikke kan holde det ud.

Stryhn-fabrikken skulle være kommet med en handlingsplan i denne uge, men har fået henstand til sidst på måneden.

Jeg håber, det bedste for de stakkels naboer til Stryhn.

 

 

men hvorfor spise postej fra dyr?

Vi er i Danmark så hjernevaskede med leverpostej fra dyr, at de fleste slet ikke tænker på, at man kan lave en lækker og skønt duftende postej af produkter fra planteriget.

Jeg har opfundet postejen: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej, fordi den – i al beskedenhed – på alle måder vinder over den, der er lavet af lever fra dyr. I min udgave er postejen fremstillet af klimavenlige, sunde og lækre produkter, der ikke belaster kroppen eller kloden. Der er heller ikke noget kolesterol i den. Og så er den kalorielet. 

Hvis du vil prøve den, så klik på billedet.

 

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

c o o l  q u i n o a  o g  s t r i b e d e  b e d e r  

.

.

stribet mad

Faktisk er jeg imod, at man manipulerer for meget med vores fødevarer, men jeg synes alligevel, at den stribede rødbede er en dejlig charmetrold i salatskålen.

Den rød-hvide rødbede ser vidunderligt dansk ud, og så synes jeg, den smager en anelse mindre kraftig end den gennemfarvede rødbede. 

Man kan koge den stribede rødbede som alle ande rødbeder, men den er lækrest og kønnest i rå form.

Jeg vil anbefale den i en salat med de sunde og proteinrige quinoafrø.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

quinoasalat med stribet rødbede og granatæblekerner

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. september 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

f l o t  n y  g r ø n  k o g e b o g

 

.

superkok udgiver vegetarisk kogebog

I gamle dage, da Nikolaj Kirk med grønt hår og hanekam turnerede meget rundt på stjernerestauranterne i København, var jeg altid i hælene på ham. Jeg spiste mig igennem hans fantastiske kreationer med stor glæde.

Han var dengang foregangsmand for vegetarisk gourmetmad, og jeg elskede ham for det. Han var med til at løfte den grønne mad ud af de fordomme og den uvidenhed, der i mange år var om, at vegetarisk mad var kedelig mad. Det er jo lige netop det modsatte, der er tilfældet. Og det har Nikolaj Kirk været med til at gøre opmærksom på.

Min beundring for Nikolaj Kirk har derfor altid været megastor. Megastor var derfor også min bedrøvethed over, at han deltog i et program som “Nak & æd”. Ganske vist har jeg ikke set udsendelserne, men jeg tror, det gik ud på at dræbe vilde dyr og æde dem. Ikke spise dem, nej ÆDE dem. Hvad er det for en respektløshed overfor levende væsener? Desuden er det en fuldstændig vanvittig idé i et land, hvor vi i forvejen vælter os i mad.

For mig var de programmer det vilde ridt ud over mad-perversitetens sletter på linie med Noma, hvor der nu serveres levende myrer. Det skrev jeg om i sidste uge.

.

grønt grundkøkken

Ovenstående bemærkninger skal dog ikke komme Nikolaj Kirks og Mikkel Maarbjergs nye bog, “Grønt grundkøkken” til skade. Det ER en dejlig bog, som alle grøntsagselskere bør have på hylden.

Først og fremmest er jeg glad for det store indledende afsnit, der er et leksikon over de enkelte grøntsager. Her er megen god viden at hente. Her er både grøntsagernes historie, råd om indkøb og opbevaring, anvendelse etc.

Det siger næsten sig selv, at opskrifterne er brillante. Det her er vegetarisk gourmetmad. Det er super lækre ting, men som i de fleste kogebøger skrevet af ikke-vegetarer kniber det med hovedretterne. Hvad GØR man egentlig, når man ikke spiser kød? Her er ganske vist brugt tofu, bønner, linser og korn, men de fleste opskrifter vil jeg anse for forretter eller tilbehør til mere bastante ting som plantepostejer, planterikadeller etc. 

Men er du allerede vegetar, ved du, hvordan du laver de retter, og så er der i “Grønt grundkøkken” et vældorado af ideer til lækkert tilbehør. Og du kan jo også vælge at servere to-tre af retterne og på den måde få alle næringsbehov opfyldt.  Der er i al fald smagsoplevelser for alle pengene!

Desuden kan bogen meget vel være med til at sætte mere grønt på den traditionelle danske kød-tallerken. Og alene det skal Nikolaj Kirk have tak for!

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg: Grønt grundkøkken. 434 sider. Politikens Forlag. Indb. kr. 350,00

Bogen kan købes her: www.saxo.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. september 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

 d a g e n s  g o d e  n y h e d

.

.

økologiske æbler hitter

Det er meget glædeligt, at forbruget af danske, økologiske  æbler er steget markant. Udenlandsk frugt er alt for ofte sprøjtet med gift – og hvorfor i alverden spise æbler fra Chile eller Frankrig, når vi har de skønneste æbler i Danmark?

Sådan tænker mange efterhånden, for i 2011 spiste vi i Danmark 1911 ton økologiske æbler. Det er en stigning på 266% i forhold til 2003, hvor vi spiste 511 ton økologiske æbler.

