Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

glutenfri lasagneArkiv

fredag

4

september 2026

8

KOMMENTARER

squashlasagne i portionsstørrelser

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

squash – lag på lag

Lasagne er vores alle sammens livret. Her er en udgave med squashskiver – og så er lasagnen lagt sammen portionsvis. Men du kan selvfølgelig lave den som sædvanligt i en stor bageform.

Lasagnepladerne er udeladt til glæde for glutenallergikerne, men du kan sagtens tilføje friske (eller kogte) pastaplader mellem lagene. Så bliver retten lidt mere mættende.

Du kan lave lasagnen på forskellige måder.  Jeg har foreslået to forskellige slags sovse.

Jeg har selv valgt en hvid sovs af silketofu, da jeg prøver at få protein ind i de fleste måltider. Men du kan også vælge en helt almindelig bechamelsovs.

Den røde sovs kan være en klassisk tomatsovs eller den lidt mere arbejdskrævende – men meget lækre – sovs med peberfrugter og valnødder.

kun hjemve er værre end manglen på kød 

Jeg filosoferer over, hvad det er, der kan få ellers pæne mænd i jakkesæt (og nogle kvinder) til at forvandle sig til frådende rovdyr, hvis de ikke kan få deres gennemsnitlige godt 1 kg kød om ugen.

Københavns Universitet står bag en ny undersøgelse, hvor man har spurgt danskerne, hvordan de ville have det med en mere plantebaseret frokostordning i offentlige køkkener. Det ville 40% bestemt ikke bryde sig om, mens 23% ville blive decideret vrede. Så er det jeg tænker: hvis der ikke er kød i kantinen hver dag, kan man så ikke spise sit kød derhjemme om aftenen? eller kunne man måske medbringe en frikadelle den dag, der ikke er kød på menuen i tilfælde af, at man ikke kan overleve en eftermiddag uden kød? Nej, mange danskere VIL have kød. Om verden står i flammer og havene uddør, så skal der kød på tallerknen, både til frokost og aften. Vi er et af klodens mest kødspisende folkeslag.

Jeg oplevede selv vreden for et par uger siden, efter jeg på Facebook høfligt havde spurgt, om fiskespiserne ikke ville lade være med at sige, at de var vegetarer men spiste fisk, når de bestilte bord på en restaurant. Det skulle jeg ikke have gjort. Mere end 1000 rasende mennesker (mest mænd) skrev de mest forfærdelige ting. En decideret shitstorm rasede om ørerne på mig. Men de mange vrede havde slet ikke læst mit indlæg, for de angreb mig for alt muligt andet end det, der var mit ærinde. De var helt oplagt liv-rædde for at jeg ville tage kødet fra dem.

Jeg tror, at alene ordet “vegetar” havde gjort disse mennesker rasende. Det er dybt interessant, for det siger meget om, hvor langt vi er fra omstillingen fra hovedsagelig animalske til mere vegetabilske madvaner.

Retfærdigvis skal det siges, at meget plantemad i kantiner, på hospitaler og andre offentlige steder (og restauranter for den sags skyld) absolut ikke er tillokkende. Men det generer jo ikke kødspiserne. Ofte har jeg tænkt, at den smagløse og idéforladte mad ikke skaffer nye “kunder” i det plantebaserede køkken. Al mad skal være lækker og sund – også plantemad. Maden skal pirre sanserne og give glæde i kroppen. Og netop med grøntsager, urter og krydderier er det SÅ nemt at trylle lækre retter frem.

Jeg håber, at de nye kokke, der uddannes i disse år, lærer hvilke fantastiske oplevelser, der gemmer sig i grønsagernes mangfoldighed. Der er tusindvis af smage, farver og teksturer at boltre sig i. Og hvis vi så også kunne komme bort fra de belastede betegnelser “vegetar” og “veganer”. De to ord kan jo nærmest starte en borgerkrig. Det er som en rød klud foran en tyr. Lad os kalde maden fx porrepostej, butter blomkål, fransk bondesuppe, japansk risbowl, indisk dahl etc. Vi behøver ikke at reklamere med, at der ikke er kød eller fisk i en ret. Lad os arbejde på, at plantemaden bliver det helt almindelige valg, når vi er uden for vores egne fire vægge. Derhjemme kan man så spise alt det kød, man har lyst til.

Du kan også servere lasagnen med den røde sovs i bunden af tallerkenen.

