Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Anette Harbech OlesenArkiv

onsdag

8

januar 2025

12

KOMMENTARER

madens big bang: selleri- og kartoffelgratin – ny bog: Grønt på gaflen – kom godt i gang i det grønne køkken

Skrevet af , Posted in bøger, hovedretter

.

så er den her:  bogen om sund, lækker og uforarbejdet mad

Lige midt i diskussionen om den ultraforarbejdede mad, udsender ernæringsekspert Anette Harbech Olesen og jeg en E-bog om, hvordan man kan leve sundt og naturligt af hjemmelavet mad med kål, kartofler, rødbeder og andre rodfrugter, med bælgfrugter, kerner, frø og gode olier. Naturlige produkter der i bogen forvandles til hverdagens små kulinariske oplevelser.

Bogen tager læseren ved hånden og guider til vejen ind i det lækre, plantebaserede køkken. Her kan du læse om at få proteiner nok, om de gode råvarer og – ikke mindst – hvordan du få den grønne mad til at smage himmelsk. Desuden indeholder bogen opskrifter på nemme retter, der kan tilberedes hurtigt i én gryde på komfuret eller i ét fad i ovnen.

E-bogen er på 86 sider og koster kr. 29,00 og kan købes her.

.

madens big bang

Denne franske gratin hedder “gratin dauphinois” – og kaldes også “madens big bang”. Det er jo store ord, men retten ER genial med kun en enkelt eller to rodfrugter – og en masse velsmag. Gratinen er både lækker, billig og hurtigt tilberedt.

Januar kalder på sund og billig mad, dvs grøntsager som selleri, rødbeder, kål og kartofler, så her rammer gratinen perfekt.

Gratin dauphinois er en af verdens enkleste retter. Den stammer fra sidst i 1700-tallet, hvor den blev serveret for grever og generaler i Dauphiné-regionen i det sydlige Frankrig. Deraf navnet.

Men gratinen er for andre end grever og generaler. Prøv bare!

.

kun få ingredienser

Gratinen blev oprindeligt tilberedt med kartofler, mælk og fløde. Jeg har her brugt halvt kartofler og halvt selleri. Selleri og kartofler går nemlig fint i spænd. Men du kan lave gratinen alene med kartofler eller alene med selleri.

Jeg har også for egen regning tilføjet løg, krydderurter og mandelflager. Vil du også have flere proteiner i retten, kan gratinen sagtens lægges sammen med kogte linser, bønner eller kikærter imellem lagene.

Skal det være big bang med krone på, altså skøn gæstemad: så drys med trøfler, revne eller i skiver. Udelad i så fald ost og mandler og drys trøflerne på gratinen efter bagningen.

.

 

.

Man kan servere kogte, røde ris eller vilde (sorte) ris med letdampet broccoli og rosiner til gratinen. Men man kan også vælge brune ris – eller ristet rugbrød.

.

selleri- og kartoffel dauphinois

(4 personer)

1/2 kg kartofler

1/2 kg selleri

2 rødløg

1 helt hvidløg

en håndfuld persille og/eller basilikum

2 dl havrefløde

2 dl havremælk

1 tsk reven muskatnød

100 g planteost, fx “grate me” (kan udelades)

25 g mandelflager

.

Skær selleri og/eller kartofler i meget tynde skiver på et mandolinjern. Hvis du ikke har mulighed for at skære meget tynde skiver, skal du beregne længere bagetid i ovnen.

Kom selleri og/eller kartofler i en stor gryde med kogende vand. Lad dem simre 5 minutter og afdryp dem.

Skær løgene i ringe og del hvidløget i fed. Skær hvidløgsfeddene igennem.

Læg selleri og/eller kartofler i lag med løg, hvidløg og krydderurter i et ovnfast fad.

Rør fløde og mælk sammen og smag godt til med muskatnød, salt og peber.

Hæld blandingen over grøntsagerne i fadet og tryk dem sammen med en spatel.

Riv osten og drys den på gratinen sammen med mandelflagerne.

Bag gratinen i en 200 grader varm ovn (varmluftovn) 30-40 minutter. Stik i grøntsagerne for at mærke om de er bløde.

Hvis overfladen bliver for mørk, så læg noget over fadet.

Røde eller sorte ris blandet med broccoli og rosiner er lækkert tilbehør til gratinen.

Læs her om sundhedsfordelene ved røde ris.

.

