Jo flere forskellige farver, der findes i et måltid, desto flere næringsstoffer er man sikker på at få. Det er velkendt, at grøntsager indeholder vitaminer og mineraler. Mindre kendt er den store gruppe af plantenæringsstoffer, der kaldes flavonoider.
Flavonoiderne er kraftigt virkende antioxidanter, der bl.a. bekæmper betændelsestilstande i kroppen og nedsætter risikoen for sygdomme som hjerte-karlidelser og nogle former for kræft. Stofferne sænker desuden det dårlige kolesterol og øger det gode.
stoffer der giver smag og duft
Nogle af flavonoiderne er de pigmenter, som giver planterne deres farve, bl.a. lilla i aubergine, rød i tomater og vandmelon – og gul og orange i søde kartofler og gulerødder. Andre flavonoider giver planterne deres duft og smag som fx bitter eller sødt. Flavonoiderne beskytter planterne mod angreb af sygdomme og skadedyr, og når vi spsier grøntsagerne booster flavonoiderne også vores immunsystem.
valnødder og omega 3
Valnødderne i salaten indeholder den eftertragtede, essentielle Omega 3 fedtsyre, der forebygger hjerte-karsygdomme og sænker det dårlige kolesterol. Nødderne er også fiberrige og indeholder desuden proteiner, E-vitamin og selen. Og så styrker valnødder de “små grå”.
under og over jorden
Rødbederne i salaten vokser som bekendt under jorden. Rødbeden er en bastant grøntsag, der indeholder en pæn portion jern, kalk og magnesium. Af vitaminer er det især B-, C- og K-vitaminer.
Den store basse af en vandmelon består af mere end 90% vand, og det hjælper nyrerne til at udskille giftstoffer. Vandmelon er i modsætning til den bastante rødbede en let frugt, der indeholder B- og C-vitaminer. Men vigtig er ikke mindst den antioxidant, der hedder lycopen, og som også findes i fx tomater. Lycopen har samme virkning i kroppen som flavonoiderne omtalt ovenfor.
de små nye vitaminbomber er her
små nye rødbeder
De første nye rødbeder med friske grønne blade er fremme nu. Hvis du køber rødbeder med blade, så brug blade og stilke hakket på samme måde som spinat, fx stuvet med lidt sojafløde.
Jeg har i denne salat brugt både røde og stribede rødbeder sammen med den noget mere eksotiske vandmelon, som også er i sæson nu. Desværre mister de stribede rødbeder deres smukke røde striber, når de koges.
krydderurter – tidligere tiders medicin
Du kan vælge få eller mange krydderurter i salaten. Tag dem, du har eller brug bare en enkelt. Men der er masser af mikronæringsstoffer og æteriske olier i krydderurter, så drys endelig med rund hånd. Jeg har brugt persille, mynte, basilikum, salvie og timian + tallerkensmækker (nasturtium), som indeholder det stærkt antioxidante stof lutein, der bl.a. er gavnligt for synet.
rødbedesalat med vandmelon, valnødder og feta
400 g rødbeder
300 g vandmelon
50 g valnødder
100 g fetaost eller gedeost
1-2 dl hakkede krydderurter
dressing:
4 spsk valnøddeolie eller olivenolie
2 spsk frugteddike
1 spsk blåbærsirup eller et nip råsukker
1 fed presset hvidløg
reven ingefær efter smag
1 nip chiliflager
Kog rødbederne møre – eller bag dem i ovnen en dag, hvor du alligevel har ovnen tændt.
Afkøl og flå rødbederne. Skær dem i små terninger.
Skær også vandmelonen i terninger.
Hak valnødderne groft og bræk osten i små stykker.
Bland alle ingredienserne med krydderurterne. Vælg de krydderurter, du har. Jeg har brugt persille, basilikum, mynte, timian, salvie og tallerkensmækker, men du kan sagtens nøjes med en enkelt urt.
Rør dressingen sammen og smag den godt til med salt, peber, chili, ingefær og sirup eller sukker.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt.
Brødet på bakken er en ciabattabolle bagt med æltefri dej. Bollerne er fine at servere til salaten.
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.