.

squashlasagne i portionsstørrelser

(4 personer)

75 g cashewnødder

150 g silketofu (fås bl.a. hos Nature Source)

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, tamari

eller: ½ portion bechamelsovs

1 portion tomatsovs eller: 1 portion valnødde- og pebersovs

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 spsk tørret oregano

1 rød peberfrugt

200 g rensede champignon

700 g squash

1 håndfuld friske basilikumblade

.

Lav først den hvide ”sovs”. Hvis du vælger tofu og cashewnødder, så hak nødderne groft, overhæld dem med kogende vand og lad dem udbløde et par timer.

Afdryp nødderne og blend dem sammen med silketofuen. Smag godt til med citronsaft, salt, peber samt tamari. Sæt sovsen til side – eller lav bechamelsovsen.

Lav derefter tomatsovsen eller sovsen med peberfrugt. Sæt den til side.

Skær løgene i ringe og hvidløgene i skiver. Svits de to ting i olien et par minutter. Tilsæt oreganoen.

Skær peberfrugten i meget små terninger og skær svampene i skiver. Kom begge dele på panden og svits grøntsagerne 4-5 minutter.

Smag godt til med citronsaft, reven citronskal samt salt og peber.

Skær 12 eller 16 skiver på langs af squashene. De skal være ca. ½ cm tykke.

Grill eller steg skiverne, til de er gyldne. De må ikke steges for meget, så de bliver slaskede.

Brug gerne ovnfaste tallerkener, når lasagnerne skal i ovnen. Så er du fri for at flytte de små stakke.

Du kan tilberede retten hertil i god tid inden serveringen.

Læg fire portioner sammen med tre eller fire lag squash i hver. Læg dem sammen med fyldet og den valgte hvide sovs. Hvis der bliver fyld til overs, så læg det i en skål og varm det op sammen med lasagnerne.

Sæt lasagnerne i en 200 grader varm ovn, til de er varme, 10-15 minutter.

Varm den røde sovs op og fordel den over lasagnerne – eller læg den i bunden af tallerknerne.

Læg rigeligt med basilikumblade på toppen.

.

Share

fredag

16

januar 2026

0

KOMMENTARER

grønkålslasagne med selleri/pæresalat

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

grønkål er en gevaldig god gave til kroppen

grønkålslasagne.3

Januar kalder på kål!

Her er en rigtig vinterlasagne kun med grøntsager: grønkål, squash og svampe. Dvs lasagnen er glutenfri, men spiser du gluten, eller vil du have en mere mættende ret, kan du tilføje lasagneplader.

.

naturens egne vitaminer og mineraler

grønkålsblade m tekst

Kål er utroligt sundt. Alle slags kål er gudernes gave til kroppen. I gamle dage blev kål kaldt for de fattiges medicin. Og det er lige præcis, hvad kål er!

Kål virker antiinflammatorisk i kroppen, og er spækket med plantenæringsstoffer med svære navne som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og forebygger flere forskellige former for kræft og andre velfærdssygdomme.

Mange forsøg har vist, at kål er en virksom kræfthæmmer. Det skyldes også det store indhold af antioxidanter og mængden af glukosinolater, som næsten kun findes i kål. Det svovlholdige stof, som giver kålen dens karakteristiske smag, bruger planten til forsvar mod sygdomme og skadedyr. Og forskerne mener, at disse stoffer muligvis har samme virkning i kroppen.

Kål indeholder mange fibre, som din tarmflora vil elske. Disse fibre er gode for fordøjelsen, og binder også brugt kolesterol.

.

grønkål-hans

Grønkål er en af de sundeste kålsorter. Grønkål er en rigtig booster for kroppen. Faktisk er grønkål endnu sundere end spinat, bl.a. fordi grønkål indeholder mindre oxalsyre. Helt fortjent har grønkål fået betegnelsen “Dronningen af grønt”.

De krøllede grønne blade indeholder meget A-vitamin (beta-caroten) og K-vitamin (K-vitamin er vigtigt for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af demens) samt B- og C-vitaminer. Grønkål er også rig på kalk, fosfor, mangan og magnesium.

Grønkål indeholder kun 33 kalorier pr. 100 g. Det betyder, at grønkål er en af de mest kaloriefattige grøntsager med flest opbyggelige stoffer pr. kalorie.

Men man KAN jo også spise grønkål simpelt hen, fordi det smager godt. Prøv fx denne glutenfrie lasagne hvor “pladerne” udgøres af squashskiver. Verdens nemmeste tomatsovs serveres til separat.

