Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

desserterArkiv

fredag

13

maj 2016

4

KOMMENTARER

vaniljeis med bær og pistacienødder

Skrevet af , Posted in desserter

 

 

vi er på vej mod en ny istid

kokosis.m-frugt.2

Når solen bager og sommeren gør sit indtog, får de fleste af os lyst til en kølende is.

Da jeg var barn, var is lavet af æg og fed fløde. Sådan har det været i mange år, men i takt med den voksende forståelse for klodens ressourcer og måden vi behandler produktionsdyr på, er der flere og flere, der helst spiser is på den bæredygtige måde.

Vi er kort sagt på vej ind i en ny istid. En tid, hvor is laves af sojafløde, kokosfløde, mandelfløde eller andre former for plantemælk eller -fløde. Og vi har fundet ud af, at is sagtens kan laves uden æg. Det betyder også, at den bæredygtige is er helt fri for kolesterol.

Jeg har her lavet en is på basis af tyk kokosmælk, men du kan sagtens bruge for eksempel sojafløde i stedet.

Jeg har valgt dadler som sødemiddel, så der er sparet på sukkeret. Kakaonibs giver lidt chokoladesmag og er i øvrigt sprængfyldte med antioxidanter.

På billederne er der hindbær og brombær på isen. De er ikke i sæson nu, så vælg de frugter, du bedst kan lide, og som er tilgængelige lige nu.

kokosis-m-frugt

vaniljeis med frisk frugt og pistacienødder

10 dadler

1 dåse tyk kokosmælk (4 dl)

1 stang vanilje

25 g pistacienødder

25 g kakaonibs eller chokolade 70%

250 g bær eller anden frugt afhængig af sæson

 

jordbæris 2

Jordbærisen her er sødet med flormelis.

 

Hvis dadlerne er hårde, så læg dem i blød i vand nogle timer, evt. natten over.

Fjern evt. sten fra dadlerne og blend dem sammen med kokosmælken. Jeg har lavet en portion på 4 dl, men du kan naturligvis lave en større eller mindre portion. Iscremen bliver lettere beigefarvet af dadlerne. Hvis du vil have en helt hvid creme så se jordbærisen her. Den er sødet med flormelis.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem i cremen.

Hak nødderne groft og tilsæt dem sammen med kakaonibs eller høvlet chokolade.

Jeg har lavet isen i en ismaskine. Hvis du ikke har sådan én, så hæld iscremen i en fryseform og sæt den i fryseren. Rør rundt i isen nogle gange, før den fryser helt fast.

Tø isen let op inden serveringen og giv friske bær eller anden frugt til afhængig af årstiden.

 

hindbær

variationer

Der kan tilsættes rosiner til isen (evt. udblødt i rom).

Du kan også lave nougatis ved at smelte 1/2 dl rørsukker på panden, hælde det på et olieret stykke papir eller en marmorplade og lade den størkne. Knus sukkermassen og rør den i isen.

 

Share

tirsdag

15

december 2015

4

KOMMENTARER

julekonfekt – romkugler

Skrevet af , Posted in desserter

 

16. december 2015

 .

en smagfuld julegave

Bloom.honningkagehus

Jeg har lige fået en fantastisk julegave lidt på forskud, som jeg gerne vil dele med bloggens læsere – og anbefale som julegave til den, der har alt!

Det handler selvfølgelig om mad. Michelinmad vel at bemærke! Det var igen Plantepusheren Peter og hans skønne Eva, der atter rullede sig ud.

I sidste uge havde de inviteret på overraskelsestur, og den viste sig til min store eufori at gå til Restaurant Bloom in the Park i  Malmø. Honningkagehuset ovenfor er en kopi af restauranten, der ligger meget smukt i Malmø lige ned til Pildammesøerne, ikke langt fra Operaen.

 

den smukke restaurant

Blooms.rest

I den smukke og stilfulde, store og lyse restaurant fik vi serveret ret på ret. Jeg har ikke tal på dem, men den ene servering var mere fantastisk end den anden. Det er tydeligt, at restauranten er baseret på friske og økologiske råvarer efter årstiden, så vidt muligt lokale. Bloom er ikke en vegetarisk restaurant, men bestiller man bord et par dage i forvejen, tryller de fantastiske grøntsagsretter frem.

Her er en af dem: fint høvlet rå blomkål, letdampet blomkål, tapiokagryn fulde af smag, tallerkensmækker og høvlet trøffel på en bund af lækker puré.

 

IMG_2747

 

desserterne var også fantasifulde

Blooms.honningkagehus.1

En af desserterne blev serveret med et lille honningkagehus for at markere julen. En anden dessert var ved at gå op i røg og damp! De glade givere ser en smule betænkelige ud.