Når julen nærmer sig, er der dømt rødkålssalat. Jeg laver altid flere nye versioner hvert år, og dette års rødkålssalater startede med, at jeg fik en bakke små lækre terninger af en fataagtig ost fra Taverna. Den gav mig inspiation til denne friske salat, hvor der også er bladselleri og valnødder.
rødkålssalat m salatost og bladselleri
dressing:
2 spsk ris- eller frugteddike, evt. citronsaft
4 spsk olivenolie
2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup
evt. et lille drys tørret chili
1/2 lille rødkålshoved
2 stængler bladselleri
30 g valnøddekerner
100 g små terninger af salatost
Rør først dressingen sammen. Smag til med salt, peber, sirup og evt. chili.
Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Vend straks kålen i dressingen.
Snit bladsellerien med blade. Hak valnødderne groft.
Vend bladselleri, valnødder og ost i rødkålen.
15. november 2014
de sidste tomater er modne – næsten
Årets sidste høst af tomater har ligget og modnet i en skål. Men jeg kommer nok til at leve med et par grønne. Jeg tror ikke, de når at få røde kinder i år!
ny bog kalder en spade for en spade
Det er med stor glæde, at jeg ser, at landmand Lone Vitus har skrevet en bog om det syge danske landbrug, den dertil knyttede dyremishandling, medicineringen af dyrene og ødelæggelsen af jorden. Livsgrundlaget for os alle.
For sølle mammon sælger vi selve vores fundament: jorden og helbredet. Det er vidunderligt, at der endelig er en person, der kalder en spade for en spade. Vi er en del, der i årevis har taget afstand fra den måde landbruget drives på, men få har ytret sig. Nu kan der komme en ordentlig debat i gang. Det er en stor dag for os, der elsker alt levende.
Bogen om det syge landbrug hedder “Mad vs. Fødevarer”. Den udkommer den 22. november og kan bestilles her. Jeg har af gode grunde ikke læst den, men jeg tror godt jeg kan anbefale den – ikke mindst til de mennesker, der slet ikke er bevidst om vores rovdrift på dyrene og naturen.
en der kom ud af pinslerne i en ung alder
Jeg lagde dette billede fra Japan på Facebook i går i håbet om, at de, der fortrænger virkeligheden, måske kan få øjnene op for, at det kød de putter i munden, stammer fra et levende dyr.
Efter kommentarerne at dømme, kan jeg forstå, at det ikke kun er i Japan, man kan købe sådan et lille dyr. Det kan man også i Danmark. Men mishandlet kød er mishandlet kød – om det er i små stykker eller i en hel krop.
14. november 2014
en omvendts bekendelser
Faktisk er jeg lidt ny-omvendt, når det drejer sig om grønkål. Jeg har først for nylig fået øjenene op for grønkålens velsignelser. Det er mine madpusher-venner, Eva og Peter, der har fået mig på andre tanker, og der er som bekendt ikke meget bedre end at blive klogere. Nu synes jeg, grønkålen er skøn både rå og kogt, i supper, sammenkogte retter – og som her finthakket på et stykke gedigent rugbrød.
En gammel klassisk ret med grønkål er grønkålstartar. Finthakket grønkål på et stykke ristet rugbrød med et smilende æg og lidt løg på toppen er en lækker frokostret – eller forret. Min tidligere nabo, Elisabeth, har i årevis punket mig for at prøve denne lille perle, men det er altså først nu jeg kom i gang. Den kan stærkt anbefales!
Hvorfor i alverden slå en ko ihejl, når der findes så skøn en tartar?
Her er endnu en ret med ugens tema, grønkål. Lag-i-lag-retten består af tynde kartoffelskiver, grønkål, tomater, gedeost og kikærter. En billig grøntsags”lasagne” med masser af “krudt”.
Der er megen diskussion om medicin mod forhøjet kolesterol er en god idé. Og med god grund! Statinerne, som medicinen hedder, har for mange mennesker svære bivirkninger, og er de overhovedet nødvendige? Det er der megen usikkerhed om, så det er helt oplagt at tage sagen i egen hånd og ændre sine kostvaner, hvis man har problemer med kolesterol eller blodsukker.
For et par år siden var jeg medforfatter til bogen, Det helbredende køkken, der handlede om samme emne, og derfor ved jeg, hvor stor effekten af en kostomlægning er. Jeg har hørt fra utallige læsere, hvor stor gavn de havde af den kostændring, som bogen anbefalede.
Nu er der lige kommet en ny og mere omfattende bog på gaden om kolesterol og blodsukkerbalance, Kolesterolkogebogen.
Det er Anette Harbech Olesen, den kyndige kostkonsulent og forfatter, der udgiver bogen. Anette har flere bøger bag sig, bl.a. en bog om glutenallergiog bogen Syv sunde skridt, som jeg tidligere har skrevet begejstret om. Anette blogger desuden om mad og sundhed på siden Mad for livet.
