Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Bæredygtigt LandbrugArkiv

mandag

11

oktober 2021

6

KOMMENTARER

tærte med peberrodscreme og rødbede/squashroser

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

en efterårstærte med kulør og smag

En tærte er næsten altid velkommen. Den kan spises enten som middagsret eller som frokostret.

I denne tærte er sæsonens første rødbeder strimlede på langs og rullet sammen til små “blomster” sammen med squash. Det tager lidt tid, og hvis du vil slippe lidt nemmere om ved det, kan du i stedet skære både rødbeder og squash i skiver og lægge dem taglagt på cremen i bunden af tærten.

.

måske årets sidste squash?

Hvis du hører til de heldige, der selv har squash i haven, kan de sidste måske finde anvendelse her. Jeg har brugt både grønne og gule squash, men det går fint med blot en af farverne.

.

glutenfri tærtebund

Tærtebunden er lavet med tre slags glutenfrit mel. Men spiser du gluten, kan jeg anbefale, at du laver bunden med 100 g hvedemel og 100 g grahamsmel plus havregrynene.

.

kloge proteiner

førende indenfor plantebaserede fødevarer?

Så fik regeringen forhandlet en landbrugsaftale på plads. Jeg havde glædet mig rigtig meget. Det var der så ingen grund til. Jeg havde håbet, at man ville sætte et rimeligt loft over, hvor mange produktionsdyr dette lille land vil kunne bære i en fremtid, hvor vi respekterer naturen. Det ville have løftet både dyrevelfærden og klimaet.

Men lidt positivt er der da. For ikke at synke ned i mismod bliver vi nødt til at glæde os over selv små skridt. Der blev nemlig afsat 1 milliard kr. til forskning i plantebaserede fødevarer frem til 2030. Eksperterne siger, at der er brug for 2-3 milliarder, hvis vi overhovedet skal rykke.

Det går alt, alt for langsomt. Når man tænker på, at det har taget 30 år at få omlagt til blot 12% økologisk landbrug, må man forvente, at det tager årtier at få det konventionelle landbrug omstillet til en større planteproduktion.

Men vi vil altså have kød på bordet uanset hvad (selv om vi eksporterer det meste af det), selv om det er urentabelt og fjerner kommende generationers livsgrundlag. Det er kun 2% af os, der aldrig spiser kød. At få vendt vores madkultur, vores vaner og vores tryghed er et kæmpeprojekt, som vi ikke skal regne med hjælp fra landbruget og regeringen til at realisere.

Vi har jo brug for alle de penge, landbruget tjener? Eller gør de?

.

landbrugsstøtten svarer til overskuddet i dansk landbrug

Hos Danmarks Statistik kan man læse følgende:

“Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget.”

I årene 2012-2016 har dansk landbrug samlet modtaget 36.6 milliarder i tilskud fra EU – og disse penge er i vid udstrækning gået til en produktion, der på ingen måde er bæredygtig. Den skader klimaet, den ødelægger naturen, den forgifter grundvandet, og i mange tilfælde skader den også helbredet.

Man må spørge sig selv, hvad det er, vi har gang i.

Til Danmarks sygt store dyreproduktion dyrker vi foder til dyrene på 80% af landbrugsarealet. Mad bør primært dyrkes til mennesker.

Politikerne taler om Danmark som verdens førende indenfor plantebaseret mad. Men der er langt, meget langt, til den position. Heldigvis er der et lillebitte lys i mørket. Jeg blev glad helt ind i sjælen, da jeg forleden i TV så den første danske mark dyrket med kikærter. Hvem skulle have troet det for blot nogle ganske få år siden? Somme tider sker udviklingen i ryk. Hvem havde forestillet sig, at rygning pludselig ville være “no go”? Jeg både håber og tror, at det også bliver klamt at opretholde den enorme dyreproduktion, vi har i Danmark.

Lige nu, den 11. oktober, har Danish Crown meldt ud, at de mener, oksekød bliver en ren luksusspise i fremtiden. Det er da en fantastisk melding.

Alle, der selv spiser eller serverer lækker plantebaseret mad for andre, er med til at drive udviklingen i den rigtige retning. Men vi må kræve politisk handling. Vi forbrugere klarer det ikke alene.

Dyreopdræt i den udstrækning, det foregår i Danmark, er en dødssejler.

.

tærte med rødbede/squash”blomster”

(4 personer)

tærtebund:

100 g boghvedemel

50 g fuldkornsrismel

50 g sorghummel (kan erstattes af rismelet ovenfor)

30 g glutenfri havregryn

½ dl havrefløde eller anden fløde

1 spsk tamari (soja)

ca. 1 ½ dl vand

fyld:

1 lang tyk rødbede

1 lang tyk, grøn squash

1 lang tyk, gul squash

100 g cashewnødder

ca. 2 dl havrecremefraiche, havrefløde eller anden fløde

reven peberrod efter smag

1 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

evt. brøndkarse eller anden krydderurt

.

Start med at koge rødbeden halvmør. Lad den afkøle og flå den.

Rør ingredienserne til tærtebunden sammen. Dejen skal være så tilpas fast, at den kan rulles ud.

Lad dejen hvile mens du tilbereder fyldet.

Skær lange tynde strimler på langs ad rødbeden og de to squash. Brug gerne et mandolinjern.

Blend cashewnødderne og tilsæt fløde eller cremefraiche. Smag godt til med reven peberrod, citronsaft, salt og peber. Cremen skal smage tydeligt af peberrod.

Rul dejen ud og læg den i et stort smurt tærtefad. Prik dejen med en gaffel og forbag bunden i en 200 grader varm ovn (varmluft) 8-10 minutter.

Bred peberrodscremen ud på bunden.

Læg tre lag strimler sammen ad gangen: et lag rødbede, et lag grøn og et lag gul squash. Skær stykkerne over på midten og form små ”blomster”. Sæt dem tæt sammen i peberrodscremen, til hele tærten er dækket.

Drys med lidt salt og friskkværnet peber.

Som nævnt ovenfor kan du også skære grøntsagerne i skiver og lægge dem taglagt på tærten. Det går lidt hurtigere. Se på fotoet her hvordan du gør.

Bag tærten færdig, ca. 30 minutter.

Drys tærten med masser af brøndkarse, som giver en lidt fin smag af peber, som passer fint til tærtefyldet.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

30

oktober 2017

8

KOMMENTARER

græskarpålæg – grueligt godt til brødet

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

happy halloween

Halloween er over os igen. Den amerikanske uhygge-tradition har slået rødder i Danmark, hvad enten vi synes om det eller ej. Det betyder gys og gru. Det betyder slik og raslende skeletter, afhuggede hoveder, edderkopper og spøgelser – og masser af græskar. Det betyder græskarmænd med lys i øjnene, men det betyder også masser af græskarsuppe. Det kan du finde ideer til her, her og her. Er det mere en græskartærte, du søger, så kig her.

Halloween er egentlig de dødes fest, hvor vi fejrer vores afdøde. Det svarer til vores Allehelgensdag. Om man skal spøge med dét, er en smags sag, men om ikke andet er halloween en god anledning til at nyde det sunde græskar. For at få endnu en god anvendelse af den store frugt har jeg forvandlet den til pålæg. Et pålæg som jeg tror også vil falde i smag hos børnene.

Græskar er en af de bedste kilder til betacaroten (A-vitamin), der har en kraftig antioxidant effekt i kroppen og bl.a. forebygger aldersrelaterede synsproblemer. Kalk og magnesium styrker knoglerne, og stoffet beta-sitosterol virker kolesterolregulerende. Græskar indeholder kun  24 kalorier pr. 100 g, og så holder det blodsukkeret stabilt. Græskar er simpelt hen perfekt, hvis taljemålet er blevet lovlig højt.

.

giftigt gys og gru fra den virkelige verden

Magasinet Samvirke formastede sig for nylig til,  under overskriften “Pesticider!? – det fik vi også i går”, at gøre opmærksom på, at giftstoffer i vores mad er skadelige. Det syntes Landbruget slet ikke om. Landbrugets top var forargede over, at magasinet kaldte en spade for en spade og forlangte bladet fjernet fra butikkerne. En ting er at man bruger sprøjtegifte, en anden at man nægter, at det er sundhedsskadeligt. Det må vel rangere under modeudtrykket “fake news”.

Vi ved alle, at der er rester af sprøjtegifte i mange konventionelt dyrkede produkter. I højtliggende grundvand og i urin fra mennesker er der fundet rester af det aktive stof i roundup, glyfocat. WHO mener, det kan være kræftfremkaldende. Men det betyder ingen ting for vores helbred, siger Landbruget. En helt spritny undersøgelse fra sidste uge har dog fastslået, at børns hjerner tager skade af sprøjtegiftene. Offentliggørelsen sker samtidig med, at Danmark arbejder ihærdigt i EU for at få tilladt brugen af roundup i endnu 5 år. Det er mageløst.

Ekspertrapporten udarbejdet til Europa-Parlamentet viser, at der er vægtige argumenter for at begrænse brug af pesticider, fordi de kan skade børns hjerner.

Professor, dr.med. Philippe Grandjean siger til Politiken: “Konklusionen er fuldstændig klar. Jo mere pesticid, jo mindre hjernebark”.

Imidlertid mener formanden for “Bæredygtigt Landbrug”, Flemming Fuglede Jørgensen, at roundup ikke er farligere end rødvin og rødt kød. Så er det jeg tænker: har landmændene mon sprøjtet meget med giftstofferne, at deres hjerner har taget skade?

Nå, men her er i al fald forslag til noget giftfrit pålæg (og brød), hvis du vælger økologisk. Vi bliver nødt til at indse, at det er os forbrugere, der bestemmer. Vælg økologisk!

Når vi nægter at købe de forgiftede fødevarer, vil planteavlerne holde op med at producere dem. Mere er deres hjerner vist ikke skrumpet.

 

græskarbrød

Skulle du få lyst til også at bage et græskarbrød til pålægget, finder du opskriften her. Det er et æltefrit grydebrød, der er lynhurtigt rørt sammen og blot skal hæve natten over, inden det kommes i en brandvarm gryde og ovn.

.

pålæg – men næsten slik!

græskarpålæg

50 g kikærter

150 g græskar

50 g løg

4 fed hvidløg

smagsgivere: vælg mellem timian, spidskommen, chili, kardemomme

2 spsk citronsaft

2 spsk olivenolie

evt. jalapenopeber til pynt

 

Læg kikærterne i blød 8 timer og kog dem i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp dem. Du kan lave pålægget lidt hurtigere, hvis du har kogte kikærter liggende i fryseren.

Skær græskarret i mindre stykker. Fjern kernerne, men du behøver ikke at skrælle det. Skær løget i kvarte.

Læg græskar, løg og hvidløg på en bageplade. Dryp med lidt olivenolie.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn til grøntsagerne er møre, 15-20 minutter. Fjern hvidløgsfeddene efter 8-10 minutters forløb.

Purér kikærter, græskar, løg og hvidløg i køkkenmaskinen. Tilsæt det valgte krydderi, citronsaft og olie.

Smag godt til med salt og peber.

.

ps: portionen  er ikke voldsom stor, så du kan med fordel fordoble ingredienserne.

.

en velsmagende og økologisk historie fra Vesterbro

Oven på den kedelige historie med gift i maden, vil jeg gerne fortælle om en dejlig oplevelse, jeg havde sammen med bror Hans i sidste uge. Det handler om hjemmelavet økologisk mad.

I København har vi fået et nyt madcenter på Vesterbro. Det hedder WestMarket og ligger på Vesterbrogade 97. Det startede med en masse butikker og restauranter. Nu er desværre mange af butikkerne borte, men der er stadig en række spændende små restauranter at gå på opdagelse i. Og det gjorde vi så.

Da det var godt og vel over frokosttid og maverne knurrede slemt, måtte vi bestemme os. Da vi så skiltet med økologi og veganske retter i “Gro’s Hverdagskost” var vi ikke i tvivl. Det så virkelig lækkert ud.

Her mødte vi så den passionerede kvinde, kokken Gro, der brændte for både autentisk mad og økologi. De to veganske retter, vi smagte, var simpelt hen som “vor mor” ville have lavet dem (eller i virkeligheden meget, meget bedre, for vores mor tænkte ikke vegansk). Maden var hjemmelavet i ordets gammeldags og allerbedste forstand.

Vi fik en lasagne og en indisk carryret, noget, der minder om vores boller i karry. Skulle du have fået lyst til boller i karry, kan du finde min opskrift her – eller hvis du bor i København, så besøg skønne Gro i WestMarket. Du kan også købe maden som take away.

.

mine egne boller i karry

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share