.

æbler i dressingen

I denne salat med perlebyg (eller rug eller spelt) og brombær er der brugt revne æbler i den lækre senneps/æblemayo, der udgør dressingen.

Det er ikke det store æbleforbrug, der finder anvendelse her. Men har du alligevel lyst til at prøve salaten, så klik på billedet.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

d a g e n s  d å r l i g e  n y h e d

.

ægte bankekød

Antallet af svin der mishandles på vej til slagteriet er i stærk stigning.

I 2009 var der 74 politianmeldelser for vold mod svinene

I 2010 var der 153 anmeldelser

I 2011 var antallet 180

Svin har nogenlunde samme smertetærskel som mennesker (som svin i øvrigt ligner på mange andre måder), så der er ingen tvivl om, at dyrene lider. Og disse tal er kun toppen af isbjerget. Masser af mishandling bliver aldrig opdaget eller anmeldt.

Pudsigt nok er der ingen, der har ansvar for overgrebene. Hverken landbrugets transportselskab, SPF-Danmark, slagterigiganten Danish Crown eller landbruget selv, repræsenteret ved Landbrug og Fødevarer, har nogen andel i lemlæstelserne. Der er simpelt hen trængsel ved håndvasken.

Det må altså være perverse folk udefra, der kommer og mishandler dyrene på vej til slagteriet! Interessant.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

t i l  t e m p e l f e s t  i  i n d i e n

 

.

festivalsæsonen starter

I næste uge begynder sæsonen for tempelfestivaller i Indien. Først er det elefantguden Ganesh der skal fejres til tilbedes, og derefter går det videre med alle de andre, tusindvis, af guder.

Det er storslåede begivenheder med fest, farver og støj … og masser af dejlig mad.

 

.

er guderne mon tunghøre?

Godt nok har inderne tusindvis af guder, der kan påkaldes, men gad vide, om de alle er tunghøre?

En indisk tempelfest er en overmåde larmende ting. Bønnerne messes i mikrofon og høj popmusik afspilles, så det kan høres i adskillige kilometers afstand. Alt sammen for at glæde guderne og selv sikre sig et godt liv. 

Når de lokale tempelfester afholdes, betyder det, at der i store områder hænges megastore højttalere op i palmerne, og de drøner budskaberne ud i landskabet – dag og nat.

Første gang, jeg oplevede fænomenet, glædede jeg mig til aften, for så måtte det jo ophøre, i al fald senest ved sengetid. Men nej, den øresønderrivende larm fortsætter natten igennem.

Inderne elsker den høje musik og al festivitasen, alt imens jeg sender en helt personlig tak til guderne, fordi ørepropperne er opfundet.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Den seneste tempelfest, jeg oplevede, var i et stort område beplantet med palmer ved kysten syd for Trivandrum i Kerala i Sydindien.

Tilsyneladende tilfældigt spredt i palmelundene ligger der små templer og  masser af farvestrålende stupaer bemalet med smukke tegn og – i anledning af festivalen – alverdens farvestrålende pynt som parasoller i alle regnbuens farver og masser af glitter. Her er pynt, som minder om vores julepynt, blot hængt op mellem palmerne.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Små templer putter sig mellem palmerne, mange spritnye og solgyldne som dette her. Farveglæden og kontrasterne er lige til at blive glad af.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Guderne stiller sig ikke tilfreds med bønner og høj musik. De skal også have mad, og det forstår en madelsker som jeg godt. Det skal helst være bananer, mangofrugter, kokosnødder eller papaya – og så selvfølgelig masser af blomsterkranse.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

… og kulørte lamper!

Nedenfor tager de brahminske præster sig en slapper mellem bønnerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Origami af blade er smuk pynt mellem palmerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Ude under palmerne finder man også nogle af de lokale med deres egne små køkkener.

Mens risen sagte koger, popmusikken drøner og brahminerne messer, sænker solen sig langsomt i Det arabiske Hav.

Endnu en guddommelig dag i Sydindien er til ende.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mad er en gave

 

Sådan ser gryden ud for millioner af indere: TOM!

På grund af vores manglende lyst til at fordele verdens goder, er der ikke mad nok til alle.

Men ved at spise fx denne uges retter, er vi med til at skabe balance.

Ugens hovedret er en enkel men velsmagende indisk ret med søde kartofler i kokosmælk.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

brød eller ris til linseretten

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De søde kartofler er velegnede i den let krydrede indiske ret. De passer fint sammen med kokosmælk, chili og garam masala.

Du kan servere det sprøde brød fra Mellemøsten, lavash til – og/eller en rissalat.

 

Du kan også vælge brune ris med kidney- og edamamebønner.

Også en spicy spidskålssalat er fin til hovedretten, se nedenfor.

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

indisk linseret med søde kartofler og chili

Mange indiske retter er superenkle. Det gælder også denne linseret mod kokosmælk. Hvor chilistærk den skal være, bestemmer du selv.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

spicy spidskålssalat med chili og koriander

Salaten er ikke specielt indisk, men den passer godt til linseretten.

Hvis du synes, der er chili nok i hovedretten, så udelad den i salaten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

Share