Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Landbrug & FødevarerArkiv

fredag

1

maj 2026

0

KOMMENTARER

kartoffel/jordskokkefad med svampe – ”ruskomsnusk”

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en omgang ruskomsnusk

Indenfor den næste uges tid dukker dronningen af alt grønt op: de danske asparges. Så kommer der lethed og sommer på tallerkenerne.

Men mange har sikkert stadig et lille lager af vinterens rødder: kartofler, jordskokker, selleri etc. De finder god anvendelse i denne sæsonens sidste vinterret.

Jeg kalder retten for ruskomsnusk. Det lyder lidt rodet, og der er da også tale om en slags biksemad. Ordet stammer fra nedertysk husk und snusk, og betyder noget, der er “hurtigt sammenblandet”.

Ruskomsnusk er en gammel dansk ret, især kendt som egnsret fra Slesvig og Sønderjylland. Retten består af hvad, man har: rodfrugter, kartofler, svampe etc. Du kan også blande marinerede og stegte terninger af tofu i retten – eller kogte bønner, linser etc.

.

smovseret eller comfort food

På mere moderne “dansk” kan man kalde retten for comfort food. De venner, som jeg serverede den for, mente at det var “smovsemad”.  Og det er jo en god anbefaling.

.

har svineriet trods alt en udløbsdato?

Når jeg føler det nødvendigt at tale svinenes sag, er det fordi jeg har set, hvordan mishandlingen af især grise er steget støt og stadigt i takt med fremgangen i velfærd efter 2. verdenskrig. Der skete en økonomisk udvikling til gavn og glæde for mange fattige danskere i de år. For svinene var der desværre tale om en afvikling, desværre ikke i  antal, men en afvikling af etik og medfølelse med levende væsener. Dyr blev til produktionsenheder. Dyrenes lidelser blev vekslet til klingende mønt.

Da jeg var barn i 1950’erne havde grisene et acceptabelt liv, i al fald hos de bønder, jeg er vokset op iblandt på Falster. Men i takt med den generelle velstandsstigning tog grådigheden over, og levende og følende væseners lidelser blev negligeret til fordel for indtjening.

Ingen – hverken årtiers skiftende landbrugsministre, bønderne selv eller forbrugerne – har været uvidende om, hvad der foregår i det, jeg kalder svinenes koncentrationslejre. Men hvem vil sige nej til en billig flæskesteg, en skive forpint bacon eller danskernes livret: stegt flæsk med persillesovs, når det kommer til stykket? Vi har slugt dyrenes lidelser samtidig med, at skyklapperne er vokset år for år.

Men måske er vi danskere ved at finde vores moralske kompas. Ved det netop overståede valg stemte vi for bedre dyrevelfærd, og – måske endnu vigtigere – Rigsrevisionen har i denne uge rettet en sønderlemmende kritik mod Fødevareministeriet og dets styrelser for at svigte deres ansvar for de 40 millioner grise, der årligt producers i Danmark. Det er svært at forestille sig, at en ny regering ikke omgående må tage skridt til at stoppe den konsekvente mishandling af dyrene.

Som mange ved, bestemmes landets landbrugspolitik, og dermed dyrenes vilkår, fra Axelborg i København, hovedkvarteret for organisationen Landbrug & Fødevarer. Denne organisation har i årtier accepteret omgåelsen af loven og oprettet finter, der har snøret Fødevarestyrelsen, der tilsyneladende heller ikke har haft trang til at tale dyrenes sag. Det må stoppe nu. Og for første gang i mange, mange år er der måske en ende på nogle af grisenes lidelser.

Jeg håber, 2026 bliver året, hvor politikerne omsider sætter en stopper for den ulovlige behandling af dyrene. Samtidig må vi ikke glemme, at vi forbrugere har en kæmpe indflydelse på, hvad der ligger i køledisken. Vi bærer alle et ansvar!

