Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

frokostretterArkiv

tirsdag

21

december 2021

0

KOMMENTARER

luk op for låge nr. 21 i julekalenderen – ingen jul uden tarteletter

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, julemad

.

de gamle klassikere skal nydes i julen

Mens vi venter her på årets korteste dag …

… kan vi passende hygge os med at bage tarteletter. Disse glutenfrie og sprøde skaller kan nemlig nemt holde sig i en lufttæt kagedåse indtil jul og nytår.

Tarteletter hører til mormor-maden. De gode gamle retter har fået en renaissance, og det er forståeligt, for nogle af dem er virkelig god og velsmagende mad. Andet er tungt og helt ude af trit med tiden.

Tarteletter er i den lettere ende af de gamle klassikere og er egnet som forret eller som frokostret.

Der er frit slag med hensyn til fyldet i tarteletterne. Man vælger det, man holder allermest af. Hvis du vil følge årstiden, kan disse tarteletter med karamelliserede skalotteløg og cashewcreme anbefales. De kan evt. udbygges med rosenkål, så du simpelt hen laver et fyld som i den varme salat nedenfor: karamelliserede rosenkål og skalotteløg.

.

karamelliserede rosenkål og skalotteløg

Se opskriften på de karamelliserede rosenkål og skalotteløg her.

.

sprøde tarteletskaller

Disse tarteletskaller er hjemmebagte og sprøde (og glutenfrie). Men vil du komme nemmere om ved bagningen, kan du bruge færdigkøbt frossen butterdej. Hvis du vælger den udvej, har du en virkelig hurtig og lækker forret/frokostret til julebordet.

.

små sprøde tarteletter med bagte skalotteløg og cashewcreme

(4 personer)

tarteletter:

50 g havremel

50 g teff-mel eller boghvedemel

4 spsk tahin (sesampasta)

1-1 1/2 dl vand

fyld:

350 g små skalotteløg

8 spsk blåbær- eller ahornsirup

4 spsk olivenolie

1 portion cashewcreme, se nedenfor – eller 2 dl havre creme fraiche + lidt plantefløde

salt, friskkværnet peber

2 spsk friske timianblade

 

Bland de to slags mel og ælt dem sammen med tahin og så meget vand, at dejen bliver sammenhængende og blød. Den må ikke være for tør. Lad dejen hvile en halv times tid.

Rul dejen ud. Den hænger ikke særlig godt sammen, så du må presse den sammen i de oliesmurte, små forme, du har valgt. Rul evt. dejen ud i hvedemel (så er tarteletterne ganske vist ikke mere glutenfrie).

Prik dejen med en gaffel og sæt formene i en 200 grader varm ovn. Bag dem 15-25 minutter, afhængig af, hvor tykt du har rullet dejen ud.

Tag skallerne forsigtigt ud af formene. Dejen er temmelig sprød og skør.

.

du kan vælge runde eller aflange forme

 

Bag løgene samtidig med tarteletskallerne: skær små løg igennem, del større løg i kvarte. Læg dem i en bageform og hæld olie og sirup over. Vend godt rundt.

Bag løgene i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter. De skal være gyldne og gennembagte.

Læg cashewkernerne i blød i vand, der dækker, gerne 8-10 timer. Blend kernerne med vandet og evt. en smule plantefløde.

Smag cashewcremen godt til med eddike eller citronsaft samt salt og peber. Rør timianbladene i.

I stedet for cashewcremen kan du vælge en nemmere genvej ved at smage havre creme fraiche til med salt, peber og timian. Tilsæt evt. også lidt plantefløde.

Fordel løgene i tarteletterne lige inden serveringen og varm dem i en 200 grader varm ovn 6-8 minutter.

Fordel cashewcremen eller creme fraichen over løgene og drys med lidt mere timian.

.

cashewcreme

100 g cashewnødder

1 dl vand

evt. plantefløde

salt, friskkværnet peber

 

Hæld kogende vand over cashewnødderne og lad dem udbløde 10-12 timer.

Blend nødderne sammen med ca. 1 dl vand, til de er helt findelte og massen er cremeagtig. Tilsæt evt. lidt plantefløde.

Smag til med salt og peber.

Hvis du skal bruge cremen i en sød ret, så smag til med ahornsirup eller rørsukker i stedet for salt og peber.

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

søndag

12

december 2021

0

KOMMENTARER

luk op for låge nr. 12 i julekalenderen – ingen jul uden tarteletter!

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, julemad, nytårsmenu

.

en festlig tartelet til julen eller årets sidste aften

Denne servering er festlig og lige så velegnet til julens sammenkomster som til nytårsaften.

