Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

fredag

7

marts 2025

2

KOMMENTARER

bønne-lykke – fasten byder på eftertanke og bønner

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

tid til faste – og bønner bønner bønner

Her er lidt af en proteinbombe. Bønnegryden byder på tre slags bønner samt kikærter. Men mindre kan også gøre det: en eller to slags bønner/kikærter er fint.

Jeg har valgt bønneretten, fordi det er fastetid, og i de 40 dage fasten varer, er det anbefalet at erstatte animalske proteiner med planteproteiner. Hvilket det selvfølgelig er året rundt.

I gamle dage var en linsesuppe ofte på menuen i fastetiden. Det var billig mad, der signalerede askese. Men faktisk er en af de lækreste supper, der findes, den superenkle syriske linsesuppe. Med den suppe kan man nyde fasten med velsmag og god samvittighed!

.

faste er stadig en god idé

Askeonsdag, i år onsdag den 5. marts, startede den 40 dage lange, kristne faste op til påske.

Historisk er de 40 dages faste en katolsk tradition, hvor man afholdt sig fra at spise kød, æg og hvidt mel, men som blev mere og mere udvandet efter reformationen. Hørte man til de rige, behøvede man slet ikke selv at lide afsavn, for man kunne betale andre, mindre bemidlede, for at “faste” for sig. Og i øvrigt kan man jo diskutere, hvor meget faste, der var tale om, når man måtte spise vegetarisk, og i øvrigt ikke behøvede at “faste” på søndage!

I dag er det igen moderne at faste. Det kan blot være et bestemt antal timer i døgnet, som mange har glæde af sundhedsmæssigt, men i min optik er faste meget mere indgribende. Faste er en renselse af både krop og sjæl – og faste betyder meget mere end blot nogle timers eller dages afsavn fra fast føde.

Fastetiden kan bruges til reflektion over, hvordan vi lever vores liv. Det er oplagt at tænke over, hvad vi putter i munden, men fasten giver os også mulighed for at reflektere over, hvad vi putter i hjernen, hjertet og sjælen.

Bortset fra belastende mad kan det være en god idé at overveje, om man skal bryde nogle af sine vaner, om man skal bruge mindre skærmtid, se mindre TV, løfte hovedet fra telefonen, løse konflikter, være mere opmærksom overfor vores medmennesker – eller få reetableret relationer. Listen er uendelig. Det handler om at kigge indad og måske også mærke efter, hvad det betyder for os, når vi skærer ned på det daglige brød. Kort sagt: lave status på de mentale hylder.

I en verden hvor de fleste behov kan tilfredsstilles indenfor få minutter, kan en tom mave få os til at overveje, hvad der er vigtigt i livet. Måske er det bønner? Der findes to betydninger af dét ord. Begge er lige fremragende. For en klode, der knirker gevaldigt i hængslerne på mere end én måde, er bønner en god idé, både dem vi putter i munden, og dem vi sender til vejrs. Jeg har ikke hørt om bivirkninger.

Alle store religioner foreskriver forskellige former for faste som en renselsesproces og tid til eftertanke. I år falder den kristne faste sammen med muslimernes ramadan, hvor man i 30 dage faster fra solopgang til solnedgang. Så i år kan fasten måske også bruges til at søge større forståelse for de medmennesker, der er kommet til os udefra.

Er det for drastisk at tage en fuld faste med grøntsagsafkog i flere dage, har det som sagt tidligere været accepteret at leve vegetarisk i fasten. Er du en af dem, der ikke nåede en “grøn januar”, er det måske tiden at overveje en “grøn påske-faste”. Hvordan du nemt kommer ind i det grønne køkken og dets spændende og smagfulde univers, kan du læse om i E-bogen “Grønt på gaflen”, som jeg udsendte i januar sammen med ernæringsekspert Anette Harbech Olesen.

.

guide til det grønne køkken

“Grønt på gaflen” guider dig til nemt at komme i gang med mere grønt, og indeholder en lang række lækre opskrifter. Jeg vil dog ikke kalde det faste!

E-bogen er også oplagt som “påskeæg” til dem af dine venner, der endnu ikke er gået grønt.

E-bogen er på 86 sider og kan købes og downloades hos Madforlivet. Bogen koster kr. 29,00.

.

det batter med bønner

Bønner er gudernes gave til en bæredygtig planet. Her er limabønner, hvide bønner, kidneybønner og edamamebønner. Alle er proteinrige og erstatter animalsk protein.

Du kan bruge enten tørrede, udblødte bønner eller bønner fra brik (karton) eller dåse.

.

ris og bønner

For at få samtlige aminosyrer i et enkelt måltid, er det en god idé at servere ris sammen med bønner. De to ting supplerer hinanden rent proteinmæssigt.

Synes du, ris er for klimabelastende, så vælg hele hvede- eller rugkerner i stedet. En god mulighed er også de nye havre”ris”. Du kan se priser og forhandlere her.

bønne-lykke

(4 personer)

75 g limabønner eller dobbelt mængde fra brik/dåse

75 g små hvide bønner eller dobbelt mængde fra brik/dåse

75 g kidneybønner eller dobbelt mængde fra brik/dåse

75 g kikærter eller dobbelt mængde fra brik/dåse

150 g løg

6 fed hvidløg

1 chili eller efter smag, evt. tørrede chiliflager

1 spsk stødte spidskommenfrø

2 spsk olivenolie

2 store stilke bladselleri

1 brik/dåse tomater med væde, ca. 400 g

1 spsk tørret oregano

1 spsk kanel

salt, peber, rørsukker, tamari, citronsaft

300 g squash

.

Sæt limabønnerne i blød for sig selv i rigeligt vand. Sæt de tre andre bønner/kikærter i blød i en anden skål. Lad bælgfrugterne udbløde mindst 8 timer – eller brug dobbelt mængde bønner/kikærter fra brik/dåse.

Kog limabønnerne i rigeligt vand 15 minutter. Tilsæt de tre andre bælgfrugter og kog de fire ingredienser yderligere ca. 30 minutter. Tjek om de alle er bløde. Afdryp bælgfrugterne.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne) og svits dem i olien sammen med spidskommen.

Skær bladsellerien i små terninger. Hak bladene.

Kom bladselleri og tomater med væde i gryden og tilsæt oregano og kanel. Hvis bønnerne kan bruge lidt mere kogetid, så tilsæt også dem.

Lad retten simre under låg 10-15 minutter.

Smag godt til med salt, peber, sukker, tamari og citronsaft. Måske også flere krydderier.

Skær squashen i terninger og tilsæt dem.

Lad bønneretten simre endnu et par minutter.

Servér retten med kogte ris, hele korn, havreris, quinoa eller pitabrød. Du kan også give planteyoghurt til.

.

.

Share

fredag

28

februar 2025

0

KOMMENTARER

postej af hestebønner og salat med blodappelsin og radicchio

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

to sikre vindere: postej og salat

En plantepostej er mad, som de fleste holder af. Postejen kan serveres som hovedret med tilbehør af kartofler og/eller bagte grøntsager (som bages samtidig med postejen) samt en frisk salat.

.

kært barn har mange navne

En af de bønner, der med succes kan dyrkes i Danmark, er hestebønnen.

Hestebønnen kaldes også favabønne, valsk eller vælsk bønne. Men faktisk er det slet ikke en bønne, men en vikke, en etårig art i ærteblomst-familien.

Det helt fremragende ved hestebønnen er det høje indhold af proteiner: hele 32%.

Derfor er hestebønnen meget brugt til dyrefoder. Men hvorfor sende de skønne bønner gennem dyrene, når vi selv kan lave en dejlig postej af dem?

Det tager ca. 9 kg plantefoder at frembringe 1 kg kød. Det kan man da kalde spild.

Du kan bruge andre bønner som kidneybønner, sorte bønner, brune bønner etc.

.

postej af hestebønner

(4 personer)

200 g tørrede hestebønner (favabønner) eller 400 g kogte, evt. andre slags bønner

150 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1 spsk spidskommenfrø

350 g rå kartofler og/eller selleri

50 g mandler

½ dl olivenolie

frisk ingefær

1 økologisk citron

2 spsk miso

½ dl varm grøntsagsbouillon

75-100 g havregryn

tamari, friskkværnet peber

.

Sæt bønnerne i blød 8-10 timer. Kog dem møre i nyt vand, ca. 40 minutter.

Afdryp bønnerne. Der er en temmelig sej skal på bønner, der ikke er afskallet. Den vil delvist blive findelt, når du blender bønnerne.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne).

Stød spidskommenfrøene i en morter – eller brug stødt spidskommen.

Findel de kogte bønner, kartofler og/eller selleri i en food processor.

