Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

forårsløgArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

mango/korianderchutney

Skrevet af , Posted in tilbehør

mango/korianderchutney

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2 tsk sorte sennepsfrø

25 g skalotteløg

1 forårsløg

½-1 grøn chili

2 spsk olivenolie

1 bdt koriander

50 g frisk kokos

1 mangofrugt

 

Rist sennepsfrøene i en tør gryde, indtil de springer.

Hak løgene og chilien (fjern kernerne). Kom olien i gryden og tilsæt løg og chili. Svits det et par minutter.

Snit korianderen (hak evt. rødder), riv kokosen og skær mangofrugten i små terninger. Kom de tre dele i gryden og lad chutneyen simre under låg ca. 30 minutter. Tilsæt evt. 3 spsk vand.

Purér chutneyen og smag den til med salt og evt. et nip sukker.


vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

orientalsk rissalat med kokos

Skrevet af , Posted in salater

orientalsk rissalat

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2 dl brune ris

2 dl sorte ris (vilde ris)

25 g frisk kokosnød (kan udelades)

150 g edamamebønner (købes dybfrosne i supermarkeder)

½ agurk

2 forårsløg

1-2 røde chili

100 g bønnespirer

frik koriander

 

dressing:

4 spsk olivenolie

1 spsk ristet sesamolie (kan udelades)

2-3 spsk lime- eller citronsaft

2 spsk fintsnittet citrongræs

2 spsk reven ingefær

1 fed hvidløg

2-3 spsk tamari

 

Kog de to slags ris hver for sig efter anvisningerne på pakkerne (du kan også nøjes med én slags ris). Se efter, at vandet ikke koger væk. Når risene er møre, skal al vand være dampet væk.

Afkøl risene.

Skær kokosnøden i tynde skiver og rist dem gyldne på en tør pande (du kan se her, hvordan du får hul på nøden).

Bælg bønnerne. Skær agurken i små terninger. Snit forårsløg og chili (fjern kernerne).

Hæld kogende vand over spirerne og afdryp dem.

Bland alle ingredienserne.

Rør en dressing af de to slags olie og citronsaften. Tilsæt citrongræs, ingefær og presset hvidløg.

Smag til med tamari og evt. lidt salt og sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med frisk koriander.


vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

pizzaer med kartofler og svampe

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

pizzaer med kartofler og svampe

Denne portion er til 4 store pizzaer. Du kan også lave 16 små pizzaer. Det er dem, jeg kalder “lommepizzaer”, og de er praktiske til madpakken – ligesom calzoner.

 

calzoner

Du kan også bage calzoner af dejen. Calzone er en “lukket” pizza, hvor man lægger fyldet på halvdelen af dejen. Derefter folder man dejen sammen og “forsegler” den i kanten med en gaffel.

Du kan vælge svampefyldet (kartoffelfyldet er ikke så velegnet)  – eller du kan bruge en blanding af svitsede løg, hvidløg, spinat og hytteost smagt til med reven muskatnød, salt og peber.


dej til 4 pizzaer eller 16 ”lommepizzaer” eller calzoner

1 tsk gær

4 dl lunkent vand

1 tsk salt

½ tsk sukker

3 spsk olivenolie

150 g grahamsmel

300-350 g hvedemel


Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt salt, sukker, olie og grahamsmel.

Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen og ælt så meget hvedemel i, som dejen kan tage.

Ælt dejen grundigt og lad den hæve tildækket en times tid.

Ælt dejen igennem igen og tril den til 4 (evt. 16) lige store kugler.

Rul kuglerne ud og læg dem på bagepapir på en bageplade.

Læg det valgte fyld på og bag pizzaerne i en 225 grader varm ovn 10-12 minutter.

Calzoner bages ca. 15 minutter.


tip

Du kan bage bundene og lægge dem, du ikke bruger straks, i fryseren.

Tø bundene op, når du skal bruge dem, læg det valgte fyld på og sæt dem i en 200 grader varm ovn 8-10 minutter.

Du kan dele dejen i to og bage halvt pizzaer/halvt calzoner. 

 .

svampefyld til pizzeaer

5 forårsløg

2 spsk olivenolie

200 g svampe, fx friske shiitakesvampe og champignon

ca. 2 dl mangoketchup eller alm. tomatketchup

1 helt hvidløg (kan udelades)

1 dl hakkede, sorte oliven

1 spsk tørret oregano


Snit forårsløgene og svits dem i olien er par minutter.

Skær svampene i skiver (fjern stokkene fra shiitakesvampene) og svits svampene med 3-4 minutter. Smag til med salt og peber.

Smør ketchup på pizzadejen og læg svampene på i et pænt mønster. Skær hvidløgsfeddene i skiver og læg dem på sammen med de sorte oliven.

Drys med oregano og sæt pizzaerne i ovnen, se ovenfor.


tip

Du kan lægge skiver af mozzarellaost på pizzaerne.

kartoffelfyld til pizzaer

Smør dejen med ketchup som ovenfor.

Skær papirtynde skiver af kartofler og læg dem på i et pænt mønster. Drys med snittet forårsløg, hakkede oliven og skiver af hvidløg.

Pensl overfladen med olie og drys med lidt salt og tørret timian eller oregano.

Bag pizzaerne som ovenfor.

 


 

Share