.

enkel og hurtig solskinsmad

En solgylden majsbund danner basis i denne sommertærte. Nu er de små søde tomater fremme, og vi kan omsider nyde danske tomater, som solen har fyldt med smag. Tomtater som ikke er fragtet tusindvis af kilometer til os fra Sydeuropa og plukket, før de er modne. Men betaler vi en høj pris for al den sol og varme? se nederst på siden!

Tærten er fin som frokostmad, til picnic eller bare med et glas vin under en skærmende parasol.

.

lille godbid – en slags majspizza

Man kan godt kalde denne lille ret for en majspizza. Bunden af majsmel er nem og hurtig at lave. Fyldet er pesto (lav den fx af de solmodne danske tomater), små danske søde tomater, oliven og artiskokhjerter fra dåse. Nemmere bliver det ikke. Og så er tærten glutenfri.

Som ekstra smagsgiver er tærten dryppet med en “fløde” rørt af plantemælk og tahin (sesampasta). Hvis du ikke har tahin i huset (du bruger det formentlig mest, når du laver hummus), så brug i stedet 1-2 spsk misopasta (miso er en pasta med udpræget umamismag, som spises meget i Øsen, især i Japan (fås i supermarkeder eller helsekostbutikker).

.

smukt indikerer som regel sundt

Har du tænkt over, at smuk mad næsten altid er sund mad? Grå, brun og farveløs mad er som regel usund. Jo flere farver din mad har, desto flere forskellige næringsstoffer er der i den (måske lige med undtagelse af lakridskonfekt!).

En klump kød er fx ikke særlig smuk at se på. Derfor er den som regel i annoncer fotograferet med farverige grøntsager som staffage.

.

majstærte med små tomater, artiskokker og tahin”fløde”

(4 personer)

tærtebund:

300 g polentamel

2-3 dl plantemælk

2 spsk tørret oregano

1/2 dl gærflager

1/2 dl jomfruolivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk salt + friskkværnet peber

fyld:

2 dl pesto (rød eller grøn)

400 g små tomater

2 glas (eller dåser) artiskokhjerter

50 g sorte oliven u. sten

4 spsk tahin

1 1/2 dl plantemælk eller anden mælk/fløde

2-3 spsk tamari

små blade af rød syre, spinat eller lign.

 

Rør melet ud i væden. Tilsæt oregano, gærflager, olie, bagepulver, salt og peber. Dejen skal være sammenhængende men ikke flydende. Den må ikke smuldre. Tilsæt evt. lidt mere væde. Pres dejen sammen i skålen med en spatel. Lad den hvile et kvarters tid. Tilsæt om nødvendigt lidt mere væde.

Hvis du er vant til at bage knækbrød, hvor dejen smøres ud på en plade, skal konsistensen af majsdejen være den samme, den smøres blot tykkere ud.

Fordel dejen på bagepapir. Tykkelsen skal være 2-3 mm. Bred dejen helt jævnt ud. Brug en spatel, som dyppes i koldt vand. Lav evt. en kant hele vejen rundt på tærtebunden.

.

Lav pestoen eller brug færdigkøbt pesto på glas. Smør pestoen på tærtebunden.

Skær tomater og artiskokhjerter i halve og læg dem på tærten i et pænt mønster.

Hak de sorte oliven og drys dem på. Pensl hele overfladen godt med olie og sæt pladen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til den er gylden, 30-35 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, kan du sætte tærten under grillen et øjeblik.

Rør tahinen i mælken og smag til med tamari og peber.

Servér tærten rygende varm med et drys af grønne blade. Dryp tærten med tahin eller servér dippet til separat.

.

jorden kalder, en kovending er helt nødvendig – opmuntring til alle plantespisere

Tænker du mon somme tider: ” nytter det noget, at jeg tager hensyn til dyrene og klimaet”? eller “hvorfor  gør jeg ikke som hovedparten af jordens befolkning: lukker øjnene og guffer ufortrødent videre af kød og mælkeprodukter”?

Hvis du har det sådan, kommer her rigtig gode nyheder. Det nytter!!!

Du vidste det måske allerede, men nu er der videnskabelige tal at holde sig til. Tidsskriftet Science har netop udgivet et studie med data fra næsten 39.000 landbrug i 119 lande.

.

kødforbruget er en kæmpe-trussel mod jordens dyr og planter 

Forskernes konklusion er, at kødproduktion er så ineffektiv og pladskrævende, at vi, hvis vi dropper kødproduktionen og erstatter den med plantedyrkning, kan reducere landbrugets areal med 75% og stadig brødføde verdens befolkning.

At erstatte animalsk føde med vegansk mad ville formentlig være det enkeltstående tiltag, der ville have størst positiv betydning for klimaet, skriver The Guardian på grundlag af undersøgelsen.

Og det er jo til at forstå, når man hører, at 83% af jordens landbrugsareal bruges til kød- og mælkeproduktion. Og samtidig leverer den produktion kun 18% af de kalorier, som hele fødevareproduktionen står for. Hvor vanvittigt kan vi mennesker opføre os?

.

alting nytter

Inden du nu går helt ned med dårlig samvittighed, vil jeg nævne, at studiets hovedforfatter, Joseph Poore, påpeger, at det ikke er nødvendigt at gøre hele verden vegansk. Hvis vi erstatter halvdelen af de mest miljø- og klimabelastende kød- og mejeriproduktioner med vegetabilske produkter, vil vi stadig kunne opnå 2/3 af de fordele, der er ved at afskaffe kødproduktionen helt. Det burde ikke være svært – og hvis man har i baghovedet, at 100 g kød i gennemsnit udleder op mod 105 kg drivhusgasser, mens 100 g tofu udleder under 3,5 kg burde sagen være, så at sige BØF! – plantebøf forstås.

.

hvor sætter man ind?

Jeg er helt med på, at det er svært at ændre indgroede vaner, men da vi nu står på en brændende platform, bliver vi NØDT til at gøre noget. Man kan jo starte med små tiltag (selv om det haster!). Hvis jeg står med et animalsk produkt tænker, jeg: “er det her nødvendigt?” Det er det som regel ikke, og slet ikke når det handler om at erstatte kød- og mælkeprodukter. Plantemælk og -fløde er fremagende i madlavningen, og er du ikke allerede i gang med dem, kan de varmt anbefales. Det er ikke engang et fravalg – det er et på alle måder positivt tilvalg.

.

plantebøfferne er også rigtig gode

Jeg er jo i fuld gang med en bog om plantebaserede frikadeller, bøffer, pateer og postejer, så jeg har ikke haft tid til at smage på den nye færdige plantefars. Men nu har jeg sat tænderne i de to bøffer på billedet (fra Irma). Og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket.

Jeg forsynede bøfferne med bløde, stegte løg og tyndthøvlet, marineret fennikel. Det smagte rigtig godt. Eneste anke for mig er, at bøfferne minder alt for meget om kød. Det er selvfølgelig meningen fra producentens side, men jeg foretrækker mad, der ikke får mig til at tro, at det kunne være kød! Men jeg siger alligevel tak til de forskellige producenter af planteats, for de nye produkter kan være en smagfuld vej ind i den grønne verden for mange traditionelt spisende.

Velbekomme!

.