Carpaccio er en italiensk ret, der består af tynde skiver grøntsager (eller kød, dog ikke på denne side).
De papirtynde grøntsager dryppes med en dressing og drysses ofte med parmesanost. Her har jeg valgt fetaost, som klæder vandmelon rigtig godt. Og så får retten ekstra “swung” med vaniljedressingen.
Carpaccio er en lækker forret – men denne udgave kan faktisk også bruges som dessert.
carpaccio af vandmelon
½ lille vandmelon
1 ½ dl smuldret plantefeta
frisk timian
1 limefrugt
dressing:
4 spsk olivenolie
2 spsk balsamico
2-3 spsk limesaft
1/2 stang vanilje
salt, friskkværnet peber, agavesirup
Skær vandmelonen i så tynde skiver som muligt. Stik 16 runde stykker ud med et glas med en diameter på ca. 6 cm.
Arrangér skiverne på 4 tallerkener. Drys ost og timian over og læg et lille stykke lime i midten.
Rør olie og limesaft sammen. Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem i. Smag til med salt, peber og måske et nip sukker.
Dryp dressingen over carpaccioen lige inden serveringen.
tip
Denne carpaccio kan serveres enten som forret eller som en slags dessert.
Hvis du bruger den som forret, kan du med fordel drysse med lidt små sorte nicoise oliven. Du kan også skære vandmelonen i terninger og servere retten som salat.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Efter at have levet i ubemærkethed i mange år, er spidskålen blevet “hot stuff”. Det er ikke længe siden, jeg stadig mødte folk, der ikke kendte spidskål. Det er synd for dem!
Spidskål er en skøn kål. Dels smager den mildt og dejligt, dels er den smaddersund – og ligesom de andre kåltyper er den kræftforebyggende.
Da mange griller i øjeblikket, vil jeg foreslå grillet spidskål med de nye kantareller. Rigtig dejligt smager det selvfølgelig, hvis man selv har samlet svampene. Retten kan også grilles i ovnen.
Langtidsbagte tomater er noget, de fleste holder af. Tomaterne bliver ikke ringere af at blive bagt sammen med peberfrugter – tværtimod!
Den lille ret kan serveres som en forret eller frokostret, eller den kan spises til grønne frikadeller eller postejer, prøv fx kartoffelfrikadellerne eller perle-“bøfferne”.
Klik på billedet, så får du opskriften på peber og tomatretten.
tak til Jørn Villumsen fra Politiken for tegningen.
s t ø t d i n k y l l i n g . . .
… den har hårdt brug for det
Mon ikke de fleste af os godt ved, at det er dyremishandling at opdrætte kyllinger på den gængse måde.
Kyllingerne fodres døgnet rundt, mens de vokser i rekordfart, så de kan slagtes efter en liv på 36 dage. Et liv levet uden mulighed for at udøve sine naturlige behov – og med 20 kyllinger på 1 kvadratmester. I huse med tusindvis af andre lidende væsener.
Kyllingerne vokser faktisk så hurtigt, at benene ofte ikke kan bære dem, og de brækker simpelt hen, inden kyllingerne når på slagteriet.
sådan støtter du din kylling
Den bedste måde at støtte det lille væsen på er naturligvis at lade være med at spise det.
Men vil du gerne have kylling opdrættet under naturlige og forsvarlige forhold, kan du nu få hjælp hos Dyrenes Beskyttelse.
Organisationen har lavet en oversigt, hvor man kan se, hvilke dyr der er opdrættet uforsvarligt og hvilke, der har haft en opvækst i den fri natur.
Da jeg sad i sommerhuset og forberedte denne uges opskrifter, var det koldt og regnfuldt, så jeg drømte kun om solgule frugter og anden gylden mad, der kunne lyse horisonten op.
Det endte med en salat med pomolo, mangofrugt og den let bitre radicchiosalat.
Hovedretten blev også solrund og gylden. Det blev nemlig til vietnamesiske pandekager, der er gule ved hjælp af gurkemeje og bagt med rismel og hvedemel samt kokosmælk.
radicchio: smuk og bitter
Den let bitre radicchiosalat passer som fod i hose til pomoloen og den søde mangofrugt, som også lyser gult i salaten.
Kom vagtelæggene i kogende vand og kog dem 3 minutter. Afkøl dem.
Rør mayonnaisen med fløden og smag til med salt, peber og limesaft. Snit ramsløgbladene fint og kom dem i cremen – eller rør mynten i.
Pil vagtelæggene forsigtigt.
Skræl de hvide asparges og læg dem i kogende vand. Kog dem 1 minut og tilsæt de grønne asparges (skal ikke skrælles). Bring vandet i kog igen og kog begge slags asparges endnu 2 minutter. Afdryp dem.
Arrangér aspargesene på en stor tallerken. Læg lidt cavi-art på hver side af stænglerne og sæt et æg i hver portion.
Dryp med limecremen og drys evt. med lidt mere grønt.
. en livgivende suppe – roden til alt godt Nu er det sæson for rodfrugter. Udnyt dem i denne enkle og mættende suppe. Du tager […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy