.

happy halloween

Halloween er over os igen. Den amerikanske uhygge-tradition har slået rødder i Danmark, hvad enten vi synes om det eller ej. Det betyder gys og gru. Det betyder slik og raslende skeletter, afhuggede hoveder, edderkopper og spøgelser – og masser af græskar. Det betyder græskarmænd med lys i øjnene, men det betyder også masser af græskarsuppe. Det kan du finde ideer til her, her og her. Er det mere en græskartærte, du søger, så kig her.

Halloween er egentlig de dødes fest, hvor vi fejrer vores afdøde. Det svarer til vores Allehelgensdag. Om man skal spøge med dét, er en smags sag, men om ikke andet er halloween en god anledning til at nyde det sunde græskar. For at få endnu en god anvendelse af den store frugt har jeg forvandlet den til pålæg. Et pålæg som jeg tror også vil falde i smag hos børnene.

Græskar er en af de bedste kilder til betacaroten (A-vitamin), der har en kraftig antioxidant effekt i kroppen og bl.a. forebygger aldersrelaterede synsproblemer. Kalk og magnesium styrker knoglerne, og stoffet beta-sitosterol virker kolesterolregulerende. Græskar indeholder kun  24 kalorier pr. 100 g, og så holder det blodsukkeret stabilt. Græskar er simpelt hen perfekt, hvis taljemålet er blevet lovlig højt.

.

giftigt gys og gru fra den virkelige verden

Magasinet Samvirke formastede sig for nylig til,  under overskriften “Pesticider!? – det fik vi også i går”, at gøre opmærksom på, at giftstoffer i vores mad er skadelige. Det syntes Landbruget slet ikke om. Landbrugets top var forargede over, at magasinet kaldte en spade for en spade og forlangte bladet fjernet fra butikkerne. En ting er at man bruger sprøjtegifte, en anden at man nægter, at det er sundhedsskadeligt. Det må vel rangere under modeudtrykket “fake news”.

Vi ved alle, at der er rester af sprøjtegifte i mange konventionelt dyrkede produkter. I højtliggende grundvand og i urin fra mennesker er der fundet rester af det aktive stof i roundup, glyfocat. WHO mener, det kan være kræftfremkaldende. Men det betyder ingen ting for vores helbred, siger Landbruget. En helt spritny undersøgelse fra sidste uge har dog fastslået, at børns hjerner tager skade af sprøjtegiftene. Offentliggørelsen sker samtidig med, at Danmark arbejder ihærdigt i EU for at få tilladt brugen af roundup i endnu 5 år. Det er mageløst.

Ekspertrapporten udarbejdet til Europa-Parlamentet viser, at der er vægtige argumenter for at begrænse brug af pesticider, fordi de kan skade børns hjerner.

Professor, dr.med. Philippe Grandjean siger til Politiken: “Konklusionen er fuldstændig klar. Jo mere pesticid, jo mindre hjernebark”.

Imidlertid mener formanden for “Bæredygtigt Landbrug”, Flemming Fuglede Jørgensen, at roundup ikke er farligere end rødvin og rødt kød. Så er det jeg tænker: har landmændene mon sprøjtet så meget med giftstofferne, at deres hjerner har taget skade?

Nå, men her er i al fald forslag til noget giftfrit pålæg (og brød), hvis du vælger økologisk. Vi bliver nødt til at indse, at det er os forbrugere, der bestemmer. Vælg økologisk!

Når vi nægter at købe de forgiftede fødevarer, vil planteavlerne holde op med at producere dem. Mere er deres hjerner vist ikke skrumpet.

 

græskarbrød

Skulle du få lyst til også at bage et græskarbrød til pålægget, finder du opskriften her. Det er et æltefrit grydebrød, der er lynhurtigt rørt sammen og blot skal hæve natten over, inden det kommes i en brandvarm gryde og ovn.

.

pålæg – men næsten slik!

græskarpålæg

50 g kikærter

150 g græskar

50 g løg

4 fed hvidløg

smagsgivere: vælg mellem timian, spidskommen, chili, kardemomme

2 spsk citronsaft

2 spsk olivenolie

evt. jalapenopeber til pynt

 

Læg kikærterne i blød 8 timer og kog dem i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp dem. Du kan lave pålægget lidt hurtigere, hvis du har kogte kikærter liggende i fryseren.

Skær græskarret i mindre stykker. Fjern kernerne, men du behøver ikke at skrælle det. Skær løget i kvarte.

Læg græskar, løg og hvidløg på en bageplade. Dryp med lidt olivenolie.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn til grøntsagerne er møre, 15-20 minutter. Fjern hvidløgsfeddene efter 8-10 minutters forløb.

Purér kikærter, græskar, løg og hvidløg i køkkenmaskinen. Tilsæt det valgte krydderi, citronsaft og olie.

Smag godt til med salt og peber.

.

ps: portionen  er ikke voldsom stor, så du kan med fordel fordoble ingredienserne.

.

en velsmagende og økologisk historie fra Vesterbro

Oven på den kedelige historie med gift i maden, vil jeg gerne fortælle om en dejlig oplevelse, jeg havde sammen med bror Hans i sidste uge. Det handler om hjemmelavet økologisk mad.

I København har vi fået et nyt madcenter på Vesterbro. Det hedder WestMarket og ligger på Vesterbrogade 97. Det startede med en masse butikker og restauranter. Nu er desværre mange af butikkerne borte, men der er stadig en række spændende små restauranter at gå på opdagelse i. Og det gjorde vi så.

Da det var godt og vel over frokosttid og maverne knurrede slemt, måtte vi bestemme os. Da vi så skiltet med økologi og veganske retter i “Gro’s Hverdagskost” var vi ikke i tvivl. Det så virkelig lækkert ud.

Her mødte vi så den passionerede kvinde, kokken Gro, der brændte for både autentisk mad og økologi. De to veganske retter, vi smagte, var simpelt hen som “vor mor” ville have lavet dem (eller i virkeligheden meget, meget bedre, for vores mor tænkte ikke vegansk). Maden var hjemmelavet i ordets gammeldags og allerbedste forstand.

Vi fik en lasagne og en indisk carryret, noget, der minder om vores boller i karry. Skulle du have fået lyst til boller i karry, kan du finde min opskrift her – eller hvis du bor i København, så besøg skønne Gro i WestMarket. Du kan også købe maden som take away.

.

mine egne boller i karry