Share

mandag

2

oktober 2023

2

KOMMENTARER

klar græskarsuppe med agurk og valnødder – ugens suppe

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

græskarsæsonen er startet – suppen er klar!

De lækre grøntsager står i kø her i det tidlige efterår: nu bugner det med store buttede græskar, især de orange hokkaido. Ja, man kan faktisk godt kalde oktober for den orange måned. Indtil Halloween om en måneds tid, er der orange græskar her og dér og alle vegne.

Selvfølgelig også på tallerknen!

.

lynhurtig suppe

De fleste grøntsagssupper er superhurtige at lave. Men denne her, tror jeg, tager prisen. Den skal koge ca. 5 minutter! Den rekord er svær at slå.

Jeg har denne gang valgt at lave en klar suppe. Ofte er græskarsupper purerede, men her er en udgave, som er ekstra hurtig.

Hvis du vil have en variation til den klare suppe, så lav en orientalsk præget med spidskommen, ingefær og kokosmælk.

græskar og valnødder

Samtidig med at græskarrene dukker op, drysser valnødderne ned fra himlen og er parate til at blive nydt. Og de allerførste, lidt umodne, valnødder er en ren og uforfalsket nydelse. Derfor er de kommet i denne suppe, men selvfølgelig er det også oplagt at servere suppen med ristede græskarkerner. Vælg selv.

.

ny bog: behandl dine gener med kærlighed

“Alle vil gerne være gamle. Når vi så bliver det, vil vi ikke være det alligevel.”

Det er et udsagn, som jeg tror, mange kan tilslutte sig. Men sådan behøver det ikke at være.

Vi kan ikke unddrage os livets fremadskriden, men heldigvis kan vi alle gøre en indsats for, at vi ældes langsommere, og at vi kan leve et godt, aktivt og indholdsrigt liv, selv i en høj alder.

Det handler Anette Harbech Olesens nye bog om. I “7 veje til et langt liv” kigger den kendte og vidende ernæringsterapeut på alle de muligheder, vi selv har for at holde kroppen frisk og rask, også når vi kommer op i årene.

Men hvad er hemmeligheden? Hvorfor bliver nogle mennesker meget gamle og bevarer deres mobilitet, både fysisk og psykisk?

Det fortæller Anette om i sin nye bog, og hun har selvfølgelig videnskaben med hele vejen (der er hele 16 sider med referencer til studier på dette område!), men hun har også besøgt gamle mennesker fra nogle af de områder, hvor man traditionelt bliver meget gammel, men samtidig rask og rørig, fx på øen Ikaria i Grækenland.

Både videnskaben og de levede erfaringer peger i samme retning: skal vi ældes med ynde, og have den mentale kapacitet og vitaliteten i behold gennem hele livet, skal vi leve efter de 7 aldersknapper, som bogen fortæller om. Det er sund mad, bevægelse, aktivering af kroppens energifabrikker, relationer, faste, søvn og minimering af stress.

Vores gener betyder meget for vores helbred og aldring, men vi kan også selv trykke på gen-“knapperne” i positiv eller negativ retning. Vi kan nemlig med vores livsstil og tankemønstre til en vis grad forme, hvordan vores gener udfolder sig. Det er noget, som epigenetikken forsker i, og det er lidt af en gyser at læse, at dårlige madvaner, med fx meget forarbejdet mad, ser ud til at påvirke, ikke blot vores egne, men også vores børns og børnebørns gener.

Med anbefalingerne i “7 veje til et langt liv” kan du allerede i dag begynde at forberede en god og aktiv alderdom. Foruden de mange praktiske tip, er der også en lang række opskrifter på lækker middelhavsmad, der er kendt for dets mange helsebringende egenskaber.

Jeg kan varmt anbefale at læse Anettes kloge bog. Hvis vi tager affære i tide, er der store chancer for, at der venter et sjovt og aktivt ældreliv!

Bogen er på 288 sider. Den kan købes hos den lokale boghandler eller hos Saxo. Kr. 239,95.

.

denne suppe kan være en af vejene til en god alderdom 

klar græskarsuppe med agurk og valnødder

(4 personer)

evt. 1 spsk spidskommenfrø

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

½ kg græskar

8-10 dl grøntsagsbouillon (heraf evt. 2 dl kokosmælk)

evt. reven ingefær

½ agurk

1 bdt dild (eller frisk koriander)

citronsaft, salt, friskkværnet peber

 

Hvis du bruger spidskommenfrø, så knus dem let i en morter og rist dem i en tør gryde, til de dufter.

