Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

23

august 2013

2

KOMMENTARER

selleribøf med løg og kapers

Skrevet af , Posted in hovedretter

en grøn klassiker

Her er den helt klassiske selleribøf, som der er blevet gjort meget nar af i årenes løb. Engang mente man, at det var små udtærede vegetarer, der spiste den slags.

Nu er vegetarer bestemt ikke udtærede – de spiser langt flere næringsstoffer end “normalt” spisende.

Jeg holder meget af selleribøf, og vil man have det endnu mere festligt, har jeg lavet en selleribøf de luxe.

selleri

selleribøf med løg og kapers

1 lille selleri (ca. 600 g)

1 æg (eller hvedemel rørt til en tyk jævning med vand)

50 g rasp

30 g sesamfrø

hvedemel

olivenolie til stegning

1 blad grønkål eller lidt persille

citron

rødløg

kapers

 

Skær sellerien i 8 skiver, der er ca. 1 ½ cm tykke.

Læg skiverne i kogende vand og damp dem 3-4 minutter. Afkøl dem. Gem kogevandet til en sovs eller suppe.

Pisk ægget sammen eller rør jævningen – og bland rasp og sesamfrø.

Vend først selleriskiverne i hvedemel, derefter i æggemassen og til sidst i rasp/sesamfrø.

Steg skiverne gyldne på begge sider i godt varm olie.

Servér selleribøfferne med lidt finthakket grønt og læg en citronskive på sammen med et par løgringe og 4-5 kapers.

 

citronsovs

Du kan lave en sovs til selleribøfferne af 3-4 dl af kogevandet fra sellerierne plus ca. 1 dl mælk eller plantemælk. Jævn sovsen med lidt maizenamel rørt ud i vand og smag til med salt, peber og citronsaft.

 

tilbehør

Selleribøffer er ikke særlig proteinrige, så giv en salat til af quinoa, brune eller vilde ris eller bønner.

selleribøf classic 1

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

radisespirer

Skrevet af , Posted in tilbehør

supersunde spirer

Spirer af bønner, linser, frø, korn etc. indeholder mange flere næringsstoffer end de modne bønner og korn etc. De små lækre skud er et virkelig godt tilskud af mineraler og vitaminer, bl.a. A-, B- og C-vitaminer, E- og K-vitaminer

 

radisespirer

1/4 brev radisefrø

en spirebakke, fx en tom karsebakke

vat

 

De små radisespirer har en meget kraftig radisesmag, nærmest som den allerførste radise, man selv hiver op af jorden i starten af sommeren.

Og så er det lige så nemt at dyrke radisespirer som karse.

Bred vat ud i en lille bakke og strø radisefrø på i et jævnt lag. Hæld vand ved, så vattet er godt fugtet.

Sæt bakken mørkt et par døgn, men hold øje med at vattet hele tiden er fugtigt.

Når spirerne er et par cm høje, sættes bakken frem i lyset.

 

spis spæde grøntsager

Frø af andre grøntsager, bønner, linser, korn etc. kan dyrkes på samme måde som radisespirerne. Du kan også bruge et syltetøjsglas til spiringen. Hæld et par spsk frø i et syltetøjsglas og hæld vand over, der dækker. Lad små frø og kerner stå i vandet 2-8 timer,  bønner og korn ca. 16 timer. 

Bind gaze om glasset og hæld vandet fra. Skyl herefter spirerne to-tre gange om dagen, indtil spirerne er store nok til at spise. Alt vandet skal hældes fra ved hver skylning.

Den sidste nye trend blandt gourmetkokkene i USA er unge spirer, mellem 7 og 14 dage gamle. Og det er ikke kun den fantastiske smag, der glæder smagsløgene. Også kroppen har enorm nytte af de små spæde skud og blade.

Forskere har nu fastslået, at spirer og unge blade er sundere end de “voksne” grøntsager. Forskerne kiggede bl.a. på broccoli, blomkål, rødbede, radiser, basilikum, kørvel og purløg mv.

Det viste sig, at de unge skud og spirer indeholdt mellen fire og seks gange så mange A-, C- og E-vitaminer som de udvoksede grøntsager, korn eller frø. Også indholdet af fytokemikalier (stoffer der styrker grøntsagernes forsvarssystem og er med til at give dem farve og duft) var større. Fytokemikalier anses for at være forebyggende for mange sygdomme fra kræft til hjerte-karsygdomme, de er antiinflammatoriske, forebygger degeneration og styrker immunforsvaret. 

Firmaet Friske spirer forhandler et stort udvalg af frø til spiring – samt spirebakker.

 

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

bagte bolsjebeder m. peberrodsmayo og radisespirer

Skrevet af , Posted in forretter

bagte bolsjebeder m. peberrodsmayo og radisespirer

 

 

4 mellemstore stribede beder (eller almindelige røde)

6 spsk mayonnaise

reven peberrod (eller sennep)

citron

radisespirer eller karse

 

Rødbeder skal bage temmelig længe i ovnen, så det er praktisk og energibesparende at bage rødbederne samme dag, man bager brød eller postej.

Valnødderugbrød er lækkert som tilbehør til rødbederne, så lav evt. begge dele i ovnen samtidig.

Hvis du skrubber rødbederne helt rene, kan du spise skallen med. Den smager skønt!

Sæt rødbederne på en bageplade. Hvis du bager dem sammen med rugbrødet, så sæt dem i ovnen, når temperaturen er sænket til 160 grader. Bag rødbederne 40-50 minutter afhængig af størrelsen.

Smag mayonnaisen til med salt, peber, reven peberrod eller sennep og citronsaft. Du kan evt. røre lidt fløde i mayonnaisen – eller yoghurt.

Servér rødbederne med dippet og drys med friske grønne spirer.

Giv også gerne ristet rugbrød til.

 

Share