Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

gift i madenArkiv

mandag

30

oktober 2017

8

KOMMENTARER

græskarpålæg – grueligt godt til brødet

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

happy halloween

Halloween er over os igen. Den amerikanske uhygge-tradition har slået rødder i Danmark, hvad enten vi synes om det eller ej. Det betyder gys og gru. Det betyder slik og raslende skeletter, afhuggede hoveder, edderkopper og spøgelser – og masser af græskar. Det betyder græskarmænd med lys i øjnene, men det betyder også masser af græskarsuppe. Det kan du finde ideer til her, her og her. Er det mere en græskartærte, du søger, så kig her.

Halloween er egentlig de dødes fest, hvor vi fejrer vores afdøde. Det svarer til vores Allehelgensdag. Om man skal spøge med dét, er en smags sag, men om ikke andet er halloween en god anledning til at nyde det sunde græskar. For at få endnu en god anvendelse af den store frugt har jeg forvandlet den til pålæg. Et pålæg som jeg tror også vil falde i smag hos børnene.

Græskar er en af de bedste kilder til betacaroten (A-vitamin), der har en kraftig antioxidant effekt i kroppen og bl.a. forebygger aldersrelaterede synsproblemer. Kalk og magnesium styrker knoglerne, og stoffet beta-sitosterol virker kolesterolregulerende. Græskar indeholder kun  24 kalorier pr. 100 g, og så holder det blodsukkeret stabilt. Græskar er simpelt hen perfekt, hvis taljemålet er blevet lovlig højt.

.

giftigt gys og gru fra den virkelige verden

Magasinet Samvirke formastede sig for nylig til,  under overskriften “Pesticider!? – det fik vi også i går”, at gøre opmærksom på, at giftstoffer i vores mad er skadelige. Det syntes Landbruget slet ikke om. Landbrugets top var forargede over, at magasinet kaldte en spade for en spade og forlangte bladet fjernet fra butikkerne. En ting er at man bruger sprøjtegifte, en anden at man nægter, at det er sundhedsskadeligt. Det må vel rangere under modeudtrykket “fake news”.

Vi ved alle, at der er rester af sprøjtegifte i mange konventionelt dyrkede produkter. I højtliggende grundvand og i urin fra mennesker er der fundet rester af det aktive stof i roundup, glyfocat. WHO mener, det kan være kræftfremkaldende. Men det betyder ingen ting for vores helbred, siger Landbruget. En helt spritny undersøgelse fra sidste uge har dog fastslået, at børns hjerner tager skade af sprøjtegiftene. Offentliggørelsen sker samtidig med, at Danmark arbejder ihærdigt i EU for at få tilladt brugen af roundup i endnu 5 år. Det er mageløst.

Ekspertrapporten udarbejdet til Europa-Parlamentet viser, at der er vægtige argumenter for at begrænse brug af pesticider, fordi de kan skade børns hjerner.

Professor, dr.med. Philippe Grandjean siger til Politiken: “Konklusionen er fuldstændig klar. Jo mere pesticid, jo mindre hjernebark”.

Imidlertid mener formanden for “Bæredygtigt Landbrug”, Flemming Fuglede Jørgensen, at roundup ikke er farligere end rødvin og rødt kød. Så er det jeg tænker: har landmændene mon sprøjtet meget med giftstofferne, at deres hjerner har taget skade?

Nå, men her er i al fald forslag til noget giftfrit pålæg (og brød), hvis du vælger økologisk. Vi bliver nødt til at indse, at det er os forbrugere, der bestemmer. Vælg økologisk!

Når vi nægter at købe de forgiftede fødevarer, vil planteavlerne holde op med at producere dem. Mere er deres hjerner vist ikke skrumpet.

 

græskarbrød

Skulle du få lyst til også at bage et græskarbrød til pålægget, finder du opskriften her. Det er et æltefrit grydebrød, der er lynhurtigt rørt sammen og blot skal hæve natten over, inden det kommes i en brandvarm gryde og ovn.

