Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

julemadArkiv

mandag

9

december 2019

4

KOMMENTARER

jule”silden” er landet – 9. låge i julekalenderen

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, julemad


.

du kan roligt lade julefrokosten gå i fisk

De fleste – i al fald i den lidt ældre generation – kan vanskeligt tænke sig en julefrokost uden sild. Og hvis man så hører til de mange, der i disse år vælger kød og fisk fra, har man et problem.

Det vil sige: det behøver absolut ikke at være et problem, for et par auberginer kan nemt forvandles til flere forskellige slags “sild”. Det er bæredygtighed, så det batter.

.

karry”sild”

I glasset her er karry”sild”, og jeg kan næsten garantere, at almindelige fiskespisere næppe vil kunne smage forskel.

Jeg har et par plantespisende venner, der serverede disse sild til en frokost for deres naboer. Da gæsterne smagte silden, sagde de: “du godeste, vi troede ikke, I spiste fisk”!

Tricket med disse karry”sild” og alle de andre snydesild, er at koge auberginerne i en tilpas sød/syrlig lage og at lade dem simre lige netop så længe, at de får konsistens som en almindelig sild. Bliver de kogt for længe, bliver de slaskede. De skal bevare en vis fasthed.

Se opskriften på karrysildene her.

.

senneps”sild”

Senneps”sildene” er lavet af østershatte. Se opskrift på sennepssild og appelsinsild her.

..

“silde”salat

Se opskrift på “silde”salat her.

krydder”sild”

Se opskrift på krydder”silden” her.

.

 

Share

fredag

6

december 2019

2

KOMMENTARER

karamelliserede rosenkål og skalotteløg

Skrevet af , Posted in julemad, salater, tilbehør

 

sund i det nye år?

“Sund vegetarisk”  er den bog, man vil ønske sig at kunne lukke op den 1. januar! Den handler nemlig om at styrke kroppen, booste immunsystemet og få masser af energi.

Bogen er en ny udgave af “Powerfood revolutionen”. Jeg er lidt ked af titelskiftet, fordi man kan komme til at købe bogen uden at tænke over, at man måske allerede har den. Men har du ikke bogen, vil den være en oplagt julegave til dig selv eller til alle, der vil leve sundt, lækkert og klimakærligt.

Foruden de mange opskrifter til alle dagens måltider, indeholder bogen også beskrivelse af grøntsager, frugter, nødder, korn, urter, krydderier etc. i det grønne køkken. Et helt afsnit er helliget produkternes sygdoms-forebyggende egenskaber.

“Sund vegetarisk” er en oplagt gave til begynderen i det grønne køkken.

Se mere her.

.

salater sætter kulør på julemaden

Salater – kolde eller varme – kan vi ikke få nok af. Og slet ikke i december, hvor stress og travlhed tærer på kroppen. Og hvad er bedre for immunsystemet end kål? Det er svært at finde.

Nu handler denne varme salat ikke i første omgang om sundhed, selv om den ikke kan skjules, men derimod om velsmag. Både løg og rosenkål er født med en skarp smag, ganske vist i to forskellige toner, men de vinder begge ved at simre sammen i en gryde med olie og sirup.

.

naturens egen vitaminpille

De små runde kugler, som lidt udfoldede kan minde om en rose, har givet det danske navn til kålen.

Rosenkål må gerne have fået lidt frost, før man nyder dem. Det gør smagen lidt rundere. Men ellers skal man være glad for rosenkålens let bitre smag, for det er sådan, at jo mere bitter en kål er, desto sundere er den. Rosenkål er simpelt hen spækket med sundhedsfremmende stoffer.

Sammen med blåbærrene virker denne salat bl.a. meget antioxidant og antiinflammatorisk.

.

salat som tilbehør til pateer og postejer

Denne salat kan spises som tilbehør til en hovedret – eller den kan være en af flere småretter på frokostbordet. Salaten passer fint sammen med julens andre retter.

.

karamelliserede rosenkål og skalotteløg

(4 personer)

4 spsk olivenolie

½ dl ahorn- eller blåbærsirup

250 g rosenkål

200 g skalotteløg

salt, friskkværnet peber

50 g blåbær eller ½ granatæble

 

Varm olie og sirup op på en pande og rist rosenkål (skær dem evt. igennem) og løg, til løgene er let gyldne.

Læg låg på og lad grøntsagerne simre 10-15 minutter.

Drys med lidt salt og friskkværnet peber.

Vend blåbær eller kerner af granatæble i rosenkål og løg.

Salaten kan spises varm eller kold.

.

 

.

Share

torsdag

5

december 2019

13

KOMMENTARER

en helt “vild” ret – 5. låge i julekalenderen

Skrevet af , Posted in hovedretter, julemad

.

en elsket klassiker i nye klæder – 5. dag i december

Forloren hare hører til på Top 10-listen over mormorretter. Forloren hare er en tryghedsskabende ret, som elskes af både børn og voksne – og heldigvis kan “haren” laves med 100% plantebaserede produkter.

Så nu er den plantebaserede udgave af den gamle klassiker, “forloren hare”, blevet til “forloren, forloren hare”.

Det er måske en lille smule uartigt at præsentere denne ret her i travle december. For “forloren forloren hare” kræver faktisk lidt tid og omsorg at tilberede. Til gengæld venter belønningen, når der rundt om bordet lyder begejstrede uhmmmm … Og det ER en god ret her i december, enten i løbet af måneden eller i juledagene

.

haren er spækket med røget aubergine

Den “forlorne forlorne hare” kan naturligvis spises året rundt, men jeg synes også den hører sammen med juleretterne, og “haren” er top-oplagt, hvis du får kødspisende gæster i julen. De vil glemme alt om den originale udgave.

Og hvis du har anskaffet flydende røg til lax’en i gårsdagens låge, skal du også bruge “røgen” her.

.

lækker sovs

Haren nydes med kogte kartofler, en skøn brun “vildt”sovs og gelé.

Du kan se opskriften her. Samme sted er der links til andre plantebaserede gamle klassikere som boller i karry og karrysild.

.

Share