Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

forretterArkiv

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

grillede portobellobrød

Skrevet af , Posted in forretter

en lille appetizer

svampebrød

De små grillede brød med svampe kan spises som en forret – eller de kan serveres som appetizer sammen med et glas vin.

 

grillede portobellobrød

50 g løg

olivenolie

300 g portobellosvampe

citronsaft

4-5 fed hvidløg

ciabattabrød i fluteformat

100 g ost, evt. vegansk

 

portobellosvamapeparmesanost

 


Hak løgene og svits dem i 2 spsk olivenolie. Skær svampene i skiver og tilsæt dem. Svits svampene et par minutter og kom 2 spsk citronsaft på panden sammen med et drys salt og peber. Svits til svampene er let gyldne.

Skær hvidløgene i skiver. Skær 8 skiver af brødet og pensl dem med olie. Læg hvidløgsskiverne på og sæt brødene i en 200 grader varm ovn 5-6 minutter, til brødene er lidt sprøde.

Tag brødene ud af ovnen og fordel svampene på brødene. Riv osten eller skær den i skiver. Fordel osten på svampene.

Tænd for grillen og grill brødene, til osten er gylden.

 

svampebrød.3

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

avocadoer i form

Skrevet af , Posted in forretter

avocadotatar

avocadotartar.2

Avocado er en af mine yndlingsfrugter. Avocado kan spises alene eller i salater, blendet som suppe, som pålæg på rugbrød, som dip og meget mere.

Det nemmeste er blot at dele frugten og dryppe den med lidt citron. Her er forslag til en lidt mere festlig servering med flere smagsoplevelser.

Avocado er en af de sundeste fødevarer, vi har. Det siges, at hvis man strander på en øde ø, kan man overleve, blot der er avocadoer. Især er de sunde fedtstoffer fantastiske for kroppen.

 

avocadotartar.1

avocado i form

2 modne, men faste avocadoer

1 limefrugt

100 g friske tomater

2 spsk finthakkede, tørrede tomater i olie

1 spsk hakkede sorte oliven

1 spsk hakkede kapers

1 fed presset hvidløg

en håndfuld ærter eller friske krydderurter

 

Del avocadoerne og tag kødet ud. Skær det i små terninger og vend dem straks i limesaft. Drys med lidt salt og peber.

Skær også de friske tomater i små terninger.

Bland forsigtigt avocado, frisk og tørret tomat, oliven og kapers med presset hvidløg.

Smag til med salt og peber.

Et par spsk af tartaren kan serveres på tallerkner. Jeg har presset tarteren lidt sammen i små metalforme og drysset med lidt ærter ved serveringen. Du kan også drysse med lidt frisk timian, basilikum eller koriander.

 

avocadotarter.3

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

tomattarter m vagtelæg

Skrevet af , Posted in forretter

 

en lille festret

tomattartar

råt er godt

Nogle er til råt kød. Jeg er til rå tomater. Selv om jeg først blev vegetar, da jeg var 20, har jeg aldrig smagt råt kød. Men jeg garanterer, at denne tomattartar smager rigtig dejligt.

Du kan servere tartaren som en forret eller som en frokostret.

Hvis du er veganer, udelader du blot vagtelæggene.

tomattartar.2japanske lygter

tomattartar m vagtelæg

4 vagtelæg (kan udelades)

4 modne, kødfulde tomater

2 spsk soltørrede, hakkede tomater i olie

2 spsk tomatpasta

1 spsk finthakket skalotteløg + 4 hele løgringe

2 spsk hakkede, sorte oliven

2 spsk ristede, hakkede pinjekerner

1 spsk snittet estragon

olivenolie

karse

2 spsk kapers

 

Læg vagtelæggene i kogende vand og kog dem 3 minutter. Læg dem straks i koldt vand og afkøl dem. Pil dem forsigtigt.

Skær tomaterne i små terninger. Fjern kernerne.

Rør tomaterne med de tørrede tomater, tomatpasta, det hakkede skalotteløg, oliven, pinjekerner og estragon.

Smag til med salt og peber.

Tryk tomatmassen ned i en rund eller oval metalform og sæt fire portioner på fire tallerkener. Du kan også forme tomattartaren med en ske.

Del æggene og sæt dem på toppen af de fire portioner. Sæt dem i en lille løgring.

Dryp med lidt olivenolie rundt om tartarerne og drys med karse og kapers.

 

tomattartar.1

 

Share