Det jeg bliver så glad over, når jeg læser Anettes bøger er, at hun er så vidende og samtidig udogmatisk. Anette har studeret kost både i USA og herhjemme, og alle hendes kloge råd bygger på forskning, så der er ikke noget hokus pokus her.
formidling i øjenhøjde
Anette er en fantastisk formidler. I “Kolesterolkogebogen” uddybes indgående, hvad det vil sige at have forhøjet kolesterol og et blodsukker i ubalance – og hvad man kan gøre ved det. Ganske vist hedder bogen en kogebog, men der er meget, meget mere i bogen end opskrifter.
Dét er der så også! Lækre opskrifter til alle dagens måltider. Her er ikke tale om en kedelig kur, her er mad med saft og kraft og smag. For en ordens skyld skal jeg lige nævne, at enkelte af opskrifterne indeholder lyst kød og fisk. Men det er intet problem at erstatte det animalske med bønner eller linser.
Jeg vil varmt anbefale “Kolesterolbogebogen” til alle, der vil leve sundt. Selv om man hverken har problemer med kolesterol eller blodsukker, giver bogen opskrift på et kolossalt løft til sundheden i al almindelighed.
11. november 2014
koncentreret vitaminbombe
grønkålspesto
I en pesto er hovedingrediensen rå. Det vil sige, at man som her i en pesto af grønkål, får den rå kål med alle næringsstoffer intakte.
Mest kendt er pesto af basilikum og andre krydderurter, eller af ramsløg og tørrede tomater, men grønkål er også særdeles velegnet.
Pesto kan nydes som en slags tyk “sovs” til frikadeller og postejer, den kan – fortyndet en smule – bruges som dressing i salater, og en skefuld sætter prikken over de fleste supper.
10. november 2014
nordens ældste kålsort er kommet ind i varmen
En af vores allerældste kålsorter er grønkålen. Den har stået i klostrenes urtehaver, den har groet i herregårdenes køkkenhaver, og den har beriget kålgården hos den fattige fæstebonde og bragt familien velbeholden gennem vinteren. Grønkålen har været hverdagskost hos høj og lav gennem århundreder.
Men så kom grønkålen i skammekrogen, ligesom alle de andre kålsorter. Det har heldigvis ændret sig i de seneste år. Nu er det virkeligt IN at spise kål. Og tak for det, for kål er noget af det sundeste og lækreste, vi kan forkæle os selv med. Kål er propfyldt med vitaminer og mineraler, og kål er forebyggende for en række lidelser, ikke mindst kræft. Så i denne uge ser vi på en af de nye darlings, den krøllede grønne kål.
“Alle former for kål er super sunde. Kål er fiberrige og fyldt med vitaminer, flavonoider og andre plantenæringsstoffer. Det betyder at du, når du spiser kål, hjælper din krop til afgiftning og til at modstå sygdom. Jo mere kål, der er på middagsbordet, jo mere jubler fordøjelsen, jo hurtigere bliver vi mætte og jo sundere bliver vi. Fibre fra kål binder også brugt kolesterol og brugte østrogener til sig og transporterer dem ud af kroppen.”
Citatet er fra den nye bog, Kolesterolkogebogen, som jeg skriver mere om her på bloggen en af dagene.
grønkål elsker frost
Grønkål elsker, ligesom rosenkål, frost. Det har det knebet med i år, og vil du lokke alle smagsstoffer frem i grønkålen, kan den med fordel lægges i fryseren nogle timer.
grøn jadesuppe m sprøde grønkålschips
Her er en opgraderet udgave af den klassiske grønkålssuppe. Suppen har fået sødme fra en sjat kokosmælk og syrlighed fra små æbletern.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det er nu i den mørke og kolde tid, at det er dejligt at nyde de lækre rodfrugter. De har ligget længe dernede i den gode muld og suget saft og kraft, som vi nu kan drage nytte af.
Man kan nøjes med blot at skære rodfrugterne i både eller stave og bage dem i ovnen som på billedet.
Du kan også gøre lidt mere ud af det og lave en lasagne af rodfrugterne. Her udgør tynde skiver af grøntsager lasagne”pladerne”, så der er ingen tomme kulhydrater i denne ret.
Lasagnen er lagt sammen med tomatpesto og pinjekerner.