.

pålæg – men næsten slik!

græskarpålæg

50 g kikærter

150 g græskar

50 g løg

4 fed hvidløg

smagsgivere: vælg mellem timian, spidskommen, chili, kardemomme

2 spsk citronsaft

2 spsk olivenolie

evt. jalapenopeber til pynt

 

Læg kikærterne i blød 8 timer og kog dem i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp dem. Du kan lave pålægget lidt hurtigere, hvis du har kogte kikærter liggende i fryseren.

Skær græskarret i mindre stykker. Fjern kernerne, men du behøver ikke at skrælle det. Skær løget i kvarte.

Læg græskar, løg og hvidløg på en bageplade. Dryp med lidt olivenolie.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn til grøntsagerne er møre, 15-20 minutter. Fjern hvidløgsfeddene efter 8-10 minutters forløb.

Purér kikærter, græskar, løg og hvidløg i køkkenmaskinen. Tilsæt det valgte krydderi, citronsaft og olie.

Smag godt til med salt og peber.

.

ps: portionen  er ikke voldsom stor, så du kan med fordel fordoble ingredienserne.

.

en velsmagende og økologisk historie fra Vesterbro

Oven på den kedelige historie med gift i maden, vil jeg gerne fortælle om en dejlig oplevelse, jeg havde sammen med bror Hans i sidste uge. Det handler om hjemmelavet økologisk mad.

I København har vi fået et nyt madcenter på Vesterbro. Det hedder WestMarket og ligger på Vesterbrogade 97. Det startede med en masse butikker og restauranter. Nu er desværre mange af butikkerne borte, men der er stadig en række spændende små restauranter at gå på opdagelse i. Og det gjorde vi så.

Da det var godt og vel over frokosttid og maverne knurrede slemt, måtte vi bestemme os. Da vi så skiltet med økologi og veganske retter i “Gro’s Hverdagskost” var vi ikke i tvivl. Det så virkelig lækkert ud.

Her mødte vi så den passionerede kvinde, kokken Gro, der brændte for både autentisk mad og økologi. De to veganske retter, vi smagte, var simpelt hen som “vor mor” ville have lavet dem (eller i virkeligheden meget, meget bedre, for vores mor tænkte ikke vegansk). Maden var hjemmelavet i ordets gammeldags og allerbedste forstand.

Vi fik en lasagne og en indisk carryret, noget, der minder om vores boller i karry. Skulle du have fået lyst til boller i karry, kan du finde min opskrift her – eller hvis du bor i København, så besøg skønne Gro i WestMarket. Du kan også købe maden som take away.

.

mine egne boller i karry

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

tag med til kapersøen

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

t a g  m e d  t i l  k a p e r s – ø e n

 –   h i l s e n  f r a  s a l i n a 

de lipariske øer

Nord for Sicilien ligger en lille gruppe øer: De lipariske (eller Æoliske) Øer. Øerne er på UNESCOs verdensarvliste, og det forstår man sandelig godt!

De lipariske Øer er ikke særlig kendt i Danmark, men de er bestemt et besøg værd. Her er vand, vulkaner – og skønne råvarer.

 

Guds eget spisekammer

kalder man Sicilien, men det må helt sikkert indbefatte Salina.

Da jeg for en del pr siden var på Sicilien, tilbragte jeg også nogle dage på den lille skønne ø, som især er kendt for sin kapers- og saltproduktion – for ikke at tale om de tørrede tomater!

Man har udvundet salt siden oldtiden, og øen har også sit navn efter denne produktion.

 .

blåt vand, klipper og vulkansk aske

Salina er kun 27 kvadratkilometer stor, og den bebos af 2.300 sjæle.

Øen består af to udslukte vulkaner, der rager hhv. 860 og 962 m op over havets overflade. Det betyder masser af hårnålesving, når man vil fra den ene ende af øen til den anden.