.

kartoffel/jordskokkefad med svampe – ”ruskomsnusk”

(4 personer)

200 g kejserhatte eller andre svampe

olivenolie

100 g løg

150 g renset porre

6 fed hvidløg

400 g kartofler

400 g jordskokker

300 g squash

salt, friskkværnet peber

sovs:

2 spsk plantesmør eller olie

2 spsk hvedemel

ca. 3 dl plantemælk

1 dl plante cremefriache

1 tsk reven muskatnød

1 knivspids cayennepeber eller chili efter smag

evt. frisk timian

.

Skær kejserhattene i skiver og steg dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.

Skær løgene i både og snit porren. Skær hvidløgene i skiver.

Skær kartofler, jordskokker og squash i små terninger.

Svits løg, porre og hvidløg i lidt olie, til de er bløde.

Tilsæt kartofler og jordskokker og lidt mere olie. Steg begge dele, til de er gyldne. Svits squashen med et par minutter. Læg låg på panden, mens blandingen simrer. Drys med lidt salt og peber. Smag til.

Smelt fedtstoffet til sovsen i en gryde og tilsæt melet. Bag op med plantemælk. Kog sovsen godt igennem og rør cremefraichen i.

Smag godt til med muskatnød, cayennepeber eller chili og salt.

Vend grøntsagerne i sovsen og servér retten med svampene på toppen.

 .

.

Share

onsdag

3

maj 2017

11

KOMMENTARER

mindful mad – blomkålspuré og belugalinser

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

mindful mad er balancemad

Her er en yin-yang-tallerken med eksempel på dét, jeg kalder mindful mad. Men hvad er mindful mad? I min optik er det mad, hvor man har tænkt, før man åbner munden.

Man har tænkt over, hvor mange mennesker og dyr, der har lidt for at producere den pågældende fødevare, man har tænkt over, om det er lokale produkter eller om det er grøntsager importeret fra den anden side af kloden. Og så har man selvfølgelig også været egoistisk og tænkt over, hvor meget godt den pågældende mad kan gøre for ens egen krop.

Yin og yang er den kinesiske betegnelse for de feminine og de maskuline energier – eller al tings iboende dualitet, se mere om yin yang her. Hvis disse energier er i balance, tror jeg på, at vi vil få en dybere forståelse for, hvad det er, vi gør mod dyrene og mod kloden (og i sidste ende mod os selv). Så vil vi helt automatisk vælge mindful mad.

Jeg har arrangeret retten som et yin-yang-tegn. Så megen energi behøver du ikke at lægge i retten. Den kan sagtens serveres i to skåle.

.

i mindful mad er der balance mellem syre og base

Hvis yin og yang er i balance i maden, betyder det som ekstra gevinst, at der vil være en nogenlunde ligevægt mellem syredannende- og basedannende produkter. De fleste mennesker spiser alt for meget syredannende mad (bl.a. kød, æg, ost, sukker, mel, bælg- og kornprodukter).

Overskud af syre i maden er belastende for kroppen og sættes bl.a. i forbindelse med udvikling af kræft.

.

kød er IKKE mindful mad

Jeg er ikke meget for at lægge et stykke kød på siden her, men jeg gør det, fordi det illustrerer et rendyrket eksempel på mad, der IKKE er mindful.

Den mening deler Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer, IKKE. Det kunne man læse om i Politiken i lørdags. Vi var vist nogle, der tabte gaflen i forundring over de udmeldinger, direktøren kommer med. Der var tale om manipulation og fordrejede sandheder. Er det mon et udslag af, at alternative facts også har slået igennem i Danmark? Jeg kunne ikke sidde de mange misvisende påstande overhørig og skrev et indlæg på Facebook.

On-line magasinet “OrganicToday” bragte indlægget på deres forside. Du kan læse det her.

.

mindful mad er også smuk mad

Mindful mad er som regel også en fryd for øjnene. Her på tallerknen er det ikke netop noget farveorgie, så jeg anbefaler, at du serverer en kulørt salat til retten. I sig selv er retten ekstrem enkel med blot blomkål og linser. Derfor vil det være passende med mindst én salat som tilbehør, hvis alle skal være mætte.

Du kan fx vælge en rødbedesalat med lime/cashewdressing og/eller broccoli/gulerodssalat med myntedressing og dukkah.