.

“jeg holder meget af dyr. De smager så godt …”

… lød det i TV forleden dag. Hvis du også holder af dyr, er du sikkert dybt berørt over de lidelser dyrene må gennemgå, før de bliver spist.

I øjeblikket kan du skrive under på et borgerforslag med titlen: “Udfasning af konventionel svineproduktion i Danmark for at beskytte miljø, klima, grundvand, biodiversitet og dyrevelfærd.”

Den mest effektive måde vi kan få nedbragt dyrenes lidelser, og håbe på at redde vores grundvand fra total forgiftning, er at nedsætte antallet af dyr i de danske stalde.

Hvis du er enig, kan du skrive under her.

.

grønkålslasagne.2grønkålslasagne med tomatsovs 

(4 personer)

150 g linser

300 g grønkål

100 g løg

4 fed hvidløg

olivenolie

250 g svampe, fx champignon

1 tsk reven muskatnød

2 spsk citronsaft

350 g squash

200 g fetaost (plantebaseret)

ca. 2 dl plantemælk eller -fløde

50 g tørrede tomater i olie

25 g sesamfrø 

tomatsovs:

2 dl plantefløde eller anden fløde

2 dl mosede tomater eller 1/2 dl tomatpuré

.

Kog linserne 20 minutter og afdryp dem.

Skær kålen af midterribberne. Læg den i kogende vand. Kog kålen 3 minutter, afdryp den, og hak den groft.

Hak løg og hvidløg og svits dem i 2 spsk olie, til løgene er klare. Skær svampene i skiver og tilsæt dem. Svits endnu et par minutter ved rask varme. Bland muskatnød og citronsaft i svampene og drys med lidt salt og peber.

Skær squashen i tynde skiver på et mandolinjern.

Rør fetaosten cremet med mælken. Hak de tørrede tomater og rør dem i.

Læg lasagnen sammen i et ovnfast fad: Læg et lag squashskiver nederst, læg et lag grønkålsblade, et lag fetacreme, linser og et lag svampeblanding. Fortsæt til alle ingredienser er brugt op. Det øverste lag skal være grønkål.

Drys  med sesamfrø.

Læg folie over fadet og sæt det i en 200 grader varm ovn 15 minutter. Fjern folien og bag lasagnen endnu ca. 15 minutter, eller til sesamfrøene er gyldne.

.

grønkålslasagne.sovs

tomatsovs

Lav tomatsovsen: Smag fløden til med tomater eller puré efter smag og behag. Smag til med salt og peber, evt. også lidt citronsaft og et nip rørsukker.

Servér sovsen til lasagnen. Den kan enten være varm eller kold.

I stedet for denne lynhurtige sovs kan du vælge en mere klassisk tomatsovs.

.

grønkålslasagne

tip

Hvis du ønsker lasagnen ekstra mættende, kan du også lægge almindelige lasagneplader mellem lagene.

Hvis du helt vil undgå ost, så byt fetaosten ud med tomatsovsen.

Du kan erstatte linserne af kogte bønner eller kikærter.

Servér gerne en pæresalat med selleri og nigellafrø til lasagnen.

.

selleri/pæresalat

pæresalat

.

Share

fredag

29

august 2025

10

KOMMENTARER

spidskålslasagne med kidneybønner og knas

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

yndlingsmad på den kloge måde

Italienske pastaretter er blevet danske yndlingsretter. Når pasta er så populært, skyldes det formentlig, at det er “gnidningsfri” mad. Det kræver hverken noget af smagsløgene eller af tyggemusklerne. Pasta glider bare ned! Pasta består af mel og vand, og smager ikke af noget særligt, og det indeholder stort set ingen næringstoffer.

Men ikke et ondt ord om pasta, for så bliver jeg uvenner med danskerne, og pasta ER udmærket i en snæver vending – engang imellem. Og der findes jo også fuldkornspasta, tangpasta, bønnepasta, spinatpasta etc., der indeholder lidt flere af de næringsstoffer og fibre, som tarmbakterierne skriger efter.

.

kål i stedet for mel

Store kålblade er en glimrende variation til lasagnepladerne af hvidt mel og vand. Du kan bruge spidskål, som i denne ret, eller du kan vælge savoykål, hvidkål eller rødkål. Blade af bladbede fungerer også i en lasagne.