Hak de to slags løg.

Kom olien i gryden og tilsæt løgene. Svits dem et par minutter.

Skær græskarret i små terninger. Du behøver ikke at skrælle det.

Kom græskarret i gryden sammen med bouillonen og evt. ingefær efter smag.

Kog suppen 5-6 minutter. Hvis du bruger kokosmælk, så tilsæt den og bring suppen i kog igen.

Skær agurken i tynde skiver og kom dem i suppen. De skal blot varmes igennem og bevares sprøde.

Smag suppen godt til med citronsaft, salt og peber – og evt. spidskommen og ingefær, hvis du har valgt dem til.

Hak dilden (eller koriander) og rør den i suppen.

Dryp med olivenolie ved serveringen.

..

.

 

Share

fredag

12

oktober 2018

24

KOMMENTARER

selleribøffer eller frikadeller – plantefars til tiden

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

 

bøffer??? dem laver man da af plantefars!

 

Da jeg var færdig med min bog: “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”, se evt. mere herkunne jeg ikke holde op med at udvikle nye plantebaserede versioner af bøffer og frikadeller. Så denne opskrift er helt ny og nåede ikke med i bogen.

 

 

Hvis det skal være helt rigtigt, er en selleribøf en hel skive selleri, som koges, paneres og steges. Den serveres lidt som en wienerschnitzel. Du kan se opskrift på en klassisk selleribøf her eller på en selleribøf de luxe her.

Da jeg startede som vegetar for en menneskealder siden, var der ingen ende på de drillerier, jeg måtte lægge øre til, bl.a. om selleribøffer. Dengang var selleribøffen i virkelig bad standing! Og noget mere latterligt, end at en ung pige tænkte på dyrevelfærd var da helt ude i hampen!

Tænk en gang: nu er der gået 50 år, og rigtig, rigtig mange kan i dag se, at det eneste rigtige er at spise mad fra planteriget. Der er i øjeblikket ikke en dag, hvor blade, aviser, radio og TV ikke diskuterer vores skadelige kødforbrug og opfordrer til plantemad. Det eneste sørgelige ved denne opvågning er, at det skyldes vores egen – gennem årtier – bevidstløse destruktion af selve vores fundament: den jord vi lever på og ikke kan leve uden. Det skærer mig også i hjertet, at det ikke også er manglen på dyrevelfærd, der driver folk mod plantemaden. På det punkt er det åbenbart nemmere stadig at lukke øjnene.

.

Sellerifarsen kan enten steges som bøffer eller frikadeller – eller halvt af hvert.

.

.

fritter som tilbehør

Danskernes yndlingstilbehør til bøffer eller frikadeller er sovs og kartofler. Så kan vi næsten ikke blive lykkeligere!

Det er også fint, men vil du have en afveksling til de kogte kartofler, kan jeg anbefale disse næsten fedtfri fritter, som er bagt i ovnen med meget lidt fedtstof. Her har jeg brugt både kartofler, søde kartofler og selleri. Se opskriften her.

.

selleribøffer/frikadeller

(4 bøffer og 8 frikadeller)

50 g solsikkekerner

50 g valnødder

75 g skalotteløg

200 g renset porre

400 g renset selleri

100 g kartofler

kokos- eller olivenolie

1 spsk tørret salvie

1-2 spsk grov sennep

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

ca. 5 spsk havregryn

2 spsk tamari

salt, friskkværnet peber

havre- eller hvedemel

.

Rist kerner og nødder på en tør pande til de er gyldne. Hak dem og sæt dem til side.

Hak løgene og snit porrerne.

Findel selleri og kartofler i en food processor. De skal IKKE koges først.

Varm 2 spsk olie op på en meget stor pande eller wok og svits løg og porre 4-5 minutter.

Tilsæt selleri og kartofler og svits endnu 4-5 minutter. Tilsæt salvien.

Lad blandingen afkøle lidt og tilsæt de hakkede kerner/nødder, sennep, loppefrøskaller, havregryn og tamari. Rør farsen godt sammen og smag til med sennep, tamari, salt og peber.

Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet en times tid, evt. til næste dag.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt flere havregryn, hvis farsen ikke er fast nok.

Form bøffer eller frikadeller af farsen. Vend dem i mel og sæt dem i rigeligt varm olie på en pande.

Steg frikadellerne og/eller bøfferne gyldne på begge sider.

.

..

..

Share