 

Bloom.dessert

 

tak til et fantastisk køkken

Bloom.køkken

Køkkenet bestyres af ustyrlige og kreative chef Titti Qvarnström. Titti komponerer retter, der spiller som en smuk symfonisk koncert. Michelinstjernen og en “rising star” er fuldt fortjent af Titti, der er Sveriges første kvindelige chef, der har fået en Michelinstjerne.

Bloom er så sandelig en rejse værd, og jeg er stor tak skyldig til mine værter for den unikke oplevelse.

 

 


 

 

15. december 2015

.

kommer snart: ny bog om fantastisk mad

2683_Powerfood_Cover_LoRes

Vær’så’god: her er forsiden af min nye bog, Powerfood revolutionen, der handler om verdens bedste, sundeste og lækreste mad.

Bogen er lige blevet trykt, men den kommer ikke til at ligge under juletræerne i år. Bogen udkommer nemlig først den 5. januar, og det er lige, når vi efter al julemaden skal til at spise sundt igen. Og det er netop, hvad bogen fortæller om. Powerfood er mad, der forebygger velfærdssygdomme, er antiinflammatorisk og antioxidant.

Powerfood revolutionen handler om de tre K’er: klode, klima og krop – og hvor meget vi kan gøre for alle tre ting, hvis vi spiser Powerfood. Og så er der masser af opskrifter til alle dagens måltider. Læs mere om bogen her.

I anledning af den nye udgivelse “giver” jeg i dag romkugler:

 

julekonfekt
romkugler

romkugler

100 g bløde figner

1/2 dl rom (evt. cognac)

75 g marcipan

3 spsk kokosolie

evt. mandelmel

kakao

10 g pistacienødder

evt. flormelis

 

romkugler.2

Hak fignerne fint og læg dem i blød i rom 8-12 timer.

Purér fignerne i køkkenmaskinen.

Riv marcipanen fint.

Ælt figner og marcipan godt sammen.

Smelt kokosolien og rør den i fignerne. Sæt skålen i køleskabet et par timer.

Rul små kugler af figenmassen. Hvis massen er for lind, så rør lidt mandelmel i.

Tril kuglerne i kakao.

Hak nødderne og pres dem ind i kuglerne.

Drys evt. også med flormelis.

 

romkugler.1

Se flere opskrifter på konfekt her og her.

tip

Kuglerne kan dyppes i smeltet chokolade.

 

Share

fredag

16

oktober 2015

0

KOMMENTARER

cupcakes med squash

Skrevet af , Posted in desserter

19. oktober 2015

 .

endnu en grund til at droppe kødet

pattegris

Læs hvad Ingeniøren skriver om genmodificeret, giftsprøjtet svinefoder:

“Aarhus-forskere i unik advarsel: Verdens mest solgte sprøjtemiddel kan gøre dyr syge.
Grise og andre husdyr kan blive syge af at spise genmodificeret soja behandlet med Roundup, advarer danske forskere.”

Hvordan mon det går de mennesker, der spiser kødet???

 


 

 

16. oktober 2015

 

lidt sødt til feriens afslutning

 

1-DSC_1197_2

Her er lidt sødt og syndigt til hygge her sidst i efterårsferien. Hvis du kender nogle søde børn, der skal forkæles, er kagerne en god idé sammen med varm chokolade. Men de kan også nydes af alle voksne til en kop te eller kaffe.

Squash og gulerødder er et par grøntsager, der gør sig godt i kager og brød. Og du kan sagtens bytte squashen her ud med gulerødder.

Disse muffins – eller cupcakes som de også hedder med et andet engelsk ord – bliver lidt svampede af de revne squash.

Du kan lave kagerne mere spektakulære, hvis du farver ostecremen på toppen med rødbede- eller spinatsaft.

 

cupcakes-m-squash.2

cupcakes med squash

100 g smør

200 g hvedemel

2 tsk bagepulver

150 g rørsukker

1/2 tsk salt

2 dl plantemælk eller anden mælk

2 æg

150 g squash

14 forme til cupcakes

75 g flødeost

2 spsk flormelis

 

Smelt smørret. Bland mel og bagepulver og rør det i smørret sammen med sukker og salt.

Tilsæt mælken og rør dejen sammen. Pisk æggene sammen og rør dem i dejen.

Skær nogle lange strimler af den grønne skal på squashen. De skal være millimetertynde. Læg dem i isvand.

Riv resten af squashen og rør det i dejen.

Fordel dejen i ca. 14 forme til cupcakes.

Bag kagerne i en 180 grader varm ovm, til de er gyldne, ca. 25 minutter.

Lad kagerne afkøle.

Smag flødeosten til med flormelis og sæt en klat på toppen af hver kage.

Dup squashstrimlerne tørre og læg dem på osten.

 

cupcakes-m-squash.1

 

Share