Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

23

februar 2015

0

KOMMENTARER

plantebøffer – fremtidens mad

Skrevet af , Posted in forretter

25. februar 2015

 

rødbedebøffer – mad for fremtiden

rødbedebøffer

Det er ikke længere et spørgsmål, om vi skal spise plantemad i fremtiden. Det er kun et spørgsmål om, hvornår vi alle begynder at indse den uomgængelige nødvendighed.

Det var glædeligt at læse Mogens Lykketoft i et interview fornylig sige, at vi ikke kommer uden om at nedsætte vores enorme kødforbrug i fremtiden. Det er helt nye ord fra den kant. Ellers er politikerne totalt berøringsangste. De vil godt tale om at begrænse bilkørslen, men de røde bøffer – der er en langt større klima-synder end trafikken – tør man ikke tage fra folk.

Heldigvis er plantebøffer et tilvalg og ikke et fravalg. Det kan man forvisse sig om ved at prøve nogle af de mange opskrifter på frikadeller og “bøffer”, der ligger her på bloggen. I dag vil jeg foreslå rødbedebøffer med ristede svampe.

Se opskriften her.

 

 


 

 24. februar 2015

 

blomkål på panden

pandestegt-blomkc3a5l-m-misosovs1

Jeg har en stor svaghed for kål. Jeg tror det er, som når andre bliver lækkersultne. Når jeg ser et blomkålshoved eller et spidskål, kan jeg allerede smage, hvilke vidunderlige retter jeg kan lave, og mundvandet løber!

Her er to af mine absolutte yndlinge, blomkålen og spidskålen, kommet på panden sammen med edamamebønner og andre gode ting. Med en sesamsovs til bliver det til en dejlig hverdagsret.

Se opskriften her.

 

 


 

23. februar 2015

 

fettuccine i godt selskab

pasta m nødder og broccoli.3
I Italien spiser man spaghetti som en af flere forretter. I Danmark er pastaretten ofte hovedretten, men portionen her er beregnet som en slags forret. Hvis du fordobler portionen, skulle den dog kunne udgøre en hovedret, gerne med en salat til, se nedenfor.

Du kan også bruge opskriften som den er og så servere en suppe først. Det kunne passende være en italiensk minestrone.

pasta m nødder og broccoli.2.

fettuccine m svampe og ristede mandler

20 g tørrede svampe (shiitake, rørhatte, kantateller), kan udelades

50 g smuttede mandler

olivenolie

100 g svampe, champignon, kejserhatte, kantareller eller andre svampe

4 forårsløg

4 fed hvidløg

150 g broccoli

200 g fettuccine eller anden pasta

evt. sojafløde eller anden fløde

1 limefrugt eller citron

hård ost, evt. vegansk

 

Hvis du bruger tørrede svampe, så sæt dem  blød en times tid.

Del mandlerne og rist dem gyldne i 1 spsk olivenolie. Sæt dem til side.

Skær svampene i mindre stykker. Snit forårsløg og hvidløg.

Svits løgene i 2 spsk olivenolie, til de er klare. Tilsæt svampene og svits dem med 2-3 minutter. Bland broccolien i.

Kog imens pastaen ca. 8 minutter, afhængig af hvilken type, du bruger.

Tilsæt evt. lidt kogevand til svampene – eller kom ca. 1 dl fløde i stuvningen. Smag til med salt, peber og citrussaft.

Afdryp pastaen og vend den i svampeblandingen. Drys med de ristede mandler og servér evt. ost til.

pasta m nødder og broccoli.4

 

giv fx en spidskålssalat til pastaretten

spidskålssalat m chili og koriander

 

Se opskriften her.

 

Share

torsdag

19

februar 2015

0

KOMMENTARER

en herlig vinterret

Skrevet af , Posted in Uncategorized

22. februar 2015

 

korn er kærlighed til kroppen

speltotto-m-asparges-jordskokker-1

Forudsat at man ikke lider af glutenallergi, er fuldkorn noget af det bedste, man kan give sin krop.

Kornet indeholder en masse gode næringsstoffer, og korn mætter på en fantastisk dejlig måde. Her har jeg skiftet de hvide, næringsfattige ris ud med hele speltkerner i en “ris”otto med jordskokker. Retten får eksta smag af trøffelolie og hasselnødder.

Se opskriften her.

 


 

 

21. februar 2015

 

fyldte svampe fra Laos

fyldte-svampe

Disse lækre fyldte og friturestegte svampe spiste jeg for nylig på en japansk restaurant i Laos. Det fik mig til at tænke på min egen opskrift på svampe-“sandwich”.

Se opskriften her.

 


 

 

20. februar 2015

 

mere græskarguf

grc3a6skarsuppe

græskar-grønkålsfad.1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som jeg siger nedenfor, skal der lidt ekstra til for at kvikke græskarret op.

Her er to retter, der virkelig smager af noget. I suppen fra en orientalsk bazar th. er det krydderier som ingefær, spidskommen, kardemomme og koriander, der sammen med limesaft giver karakter og smag til suppen.

I græskar/grøntsagsgratinen er det rosiner og kanel, der “spicer” retten op.

 

 


 

 

 19. februar 2015

 

bagt butternut squash med spicy tilbehør

bagt-butternut-squash

Den aflange butternut squash er især spist og elsket i USA. Amerikanerne spiser den som mos, som suppe – og ikke mindst som bagt. Fx er Thanksgiving uden græskar utænkeligt. Det vil være som en dansk jul uden rødkål.

Først for nylig er lysorange aflange frugt landet i de danske butikker, og den er en kærkommen afveksling til de mere kendte grøntsager som selleri, kål og kartofler.

Jeg har erfaret, at mange ikke ved, hvordan man spiser dette græskar, så her er et bud på en bagt butternut squash som hovedret.