Man kan kalde retten en overdimensioneret tartelet eller en lille tærte. I opskriften nedenfor vil det være passende at servere den som en frokostret. Hvis du har lyst til at servere den som forret, så lav portionen mindre.

Det er sprøde jordskokker, der spiller hovedrollen. De er meget velegnede til at karamellisere, og så er de både meget velsmagende og meget sunde. Men skulle du ikke bryde dig om jordskokker, kan de erstattes af svampe.

.

butterdejsbund eller …

Jeg har valgt butterdej til bund i tærterne/tarteletterne. Hvis du vil komme nemmere om ved retten, kan du bage butterdejen i én stor tærteform. Jeg synes dog, det er mere festligt med portionstærterne/tarteletterne, men de er også en smule arbejdskrævende.

Hvis du ikke tåler gluten og dermed heller ikke butterdej, kan du bruge en glutenfri dej, se fx denne dej med boghvedemel og rismel. Eller denne her med havremel og boghvedemel.

Begge disse bunde bliver sprøde, når de bages, og ikke “flagede” som butterdejen.

En mulighed er også at lave cirkler af butterdej eller glutenfri dej og presse den ned i en muffinsform. Så får du tarteletter af “normal” størrelse.

.

mandel/trøffelcremen

Det er mandel/trøffelcremen, der er med til at give karakter til retten, og der skal en god stor skefuld på toppen af jordskokkerne. Jeg har brugt kogte hvide bønner sammen med mandler i cremen.

Du kan, hvis du vil spare tid, godt udelade bønnerne, men jeg har taget dem med for at give retten mere fylde. Cremen bliver mere mættende og fast med bønnerne.

Hvis du ikke tilsætter bønner, så rør i stedet de malede mandler med havre creme fraiche, da cremen ellers bliver for flydende.

Det er vigtigt at smage til med trøffelolie. Det er den markante trøffelsmag, der giver retten dens karakter. Men du skal endelig ikke overdosere. Trøffelolien skal tilsættes lidt ad gangen. Bliver trøffelsmagen for voldsom, ødelægges retten.

Skulle du ikke bryde dig om trøffelsmagen, er det vigtigt, at du smager cremen til med et andet markant smagsemne.

.

retten kan tilberedes i forvejen

Jeg synes ikke det er særlig sjovt at stå med krævende retter, lige inden gæsterne kommer, så jeg tilbereder gerne så meget som muligt på forhånd.

Du kan lave både jordskokkerne og mandelcremen dagen i forvejen. Og du kan udstikke butterdejen fx om formiddagen og sætte tærterne/tarteletterne i ovnen lige inden serveringen.

Bruger du glutenfri dej, kan tarteletterne bages dagen i forvejen.

tærte med jordskokker og mandel/trøffelcreme

(4 personer)

mandelcreme:

50 g limabønner (butter beans) eller 100 g fra dåse

50 g mandler

1½- 2 dl plantefløde

ca. 2 tsk trøffelolie

salt, friskkværnet peber

marinade til jordskokkerne:

3 spsk sirup

3 spsk balsamico

3 spsk olivenolie

2 spsk tamari 

tærte + fyld:

400 g jordskokker

4 plader frossen butterdej

hvedemel

brøndkarse eller anden krydderurt

 

Start med at sætte de hvide bønner i blød ca. 8 timer, før du skal lave retten. Afdryp og kog bønnerne i rigeligt vand ca. 40 minutter. Afdryp og afkøl dem lidt, før du ”smutter” skindet af bønnerne (gem det og brug det til fx brødbagning).

Du kan evt. bruge bønner fra dåse.

Blend mandlerne, til de er findelte. Tilsæt de kogte bønner og blend med så meget fløde, at cremen bliver tilpas lind.

Smag godt til med salt, peber og trøffelolie. Pas på med olien, den giver meget smag.

Du kan tilberede cremen dagen før, den skal serveres.

Rør marinaden til jordsokkerne sammen og smag til. Den skal være tilpas sød/syrlig/salt.

Skær jordskokkerne i kvarte eller i mindre stykker, hvis de er meget store. Det er ikke nødvendigt at skrælle jordskokkerne. Fjern blot evt. mørke pletter og vær sikker på, at de er skrubbet helt rene.

Vend jordskokkerne i marinaden. Du kan enten bage dem i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter, eller du kan lade dem simre i marinaden i en gryde.

Vend rundt i jordskokkerne ind imellem, mens de bages/simrer. De må ikke blive for bløde.