.

rødbedesalat med lime/cashewdressing

.

broccoli/gulerodssalat med myntedressing og dukkah

belugalinser med blomkålspuré

3/4 kg blomkål

150 g belugalinser

4 spsk olivenolie

1-2 spsk citronsaft

1 dl havrefløde eller anden fløde

1-2 spsk hakkede kapers

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

50 g hakkede pistacienødder

friske urter som ramsløg eller mynte

Del blomkålen i små buketter og damp dem i så lidt vand som muligt, til de er møre.

Kog samtidig linserne møre i rigeligt vand ca. 20 minutter. Bid i et par linser for at mærke, om de er møre. Afdryp dem og hold dem varme.

Rør olie og citronsaft sammen og smag til med salt og peber. Vend dressingen i linserne. Jeg har også forsynet linserne med snittet ramsløg.

Afdryp blomkålen (gem vandet til en suppe eller drik det) og blend blomkålen.

Start med at røre 1/2 dl fløde i pureen og tilsæt mere, hvis du vil have konsistensen mere lind.

Tilsæt de hakkede kapers, 2-3 spsk citronsaft og ca. 1/2 spsk reven skal af citronen.

Smag pureen til med salt, peber, kapers og citron.

Servér blomkålspureen med hakkede pistacienødder og en grøn urt. Giv linserne og gerne en eller to salater til.

.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

menu uge 36, 2012 – til indisk tempelfest

Skrevet af , Posted in rejser, ugens menu

12. september 2012

 

e n  r i g t i g  s t i n k e r

 

lugten af leverpostej

Jeg har altid syntes, at leverpostej lugter rigtig grimt. 

Det er jeg ikke ene om. Især de mennesker, der bor omkring Styhns leverpostejfabrik i Roskilde har tabt tålmodigheden. De vil ikke mere finde sig i stanken fra fabrikken.

Nu er det ikke alene folk på landet, der skal finde sig i de enorme luftgener fra de levende grise. Nu stinker fremstillingen af en af deres organer så meget, at naboerne til fabrikken ikke kan holde det ud.

Stryhn-fabrikken skulle være kommet med en handlingsplan i denne uge, men har fået henstand til sidst på måneden.

Jeg håber, det bedste for de stakkels naboer til Stryhn.

 

 

men hvorfor spise postej fra dyr?

Vi er i Danmark så hjernevaskede med leverpostej fra dyr, at de fleste slet ikke tænker på, at man kan lave en lækker og skønt duftende postej af produkter fra planteriget.

Jeg har opfundet postejen: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej, fordi den – i al beskedenhed – på alle måder vinder over den, der er lavet af lever fra dyr. I min udgave er postejen fremstillet af klimavenlige, sunde og lækre produkter, der ikke belaster kroppen eller kloden. Der er heller ikke noget kolesterol i den. Og så er den kalorielet. 

Hvis du vil prøve den, så klik på billedet.

 

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

c o o l  q u i n o a  o g  s t r i b e d e  b e d e r  

.

.

stribet mad

Faktisk er jeg imod, at man manipulerer for meget med vores fødevarer, men jeg synes alligevel, at den stribede rødbede er en dejlig charmetrold i salatskålen.

Den rød-hvide rødbede ser vidunderligt dansk ud, og så synes jeg, den smager en anelse mindre kraftig end den gennemfarvede rødbede. 

Man kan koge den stribede rødbede som alle ande rødbeder, men den er lækrest og kønnest i rå form.

Jeg vil anbefale den i en salat med de sunde og proteinrige quinoafrø.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

quinoasalat med stribet rødbede og granatæblekerner

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. september 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

f l o t  n y  g r ø n  k o g e b o g

 

.

superkok udgiver vegetarisk kogebog

I gamle dage, da Nikolaj Kirk med grønt hår og hanekam turnerede meget rundt på stjernerestauranterne i København, var jeg altid i hælene på ham. Jeg spiste mig igennem hans fantastiske kreationer med stor glæde.

