Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

desserterArkiv

mandag

14

september 2015

0

KOMMENTARER

chokoladekage med brombær

Skrevet af , Posted in desserter

brombær berettiger kagebagning 

 chokoladekage-m-brombær.1

Brombærrene boomer i øjeblikket. Det er lige nu, man skal nyde de små kraftværker med fantastisk mange gode stoffer.

Brombær indeholder A-, C-, E- og K-vitamin, kalium og mange fibre. Kalium regulerer blodtrykket, og de mange fibre er med til at holde  kolesterolindholdet i blodet i den rette balance. Et godt indhold af mangan styrker knoglerne.

Brombær er en kraftig antioxidant. Det flavonoid, der giver bærrene deres smukke, skinnende sort-blå farve, hedder anthocyanin. Dette stof ser ud til at beskytte hjernen og nedsætte risikoen for demens og Alzheimers. Anthocyanin findes også i blåbær.

Jeg har tilsat lidt af de supersunde kakaonibs til kagen. Det er små granulater, der fremstilles af rå soltørret kakao, som ikke ristes. Kakaobønnerne knuses til “nibs”, som indeholder supermange antioxidanter, fedtsyrer, B-vitaminer (især folat og cholin), og mange mineraler. De små nibs er både hjerte-, hjerne- og nervestyrkende. De gode fedtsyrer stabiliserer kolesterolindholdet i blodet.

Måske har du været ude og plukke brombær i weekenden? Brombær kan spises lige fra planten, men de kan også nydes med en sød og syndig chokoladekage.

Det er ikke så tit, jeg laver opskrifter på kager eller desserter. Jeg er ikke så meget til det søde. Derfor er det søde køkken ikke min spidskompetence, men jeg tør godt anbefale denne enkle kage.

 

chokoladekage med brombær

2 æg

150 g rørsukker

1 tsk bagepulver

5 spsk kakao

et nip salt

75 g hvedemel

3 spsk kakaonibs (kan udelades)

2 spsk reven skal af en økologisk citron

75 g smeltet, let afkølet smør

pynt:

brombær eller andre bær

flormelis

 

chokoladekage-m-brombær.2 

Pisk æggene lyse og skummende med sukkeret.

Bland bagepulver, kakao, salt og hvedemel og sigt det i æggemassen. Rør dejen godt sammen. Tilsæt kakaonibs og 1 spsk reven citronskal. Bland dejen grundigt og rør smørret i.

Bred dejen ud i en kvadratisk eller rund tærteform beklædt med bagepapir.

Bag kagen i en 180 grader varm ovn ca. 20 minutter. Den skal stadig være lidt blød i midten.

Afkøl kagen og pynt den med brombær eller andre frugter. Sigt lidt flormelis over kagen lige inden serveringen.

chokoladekage-m-brombær

Share

mandag

10

august 2015

0

KOMMENTARER

når sødt er sundt – klar, parat, skolestart …

Skrevet af , Posted in desserter

 

12. august 2015

 

ideer til madpakken

madpakker

Så løb den ferie til ende – hurtigt som sand mellem fingrene. Nu er det skoledag og arbejdsdag igen, og vi skal ind i den gode gænge med en sund frokost. Og det behøver bestemt ikke at være den gammeldags madpakke som på billedet. Madpakke-mad har udviklet sig enormt gennem vores kendskab til andre landes mad, tænk bare på pittabrød med falafler, vietnamesiske forårsruller eller wraps med lækkert fyld.

Der er utallige muligheder for både lækker og sund mad, der er nem at transportere. Jeg har udvalgt nogle flere ideer her.

 


 

 

10. august 2015

 

en trøster i madpakken

frugtkugler

Ferien lakker mod enden, og i den kommende uge står den på madpakker igen.

For de små, der starter første skoledag, er det som at finde guldskatten at få et par lækre og sødt-salige konfektkugler med i madkassen. Og de små kompakte kugler er tilmed pakket med næringsstoffer og god energi.

Men også store størrelser kan nyde de søde sager. Kuglerne er ikke kun børneslik. Nu kan vi alle synde med god samvittighed. Dadelkuglerne er proppet med sunde sager: proteiner, vitaminer, mineraler og antioxidanter. Her er hverken E-numre eller andre ækelt smagende tilsætningsstoffer. Her er kun REN nydelse og REN energi!

Man skal selvfølgelig ikke spise sig mæt i det sunde slik, for der er meget sukker i de tørrede frugter og fedt i kerner og nødder. Men sukker og fedt kommer i selskab med mange gode ting som proteiner, en masse antioxidanter, især i gojibær og tranebær, vitaminer og mineraler, og fedtet er af den gode slags.

 

frugtkugler.5

dadelkugler med lakrids-, pistacie- og frøovertræk 

6 dadler uden sten

2 spsk tørrede tranebær

2 spsk tørrede gojibær

4 bløde delikatessefigner

2 spsk græskarkerner

2 spsk pecannødder eller valnødder

2 spsk sesamfrø

2 spsk fine havregryn, evt. glutenfri

2 spsk mandelmel

2 spsk kokosolie

25 g chokolade 70%

2 spsk hampefrø

2 spsk hakkede pistacienødder

evt. lakridsrodspulver

 

frugtkugler.1

Hæld kogende vand på dadler, tranebær og gojibær. Lad dem stå i vandet en times tid. Hak frugten.

Hak også fignerne, kernerne og nødderne. Bland dem sammen med de udblødte frugter og tilsæt sesamfrø og havregryn. Blend massen og rør mandelmelet i.

Smelt kokosolien i vandbad. Tilsæt chokoladen og smelt den også. Rør olie og chokolade i frugtmassen. Sæt den i køleskabet en times tid.

Tril små kugler af blandingen, når den er fast nok.

Tril kuglerne i hampefrø, hakkede pistacienødder og evt. lakridspulver.

Opbevar de sunde og salige kugler i køleskabet (hvis de ikke er spist, inden de når så langt!).

Slik-kuglerne kan holde sig op mod 2 uger i køleskabet.

 

frugtkugler.2

tip

Har du ikke alle tørrede frugter eller nødder på hylden, så brug flere af de produkter, du har.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

Share

fredag

12

december 2014

0

KOMMENTARER

julekonfekt med lakridsovertræk

Skrevet af , Posted in desserter

dadelkugler uden usunde numre

dadelkonfekt.1

Til jul skal der også være lidt til den søde tand. Men det behøver ikke at være fabriksfremstillet slik med masser af sukker, farvestoffer og andre tilsætninger med mærkelige numre.

I år har nissen lavet konfekt af tørrede frugter og andre naturlige produkter.

dadelkugler.1

Dadelkuglerne overtrækkes med chokolade og rulles i lakridspulver. Uhm …

Konfekten kan holde sig en lille ugestid i køleskabet, men det får den næppe lov til!

Se opskriften her.

dadelkugler

 

Share