Her er en yin-yang-tallerken med eksempel på dét, jeg kalder mindful mad. Men hvad er mindful mad? I min optik er det mad, hvor man har tænkt, før man åbner munden.
Man har tænkt over, hvor mange mennesker og dyr, der har lidt for at producere den pågældende fødevare, man har tænkt over, om det er lokale produkter eller om det er grøntsager importeret fra den anden side af kloden. Og så har man selvfølgelig også været egoistisk og tænkt over, hvor meget godt den pågældende mad kan gøre for ens egen krop.
Yin og yang er den kinesiske betegnelse for de feminine og de maskuline energier – eller al tings iboende dualitet, se mere om yin yang her. Hvis disse energier er i balance, tror jeg på, at vi vil få en dybere forståelse for, hvad det er, vi gør mod dyrene og mod kloden (og i sidste ende mod os selv). Så vil vi helt automatisk vælge mindful mad.
Jeg har arrangeret retten som et yin-yang-tegn. Så megen energi behøver du ikke at lægge i retten. Den kan sagtens serveres i to skåle.
.
i mindful mad er der balance mellem syre og base
Hvis yin og yang er i balance i maden, betyder det som ekstra gevinst, at der vil være en nogenlunde ligevægt mellem syredannende- og basedannende produkter. De fleste mennesker spiser alt for meget syredannende mad (bl.a. kød, æg, ost, sukker, mel, bælg- og kornprodukter).
Overskud af syre i maden er belastende for kroppen og sættes bl.a. i forbindelse med udvikling af kræft.
.
kød er IKKE mindful mad
Jeg er ikke meget for at lægge et stykke kød på siden her, men jeg gør det, fordi det illustrerer et rendyrket eksempel på mad, der IKKE er mindful.
Den mening deler Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer, IKKE. Det kunne man læse om i Politiken i lørdags. Vi var vist nogle, der tabte gaflen i forundring over de udmeldinger, direktøren kommer med. Der var tale om manipulation og fordrejede sandheder. Er det mon et udslag af, at alternative facts også har slået igennem i Danmark? Jeg kunne ikke sidde de mange misvisende påstande overhørig og skrev et indlæg på Facebook.
Mindful mad er som regel også en fryd for øjnene. Her på tallerknen er det ikke netop noget farveorgie, så jeg anbefaler, at du serverer en kulørt salat til retten. I sig selv er retten ekstrem enkel med blot blomkål og linser. Derfor vil det være passende med mindst én salat som tilbehør, hvis alle skal være mætte.
Jeg har altid syntes, at leverpostej lugter rigtig grimt.
Det er jeg ikke ene om. Især de mennesker, der bor omkring Styhns leverpostejfabrik i Roskilde har tabt tålmodigheden. De vil ikke mere finde sig i stanken fra fabrikken.
Nu er det ikke alene folk på landet, der skal finde sig i de enorme luftgener fra de levende grise. Nu stinker fremstillingen af en af deres organer så meget, at naboerne til fabrikken ikke kan holde det ud.
Stryhn-fabrikken skulle være kommet med en handlingsplan i denne uge, men har fået henstand til sidst på måneden.
Jeg håber, det bedste for de stakkels naboer til Stryhn.
men hvorfor spise postej fra dyr?
Vi er i Danmark så hjernevaskede med leverpostej fra dyr, at de fleste slet ikke tænker på, at man kan lave en lækker og skønt duftende postej af produkter fra planteriget.
Jeg har opfundet postejen: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej, fordi den – i al beskedenhed – på alle måder vinder over den, der er lavet af lever fra dyr. I min udgave er postejen fremstillet af klimavenlige, sunde og lækre produkter, der ikke belaster kroppen eller kloden. Der er heller ikke noget kolesterol i den. Og så er den kalorielet.
Faktisk er jeg imod, at man manipulerer for meget med vores fødevarer, men jeg synes alligevel, at den stribede rødbede er en dejlig charmetrold i salatskålen.
Den rød-hvide rødbede ser vidunderligt dansk ud, og så synes jeg, den smager en anelse mindre kraftig end den gennemfarvede rødbede.
Man kan koge den stribede rødbede som alle ande rødbeder, men den er lækrest og kønnest i rå form.
Jeg vil anbefale den i en salat med de sunde og proteinrige quinoafrø.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
quinoasalat med stribet rødbede og granatæblekerner
I gamle dage, da Nikolaj Kirk med grønt hår og hanekam turnerede meget rundt på stjernerestauranterne i København, var jeg altid i hælene på ham. Jeg spiste mig igennem hans fantastiske kreationer med stor glæde.
Han var dengang foregangsmand for vegetarisk gourmetmad, og jeg elskede ham for det. Han var med til at løfte den grønne mad ud af de fordomme og den uvidenhed, der i mange år var om, at vegetarisk mad var kedelig mad. Det er jo lige netop det modsatte, der er tilfældet. Og det har Nikolaj Kirk været med til at gøre opmærksom på.
