.

yndlingsmad på den kloge måde

Italienske pastaretter er blevet danske yndlingsretter. Når pasta er så populært, skyldes det formentlig, at det er “gnidningsfri” mad. Det kræver hverken noget af smagsløgene eller af tyggemusklerne. Pasta glider bare ned! Pasta består af mel og vand, og smager ikke af noget særligt, og det indeholder stort set ingen næringstoffer.

Men ikke et ondt ord om pasta, for så bliver jeg uvenner med danskerne, og pasta ER udmærket i en snæver vending – engang imellem. Og der findes jo også fuldkornspasta, tangpasta, bønnepasta, spinatpasta etc., der indeholder lidt flere af de næringsstoffer og fibre, som tarmbakterierne skriger efter.

.

kål i stedet for mel

Store kålblade er en glimrende variation til lasagnepladerne af hvidt mel og vand. Du kan bruge spidskål, som i denne ret, eller du kan vælge savoykål, hvidkål eller rødkål. Blade af bladbede fungerer også i en lasagne.

Kål og beder bringer vitaminer, mineraler og fibre til retten. Det er produkter, der også giver mæthedsfølelse og stabiliserer blodsukkeret.

.

regnbuefarver

Jo flere farver i maden, desto flere næringsstoffer.

Hvis du bruger blade af beder i lasagnen, så damp bladene et minuts tid – og snit stilkene og svits dem sammen med resten af fyldet.

.

skal vi græde eller grine?

Mon ikke vi var et par stykker, der tabte guleroden, da det for nylig kom frem, at afgifterne på chokolade, slik, nogle former for kage (ultraforarbejdede!) og kaffe afskaffes.

Det sker i et land, hvor folk angiveligt ikke har råd til at købe grøntsager, i et land med op mod 370.000 diabetikere (der koster samfundet 32 milliarder kr. om året), i et land, hvor næsten 53% af danskerne er overvægtige.

Jeg under alle et godt stykke chokolade, men jeg kan sagtens undvære det mere eller mindre giftige slik i mange kulører med mange slags tilsætningsstoffer. Fjernelsen af afgifterne er et helt galt signal at sende til befolkningen, der ikke er i underskud af søde sager. Mange er derimod i underskud af gedigne næringsstoffer som vitaminer, mineraler og sporstoffer, for ikke at tale om fibre.

Danmark er det land i verden med det største slikforbrug. Gennemsnitlig spiser hver dansker 6,6 kg slik om året. Det gør vi vel vidende, at det vi putter i munden, har en enorm betydning for vores sundhed – eller mangel på  samme.

Så jeg går ud fra, at de 13 kr., der spares på 500 g matadormix i stedet bliver brugt på gulerødder og andet sundt. Ellers er det her tiltag da helt på månen.

Men for ikke helt at henfalde i mismod, vil jeg glæde mig over, at momsen på den åndelige føde fjernes. Nu bliver bøger 20% billigere, og de feder med garanti ikke (med mindre du glemmer at motionere ind imellem de kloge sider). Så nu snupper jeg en god kop afgiftsfri kaffe med et stykke afgiftsfri chokolade – og en god momsfri bog!

.

skønne lag af spidskål, squash, svampe og bønner

spidskålslasagne med knas på toppen

(4 personer)

1 spidskål, ca. ¾ kg

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g svampe (gerne portobello eller Karljohan)

200 g squash

2 spsk frisk oregano eller ½ spsk tørret

2 spsk frisk timian eller ½ spsk tørret

1 økologisk citron

1 dåse eller brik kidneybønner (afdryppet vægt ca. 230 g) eller 125 g tørrede, kogte bønner

salt, friskkværnet peber, tamari

50 g reven mozzarellaost, fx Violife

50 g boghvedekerner (kan udelades)

bechamelsovs:

3 spsk smørbar eller olivenolie

4 spsk hvede- eller boghvedemel

4 dl væde: kogevand fra kålen plus plantemælk

reven muskatnød

Del spidskålen i så mange blade som muligt. Brug det inderste stykke, hvor bladene ikke kan deles, til en suppe eller salat.

Skær det nederste tykke stykke af ribberne af og hak det. Sæt det til side.

Læg kålen i kogende vand og damp bladene 2-3 minutter. Afdryp kålen og sæt den til side.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien nogle minutter.

Skær svampene og squashen i skiver.

Tilsæt svampe, squash og krydderurter til løgene sammen med de hakkede ribber.

Svits grøntsagerne 4-5 minutter. Tilsæt saft og reven skal af ½ citron.

Afdryp kidneybønnerne og bland dem i grøntsagerne.

Smag fyldet godt til med salt, friskkværnet peber, tamari og citronsaft. Måske skal der også lidt flere krydderurter i.

Lav den opbagte sovs:

Smelt smørret i en gryde – eller varm olivenolie op. Drys melet i gryden og bag op med væden fra kålen og/eller plantemælk. Sovsen må ikke være for tyk.

Lad sovsen simre for lavt blus ca. 10 minutter.

Smag sovsen godt til med reven muskatnød, salt og peber.

Læg lasagnen sammen:

Smør et ovnfast fad og læg et lag kålblade i bunden.

Læg et lag grøntsager/bønner på og dryp med lidt sovs.

Fortsæt til alle ingredienser er brugt op. Det øverste lag skal være sovs.

Drys overfladen med ost og boghvedekerner.

Bag lasagnen i en 200 g varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 30 minutter.

Giv gerne en fyldig salat til lasagnen.

.

.