Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

desserterArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

nytårskonfekt

Skrevet af , Posted in desserter, nytår

marcipankonfekt i en fart 
kransekagekonfekt

nytårskonfekt

200 g marcipan

4 spsk finthakkede mandler eller hasselnødder

1 æggehvide

2 spsk flormelis

hasselnødder og/eller syltede kirsebær

evt. små papirforme

 

Ælt marcipanen sammen med mandler eller nødder, æggehvide og flormelis.

Form massen til små kager og sæt dem på bagepapir eller i små papirforme. Brug evt. en teske.

Sæt hasselnødder eller kirsebær på toppen af kagerne.

Bag konfekten i en 180 grader varm ovn 8-10 minutter.

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

carpaccio af vandmelon m. vaniljedressing

Skrevet af , Posted in desserter, forretter

“salat” af vandmelon m. feta

vandmeloncarpaccio

Carpaccio er en italiensk ret, der består af tynde skiver grøntsager (eller kød, dog ikke på denne side).

De papirtynde grøntsager dryppes med en dressing og drysses ofte med parmesanost. Her har jeg valgt fetaost, som klæder vandmelon rigtig godt. Og så får retten ekstra “swung” med vaniljedressingen.

Carpaccio er en lækker forret – men denne udgave kan faktisk også bruges som dessert.

 

carpaccio af vandmelon

½ lille vandmelon

1 ½ dl smuldret plantefeta

frisk timian

1 limefrugt

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk balsamico

2-3 spsk limesaft

1/2 stang vanilje

salt, friskkværnet peber, agavesirup

 

Skær vandmelonen i så tynde skiver som muligt. Stik 16 runde stykker ud med et glas med en diameter på ca. 6 cm.

Arrangér skiverne på 4 tallerkener. Drys ost og timian over og læg et lille stykke lime i midten.

Rør olie og limesaft sammen. Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem i. Smag til med salt, peber og måske et nip sukker.

Dryp dressingen over carpaccioen lige inden serveringen.

 

tip

Denne carpaccio kan serveres enten som forret eller som en slags dessert.

Hvis du bruger den som forret, kan du med fordel drysse med lidt små sorte nicoise oliven. Du kan også skære vandmelonen i terninger og servere retten som salat.

 

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

min egen tirami su

Skrevet af , Posted in desserter

min yndlingsdessert

I Italien findes der adskillige variationer af den populære dessert, tirami su (som betyder saml eller løft mig op), og her kommer endnu en variation.

Min tirami su er skabt ud fra princippet ”nød lærer nøgen kvinde …” Jeg kunne nemlig ikke opdrive ladyfingers sidst, jeg ville lave desserten, og derfor blev den med makroner i stedet for ladyfingers. Og det er slet ikke så ringe …

Du kan naturligvis også bruge lady fingers. Beregn ca. tre pr. person.

 

tirami su – en italiensk klassiker

2 pasteuriserede æggeblommer

3 spsk flormelis

150 g mascarpone

2 dl piskefløde

ca. 16 små makroner

½ dl stærk kaffe

½ dl likør, fx Grand Marnier

2 spsk kakao

 

Pisk æggeblommerne grundigt med sukkeret. Tilsæt osten og pisk det helt glat.

Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i ægge-ostemassen.

Knus makronerne ganske let og lad halvdelen trække i kaffen og halvdelen i likøren.

Læg lidt likørvædet makron i bunden af fire glas. Hæld lidt af cremen over og læg et lag makroner med kaffe. Fortsæt skiftevis til makroner og creme er brugt op. Det øverste lag skal være creme.

Stil glassene i køleskabet.

Drys lidt kakao på desserten gennem en sigte lige inden serveringen. 

Share