Min beundring for Nikolaj Kirk har derfor altid været megastor. Megastor var derfor også min bedrøvethed over, at han deltog i et program som “Nak & æd”. Ganske vist har jeg ikke set udsendelserne, men jeg tror, det gik ud på at dræbe vilde dyr og æde dem. Ikke spise dem, nej ÆDE dem. Hvad er det for en respektløshed overfor levende væsener? Desuden er det en fuldstændig vanvittig idé i et land, hvor vi i forvejen vælter os i mad.
For mig var de programmer det vilde ridt ud over mad-perversitetens sletter på linie med Noma, hvor der nu serveres levende myrer. Det skrev jeg om i sidste uge.
.
grønt grundkøkken
Ovenstående bemærkninger skal dog ikke komme Nikolaj Kirks og Mikkel Maarbjergs nye bog, “Grønt grundkøkken” til skade. Det ER en dejlig bog, som alle grøntsagselskere bør have på hylden.
Først og fremmest er jeg glad for det store indledende afsnit, der er et leksikon over de enkelte grøntsager. Her er megen god viden at hente. Her er både grøntsagernes historie, råd om indkøb og opbevaring, anvendelse etc.
Det siger næsten sig selv, at opskrifterne er brillante. Det her er vegetarisk gourmetmad. Det er super lækre ting, men som i de fleste kogebøger skrevet af ikke-vegetarer kniber det med hovedretterne. Hvad GØR man egentlig, når man ikke spiser kød? Her er ganske vist brugt tofu, bønner, linser og korn, men de fleste opskrifter vil jeg anse for forretter eller tilbehør til mere bastante ting som plantepostejer, planterikadeller etc.
Men er du allerede vegetar, ved du, hvordan du laver de retter, og så er der i “Grønt grundkøkken” et vældorado af ideer til lækkert tilbehør. Og du kan jo også vælge at servere to-tre af retterne og på den måde få alle næringsbehov opfyldt. Der er i al fald smagsoplevelser for alle pengene!
Desuden kan bogen meget vel være med til at sætte mere grønt på den traditionelle danske kød-tallerken. Og alene det skal Nikolaj Kirk have tak for!
Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg: Grønt grundkøkken. 434 sider. Politikens Forlag. Indb. kr. 350,00
Det er meget glædeligt, at forbruget af danske, økologiske æbler er steget markant. Udenlandsk frugt er alt for ofte sprøjtet med gift – og hvorfor i alverden spise æbler fra Chile eller Frankrig, når vi har de skønneste æbler i Danmark?
Sådan tænker mange efterhånden, for i 2011 spiste vi i Danmark 1911 ton økologiske æbler. Det er en stigning på 266% i forhold til 2003, hvor vi spiste 511 ton økologiske æbler.
.
æbler i dressingen
I denne salat med perlebyg (eller rug eller spelt) og brombær er der brugt revne æbler i den lækre senneps/æblemayo, der udgør dressingen.
Det er ikke det store æbleforbrug, der finder anvendelse her. Men har du alligevel lyst til at prøve salaten, så klik på billedet.
Antallet af svin der mishandles på vej til slagteriet er i stærk stigning.
I 2009 var der 74 politianmeldelser for vold mod svinene
I 2010 var der 153 anmeldelser
I 2011 var antallet 180
Svin har nogenlunde samme smertetærskel som mennesker (som svin i øvrigt ligner på mange andre måder), så der er ingen tvivl om, at dyrene lider. Og disse tal er kun toppen af isbjerget. Masser af mishandling bliver aldrig opdaget eller anmeldt.
Pudsigt nok er der ingen, der har ansvar for overgrebene. Hverken landbrugets transportselskab, SPF-Danmark, slagterigiganten Danish Crown eller landbruget selv, repræsenteret ved Landbrug og Fødevarer, har nogen andel i lemlæstelserne. Der er simpelt hen trængsel ved håndvasken.
Det må altså være perverse folk udefra, der kommer og mishandler dyrene på vej til slagteriet! Interessant.
I næste uge begynder sæsonen for tempelfestivaller i Indien. Først er det elefantguden Ganesh der skal fejres til tilbedes, og derefter går det videre med alle de andre, tusindvis, af guder.
Det er storslåede begivenheder med fest, farver og støj … og masser af dejlig mad.
.
er guderne mon tunghøre?
Godt nok har inderne tusindvis af guder, der kan påkaldes, men gad vide, om de alle er tunghøre?
En indisk tempelfest er en overmåde larmende ting. Bønnerne messes i mikrofon og høj popmusik afspilles, så det kan høres i adskillige kilometers afstand. Alt sammen for at glæde guderne og selv sikre sig et godt liv.
Når de lokale tempelfester afholdes, betyder det, at der i store områder hænges megastore højttalere op i palmerne, og de drøner budskaberne ud i landskabet – dag og nat.
Første gang, jeg oplevede fænomenet, glædede jeg mig til aften, for så måtte det jo ophøre, i al fald senest ved sengetid. Men nej, den øresønderrivende larm fortsætter natten igennem.
Inderne elsker den høje musik og al festivitasen, alt imens jeg sender en helt personlig tak til guderne, fordi ørepropperne er opfundet.