Hak mandlerne mellemfint.

Rør løg og chili i de findelte kartofler/selleri sammen med mandler, spidskommen  og olie.

Tilsæt 1-2 spsk reven ingefær og saft af en halv citron. Tilsæt også 1-2 spsk reven skal.

Rør misoen helt ud i den varme bouillon og kom den i farsen.

Tilsæt så mange havregryn, at farsen bliver tilpas fast.

Smag godt til med tamari, peber og evt. mere citronsaft og/eller ingefær.

Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér konsistensen. Måske skal der lidt flere havregryn i.

Pres farsen godt sammen i en bageform. Du kan evt. lægge citronskiver og laurbærblade på toppen.

Dryp med lidt olie og bag postejen i en 200 grader varm ovn ca. 50 minutter. Lad formen stå i ovnen endnu et kvarters tid.

Postejen er skærefast, når den er afkølet.

Denne portion er så stor, at der sikkert vil være en del tilovers til madpakken eller frokosten.

Servér gerne bagte kartofler/grøntsager til postejen – samt en frisk salat, se nedenfor.

.

bagte kartofler

Du kan bage kartofler eller andre grøntsager samtidig med, at postejen er i ovnen.

.

sidste udkald for blodappelsiner

Sæsonen for blodappelsiner er ved at være forbi. For at appelsinerne skal udvikle det røde farvestof, skal de have frost. Derfor fås blodappelsiner kun i vintermånederne.

Den smukke røde farve kommer af appelsinens høje indhold af anthocyaniner, som er stærkt antioxidante. Stoffet er også antiinflammatorisk og beskytter mod hjerte-karsygdomme og kræft. Alle mørkerøde/lilla frugter/grøntsager indeholder det gavnlige stof, så spis også masser af rødbeder og blåbær!

.

sødt, bittert og salt

Denne friske salat rummer mange af de smagsnuancer, vi sætter pris på: sødt, syrligt, bittert og salt – samt knas fra nødderne.

Jeg fandt den smukke stribede radicchio hos Aarstiderne i Humlebæk. Den er ikke så nem at finde i supermarkeder, men du kan sagtens bruge en anden form for bitter salat, fx den bredbladede radicchio eller julesalat (endivie).

.

salat med blodappelsin, radicchio og macadamianødder

(4 personer)

3-4 blodappelsiner

1 stor radicchio eller julesalat

1 hjertesalat eller anden grøn salat

50 g macadamianødder eller andre nødder/mandler

en håndfuld brøndkarse eller anden urt

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk frugteddike eller citronsaft + lidt saft fra appelsinerne

dijonsennep efter smag

ahornsirup, salt, friskkværnet peber

.

Skræl appelsinerne og del dem i fileter.

Riv de to slags salater i mindre stykker.

Hak nødderne, og bland dem med appelsiner, salater og brøndkarse.

Rør dressingen sammen og smag den godt til.

Hæld dressingen over salaten, og vend rundt.

.

Share

fredag

21

februar 2025

2

KOMMENTARER

savoydolmere med bønne/svampefars i cremet sovs af blodappelsin

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

et klogt hoved med fornuftigt fyld

Små pakker med en fars af hestebønner og svampe er en dejlig vinterret. Smukke grønne blade af savoykål holder sammen på fyldet af bønner og svampe, smagt til med kardemomme og måske et nip chili.

.

der findes fornuftige hoveder

I disse tider kan man nemt tænke, at et kålhoved er meget fornuftigere end visse andre hoveder.

I al fald er det klogt at spise kål. Rigtig meget kål. Der er masser af fibre i kål, og det elsker vores tarmbakterier. Men kål er også spækket med alle mulige andre stoffer som antioxidanter, det er antiinflammatorisk, og kål indeholder masser af plantenæringsstoffer, vitaminer og mineraler. Kål anses også som kræfthæmmende. Det er simpelt hen gudernes gave til folket!

Jeg har brugt savoykål til de små kålpakker, men du kan bruge alle slags kål med store blade: hvidkål, spidskål, rødkål – eller bladbeder.

.

man må smede, mens appelsinerne er røde

I de solfattige vintermåneder, må man finde det indre lys – eller i det mindste sikre sig de skønne solgule blodappelsisner, der, ligesom bergamotter, kun fås her sidst på vinteren. Så det er lige nu, de skal nydes.

Den søde blodappelsin passer perfekt i en fløjlsblød, mild flødesovs som i denne opskrift.