Han var dengang foregangsmand for vegetarisk gourmetmad, og jeg elskede ham for det. Han var med til at løfte den grønne mad ud af de fordomme og den uvidenhed, der i mange år var om, at vegetarisk mad var kedelig mad. Det er jo lige netop det modsatte, der er tilfældet. Og det har Nikolaj Kirk været med til at gøre opmærksom på.

Min beundring for Nikolaj Kirk har derfor altid været megastor. Megastor var derfor også min bedrøvethed over, at han deltog i et program som “Nak & æd”. Ganske vist har jeg ikke set udsendelserne, men jeg tror, det gik ud på at dræbe vilde dyr og æde dem. Ikke spise dem, nej ÆDE dem. Hvad er det for en respektløshed overfor levende væsener? Desuden er det en fuldstændig vanvittig idé i et land, hvor vi i forvejen vælter os i mad.

For mig var de programmer det vilde ridt ud over mad-perversitetens sletter på linie med Noma, hvor der nu serveres levende myrer. Det skrev jeg om i sidste uge.

.

grønt grundkøkken

Ovenstående bemærkninger skal dog ikke komme Nikolaj Kirks og Mikkel Maarbjergs nye bog, “Grønt grundkøkken” til skade. Det ER en dejlig bog, som alle grøntsagselskere bør have på hylden.

Først og fremmest er jeg glad for det store indledende afsnit, der er et leksikon over de enkelte grøntsager. Her er megen god viden at hente. Her er både grøntsagernes historie, råd om indkøb og opbevaring, anvendelse etc.

Det siger næsten sig selv, at opskrifterne er brillante. Det her er vegetarisk gourmetmad. Det er super lækre ting, men som i de fleste kogebøger skrevet af ikke-vegetarer kniber det med hovedretterne. Hvad GØR man egentlig, når man ikke spiser kød? Her er ganske vist brugt tofu, bønner, linser og korn, men de fleste opskrifter vil jeg anse for forretter eller tilbehør til mere bastante ting som plantepostejer, planterikadeller etc. 

Men er du allerede vegetar, ved du, hvordan du laver de retter, og så er der i “Grønt grundkøkken” et vældorado af ideer til lækkert tilbehør. Og du kan jo også vælge at servere to-tre af retterne og på den måde få alle næringsbehov opfyldt.  Der er i al fald smagsoplevelser for alle pengene!

Desuden kan bogen meget vel være med til at sætte mere grønt på den traditionelle danske kød-tallerken. Og alene det skal Nikolaj Kirk have tak for!

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg: Grønt grundkøkken. 434 sider. Politikens Forlag. Indb. kr. 350,00

Bogen kan købes her: www.saxo.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. september 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

 d a g e n s  g o d e  n y h e d

.

.

økologiske æbler hitter

Det er meget glædeligt, at forbruget af danske, økologiske  æbler er steget markant. Udenlandsk frugt er alt for ofte sprøjtet med gift – og hvorfor i alverden spise æbler fra Chile eller Frankrig, når vi har de skønneste æbler i Danmark?

Sådan tænker mange efterhånden, for i 2011 spiste vi i Danmark 1911 ton økologiske æbler. Det er en stigning på 266% i forhold til 2003, hvor vi spiste 511 ton økologiske æbler.

.

æbler i dressingen

I denne salat med perlebyg (eller rug eller spelt) og brombær er der brugt revne æbler i den lækre senneps/æblemayo, der udgør dressingen.

Det er ikke det store æbleforbrug, der finder anvendelse her. Men har du alligevel lyst til at prøve salaten, så klik på billedet.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

d a g e n s  d å r l i g e  n y h e d

.

ægte bankekød

Antallet af svin der mishandles på vej til slagteriet er i stærk stigning.

I 2009 var der 74 politianmeldelser for vold mod svinene

I 2010 var der 153 anmeldelser

I 2011 var antallet 180

Svin har nogenlunde samme smertetærskel som mennesker (som svin i øvrigt ligner på mange andre måder), så der er ingen tvivl om, at dyrene lider. Og disse tal er kun toppen af isbjerget. Masser af mishandling bliver aldrig opdaget eller anmeldt.

