Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

fennikel m. spicy quinoafyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

fennikel m. spicy quinoafyld

 

fennikel-og-quinoa-c

husk beskyttelseshandsker

I denne ret er anvendt en af de rigtig stærke chilifrugter, nemlig en habanero. Der findes forskellige habanero med forskellige styrker, men dem jeg købte med hjem fra markedet i London, er helt oppe at ringe på styrkeskalaen. Faktisk er de så stærke, at mine hænder brænder 2 dage efter, at jeg har hakket de små bæster. Så husk handskerne, hvis du er til det stærke!

Det er naturligvis muligt at vælge mildere chili – eller helt udelade chili i fyldet. Tilsæt i så fald 1 spsk tørret merian eller oregano til quinoafyldet.


quinoa – proteinrigt frø

Som fyld i de halve fennikel har jeg brugt de små lækre quinoafrø fra Sydamarika.

Læs mere om quinoa her.


fennikel med spicy quinoafyld

75 g quinoa, gerne sort eller rød

2 fennikel (ca. 700 g)

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

ca. 1/2 1 habanerochili (kan udelades)

1 spsk olivenolie

100 g fetaost

50 g valnødder

 

Skyl quinoaen godt og kog den i 1 1/2 dl letsaltet vand 15 minutter. Afdryp frøene, hvis der er vand tilovers.

Skær fennikelknoldene igennem på langs. Skær forsigtigt bladskederne ud, så der kun er det yderste – eller de to yderste lag – tilbage. Skær det udtagne i små terninger. Gem evt. grønt fra toppen.

Hak løg og hvidløg og svits dem gyldne i olien.

Bland den hakkede fennikel i quinoaen sammen med de to slags løg. Smulder fetaosten i blandingen. Hak valnødderne og rør dem i. Smag godt til med salt.

Top fyldet op i de fire halve fennikel. Pres fyldet godt sammen og læg de fyldte fennikel i et lavt ovnfast fad. Dryp med olivenolie og hæld lidt kogende vand i bunden af fadet. Hvis der er fyld tilovers,  så servér det til separat.

Bag de fyldte fennikel i en 170 grader varm ovn ca. 30 minutter.

Drys de bagte fennikel med lidt fennikelgrønt og måske en smule hakket chili.

Servér fx en romescosovs (udelad det stærke i sovsen) til de bagte fennikel – og et godt stykke brød.

 

tip

Du kan koge dobbelt mængde quinoa og lave en quinoasalat næste dag.

 


 

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.