Det gode ved supper er, at man kan komme næsten alting i. Selvfølgelig skal smagsnuancerne afbalanceres, men de fleste grøntsager enes fint sammen i en suppegryde.
Desuden er suppe noget af det nemmeste, man kan lave. Når man kommer sent hjem, og maden skal hurtigt på bordet, gælder det bare om at svitse nogle løg og hvidløg i en gryde, hælde noget bouillon ved (jeg anbefaler vand med Herbamare bouillonpulver. Det er virkelig godt).
Når vandet koger, tilsættes terninger og buketter af de grøntsager, der er ved hånden.
Proteinerne kan komme fra linser, som koges med i suppen 15-20 minutter. De finere grøntsager som kål skal dog kun koges 4-5 minutter max.
Eller: hvis du har frosne bønner eller kikærter i fryseren, kommes et par håndfulde i, når suppen er næsten færdig. Allersidste redningsplanke er en dåse bønner eller kikærter.
.
tang er rasende sundt
Prøv fx en spicy orientalsk suppe med tang. Tang er enormt næringsrigt, og vi burde alle spise det hver dag. Læs mere om tang her.
Desværre er der forskel på, hvordan vi definerer god mad. Når jeg ser, hvordan man i nogle TV-programmer direkte opfordrer folk til at spise sig til hjerte-karsygdomme og diabetes 2, bliver jeg ked af det.
God mad er jo den mad, der gør kroppen godt og holder den rask. God mad er frisk mad fra Moder Jord med masser af velsmag og oplevelse.
.
diabetes 2 stiger og stiger
I dag har vi i Danmark små 300.000 mennesker med diabetes 2. Det tal menes at stige til 600.000 i 2025.
Samtidig vurderer Diabetesforeningen, at der er en kvart million danskere, der lever med diabetes 2 uden at vide det. Og det kan være livsfarligt.
Jamen, for langt de flestes vedkommende kan man undgå at få den sygdom. Hvis vi spiser dét, de små celler elsker allermest, så får vi ikke diabetes 2 – og vi bliver heller ikke overvægtige.
Hvis du vil læse mere om at holde diabetes fra døren, eller vil du blot sænke dit kolesteroltal eller tabe dig, så kig i “Det helbredende køkken”.
Følg evt. 4 ugers kuren. Så skal du bare se – og smage!
Da jeg smagte disse brød på en restaurant i London i sommers, blev jeg straks vild med dem.
Brødene er knasende sprøde, de er nemme at bage, og de holder sig – i princippet – i flere måneder. Men de vil nok være spist inden, for de fleste er begejstrede for de aflange, knasende “skosåler” med sesamfrø og jomfru i det grønne (nigellafrø) på toppen. Har du ikke lige jomfru i det grønne på lager, så brug i stedet spidskommenfrø.
Brødene er dejlige som en lille snack, fx med spicy dip af gulerod eller avocadohummus, og de er også lækre som tilbehør til supper eller salater.
Vil man spise mad, der virkelig opbygger musklerne, må man vende sig mod grøntsagerne.
Man kunne for nylig i Berlingske læse om 10 fødevarer, der er gode for musklerne og helbredet i det hele taget. Det ser opløftende ud. Ganske vist er fisk medtaget, men den kan man jo udelade og til gengæld glæde sig over, at mandler og chokolade er på Top 10 listen!
men det er jo maden, det handler om, ikke mindst pizza og pasta
Her er et skønt gammelt osteria tæt ved Den spanske Trappe. Her spiste jeg deklassiske romerske artiskokker. Men ellers er der desværre langt mellem godbidderne.
Jeg tænker, om det er turisterne, der har ødelagt italienernes stolthed ved og glæde over at servere et pragtfuldt måltid mad. For hvorfor gøre sig umage, hvis aftenens gæst alligevel aldrig kommer igen?
Jeg ved det ikke, men jeg var skuffet over madoplevelserne i Rom.
Pasta vinder nok heller ingen konkurrence i sund mad. Ikke desto mindre har jeg ladet mig inspierere til to af ugens retter af de to melspiser pizza og pasta. Og det KAN altså gøres mere eller mindre sundt.
Opskrifterne har jeg selv udarbejdet. De er (desværre) ikke hentet i Rom.
Det er jo ikke fordi der mangler opskrifter på italienske pizzaer, men jeg har alligevel her skabt min egen. Den er langt mere fedtfattig og sund end den italienske slægtning.
. restemad i luksusudgave Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at det er slut med den tid, hvor vi kunne finde på at […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
