Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

torsdag

8

december 2022

0

KOMMENTARER

chokolademousse – en gave til den søde tand

Skrevet af , Posted in desserter, julemad, nytår

.

desserten til nytårsmiddagen – chokolademousse

Jeg tør godt sige, at denne dessert hører hjemme blandt verdens nemmeste desserter. Og så kan den tilberedes dagen før, den skal serveres. Men gem den godt i køleskabet!

.

chokolademoussé på to måder

Jeg har lavet to slags moussé: en med silketofu og en med havrecremefraiche.

Begge udgaver er nogenlunde lige gode, men er du i underskud med proteiner, er det en god idé at vælge mousseen med tofu.

naturel eller med frugt

Jeg er vild med kirsebær og lægger en pæn portion i rom, når bærrene er i sæson.

Til denne dessert har jeg hakket nogle af romkirsebærrene og rørt i chokoladecremen. Det giver en fin balance til den søde dessert.

Du kan udelade frugt, eller du kan lægge friske skiver af clementiner på toppen af desserten og evt. drysse med lidt reven skal, eller du kan vælge at røre passionsfrugt i cremen.

Du kan også blot pynte desserten med lidt flødeskum og evt. reven chokolade.

.

chokolademoussé

(4 personer)

300 g silketofu eller 2 dl havrecremefraiche

100 g mørk chokolade

2 dl piskbar soja- eller havrefløde

evt. lidt flormelis

evt. frisk eller marineret frugt

 

Blend tofuen eller cremefraichen til massen er glat.

Smelt chokoladen over vandbad og blend den i cremen.

Blend til massen er ensartet.

Du kan med fordel lave desserten hertil, dagen før du skal bruge den.

Hæld mousseen i en skål og sæt den i køleskabet.

Men du kan også i samme arbejdsgang lade chokoladecremen afkøle, piske fløden stiv, evt. med lidt flormelis, og vende flødeskummet i cremen.

Ellers vender du forsigtigt flødeskummet i chokoladecremen, når du skal servere desserten.

Jeg har tilsat hakkede kirsebær, som jeg har marineret i rom. Men du kan udelade frugt i selve desserten og måske pynte med frugt og flødeskum ved serveringen.

Desserten serveres i små dessertglas.

.

..

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.