Kål og beder bringer vitaminer, mineraler og fibre til retten. Det er produkter, der også giver mæthedsfølelse og stabiliserer blodsukkeret.

.

regnbuefarver

Jo flere farver i maden, desto flere næringsstoffer.

Hvis du bruger blade af beder i lasagnen, så damp bladene et minuts tid – og snit stilkene og svits dem sammen med resten af fyldet.

.

skal vi græde eller grine?

Mon ikke vi var et par stykker, der tabte guleroden, da det for nylig kom frem, at afgifterne på chokolade, slik, nogle former for kage (ultraforarbejdede!) og kaffe afskaffes.

Det sker i et land, hvor folk angiveligt ikke har råd til at købe grøntsager, i et land med op mod 370.000 diabetikere (der koster samfundet 32 milliarder kr. om året), i et land, hvor næsten 53% af danskerne er overvægtige.

Jeg under alle et godt stykke chokolade, men jeg kan sagtens undvære det mere eller mindre giftige slik i mange kulører med mange slags tilsætningsstoffer. Fjernelsen af afgifterne er et helt galt signal at sende til befolkningen, der ikke er i underskud af søde sager. Mange er derimod i underskud af gedigne næringsstoffer som vitaminer, mineraler og sporstoffer, for ikke at tale om fibre.

Danmark er det land i verden med det største slikforbrug. Gennemsnitlig spiser hver dansker 6,6 kg slik om året. Det gør vi vel vidende, at det vi putter i munden, har en enorm betydning for vores sundhed – eller mangel på  samme.

Så jeg går ud fra, at de 13 kr., der spares på 500 g matadormix i stedet bliver brugt på gulerødder og andet sundt. Ellers er det her tiltag da helt på månen.

Men for ikke helt at henfalde i mismod, vil jeg glæde mig over, at momsen på den åndelige føde fjernes. Nu bliver bøger 20% billigere, og de feder med garanti ikke (med mindre du glemmer at motionere ind imellem de kloge sider). Så nu snupper jeg en god kop afgiftsfri kaffe med et stykke afgiftsfri chokolade – og en god momsfri bog!

.

skønne lag af spidskål, squash, svampe og bønner

spidskålslasagne med knas på toppen

(4 personer)

1 spidskål, ca. ¾ kg

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g svampe (gerne portobello eller Karljohan)

200 g squash

2 spsk frisk oregano eller ½ spsk tørret

2 spsk frisk timian eller ½ spsk tørret

1 økologisk citron

1 dåse eller brik kidneybønner (afdryppet vægt ca. 230 g) eller 125 g tørrede, kogte bønner

salt, friskkværnet peber, tamari

50 g reven mozzarellaost, fx Violife

50 g boghvedekerner (kan udelades)

bechamelsovs:

3 spsk smørbar eller olivenolie

4 spsk hvede- eller boghvedemel

4 dl væde: kogevand fra kålen plus plantemælk

reven muskatnød

 

Del spidskålen i så mange blade som muligt. Brug det inderste stykke, hvor bladene ikke kan deles, til en suppe eller salat.

Skær det nederste tykke stykke af ribberne af og hak det. Sæt det til side.

Læg kålen i kogende vand og damp bladene 2-3 minutter. Afdryp kålen og sæt den til side.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien nogle minutter.

Skær svampene og squashen i skiver.

Tilsæt svampe, squash og krydderurter til løgene sammen med de hakkede ribber.

Svits grøntsagerne 4-5 minutter. Tilsæt saft og reven skal af ½ citron.

Afdryp kidneybønnerne og bland dem i grøntsagerne.

Smag fyldet godt til med salt, friskkværnet peber, tamari og citronsaft. Måske skal der også lidt flere krydderurter i.

Lav den opbagte sovs:

Smelt smørret i en gryde – eller varm olivenolie op. Drys melet i gryden og bag op med væden fra kålen og/eller plantemælk. Sovsen må ikke være for tyk.

Lad sovsen simre for lavt blus ca. 10 minutter.

Smag sovsen godt til med reven muskatnød, salt og peber.

Læg lasagnen sammen:

Smør et ovnfast fad og læg et lag kålblade i bunden.

Læg et lag grøntsager/bønner på og dryp med lidt sovs.

Fortsæt til alle ingredienser er brugt op. Det øverste lag skal være sovs.

Drys overfladen med ost og boghvedekerner.

Bag lasagnen i en 200 g varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 30 minutter.

Giv gerne en fyldig salat til lasagnen.

.

.

Share