 

græskar med spicy sovs

bagt-butternur-5

Græskar har ikke nogen markant smag i sig selv, så de skal have lidt hjælp af stærke sager som ingefær og chili.

Jeg foreslår en spicy jordnøddesovs til retten, den indonesiske sataysovs, samt en hvidløgsstærk yoghurtsovs.

 

ris som tilbehør

bagt-buttternut-2

Ris passer godt som tilbehør til den bagte sqaush. Her har risen fået ekstra farve og “bid” af peberfrugter og pistacienødder.

Se opskriften her.

 

tip

Hvis du har flere butternut squash end du skal bruge til denne ret, så bag dem med i ovnen.

Skrab kødet ud og blend det med grøntsagsbouillon til en lækker suppe. Tilsæt efter smag presset hvidløg, ristet spidskommen, stødt kardemomme, karry etc. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Suppen egner sig til frysning.

 

Share

lørdag

14

februar 2015

0

KOMMENTARER

sund februarmad

Skrevet af , Posted in Ugens tema

18. februar 2015

 

forslag til dagens ret

kåldolmere                                  grønkålssuppe                          bagt rodfrugtmos   

spidskålspakker

grønkålssuppe

ovnbagt kartoffel- og sellerimos1

 


 


 

16. februar 2015

 

få kroppen i balance – ny bog

 

sund balance

syre-basebalancen

Der er netop kommet en bog, En sund balance, der vil blive stærkt brug for, når de mange, der spiser den såkaldte stenalderkost, begynder at få helbredsmæssige problemer.

Der er ingen tvivl om, at vi i den vestlige verden indtager alt for mange syredannende produkter i forhold til basedannende. Det belaster kroppen hårdt og giver sig udslag i gigt, diabetes, hudproblemer og hjerte-karsygdomme. Nogle mener endog, at det også er en vigtig faktor ved udviklingen af kræft.

Syreholdige produkter er især alle animalske fødevarer som kød, mælk, ost, æg etc. samt kornprodukter, bønner og linser samt fedtstoffer.

Modsat er de fleste grøntsager basedannende, og i den daglige kost skal man helst have en overvægt af basedannende produkter for ikke at “syre” til.

Bogen “En sund balance” af de to englændere Natasha Corrett & Vicki Edgson gør glimrende rede for hvilke fødevarer, vi bør vælge for at bevare syre-basebalancen i kroppen. Forfatterne giver gode ideer til at optimere vores daglige kost og slippe dårlige vaner. Der er også tabeller med oversigt over syre og base i fødevarerne, men her er jeg ikke enig med forfatterne. Jeg har fx aldrig hørt, at sojabønner skulle være basedannende.

Interessen for syre-base i krop og kost var især stor i 80’erne. Jeg havde dengang fornøjelsen at udgive Rie Møllers bog: Syre-basebalancen i krop og kost (Høst & Søns forlag). Bogen blev dengang nærmest revet ned af hylderne og solgt i store oplag, og den er stadig værd at konsultere, men er desværre udsolgt.

Der er i dag mere end nogensinde før brug for at kigge på kostens indhold af syre og base. Derfor hilser jeg den nye bog velkommen.

Hvis du fornemmer, at du har brug for at få syre og base i balance, vil jeg varmt anbefale “En sund balance”, der især udmærker sig ved mange lækre opskrifter. Vil du gå dybere ind i sagen, så find Ries bog på biblioteket.

“En sund balance” kan købes her. Bogen koster kr. 229,95. Nyt Nordisk Forlag

Se forfatternes hjemmeside her.

 


 

15. februar 2015

 

selleri i salaten

pæresalat

Hvis du har selleri til overs fra lasagnen nedenfor, så prøv denne friske salat med pærer.

Se opskirften her.

 


 14. februar 2015

 

så er der dansk mad igen!

Efter en dejlig madtur til Det fjerne Østen er jeg hjemme igen med blokken fuld af eksotiske opskrifter. Men lige nu længes jeg efter en god dansk selleriret. Denne lasagne lavede jeg lige før jeg rejste, og jeg glæder mig til, at du skal smage den.

Og jeg lover, at jeg kommer tilbage til de mere eksotiske retter senere. For der er virkelig store oplevelser på hele smagspalletten, når det drejer sig om thailandsk og laotisk mad.

 

selleri i lækre lag

Selleri er en fantastisk knold, der er velegnet til utallige retter. Her har tynde skiver fundet vej til en lasagne, som også kan spises af folk, der ikke tåler gluten.

Selleri skal helst ikke koges. Så bliver den virkelig kedelig. Jeg husker tydeligt min barndoms supper med kogt selleri. Det var ikke morsomt! Her lægges de rå selleriskiver i lag med grillede grøntsager.

Jeg fik ideen til lasagnen af grøntsagspusheren, og så udvidede jeg den lidt med grillede grøntsager og quinoa.

 

skær tynde skiver af selleri

selleri

 

grill en masse grøntsager

grillede-grøntsager.lasagne

Grill de grøntsager, du har ved hånden. Jeg har grillet mine på en grillpande, men du kan også grille dem i ovnen. Grillningen betyder, at grøntsagernes smag fremhæves, og de får også karakter fra den lette bruning.

De lyse stykker på fadet er gyldne, næsten hvide, peberfrugter, som jeg fik i mængde af grøntsagspusheren. Men du kan også bruge tynde skiver af persillerod eller pastinak.

 

læg grøntsagerne i lag med selleriskiver og en tomatsovs

sellerilasagne.6

 

quinoa leverer gode proteiner

sellerilasagne.5

 

øverste lag skal være selleri

sellerilasagne.3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

den bagte lasagne

sellerilasagne.7

Se opskrifen her.

 

Share