Pudsigt nok er der ingen, der har ansvar for overgrebene. Hverken landbrugets transportselskab, SPF-Danmark, slagterigiganten Danish Crown eller landbruget selv, repræsenteret ved Landbrug og Fødevarer, har nogen andel i lemlæstelserne. Der er simpelt hen trængsel ved håndvasken.

Det må altså være perverse folk udefra, der kommer og mishandler dyrene på vej til slagteriet! Interessant.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

t i l  t e m p e l f e s t  i  i n d i e n

 

.

festivalsæsonen starter

I næste uge begynder sæsonen for tempelfestivaller i Indien. Først er det elefantguden Ganesh der skal fejres til tilbedes, og derefter går det videre med alle de andre, tusindvis, af guder.

Det er storslåede begivenheder med fest, farver og støj … og masser af dejlig mad.

 

.

er guderne mon tunghøre?

Godt nok har inderne tusindvis af guder, der kan påkaldes, men gad vide, om de alle er tunghøre?

En indisk tempelfest er en overmåde larmende ting. Bønnerne messes i mikrofon og høj popmusik afspilles, så det kan høres i adskillige kilometers afstand. Alt sammen for at glæde guderne og selv sikre sig et godt liv. 

Når de lokale tempelfester afholdes, betyder det, at der i store områder hænges megastore højttalere op i palmerne, og de drøner budskaberne ud i landskabet – dag og nat.

Første gang, jeg oplevede fænomenet, glædede jeg mig til aften, for så måtte det jo ophøre, i al fald senest ved sengetid. Men nej, den øresønderrivende larm fortsætter natten igennem.

Inderne elsker den høje musik og al festivitasen, alt imens jeg sender en helt personlig tak til guderne, fordi ørepropperne er opfundet.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Den seneste tempelfest, jeg oplevede, var i et stort område beplantet med palmer ved kysten syd for Trivandrum i Kerala i Sydindien.

Tilsyneladende tilfældigt spredt i palmelundene ligger der små templer og  masser af farvestrålende stupaer bemalet med smukke tegn og – i anledning af festivalen – alverdens farvestrålende pynt som parasoller i alle regnbuens farver og masser af glitter. Her er pynt, som minder om vores julepynt, blot hængt op mellem palmerne.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Små templer putter sig mellem palmerne, mange spritnye og solgyldne som dette her. Farveglæden og kontrasterne er lige til at blive glad af.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Guderne stiller sig ikke tilfreds med bønner og høj musik. De skal også have mad, og det forstår en madelsker som jeg godt. Det skal helst være bananer, mangofrugter, kokosnødder eller papaya – og så selvfølgelig masser af blomsterkranse.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

… og kulørte lamper!

Nedenfor tager de brahminske præster sig en slapper mellem bønnerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Origami af blade er smuk pynt mellem palmerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Ude under palmerne finder man også nogle af de lokale med deres egne små køkkener.

Mens risen sagte koger, popmusikken drøner og brahminerne messer, sænker solen sig langsomt i Det arabiske Hav.

Endnu en guddommelig dag i Sydindien er til ende.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mad er en gave

 

Sådan ser gryden ud for millioner af indere: TOM!

På grund af vores manglende lyst til at fordele verdens goder, er der ikke mad nok til alle.

Men ved at spise fx denne uges retter, er vi med til at skabe balance.

Ugens hovedret er en enkel men velsmagende indisk ret med søde kartofler i kokosmælk.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

brød eller ris til linseretten

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De søde kartofler er velegnede i den let krydrede indiske ret. De passer fint sammen med kokosmælk, chili og garam masala.

Du kan servere det sprøde brød fra Mellemøsten, lavash til – og/eller en rissalat.

 

Du kan også vælge brune ris med kidney- og edamamebønner.

Også en spicy spidskålssalat er fin til hovedretten, se nedenfor.

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

indisk linseret med søde kartofler og chili

Mange indiske retter er superenkle. Det gælder også denne linseret mod kokosmælk. Hvor chilistærk den skal være, bestemmer du selv.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

spicy spidskålssalat med chili og koriander

Salaten er ikke specielt indisk, men den passer godt til linseretten.

Hvis du synes, der er chili nok i hovedretten, så udelad den i salaten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

Share