jule”silden” er landet – 9. låge i julekalenderen
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in festmad, frokostretter, julemad
.
du kan roligt lade julefrokosten gå i fisk
De fleste – i al fald i den lidt ældre generation – kan vanskeligt tænke sig en julefrokost uden sild. Og hvis man så hører til de mange, der i disse år vælger kød og fisk fra, har man et problem.
Det vil sige: det behøver absolut ikke at være et problem, for et par auberginer kan nemt forvandles til flere forskellige slags “sild”. Det er bæredygtighed, så det batter.
.
karry”sild”
I glasset her er karry”sild”, og jeg kan næsten garantere, at almindelige fiskespisere næppe vil kunne smage forskel.
Jeg har et par plantespisende venner, der serverede disse sild til en frokost for deres naboer. Da gæsterne smagte silden, sagde de: “du godeste, vi troede ikke, I spiste fisk”!
Tricket med disse karry”sild” og alle de andre snydesild, er at koge auberginerne i en tilpas sød/syrlig lage og at lade dem simre lige netop så længe, at de får konsistens som en almindelig sild. Bliver de kogt for længe, bliver de slaskede. De skal bevare en vis fasthed.
Se opskriften på karrysildene her.
.
senneps”sild”
Senneps”sildene” er lavet af østershatte. Se opskrift på sennepssild og appelsinsild her.
..
“silde”salat
Se opskrift på “silde”salat her.
–
krydder”sild”
Se opskrift på krydder”silden” her.
.
Skulle have vegetarer tril julefrokost, og brugte dine opskrifter på kryddersild, appelsinskals og karrysild, og sjældent har jeg høstet så meget ros! Smagte vidunderligt og var utrolig nemme at lave.
Kære Annette,
Jeg bliver helt overvældet over din flotte ros. Hvor ER det dejligt at høre. Jeg bliver SÅ glad, når mine opskrifter virker, men du må også være god til at lave mad, for det KAN være en anelse vanskeligt at ramme den rette konsistens på “sildene”.
Kh Kirsten
Kære Kirsten, hvor længe kan sildene holde sig ?… Jeg vil gerne lave dem 2-3 dage inden jul. Kh Jane
Kære Jane,
Sildene kan holde sig mindst tre dage, formentlig også fire. Opbevar dem gerne i et helt lukket glas i køleskabet.
Kh Kirsten