sprøde quinoafrikadeller
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
sprøde frikadeller
Den lille opsats bagest i billedet nedenfor har jeg fundet i Marokko. Det er en klassisk “plat de menage” på marokkansk, hvor der ofte er krydderier som knust chili , spidskommen og tørrede krydderurter på bordet sammen med olie til at dyppe brødet – eller måske frikadellerne – i.
Quinoa er et sundt og proteinrigt lille frø. Læs mere om quinoa her. Frikadellerne er en dejligt form for proteinrig mad, der kan nydes både som hovedret og som pålæg.
En salat eller to skal der naturligvis også til frikadellerne, prøv en gulerodssalat.
sprøde quinoafrikadeller
(4 personer)
100 g rød eller sort quinoa
50 g skalotteløg
4 fed hvidløg
200 g squash
50 g kikærte- eller sojamel
2 spsk tamari (soja)
frisk hakket chili eller en tørret krydderurt
olie til stegning
friske krydderurter
Sæt quinoaen i blød et kvarters tid, skyl den godt og afdryp den.
Kog quinoaen i godt og vel dobbelt mængde vand tilsat et drys salt ca. 20 minutter. Hold øje med at frøene ikke koger tør. Tilsæt i givet fald lidt mere vand. Afdryp frøene, hvis der er mere vand tilbage. Afkøl dem.
Hak de to slags løg. Riv squashen groft og rør de tre ting i quinoaen.
Tilsæt den valgte slags mel samt tamari. Smag godt til med salt og peber.
Tilsæt chili eller en krydderurt. Det kan være timian, organo eller lignende. Smag til igen og pres farsen godt sammen i skålen. Lad den stå et kvarters tid.
Hvis du har problemer med at få farsen til at hænge sammen, så tilsæt lidt væde (sojafløde eller vand) og/eller mel.
Form frikadeller med to skeer eller brug melede hænder. Denne portion giver ca. 12 frikadeller.
Sæt frikadellerne i godt varm olie på en pande og steg dem gyldne på begge sider. Giv friske krydderurter til.
salater til frikadellerne
En kulørt gulerodssalat og evt. en kartoffelsalat vil også passe fint til quinoafrikadellerne.
Hej Kirsten.
Vi får gæster til frokost på mandag og jeg er sikker på, at quinoadellerne vil passe rigtig godt, til det øvrige vi skal spise. Men da jeg er løbet tør for quinoa, vil jeg lige høre, om de kan skiftes ud med kogte fuldkornsris, eller evt noget andet?.
På forhånd tak for hjælpen :-).
Kh Mette.
Kære Mette,
Jeg tør faktisk ikke anbefale dig andet end quinoa, da jeg ikke selv har prøvet med andre ingredienser. Frikadellerne skulle jo nødig mislykkes, når du skal have gæster.
Til gengæld vil jeg anbefale dig mandelfrikadellerne (http://wp.me/p5bjYH-hh). De har som regel stor succes. Hvis du ikke har linser, så brug tørrede bønner eller kikærter i stedet (evt. ris).
Rigtig god jul – og god fornøjelse med frikadellerne!
Kh Kirsten
Hej Kirsten,
Har ledt efter opskrift på quinoa frikadeller, så vil prøve dem her til en julefrokost. Tror de de kan laves en dag i forvejen og varmes op?
Kh Laura
Hi Laura,
Dejligt at du fandt mine quinoafrikadeller.
Og ja: de kan SAGTENS laves dagen i forvejen. Det vil nok være klogest at varme dem op på en plade i ovnen.
Rigtig godt fornøjelse.
Kh Kirsten
Super lækre. Kan de mon fryses?
Kære Dorte,
Det er dejligt at høre, men jeg tror bestemt ikke, at de kan fryses. Jeg tror de bliver for “vandede” efter optøning. Men du kan da lave en lille prøve.
Kh Kirsten
Ok, tak. Jeg prøver med et par stykker.
Kære Dorte,
Undskyld, men jeg har givet dig et forkert svar. Jeg troede, du spurgte om frysning af squash”roserne”. Beklager! Det forholder sig lidt anderledes med frikadellerne, men lav for en sikkerheds skyld et forsøg med en enkelt frikadelle, for jeg kan være bange for at de ikke holder så godt sammen efter optøning.
Kh Kirsten
😘
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy