Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

indisk linseret med søde kartofler og chili

Skrevet af , Posted in hovedretter

indisk linseret med søde kartofler og chili

 

indisk gryderet med søde kartofler og chili

200 g sorte eller grønne linser

1 spsk brune sennepsfrø

100 g løg

4 fed hvidløg

½-1 chili

2 spsk olie

2-3 spsk reven ingefær

800 g søde kartofler

300 g fennikel

2 dl grøntsagsbouillon

2 dl tyk kokosmælk

1 spsk garam masala

frisk koriander eller fennikelgrønt

 

Kog linserne i rigeligt vand 15 minutter og afdryp dem. De kan evt. koges dagen i forvejen.

Rist sennepsfrøene i en tør gryde, til de ”springer”.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne). Hæld olien i gryden og svits de tre ting, til løgene er klare. Tilsæt ingefæren.

Skær kartofler og fennikel i små terninger. Kom dem i gryden sammen med bouillonen og de forkogte linser.

Hæld bouillonen og halvdelen af kokosmælken ved. Læg låg på gryden og lad retten simre 6-7 minutter.

Kom garam masala i og smag til med salt, ingefær og garam masala.

Servér linseretten med kogte korn som fx perlebyg eller perlespelt, evt. i form af en salat – eller vælg orientalsk rissalat.

Drys med koriander eller fennikelgrønt.

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

rødbederösti m. marinerede squash

Skrevet af , Posted in hovedretter

rødbederösti m. marinerede squash

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

300 g rødbeder

300 g kartofler

50 g skalotteløg

2 spsk hakket, frisk salvie

olie til stegning

 

marinerede squash:

1 squash (ca. 350 g)

4 spsk olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

50 g små sorte nicoise oliven

 

Normalt er en rösti en tynd ”pandekage” af revne kartofler.

Her har jeg lavet röstierne med halvt rødbede/halvt kartofler – og så er de blevet firkantede!

Du kan selvfølgelig stege röstierne, som du ønsker. De kan være runde eller firkantede – eller de kan steges som frikadeller. Vigtigt er det, at panden og olien er MEGET varm, når du sætter röstierne på panden. Ellers hænger de i.

 

.

Skræl rødbederne og riv rødbeder og kartofler på den grove side af råkostjernet.

Hak skalotteløget og bland de tre ting sammen med salvien. Tilsæt et godt drys salt og peber. Smag til. Pres massen godt sammen i en skål og lad den stå 10 minutter.

Steg små firkantede, lidt tykke rösti eller steg dem runde og tynde – eller som frikadeller. Pres grøntsagsmassen ned i den varme olie. Olien skal være godt varm, når du sætter “pandekagerne” på panden. Skru lidt ned for varmen og steg röstierne 5-7 minutter på hver side afhængig af tykkelsen. 

Mærk om du kan få en spatel ind under, før du vender dem.

Steg röstierne efter ønske og hold dem varme. Eller varm dem op i ovnen på et senere tidspunkt.

Skær papirtynde skiver af squashen på den lange led. Brug gerne en mandolin.

Rør olie og citrussaft sammen og smag godt til med salt, peber og et nip råsukker.

Læg skiverne i dressingen og tilsæt de sorte oliven.

Lad squashene trække et par timer eller natten over.

Servér de marinerede squash oven på röstierne og giv også en salat til, fx en salat med kidney- og edamamebønner, samt et godt stykke brød.

.

salat med kidney- og edamamebønner

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

bagte løg m. linsefyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

bagte løg med linsefyld

fyldte bagte løg

2 tørrede shiitakesvampe

6-8 gule løg (knap 1 kg)

4 fed hvidløg

4 spsk smuldret plantefeta

4 spsk hakkede, tørrede tomater i olie eller dine egne ovntørrede tomater

1 dl kogte linser

1/2 spsk tørret timian

3 spsk rasp

1 spsk citronsaft

olivenolie

 

Udblød svampene i rigeligt vand en halv times tid.

Skær et ”låg” af løgene. Fjern forsigtigt de inderste lag i både løgene og ”lågene”. Brug en skarp kniv. Der skal være ca. to lag løg tilbage. Hak det udtagne.

Hak hvidløgene og de udblødte svampe (gem vandet).

Svits hakket løg, hvidløg og svampe i 2 spsk olivenolie ved rask varme. Svits til løgene er let gyldne.

Bland fetaost, tørrede tomater, linser og timian. Kom løgene i og tilsæt rasp, citronsaft og et par spsk udblødningsvand fra svampene. Smag godt til med salt og peber.

Pres fyldet sammen og lad det stå et kvarters tid, til raspen er blød.

Kom fyldet i løgene. Pres det sammen og top det lidt op.

Der vil sikkert være for meget fyld. Varm det i en lille skål i ovnen og giv det til løgene separat.

Hæld ca. 2 dl kogende væde (evt. bouillon og svampevæde) i et lavt ovnfast fad. Sæt løgene i væden og læg løg-”lågene” på. Pensl løgene med olie.

 

 

Dæk fadet med folie og sæt det i en 190 grader varm ovn 30 minutter.

Fjern folien og pensl løgene igen. Sæt dem atter i ovnen, til de er gyldne, ca. 10  minutter.

Servér fx kartoffelsalat og en salat med perlebyg, perlespelt eller perlerug til løgene.

Hvis du vil have sovs til retten, så vælg fx en romescosovs med hakkede nødder.

 

romescosovs

Den spanske nøddesovs, romesco, passer godt til de farserede løg. Men du kan sagtens spise retten uden sovs.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

Servér gerne en kartoffelsalat til de fyldte løg, foruden kornsalaten.

 

 

Share