Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

onsdag

10

december 2014

0

KOMMENTARER

vegetarisk julemiddag, mandelpostej

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, hovedretter, julemad

 

mandelpostej så englene synger …

mandelpostej-m-engel-a

Her er endnu et forslag til en hovedret juleaften. De fleste af de postejer og pateer jeg laver er med mandler eller forskellige former for nødder som grundlag.

Postejer og pateer kan alle bages med æg eller en erstatning for æg som fx HUSK (loppefrøskaller), sojamel eller kikærtemel. Hvis man ikke bruger æg, bliver postejerne og pateerne ofte mindre skærefaste.

Se opskrift på mandelpostejen her.

 

mandelpostej-m-engel

rødkålssalat med en duft af jul

rødkålssalat m passionsfrugt

Ingen julemiddag uden rødkål!

Rødkålssalaten er med passionsfrugt , dadler, figner, pistacienødder og æbler. Dressingen dufter af jul med krydderier som kanel, kardemomme og stjerneanis.

Se opskriften her.

 

Share

onsdag

7

januar 2015

4

KOMMENTARER

spanske tortillaer med kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

 tortillaer i portionsstørrelse

tortillas.2

En tortilla er egentlig en flad pandekage af majs, som stammer fra Sydamerika. Men i Spanien kalder man en æggekage med kartofler for tortilla.

Tortilla er en af de nemmeste og hurtigste retter, der findes. Tortilla kan steges på en pande, men jeg har valgt at bage den i portionsforme i ovnen.

 

spanske tortillaer med kartofler

25 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1/2 kg kartofler

4 spsk hakkede tørrede tomater

3-4 grønkålsblade (kan udelades)

4 æg

1 dl sojafløde eller anden fløde

 

tortillas tortillas.1

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien til løgene er klare.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Grønkålsbladene har jeg foret bageformene med, men de er ikke nødvendige. Hvis du vælger at bruge grønkål, så klip kålen fri af ribberne. Læg kålen i en skål og overhæld den med kogende vand. Lad bladene stå nogle minutter, til grønkålen er blød.

Smør fire små ovnfaste forme (eller én stor) og læg kålen i bunden og op ad siderne.

Pisk æg og fløde sammen og tilsæt et drys salt og peber. Bland løg og hvidløg i.

Læg halvdelen af kartoflerne i formene og læg de tørrede tomater ovenpå. Hæld halvdelen af æggemassen over kartofler og tomater.

tortillas-3

Læg resten af kartoflerne i formene og hæld resten af æggemassen over.

Bag tortillaerne i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter. Overfladen skal være gylden.

Servér fx en salat med quinoa til tortillaerne.

 

quinoasalat med pestodressing

 quinoasalat-m-pesto-1

Se opskriften her.

 

quinoasalat med sennepsdressing

quinoasalat-m-gulerod-og-broc

Se opskriften her.

 

Share

fredag

5

december 2014

15

KOMMENTARER

selleritærte m dijonfløde og kapers

Skrevet af , Posted in hovedretter

selleri svøbt i pikant sennepsfløde

selleritært.3

selleritært.4selleritærte.1


En tærte med selleri. Hmmmm …. det lyder lidt spøjst. Men prøv den. Jeg tror, du bliver overrasket. Jeg er blevet inspireret til tærten af en af mine yndlingssalater, den franske sellerisalat med fintsnittet selleri i mayonnaise rørt med sennep. Sennep og selleri er nemlig et rigtig godt makkerpar.

Der er forslag til tre forskellige slags tærtebunde, så kan du vælge efter smag og behag – eller travlhed.

 

tærtebund 1:

100 g sigtet speltmel

100 g fuldkornshvedemel

1 tsk salt

100 g smør

ca. ½ dl vand

eller

tærtebund 2 (vegansk):

100 g grahamsmel

125-150 g hvedemel

1 tsk salt

1 tsk bagepulver

½ dl olie

ca. 1 dl vand

eller

tærtebund 3:

4 plader frossen butterdej

 

fyld:

1/2 kg renset selleri

2 stængler bladselleri

2-2 1/2 dl sojafløde

4 spsk olivenolie

ca. 2 spsk dijonsennep

ca. 2 spsk hakkede kapers

1 bdt persille

evt. havesyre

evt. store kapers m stilk

 

selleritærte

Ælt dejen sammen til den valgte tærtebund. Hvis du ikke spiser smør, så vælg bund nr. 2. Hvis du gør – og det skal gå hurtigt – så vælg tærtebund nr. 3.

Lad den valgte dej hvile i køleskabet en halv times tid. Tø frossen butterdej op.

Høvl sellerien i 1-2 millimeter tynde skiver på et mandolinjern.

Læg skiverne i kogende vand. Sluk for varmen og lad sellerien ligge i vandet 2 minutter. Afdryp dem.

Skær bladsellerien i tynde skiver.

Rør fløden med olie, sennep og hakkede kapers. Smag til med salt, peber, sennep og kapers. Hak persillen og rør den i fløden.

Rul den valgte dej ud og læg den i en tærteform beklædt med bagepapir. Prik dejen med en gaffel og forbag den i en 200 grader varm ovn 6-8 minutter.

Læg skiverne af selleri i lag på den forbagte bund. Fordel sennepsfløden mellem lagene og afslut med et lag fløde øverst.

Læg skiverne af bladselleri på tærten i et pænt mønster og sæt tærten i ovnen.

Bag tærten til den er gylden, ca. 25 minutter.

Læg evt. nogle store kapers på tærten ved serveringen og drys evt. med lidt havesyre eller anden krydderurt.

Servér fx rødløgskompot til tærten sammen med en quinoasalat.

 

du kan også bage tærten i små forme

selleritærtersmå

 

rødløgskompot

rødkøgskompot

Se opskrift på løgkompotten her.

 

quinoasalat med oliven, gulerod og grønt

quinoasalat-med-pesto

Se opskrift på salaten her.

 

Share