Den seneste tempelfest, jeg oplevede, var i et stort område beplantet med palmer ved kysten syd for Trivandrum i Kerala i Sydindien.
Tilsyneladende tilfældigt spredt i palmelundene ligger der små templer og masser af farvestrålende stupaer bemalet med smukke tegn og – i anledning af festivalen – alverdens farvestrålende pynt som parasoller i alle regnbuens farver og masser af glitter. Her er pynt, som minder om vores julepynt, blot hængt op mellem palmerne.
Guderne stiller sig ikke tilfreds med bønner og høj musik. De skal også have mad, og det forstår en madelsker som jeg godt. Det skal helst være bananer, mangofrugter, kokosnødder eller papaya – og så selvfølgelig masser af blomsterkranse.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Organisationen Landbrug & Fødevarer skønner, at der i Danmark årligt smides mad ud for 16 milliarder kroner.
En stor del af den mad kasseres i private husholdninger. Det er spild af ressourcer, det er spild af penge, det er klimaødelæggende – og det er unfair overfor verdens 1 milliard sultende mennesker.
kom med ideer og vind penge
FDB’s Grønne Idépris sætter i år fokus på det store madspild, der sker i supermarkederne og derhjemme.
Over de næste måneder indsamler FDB gode ideer fra forbrugerne til, hvordan vi kan mindske madspildet hjemme i vores eget køkken, men ideer til hvordan supermarkederne kan blive bedre til at smide mindre mad ud, efterlyses også.
100% chance for gevinst
Vinderen af den bedste forbrugeridé præmieres med 30.000 kr. Men glem ikke, at hvis du ikke vinder de 30.000 kr., er der meget at vinde ved at mindske sit eget madspild!
I øjeblikket får jeg mange forespørgsler på salater med blomkål. Det kan jeg godt forstå, for blomkål er aldeles dejlig, nydt rå i en salat.
At koge blomkål er lidt af en synd, med mindre det er fordi kålen skal blive til en suppe.
Det er interessant, men blomkål opfører sig helt forskelligt afhængig af, om den er skåret i papirtynde skiver – eller om den er delt i buketter. Prøv fx denne salat hvor kålen er høvlet millimetertyndt. Det giver en helt anden smagsoplevelse end de grovere buketter.
Hvidløgsristede sesamfrø og koriander giver salaten et let asiatisk anstrøg.
blondesalat af blomkål med citrondressing og koriander
Den dejlige danske sommer lader vente på sig. Hvad skal man spise i denne halvkolde sommertid? Ja, selvfølgelig de nye kartofler, asparges, gulerødder og ærter.
Men man kan også kigge mod fjernere himmelstrøg og få varmen fra en krydret mangosuppe. Suppen kan serveres varm eller kold – helt afhængig af vejret.
chili giver også varme
Der er chili i suppen. Det lille brændende bæst har rigtig mange gode egenskaber. Rent bortset fra at sætte sit markante præg på alt, hvad frugten kommer i nærheden af, giver chili også varme, hvis man fryser. Er det derimod varmt, åbner chili porerne, så man bedre kan svede. Chili er også rigtig godt for helbredet i al almindelighed, bl.a. virker det kræfthæmmende.
Ngo-organisationen PAN Europe oplyser, at der i Danmark findes op til 30 forskellige giftrester i frugt og grønt. Og desværre er giften i de grøntsager, vi spiser allerflest af, nemlig æbler, salat, tomater og agurker.
gyseren i grøntsagsdisken
Fødevarestyrelsen udsendte i 2011 en rapport om gift i grønt. Der kan man læse, at der i 2010 blev fundet rester af sprøjtegifte i lidt over halvdelen af danske prøver, og tallet for gift i udenlandsk frugt og grønt var helt oppe på 75’%. Det er næppe blevet mindre i mellemtiden!
Der er i høj grad tale om hormonforstyrrende stoffer, men der er også mange andre uheldige virkninger ved at indtage den daglige dosis gift.
køb økologisk
Jeg har sagt det igen og igen: KØB økologisk. Det sikrer din egen krop bedst muligt, men du er også med til at sikre rent grundvand i fremtiden og i det hele taget sikre en ren jord for fremtidens beboere.
TV-udsendelsen forleden om ulovlig salg af giftige sprøjtemidler og gødning understreger, at det er tvingende nødvendigt, at vi forbrugere FORLANGER rene, usprøjtede varer. Så vil disse mennesker – der ikke selv besidder den fornødne moral – ikke kunne sprede deres gift i vores fødevarer. For der er simpelt hen ingen, der vil købe dem, når vi forbrugere siger NEJ.
Nu er det tid til let og lækker sommermad. Hybenroserne blomstrer, de nye kartofler er til at betale, ærterne er store nok, der er masser af danske asparges – og jordbærrene rødmer.
Denne uges salat med jordbær, grønne salatblade og mormordressing bør nydes enten som forret eller efterret. Den specielle smagskombination af sødt og syrligt skal helst nydes for sig.
. grøntsagslækker suppe med masser af energi Denne bønnesuppe er inspireret af den spanske menestrasuppe, der minder om den italienske minestrone. Kort sagt: en enkel suppe […]
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