Jeg anbefaler de skønne blodappelsiner fra Sicilien, som er i sæson nu. Blodappelsinerne skal have lidt nattefrost. Derfor ser vi dem kun fra omkring juletid og et par måneder ind i det nye år.

En enkelt blodappelsin dækker stort set hele dagsbehovet for C-vitamin, og den røde farve indikerer, at appelsinerne indeholder antocyaniner, som virker stærkt antioxidante og antiinflammatoriske.

Finder du ikke blodappelsiner, kan du bruge de almindelige appelsiner eller bergamotter i sovsen, evt. rød grapefrugt.

.

jo flere farver, desto flere næringsstoffer

Hvis man er i tvivl om, hvad man bør spise, hvad der er godt for kroppen, kan man lade sig guide af farver. Jo flere farver, der er på tallerkenen, desto sundere er måltidet sandsynligvis. Jeg kalder det regnbuemad.

På en gråmeleret vinterdag betyder farver rigtig meget, også for psyken.

.

savoydolmere med bønne/svampefars i cremet sovs af blodappelsin

(4 personer)

125 g tørrede favabønner (hestebønner) eller 250 g kogte

8 blade savoykål eller anden kål

frø af 5-6 kardemommekapsler (ca. 1 tsk stødt)

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

250 g markchampignon

2 spsk olivenolie

1 spsk tørret timian

½ rød peberfrugt

evt. lidt hakket chili eller et nip tørrede flager

50 g tamariristede solsikkefrø, se opskrift nedenfor

1 økologisk citron

ca. 50 g havregryn

tamari, salt, friskkværnet peber

evt. dild

cremesovs:

1 blodappelsin eller bergamotte, evt. grapefrugt

2 dl havrefløde (havre cousine)

1 dl havremælk

rørsukker

.

Sæt bønnerne i blød 8-10 timer. Kog dem møre i nyt vand, 25-40 minutter afhængig af, om de er med skal eller afskallede.

Afdryp bønnerne. Purér dem let med en stavblender.

Læg kålbladene i kogende vand, og damp dem 4-5 minutter. Afdryp dem. Gem vandet.

Skær det nederste tykke stykke af ribben væk og hak det fint.

Stød kardemommefrøene i en morter.

Hak løg, hvidløg og svampe, og svits dem i olien sammen med timian og kardemomme, til svampene er bløde.

Hak peberfrugten fint og bland den med svampene.

Tilsæt den hakkede kål, saft af ca. ½ citron, 1 spsk reven skal, timian, evt. lidt chili samt ristede solsikkerfrø.

Bland de moste bønner godt sammen med svampene.

Rør havregrynene i farsen, og smag godt til med tamari, salt og peber, evt. også mere kardemomme.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. flere havregryn. Lad farsen hvile en halv times tid.

Tril farsen til otte kugler og rul dem ind i de dampede kålblade. Du kan evt. binde en snor omkring.

Læg kåldolmerne i en ovnfast form. Hæld lidt af kogevandet fra kålbladene i formen (resten kan bruges i en suppe).

Dryp med lidt olie og sæt kåldolmerne i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 15 minutter.

Skær skrællen af citrusfrugten og del den i fileter. Del dem en gang eller to.

Hæld fløde og mælk i en gryde og tilsæt citrusstykkerne. Bring sovsen i kog og lad den tykne lidt.

Smag godt til med tamari, peber og evt. en smule sukker.

Servér kåldolmerne portionsvis eller i et fad med sovsen i bunden. Drys evt. med dild.

Giv fx kogte ris eller quionoa til.

.

.

hvor kommer smagen fra?

Hvis vi skal overbevise de endnu uvidende om, at plantemad smager fantastisk, så skal den også smage fantastisk.

De fleste grøntsager har brug for at få tilført umami, den såkaldt femte smag, og det kan gøres med flere ting. En af de virkelig gode smagsgivere er disse solsikkekerner ristet i tamari.

Du kan roligt lave en større portion. Kernerne er velegnede som smagsgivere i mange retter, ikke mindst i fars til postejer, frikadeller, bøffer etc.

.

umami-drys

Rist 50 g solsikkekerner (eller græskarkerner) gyldne og duftende på en tør pande.

Tilsæt 2 spsk tamari og 1 spsk olivenolie. Rist kernerne, til de er helt tørre.

Opbevar de ristede kerner i et lufttæt glas.

.

Share