Her betvinger mine rejsekammereter, Mette og Hans, et af de skarpe, stejle sving. Gad vide, om der ikke er udsigt til en gooood frokost lige om hjørnet?

 .

på vulkaner

Fra Salina er der i al fald udsigt til øen Stromboli, der gør opmærksom på sin uafladelige aktivitet med en lille røgsøjle.

Faktisk er Stromboli Europas mest aktive vulkan. I øvrigt er øen især kendt for filmen af samme navn med Ingrid Bergman. Der var her hun forelskede sig i instruktøren Roberto Rossellini. Hvor romantisk!

.

il postino – Postbudet

En anden smuk og rørende film er delvis optaget på Salina: “Il Postino” eller på dansk “Postbudet”. Det var her på Salina postbudet trak sin cykel op til Pablo Nerudas hus.

.

 

ej blåt til lyst …

fristes man til at sige.

Ligesom i Grækenland går havets azurblå farve igen på døre og vinduer.

.

I en skyggefuld gård kan man finde lidt kølighed. Det værdsættes, når temperaturen er tæt på 40 grader.

.

tomater i overvældende mængde

Rigtig mange af de tørrede tomater, vi køber i Danmark, er avlet og tørret på Sicilien – og altså også på øen Salina.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tomaterne hænger til tørre i store klaser. En avler på øen fortæller, at tomaterne skal hænge til tørre i et helt år.

Jeg undrer mig over, at de ikke rådner, men luften på øen er simpelt hen så varm og tør, at tomaterne får den helt rigtige langsomme tørring uden at rådne.

 

Tomaterne hænger til tørre i store klaser alle vegne. Det kan være i træerne, eller det kan være under et tagudhæng. Her har tomaterne fået selskab af chili.

.

Her er to andre uundværlige ingredienser i maden på Salina til tørre sammen med tomaterne: løg og hvidløg.

.

.

kapers, kapers, kapers …

Kapers er et af hovedprodukterne på den lille ø. Kapersbusken, som ses ovenfor, trives godt på den vulkanske ø.

 

… og hvilke kapers! Jeg holder meget af den lille frugt, men før jeg smagte kapers på Salina, anede jeg ikke, hvordan de i virkeligheden skal smage.

På øen får man store og “fede” kapers, man får småbitte, og man får lange og slanke.

De forskellige slags kapers pakkes i poser med en god portion af øens eget salt.

.

en lille appetizer

En af øens specialiteter er denne lille snack, som indgår i denne

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

tomatsalat som på Salina

Selvfølgelig spiser man også tomaterne friske på Salina. En anden ret i denne uge er denne tomatsalat med små, friskbagte brød, se nedenfor,

 

… og kan du finde rigtig store “flæskede” bøftomater fra Sicilien er det ekstra godt.

.

peberfrugter og citroner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peberfrugter og citroner er andre frugter, som det bugner med på Salina.

.

 l i p a r i s k e  r e t t e r

 

kaperssnack fra Salina

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

tomatsalat med små brød fra Salina

Brød er almindelig brugt i italienske salater.

Her er det bittersmå friskbagte “kugle”brød, der drøjer på tomaterne, og gør salaten til en mættende forret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

grillet peberfrugt med kapers og timian

Så bliver det ikke enklere: en lille forret med grillede peberfrugter og – selvfølgelig – kapers.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

voksbønner a la Salina

Indrømmet: det her er fri fantasi. Jeg tror ikke, man dyrker voksbønner på Salina, og disse stammer fra mine venner Inge-Lise og Vagn i Gilleleje, som dyrker verdens bedste voksbønner.

Og da voksbønner hører til mine favoritter, blev de straks udsat for lidt “opmuntring” fra Salina, da jeg fik en ordentlig portion direkte fra køkkenhaven i Gilleleje.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 .

Share