Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hvidløgArkiv

fredag

23

august 2013

2

KOMMENTARER

kåldolmere med sur/sødt fyld og sennepssovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

klassisk kål

 

kåldolmere med sur/sødt fyld og sennepssovs

100 g røde linser

150 g porre

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

150 g æble

50 g jordnødder

50 g rosiner

4 tsk tørret timian

1 spsk citronsaft

150 g fast tofu

2 blade grønkål eller 1 bdt persille

2-3 spsk tamari

10 store blade hvidkål, spidskål eller savoykål

purløg

 

sovs:

2 dl sojafløde

2-3 spsk grov sennep

1-2 spsk tamari

 

Kog linserne i vand, der dækker, 18 minutter. Se efter at de ikke koger tør. Hvis der er overskydende væde, afdryppes linserne.

Snit porre, skalotteløg og hvidløg. Svits de tre ting i olien, til løgene er klare.

Skær æblet i små terninger. Hak nødder og rosiner groft. Kom de tre ting på panden sammen med timian og citronsaft. Svits det hele et par minutter.

Smulder tofuen og hak grønkål eller persille. Rør det i fyldet sammen med linserne.

Smag godt til med salt, peber og tamari.

Læg kålbladene i en stor gryde med kogende vand og lad dem simre et par minutter, til de er bløde. Skær det nederste grove af ribben af.

Fordel fyldet på kålbladene, fold siderne ind og luk dolmerne med en lille træpind. Sæt dem i et ovnfast fad.

Dolmerne kan laves hertil i god tid.

Pensl dolmerne med lidt olie, når de skal serveres. Sæt fadet i en 250 grader varm ovn 4-5 minutter. Tænd for grillen og lad dolmerne blive gyldne på oversiden.

Sovsen kan også laves i god tid: smag fløden til med sennep, tamari, friskkværnet peber og evt. en anelse citronsaft. Sovsen kan serveres varm eller kold.

Du kan servere ovnbagte rodfrugter til kåldolmerne – eller en salat med perlebyg.

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

pappardelle med kantareller

Skrevet af , Posted in forretter

pappardelle med kantareller

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

100 g rødløg

2 forårsløg

4 fed hvidløg

1 chili (eller efter smag)

4 spsk olivenolie

250 g kantareller

2 spsk citronsaft

300 g pappardelle eller anden båndpasta

persille

evt. tør ost

 

Snit de tre slags løg og chilien (fjern kernerne). Svits de fire ting i olien, til løgene er klare. Skær kantarellerne i mindre stykker og tilsæt dem sammen med citronsaften.

Svits svampene 3-4 minutter og tilsæt et drys salt og friskkværnet peber.

Kog pastaen, så den er færdig, når svampene er parat. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

Hæld ca. 1 dl kogevand ved svampene og smag til.

Servér pastaen i en dyb tallerken og fordel svampene ovenpå. Drys med hakket persille og servér evt. reven ost til.

 

tip

Mange danskere sætter pris på fløde i deres pastaretter. Det er ikke særlig italiensk, men du kan ikke desto mindre hælde ca. 1 ½ dl sojafløde eller anden fløde ved svampene og i givet fald tilsætte lidt mindre kogevand.


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

svamperet med perlebyg og sorte bønner

Skrevet af , Posted in hovedretter

svamperet med perlebyg og sorte bønner

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

200 g perlebyg

250 g porrer

4 fed hvidløg

1-2 chili efter smag

3 spsk olivenolie

400 g svampe, champignon eller vilde svampe

3 spsk citronsaft

4 dl kogte, sorte bønner (eller andre bønner)

1 1/2 dl sød chilisovs

salvie


Skyl byggen og kog den ca. 15 minutter i 1/2 l vand. Hold øje med, at vandet ikke koger væk. Hæld evt. overskydende vand ud.

Snit porrerne. Hak hvidløg og chili (fjern kerner og strenge).

Varm olien op på en stor pande eller wok og svits porrer, hvidløg og chili, indtil porrerne er bløde.

Del  svampene i halve eller kvarte og tilsæt dem. Svits dem et par minutter og tilsæt citronsaft og lidt salt.

Kom byg, bønner og chilisovs på panden og varm det hele igennem.

Smag til og drys med lidt salvie eller anden krydderurt.


Share