Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

lørdag

13

december 2014

10

KOMMENTARER

vegetarisk julemad: årets julepaté 2014

Skrevet af , Posted in hovedretter

 julepaté med tak til Søren Gericke og Eva

julepostej Gericke 3

årets juleret

De foregående dage har jeg fundet de “gamle” juleretter frem, men i dag er det en helt ny opskrift.

Pateen er inspireret af Søren Gericke. Jeg var til frokost hos madpusherne Eva og Peter, og Eva var blevet inspireret af en gammel Søren Gericke-opskrift på kyllingepaté. Eva lavede pateen med kikærter, og jeg var straks klar over, at den skulle være årets julepaté. Så  jeg har fået lov at bruge Evas nytolkning, som jeg så selv har broderet en lille smule om på.

Pateen er lidt tør på samme måde som jeg husker kyllingekød. Derfor er den svær at lave vegansk. Kikærterne vil simpelt hen ikke hænge sammen, hvis der ikke er æg i pateen. Eva mener, at det er vigtigt at bruge smør til svitsning og piskefløde til farsen, for at den ikke skal blive tør. Jeg har brugt olie og sojafløde. Men vælg selv.

Følg med i morgen. En lækker forret er på vej!

 

julepostej Gericke

julepaté a la Gericke

300 g kikærter

1 1/2-2 dl sojafløde eller piskefløde

1/2 tsk cayennepeber eller knust chili

1 tsk reven muskatnød

citronsaft

3 æg

fyld:

75 g friske svampe eller 25 g tørrede

25 g skalotteløg

3 spsk olivenolie eller 25 g smør

50 g frosne spinatblade eller 125 g frisk spinat

4 stængler bladselleri

1 tsk tørret estragon

1 tsk tørret basilikum

4 spsk hakket persille

4 spsk klippet purløg

1 æg

 

Sæt kikærterne i blød natten over og kog dem møre i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp kikærterne og purér dem i køkkenmaskinen sammen med fløden og krydderierne. Tilsæt så meget fløde at pureen bliver tilpas lind.

Smag godt til med krydderierne, salt og peber. Rør æggene godt ud i farsen.

Sæt kikærtefarsen i køleskabet et par timer.

Tilbered imens fyldet:

Udblød tørrede svampe et par timer. Snit udblødte eller friske svampe i små stykker. Hak skalotteløget.

Svits svampe og løg i fedtstoffet, til løgene er bløde.

Tilsæt spinaten. Snit bladsellerien fint og kom den på panden. Tilsæt krydderurterne og lad grøntsagerne simre et par minutter. Smag godt til med salt og peber, citronsaft og evt. flere krydderurter. Afkøl blandingen lidt og rør det sidste æg i.

Læg halvdelen af kikærtefarsen i en smurt bageform. Læg evt. lidt bagepapir i bunden. Læg spinatblandingen over og læg den sidste portion kikærtefars øverst. Pres farsen lidt sammen og glat overfladen ud med en spatel.

Sæt pateen i en 200 grader varm ovn og bag den ca. 45 minutter.

Læg pres på pateen og lad den stå et par timer eller gerne til næste dag.

Varm pateen op i ovnen inden serveringen og servér den med brunede kartofler og bagte eller kogte kartofler.

Giv evt. også en sovs til samt rødkålssalat, se ndenfor.

Hvis du vil have sovs til, så vælg min superhurtige cognacsovs eller Jamie Olivers veganske.

 

kikærtepostej med sprød overflade

kikc3a6rtepostej-3

Hvis du er ude efter en juleret, der er lidt mindre arbejdskrævende, så prøv denne kikærtepostej.

Se opskriften her.

 

nissens egen rødkålssalat

rødkålssalat m nisse

Se opskrift på salaten her.

 

julepostej Gericke 2

Share

onsdag

10

december 2014

0

KOMMENTARER

vegetarisk julemiddag, mandelpostej

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, hovedretter, julemad

 

mandelpostej så englene synger …

mandelpostej-m-engel-a

Her er endnu et forslag til en hovedret juleaften. De fleste af de postejer og pateer jeg laver er med mandler eller forskellige former for nødder som grundlag.

Postejer og pateer kan alle bages med æg eller en erstatning for æg som fx HUSK (loppefrøskaller), sojamel eller kikærtemel. Hvis man ikke bruger æg, bliver postejerne og pateerne ofte mindre skærefaste.

Se opskrift på mandelpostejen her.

 

mandelpostej-m-engel

rødkålssalat med en duft af jul

rødkålssalat m passionsfrugt

Ingen julemiddag uden rødkål!

Rødkålssalaten er med passionsfrugt , dadler, figner, pistacienødder og æbler. Dressingen dufter af jul med krydderier som kanel, kardemomme og stjerneanis.

Se opskriften her.

 

Share

onsdag

7

januar 2015

4

KOMMENTARER

spanske tortillaer med kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

 tortillaer i portionsstørrelse

tortillas.2

En tortilla er egentlig en flad pandekage af majs, som stammer fra Sydamerika. Men i Spanien kalder man en æggekage med kartofler for tortilla.

Tortilla er en af de nemmeste og hurtigste retter, der findes. Tortilla kan steges på en pande, men jeg har valgt at bage den i portionsforme i ovnen.

 

spanske tortillaer med kartofler

25 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1/2 kg kartofler

4 spsk hakkede tørrede tomater

3-4 grønkålsblade (kan udelades)

4 æg

1 dl sojafløde eller anden fløde

 

tortillas tortillas.1

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien til løgene er klare.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Grønkålsbladene har jeg foret bageformene med, men de er ikke nødvendige. Hvis du vælger at bruge grønkål, så klip kålen fri af ribberne. Læg kålen i en skål og overhæld den med kogende vand. Lad bladene stå nogle minutter, til grønkålen er blød.

Smør fire små ovnfaste forme (eller én stor) og læg kålen i bunden og op ad siderne.

Pisk æg og fløde sammen og tilsæt et drys salt og peber. Bland løg og hvidløg i.

Læg halvdelen af kartoflerne i formene og læg de tørrede tomater ovenpå. Hæld halvdelen af æggemassen over kartofler og tomater.

tortillas-3

Læg resten af kartoflerne i formene og hæld resten af æggemassen over.

Bag tortillaerne i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter. Overfladen skal være gylden.

Servér fx en salat med quinoa til tortillaerne.

 

quinoasalat med pestodressing

 quinoasalat-m-pesto-1

Se opskriften her.

 

quinoasalat med sennepsdressing

quinoasalat-m-gulerod-og-broc

Se opskriften her.

 

Share