Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

forårsløgArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

tofufrikadeller m. ristede bøgehatte og spidskålssalat m. friske hasselnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

frikadeller med salat og chutney

 

tofufrikadeller

frikadeller:

250 g kartofler

200 g tofu, gerne røget eller marineret

100 g løg

125 g gulerod

100 g majs (evt. 50 g majs/50 g grønne ærter)

4 spsk finvalsede havregryn

4-5 spsk sojafløde eller anden fløde

1 spsk garam masala

rasp

olie til stegning

 

svampe:

2 forårsløg

1 lille skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

200 g bøgehatte eller andre svampe

limesaft

 

spidskålssalat:

¼ grøn spidskål

¼ lilla spidskål

1 pære

25 g friske hasselnøddekerner

1 håndfuld brøndkarse eller andet grønt

4 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

½-1 spsk sennep

 

frikadellerne:

Kog kartoflerne møre, pil dem og mos dem godt.

Smulder tofuen og rør den i kartoffelmosen.

Hak løget fint og riv guleroden. Tilsæt de to ting til farsen sammen med majs og/eller ærter.

Rør havregryn, fløde og garam masala i farsen sammen med lidt friskkværnet peber og salt. Smag godt til.

Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt flere havregryn eller – hvis farsen er for fast – lidt mere fløde.

Form med melede hænder ca. 16 frikadeller af farsen. Vend frikadellerne i rasp og sæt dem på en pande med meget varm olie. Steg frikadellerne gyldne, ca. 5 minutter på hver side. Skru lidt ned for varmen, når frikadellerne er sat på panden.

 

 

svampene:

Snit forårsløgene. Hak skalotteløg og hvidløg.  Svits løgene i olien et par minutter.

Skær svampene i skiver og derefter i strimler. Kom dem på panden sammen med en spsk limesaft og rist svampene for god varme, til de er gyldne.

Drys med salt og peber.

 

salaten:

Snit de to slags kål papirtyndt. Skær pæren i tynde både.

Rist nødderne gyldne på en tør pande og bland dem med kål, pærer og grønt.

Rør en dressing af olie, lime og sennep. Smag godt til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Frikadellerne kan desuden serveres med mango/korianderchutney, se nedenfor.

 

 

mango/korianderchutney

Du kan også servere en mango/korianderchutney til frikadellerne – og måske en kartoffelsalat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

radicchio/pomolosalat m chili/korianderdressing

Skrevet af , Posted in salater

sødt og bittert i salaten

radicchio/pomolosalat m chili/korianderdressing

½ pomolofrugt (kan erstattes af 3 clementiner)

1 mangofrugt

1 radicchiosalat

2 forårsløg

1 spsk finthakket skalotteløg

1 dl cashewnødder

1 bdt koriander

dressing

4 spsk sesam- eller olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

1 fed hvidløg

1-2 spsk tamari (soja)

½-1 rød chili

evt. 1 spsk hakket korianderrod

  

Del pomoloen og tag kødet ud af hinderne. Skær det i mindre stykker. Skær mangofrugten i terninger eller stave.

Snit salaten og forårsløgene. Bland de fire ting med skalotteløgene.

Rist nødderne gyldne på en tør pande.

Snit korianderen. Hvis der er rødder på planterne, så hak en lille smule til dressingen.

Rør en dressing af olie, citrussaft, presset hvidløg og tamari.

Hak chilien fint (fjern kernerne). Rør chilien i dressingen og tilsæt evt. også hakket korianderrod.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med koriander og ristede nødder.

tip

Du kan skifte radicchiosalaten ud med 1/2 lille fintsnittet rødkålshoved. Så får du en eksotisk salat til julebordet.

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

vietnamesiske pandekager med svampefyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

vietnamesiske pandekager med svampefyld

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

pandekager:

1 lille dåse tyk kokosmælk (l,65 dl)

60-70 g rismel

30 g hvedemel

1 tsk salt

2 tsk gurkemeje

evt. 1 æg

 

svampefyld:

4 forårsløg

4 fed hvidløg

½-1 chili

4 spsk olivenolie

250 g blandede svampe (champignon, stråsvampe, shiitake og/eller østershatte, evt. vilde svampe)

2 spsk citronsaft

200 g broccoli

100 g bønnespirer

1 bdt koriander

1 bdt purløg

 

Pisk alle ingredienserne sammen til pandekagedejen. Du kan evt. udelade ægget. Lad dejen hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes 3-4 spsk vand, måske lidt mere rismel. Dejen skal være ret tynd.

Bag 6-8 pandekager med en diameter på ca. 15 cm af dejen. Hold pandekagerne varme – eller varm dem op i ovnen, hvis du har bagt dem i forvejen.

Lav fyldet: snit forårsløg og hvidløg. Hak chilien fint (fjern kernerne).

Skær svampene i kvarte eller i strimler. Del broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger.

Hæld kogende vand over bønnespirerne. Der har været tilfælde af salmonella i bønnespirer. Derfor er det klogt at komme dem i kogende vand et øjeblik.

Varm olien op og svits løg og chili et par minutter. Tilsæt svampene og citronsaften og svits svampene ved rask varme et par minutter.

Tilsæt broccolien og svits endnu et minut.

Vend bønnespirerne i grøntsagerne og lad det hele blive varmt.

Snit koriander og purløg og vend dem i fyldet. Smag godt til med salt og peber.

Fold pandekagerne sammen om fyldet. Servér overskydende fyld i en skål for sig.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

vegetaropskrift, vegetarret, veganerret, veganeropskrift, kødfri ret

Share