Du kan tilberede jordskokkerne dagen før, de skal bruges. Hvis du serverer tærterne/tarteletterne varme, så lun jordskokkerne i en 200 grader varm ovn 5 minutter.

Regn med en plade butterdej pr. person. Den hurtige måde at bage tærten på, er at lægge dejen i én stor, smurt tærteform. Jeg har valgt at servere mine tærter/tarteletter portionsvis. I så fald gør du sådan:

.

Vælg to glas eller lign. med en diameter på ca. 3 cm’s forskel, fx 16-18 cm til bundene og 3 cm mindre til ”ringene”, som udgør tærternes sider.

Rul de fire ”bunde” ud og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Stik derefter 12-16 stykker ud i samme størrelse som bundene. Stik derefter ud med det mindre glas til ringene. Du kan vælge at lave 12 eller 16 ringe, afhængig af, hvor meget dej, der er til rådighed.

Rør et par spsk hvedemel ud i vand til en tyk jævning. Pensl jævningen på de fire bunde rundt i kanten, og ”byg” ringene ovenpå. Pensl mellem hvert lag ringe, så de ikke skiller ad, når de bages.

Pensl alle fire tærter/tarteletter med lidt plantefløde og bag dem gyldne i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter.

Fordel jordskokkerne i bundene og læg en stor skefuld mandel/trøffelcreme på toppen (cremen skal ikke være varm). Læg brøndkarse eller en anden krydderurt øverst.

Tærterne kan serveres varme eller kolde.

.

 

 

Print Friendly, PDF & Email
Share

mandag

6

december 2021

0

KOMMENTARER

plantesild til frokostbordet

Skrevet af , Posted in frokostretter, julemad

.

plantesild til julens frokostbord

fotoet viser et stykke smørrebrød med karrysild, se opskriften her.

 

Ingen julefrokost uden sild! Men som med alle de andre dyr, der traditionelt bliver spist i julen, er det på høje tid at udskifte havets sild med plantesild. Og det er heldigvis noget af det nemmeste.

Få produkter lader sig SÅ nemt forvandle til en plantebaseret udgave. Både fileter af aubergine og østershatte er glimrende erstatninger for havets sild.

.

hvorfor spise plantesild?

Mange vil mene, at det er bedre at spise fisk end de to- og firbenede produktionsdyr. Det er til en vis grad rigtigt, al den stund havets fisk har haft et frit liv, indtil de får den smertefulde krog dybt plantet i svælget eller spræller gispende i nettet. Her lider de en langsom og smertefuld kvælningsdød.

Men kan fisk overhovedet føle smerte?

Ja, det kan de. Det mener mange forskere. Men hvorfor skriger de så ikke? De gør de ikke, fordi de er stumme. Måske er det en af grundene til, at få tager notits af deres lidelser.

Hertil kommer, at fisk på ingen måde er en uudtømmelig ressource. Der rovfiskes mange steder i verden, og i øjeblikket dræbes 1.000 milliarder havdyr hvert år.

Lige nu i december er det yderligere kommet frem, at mange fisk indeholder orm. Man kan indvende, at kan man spise fisk, kan man også spise orm. Men det er alligevel lidt ulækkert, og ormene kan give allergiske reaktioner.

Så giv plantesildene en chance denne jul!

.

fotoet viser de tilberedte karrysild, se opskriften her.

.

få succes med plantesild

For at lykkes med plantesildene, er der to ting, som er afgørende for et godt resultat. For det første skal lagen være tilpas sød/syrlig. For det andet må fileterne ikke simre i lagen for længe. Det er vigtigt at de bevarer lidt “bid”.

For at være på den sikre side kan det være en god idé at lave en lille prøveportion for at fange den rette smag og konsistens.

Lykkes det, er der stor sandsynlighed for, at gæsterne omkring frokostbordet tror, at du har opgivet din plantebaserede livsstil.

.

kryddersild

kryddersild kan nydes som de er, eller de kan vendes i en dressing. Se opskriften her.

.

kryddersild på smørrebrød

.

sildesalat og karrysild

fotoet viser øverst en “silde”salat med rødbede, se opskriften her. Nederst er det karrysild.

.

sild med løgskaller og rosenpeber

Et lækkert stykke smørrebrød med plantesild, løgskaller, caviart og rosenpeber.

Se opskriften her.

.

sild af østershatte

fotoet viser sennepssild af østershatte

 

Østershatte er også fremragende som plantesild. Jeg har lavet én portion og delt den i to med hver deres smag: én med appelsin og én med sennep.

Se opskrifterne her.

.

appelsinsild

.

sennepssild

 

.

Print Friendly, PDF & Email
Share